L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 48 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universi-

tetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse)

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juni 2017 til den 8. august 2017

været i offentlig høring. Der er indkommet 52 høringssvar, hvoraf 12 ikke har haft

bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget vedrører en forsøgsordning, hvor universiteterne og de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner får mulighed for at ansøge om at udbyde

allerede godkendte 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige kandidatud-

dannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse.

I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de

ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund af høringssvarene.

Alle de høringsparter, der har afgivet bemærkninger, støtter lovforslaget.

Høringssvarene har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovteksten i det

lovudkast, der var udsendt i ekstern høring. Der er alene foretaget mindre ændrin-

ger og justeringer af præciserende karakter i lovbemærkningerne.

Flere høringsparter har afgivet mere specifikke kommentarer til lovforslagets ind-

hold. Nedenfor følger en gennemgang af de væsentligste kommentarer.

28. august 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Sagsbehandler

Pia Valentin Mortensen

Tel.

72 31 86 43

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

17/029449-15

Side

1/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Foreslåede kriterier for ministerens vurdering af erhvervs-

kandidatuddannelser

1.1. Kriterium om høj vægtning af beskæftigelse rettet mod det private

arbejdsmarked

Det fremgår af lovforslaget, at det forventes fastsat, at ministerens beslutning om

godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse blandt andet vil ske ud fra en vur-

dering af følgende kriterium:

”En høj andel af de nyuddannede

erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på

det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede

kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private

sektor.” (Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

En række høringsparter anfører, at forsøgsordningen ikke kun skal være rettet mod

uddannelser, der sigter mod det private arbejdsmarked, men at også uddannelser

møntet på den offentlige sektor skal kunne godkendes.

Dansk Magisterforening og Akademikerne

anfører, at det i sidste ende bør være op

til universiteterne at vurdere, hvorvidt et ansættelsessted er relevant for erhvervs-

kandidatuddannelsen.

Ministeren

bemærker, at forsøgsordningen ikke på forhånd udelukker visse typer

af uddannelser, herunder uddannelser der retter sig mod den offentlige sektor, fra

at kunne blive godkendt som erhvervskandidatuddannelser. Da det er et vigtigt

formål med lovforslaget, at en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater får

beskæftigelse i den private sektor, indgår det imidlertid med relativ høj vægt, at en

systematisk høj andel af kandidater fra heltidskandidatuddannelsen har beskæfti-

gelse i den private sektor.

Ministerens vurdering af, hvilke heltidskandidatuddannelser der kan godkendes

som erhvervskandidatuddannelser, vil bero på en helhedsvurdering af de i lov-

forslaget anførte kriterier set i forhold til de indkomne ansøgninger. Ministeren

bemærker i den forbindelse, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal beslutte,

hvilke erhvervskandidatuddannelser, de vil ansøge om.

Når ministeren har godkendt en erhvervskandidatuddannelse, vil optag af en stu-

derende på baggrund af dennes beskæftigelse kunne ske uanset, om der er tale om

en arbejdsgiver i den private eller offentlige sektor. Det afgørende er i den forbin-

delse alene, om beskæftigelsen vurderes at være relevant i forhold til erhvervskan-

didatuddannelsen. Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

1.2. Kriterium om forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede

Det fremgår af lovforslaget, at det forventes fastsat, at ministerens beslutning om

godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse blandt andet vil ske ud fra en vur-

dering af følgende kriterium:

Side

2/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

”En forholdsvis lav ledighed

blandt nyuddannede fra den eksisterende heltidskandidatud-

dannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med ansøgere, der er i

relevant beskæftigelse.” (Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1).

Dansk Magisterforening, Akademikerne, Ingeniørforeningen, IDA, Pharmadan-

mark og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

anfører, at

uddannelser med en længere søgeledighed for dimittender formentlig kunne have

en fordel af også at være omfattet af erhvervskandidatordningen.

Syddansk Universitet

forventer, at kriterierne for udvælgelse af erhvervskandidat-

uddannelser vil blive udfoldet i de nærmere regler for ansøgning om erhvervskan-

didatuddannelser, så det f.eks. afklares,

hvad der menes med ”et forholdsvist højt

optag”

og ”en forholdsvis lav ledighed”.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU)

ønsker, at

kriteriet om lav ledighed blandt nyuddannede vil indgå i en samlet vurdering, der

er fremadrettet. RKU ønsker således ikke, at de i dag foreliggende ledighedstal for

dimittender skal begrænse muligheden for at få godkendt kunstneriske og kulturel-

le erhvervskandidatuddannelser.

