Til lovforslag nr.
L 49
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 00. oktober 2017
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
(Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2017 og var til
1. behandling den 13. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 12.
juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag
122, (folketingsåret 2016-17). Den 5. oktober 2017 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et no-
tat herom til udvalget.
Udtalelse fra ministeren
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det
ændrer lovforslaget ikke på. Kommunalbestyrelserne er der-
for ansvarlige for, at der sikres de bedst mulige rammer for
den enkelte skoles og den enkelte skoles underviseres orga-
nisering og tilrettelæggelse af undervisningen.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2,
fremgår udtrykkeligt, at der ved at reducere antallet af bin-
dende mål og den som følge heraf øgede frihed til at tilrette-
lægge undervisningens indhold gives mulighed for, at un-
derviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet med fage-
nes og de obligatoriske emners indhold. Det fremhæves der-
for endvidere i de almindelige bemærkninger, at dette for-
drer, at kommunerne er indstillet på at give skolerne og un-
derviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er
hensigten med lovforslaget, nemlig at underviserne kan an-
vende deres pædagogiske faglighed bedst muligt, samt ikke
at pålægge skolerne og underviserne unødige dokumentati-
onskrav.
Intentionerne med lovforslaget er således klare. Det pæ-
dagogiske personale skal have tilstrækkeligt rum til at plan-
lægge, gennemføre og evaluere undervisningen med ud-
gangspunkt i deres pædagogiske faglighed. De færre bindin-
ger har til formål at sikre, at kommunernes understøttelse af
skolernes evalueringskultur sker med et mindre fokus på do-
kumentation af delprocesser og med et større fokus på ele-
vernes samlede udbytte af undervisningen.
På den baggrund vil undervisningsministeren [og partier-
ne bag folkeskoleloven (V, LA, K, S, DF, SF og RV)] op-
fordre kommunalbestyrelserne til at sikre, at underviserne
kan anvende deres pædagogiske faglighed bedst muligt, og
samtidigt ikke at pålægge skolerne og underviserne unødige
mål og dokumentationskrav, som tager tid fra undervisernes
faglige arbejde med børnene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
DokumentId
Journalnummer