Baggrunden for forslaget er jo, at vi har et EU-direktiv, som skal implementeres, som handler om pakkerejser, og som det nye handler om sammensatte rejsearrangementer.
Der er jo tale om, som det er nævnt, et totalharmoniseringsdirektiv, og det er helt principielt bestemt ikke noget, vi bryder os om i Enhedslisten.
Det gør vi bl.a.
ikke, fordi det jo fratager os muligheden for at lave nationale særordninger, hvis vi synes at forbrugerbeskyttelsen f.eks.
skulle være bedre end det, som direktivet foreskriver.
EU-direktivet implementeres i øvrigt i dansk lov ved en senere lovbehandling, nemlig af L 33 i regi af Retsudvalget, men her skal vi altså så behandle de konsekvenser, som EU-direktivet har for loven om en rejsegarantifond.
Man kan undre sig lidt over, at lovforslagene L 5 – det, vi behandler nu – og L 33 ikke førstebehandles på samme tidspunkt her i salen, eventuelt ved en sambehandling, for der er trods alt så mange overlapninger og fælles stof i de to lovforslag og deres bemærkninger, at det måske havde forekommet meget hensigtsmæssigt.
Når det er sagt, er der såmænd også ting at glæde sig over i de her lovforslag.
Vi synes, det er godt, at udenlandske udbydere bliver omfattet af garantistillelsen og dermed skal bidrage til den solidariske ordning, som Rejsegarantifonden trods alt er.
Jeg bemærker, at der i bemærkningerne er gjort opmærksom på, at der kan være såkaldt håndhævelsesmæssige udfordringer, som det hedder, som efter Kommissionens opfordring skal løses gennem blødere midler, men jeg bemærker også i den forbindelse, at man ikke er tilhænger af en egentlig negativliste, men at Rejsegarantifonden trods alt vil skabe et såkaldt advarselsregister på sin hjemmeside – og det synes jeg er ganske fornuftigt.
Vi synes også, det er godt, at kun de udbydere, der lader sig registrere og stiller garanti, bliver omfattet af Rejsegarantifondens bestemmelser.
Jeg var faktisk noget overrasket over, at det ikke er tilfældet i dag, hvor udbydere bliver dækket ind af Rejsegarantifonden, selv om de ikke betaler til den solidariske ordning.
Man kan selvfølgelig gøre gældende, at det faktisk svækker forbrugerbeskyttelsen en smule, men jeg synes, det er den pris, som de forbrugere må betale, som benytter sig af rejseudbydere, der ikke deltager i den solidariske ordning, vel vidende at det sikkert i nogle tilfælde kan være svært for køberne af rejseydelser at orientere sig om, hvem der egentlig er dækket ind af Rejsegarantifonden, og hvem der ikke er – altså om en given rejseudbyder er dækket ind f.eks.
Men de her tiltag eliminerer i stort omfang den unfair konkurrence, som de lovlydige udbydere jo er blevet udsat for.
Vi er så også rigtig meget glade for, at man jo ikke lader lovforslaget betyde, at man afskaffer f.eks.
den danske særordning ved flykonkurser.
Det er en særordning, som Enhedslisten, hvis man kan huske tilbage i historien, har stor lod og del i.
Vi synes, at det er rigtig godt, at den bliver bevaret.
Det giver jo rejsende fra danske lufthavne en positiv særstilling, som jeg ikke kan forstå, at branchen ikke udnytter meget mere i markedsføringsøjemed.
Der er såmænd også ting, vi ikke er så glade for.
Der rejser sig også en række spørgsmål.
Vi synes ikke, at det er så smart at lempe på garantistillelsen, herunder hæve grænsen for at blive fritaget for garantistillelse fra 250.000 kr.
til 1 mio.
kr.
Som Rejsearrangører i Danmark jo påpeger i deres høringssvar, er det netop i den nedre ende af skalaen, de fleste konkurser finder sted, og det fremgår da også af høringsnotatet på side 12.
Men det er altså også her, at de største procentvise lempelser finder sted.
Jeg bemærker selvfølgelig, at man i bemærkningerne på side 35 faktisk skriver, at forslaget vil kunne betyde, at Rejsegarantifondens risiko for at realisere tab som følge af konkurser bliver større – det synes jeg måske nok man skulle skrive sig bag ørerne.
Vi er heller ikke vanvittig begejstret for, at omsætningen, som danner grundlaget for fastsættelse af garantier, fremover skal fastsættes på baggrund af årsrapporten frem for de sidste 4 kvartalers faktisk fakturerede omsætning.
Efter vores mening giver den nuværende ordning et meget præcist tal for, hvad omsætningen af rejseydelser i et givet selskab er.
En årsrapport kan som bekendt omfatte meget mere end lige omsætningen af rejseydelser.
Vi synes også, det er et tilbageskridt, at overnatninger i forbindelse med sprogrejser ikke længere vil være omfattet af garantien.
Det er helt uforståeligt, da det jo er en væsentlig del af en sprogrejse, at indkvarteringen foretages af sprogrejseudbyderen og i øvrigt mange gange foregår i private hjem; men det er jo netop med henblik på udviklingen af sprog og kulturel forståelse og er en naturlig og integreret del af rejsen, så hvorfor det ikke længere skal være omfattet, forstår vi ikke helt.
Ja, der rejser sig en række spørgsmål, som vi også vil søge besvaret i udvalgsbehandlingen.
Vi synes heller ikke, at det er vanvittig klart, hvordan reglerne omkring de sammensatte rejser er, og det vil vi selvfølgelig bruge udvalgsbehandlingen til at spørge lidt ind til.
Så vi forbeholder os vores stillingtagen – også i forbindelse med behandlingen af det samtidige lovforslag, L 33, om selve implementeringen af direktivet i dansk lov.
I den forbindelse kunne man jo foreslå, at udvalgsbehandlingen i Erhvervsudvalget og Retsudvalget blev slået sammen bare for at prøve noget nyt, men det ville da være hensigtsmæssigt.