Ministeren

bemærker, at kriteriet om en forholdsvis lav ledighed blandt nyud-

dannede fra den eksisterende heltidskandidatuddannelse skal medvirke til, at der

er et tilstrækkeligt antal ansøgere med relevant beskæftigelse til studiepladserne på

erhvervskandidatuddannelsen. Ministeren finder derfor ikke grundlag for at ændre

kriteriet.

Ministeren bemærker herudover, at det fremgår af lovforslaget, at ministeren vil

foretage en helhedsvurdering af hver enkelt ansøgning. Det er derfor ikke udeluk-

ket, at ministeren godkender en ansøgning om en erhvervskandidatuddannelse,

selvom heltidskandidatuddannelsen ikke har en forholdsvis lav ledighed blandt

nyuddannede set i forhold til de øvrige ansøgninger om erhvervskandidatuddan-

nelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Godkendte uddannelser

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at

erhvervskandidatuddannelser med samme titel, f.eks. cand.merc. vil tælle som én

erhvervskandidatuddannelse. DTU forudsætter således, at cand.polyt. også vil tælle

som en erhvervskandidatuddannelse, hvis den godkendes.

Ministeren

bemærker, at det er hensigten, at ministeren i første omgang godken-

der op til 20 erhvervskandidatuddannelser. Ved opgørelsen af antallet af godkendte

erhvervskandidatuddannelser tælles erhvervskandidatuddannelser med samme

betegnelse eller fagbetegnelse som én erhvervskandidatuddannelse.

Ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervskandidatuddannelse med samme

betegnelse eller fagbetegnelse som en allerede godkendt erhvervskandidatuddan-

nelse, vil ministeren lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionens udbud af hel-

tidsuddannelsen forudsætter, at uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af

ministeren.

Side

3/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Erhvervskandidatuddannelsens kvalitet

Landbrug og Fødevarer

understreger, at erhvervskandidatuddannelsens akademi-

ske niveau skal svare til heltidskandidatuddannelsen. Derfor bør der foretages kva-

litetskontrol i forbindelse med den studerendes ansættelse hos en arbejdsgiver,

ligesom der sker kvalitetskontrol af studerendes praktikophold.

Ministeren

er enig i, at der ikke må være forskel på det akademiske niveau på

heltidskandidatuddannelsen og erhvervskandidatuddannelsen. Det er uddannel-

sesinstitutionernes ansvar at tilrettelægge erhvervskandidatuddannelsen, så det

akademiske niveau er det samme som på heltidskandidatuddannelsen. Uddannel-

sesinstitutionerne skal løbende føre kontrol med de studerendes beskæftigelse. Der

henvises til ministerens svar under afsnittet om kontrol. Ministeren finder i øvrigt

ikke grundlag for at indføre yderligere kontrolforanstaltninger, end hvad der alle-

rede følger af lovforslaget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse

Ingeniørforeningen, IDA og DSR

–

Danske Revisorer

finder det uhensigtsmæssigt,

at uddannelsesinstitutionerne kan vælge at indføre en forældelsesfrist på to år,

således at bacheloruddannelser, der er bestået for mere end to år siden, ikke kan

danne grundlag for optagelse på en erhvervskandidatuddannelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at der bør fastlægges fælles regler for

dette på tværs af uddannelsesinstitutionerne, så ansøgningsproces og administrati-

on bliver så enkel og ens som mulig.

Ministeren

finder, at det skal overlades til uddannelsesinstitutionerne at fastsæt-

te de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatud-

dannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgi-

vende bacheloruddannelse eller ej. Det giver uddannelsesinstitutionerne mulighed

for at tilrettelægge erhvervskandidatuddannelserne på den mest hensigtsmæssige

måde.

Det er efter de gældende regler uddannelsesinstitutionerne, der tilrettelægger an-

søgnings- og optagelsesprocedurerne for heltidskandidatuddannelserne og vejleder

ansøgere om dem. Det er hensigten, at det også skal være tilfældet for erhvervskan-

didatuddannelserne. Ministeren har således ikke planer om at fastsætte centrale

regler om ansøgningsprocessen.

5. Retskravsbachelor

En række høringsparter udtrykker bekymring over, at lovforslaget ikke præciserer,

at bachelorers retskrav på optagelse på den kandidatuddannelse, der ligger i natur-

lig forlængelse af bacheloruddannelsen, bevares for de bachelorer, der søger ind på

en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen,

men ikke får plads f.eks. på grund af kapacitetsproblemer.

Akademikerne

hæfter sig ved, at man i lovudkastet udtrykkeligt har bevaret rets-

kravet for de bachelorer, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, men

Side

4/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

hvor virksomheden ved semesterstart alligevel ikke kan opfylde sin del af ansættel-

seskontrakten f.eks. på grund af virksomhedens konkurs.

Akademikerne

Ingeniørforeningen, IDA

finder i øvrigt, at der er behov for en

præcisering af, at der kan være andre

–

og mindre dramatiske

–

grunde til, at en

ansættelseskontrakt ophæves.

Københavns Universitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Stude-

rendes Fællesråd

ser gerne, at retskravet udvides.

Ministeren

bemærker, at en bestået bacheloruddannelse ved et universitet eller

en videregående kunstnerisk uddannelse efter de gældende regler giver ret til opta-

gelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bachelorud-

dannelsens fagområde eller fagområder, ved samme institution i direkte forlængel-

se af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor). Det ændres ikke med

lovforslaget, hvilket udtrykkeligt fremgår af lovudkastets bemærkninger.

Studerende, der overvejer at søge om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

i umiddelbar forlængelse af, at de har bestået deres bacheloruddannelse, kan derfor

helgardere sig ved både at søge om optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og

den heltidskandidatuddannelse, som de er retskravsbachelor i forhold til.

Det er efter gældende regler uddannelsesinstitutionerne, der tilrettelægger ansøg-

nings- og optagelsesprocedurerne for heltidskandidatuddannelserne og vejleder

ansøgere om dem. Det er hensigten, at det også skal være tilfældet for erhvervskan-

didatuddannelserne.

Det vil derfor være uddannelsesinstitutionernes opgave at tilrettelægge ansøg-

ningsprocedurer mv. og vejlede ansøgerne om deres muligheder for både at søge

om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og den heltidskandidatuddannel-

se, de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af deres bache-

loruddannelse. Der vil blive foretaget en justering af lovforslagets bemærkninger,

så det mere udtrykkeligt fremgår, at studerende vil kunne helgardere sig ved både

at søge om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og den heltidskandidat-

uddannelse, de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af en

bestået bacheloruddannelse.

Ministeren er i øvrigt enig i, at der kan være mange årsager til, at en studerende,

der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af ba-

cheloruddannelsen, ved studiestart alligevel ikke opfylder betingelserne om be-

skæftigelse. Uanset årsagen til, at den påtænkte beskæftigelse alligevel ikke bliver

til noget, vil den studerende efter forslaget have ret til at blive optaget på heltids-

kandidatuddannelsen. Ministeren vil foretage en præcisering af dette i bemærknin-

gerne.

Med hensyn til spørgsmålet om en udvidelse af bachelorernes krav på optagelse på

deres retskravskandidatuddannelse kan ministeren oplyse, at regeringen i april

2017 nedsatte Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der skal undersøge, hvor-

dan universitetsuddannelserne bedst kan indrettes fremover, herunder i forhold til

retskravet.

Side

5/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

6. Krav til den studerendes beskæftigelse

6.1. Relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen

anfører, at lovforslaget be-

grænser muligheden for videreuddannelse for de personer, der ikke finder et job.

Det bør overvejes, om der skal være mulighed for at søge om dispensation for de

personer, der kan dokumentere, at de har prøvet at søge job uden held.

Roskilde Universitet

anfører, at lovforslaget ikke definerer, hvad der er relevant

beskæftigelse og et reelt iværksætterforløb, og at det ikke er sikkert, at universitetet

har de rette kompetencer til at vurdere disse spørgsmål.

Ministeren

bemærker, at lovforslaget ikke begrænser de eksisterende muligheder

for at uddanne sig via ansøgning om optag på heltidskandidatuddannelsen eller via

efter- og videreuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse i universitetsloven

og i lov om åben uddannelse. På den baggrund finder ministeren ikke, at der er

behov for at indføre en dispensationsmulighed fra beskæftigelseskravet på er-

hvervskandidatuddannelserne for personer, der ikke har kunnet finde relevant

beskæftigelse.

Med hensyn til om uddannelsesinstitutionerne vil være i stand til at vurdere, om

der er tale om relevant beskæftigelse, bemærker ministeren, at der er tale om en

faglig vurdering af, om der er den tilstrækkelige sammenhæng mellem uddannel-

sens formål og beskæftigelsens indhold. Uddannelsesinstitutionerne må antages at

være fortrolige med denne faglige vurdering bl.a. som følge af deres arbejde med

studieordninger.

6.2. Mindsteløn

Djøf, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen, IDA, Akademikerne, Phar-

madanmark og Danske Studerende Fællesråd

anbefaler, at der som minimum

aftales et lønningsniveau, der afspejler den studerendes kompetencer på bachelor-

niveau.

Ministeren

bemærker, at det tilkommer arbejdsgiveren og den erhvervskandidat-

studerende at træffe aftale om ansættelsesforholdet, herunder om løn mv., inden

for de retlige rammer, herunder overenskomstmæssige, der gælder for det pågæl-

dende ansættelsesforhold. Ministeren har derfor ikke til hensigt at regulere afløn-

ningen af de bachelorer, der er i ansættelsesforhold, samtidig med at de er optaget

på en erhvervskandidatuddannelse, i lovforslaget.

6.3. Minimumstimetal

Danmarks Tekniske Universitet og Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

finder, at

den foreslåede minimumsgrænse for beskæftigelse på 25 timer om ugen er for høj i

forhold til, at der er tale om en deltidsuddannelse, og foreslår en minimumsgrænse

på 20 timer om ugen. Ligeledes forslår DSF, at der fastsættes en maksimal arbejds-

tid på 30-32 timer om ugen, da en arbejdstid over dette niveau vil give for lidt tid til

at studere.

Side

6/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Roskilde Universitet (RUC)

anfører, at det foreslåede beskæftigelseskrav på mindst

25 timer om ugen gør det vanskeligt at tilrettelægge gruppearbejde som en del af

erhvervskandidatuddannelsen.

FSR

–

Danske Revisorer

støtter den foreslåede minimumsgrænse for beskæftigelse

på 25 timer om ugen, da det må anses for at være et absolut minimum, hvis den

studerende skal kunne indgå som en integreret del af sin arbejdsplads på linje med

sine fuldtidskolleger.

Ministeren

bemærker, at det foreslåede beskæftigelseskrav på mindst 25 timer

om ugen i gennemsnit (årsnorm), er fastsat for at understøtte, at den studerende er

en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en ar-

bejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder kravet om, at

beskæftigelsen skal svare til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Ministeren

finder derfor, at der skal være adgang for uddannelsesinstitutionerne til at dispen-

sere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde. Det vil blive fastsat i de centralt

fastsatte regler for erhvervskandidatuddannelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæfti-

gelse ikke i sig selv begrunder dispensation fra minimumstimetallet.Det vil blive

tilføjet i lovbemærkningerne.

Ministeren finder, at det vil gøre ordningen for ufleksibel, hvis der fastsættes en

maksimal ugentlig arbejdstid. Ministeren har tillid til, at arbejdsgiveren og den

studerende kan finde en rimelig balance mellem arbejdstid og tid til uddannelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

7. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

CBS Business School

anfører, at der ikke er behov for tilmeldings- og studieaktivi-

tetskrav på erhvervskandidatuddannelserne, som modsvarer de gældende frem-

driftskrav på heltidskandidatuddannelser, selvom disse justeres forholdsmæssigt.

Københavns Universitet

foreslår, at muligheden for studiestartsprøve også åbnes

for heltidskandidatuddannelser.

Aarhus Universitet

anfører, at lovforslaget lægger op til, at der på erhvervskandi-

datuddannelser indføres studiestartsprøve og førsteårsprøve, og at det vil være

hensigtsmæssigt, at prøvestrukturen

–

bortset fra tidsrammerne

–

er identisk på de

to typer af kandidatforløb.

Ministeren

er enig i, at behovet for at sikre studiefremdrift på universitetsområ-

det ikke kræver, at erhvervskandidatstuderende følger de

–

forholdsmæssigt juste-

rede - tilmeldings- og studieaktivitetskrav, der er fastsat for heltidskandidatuddan-

nelserne.

Ministeren vil derfor overlade det til universiteterne at bestemme, hvordan de vil

understøtte de studerendes studiefremdrift, herunder om de vil benytte sig af mu-

ligheden for at benytte sig af en studiestartsprøve eller førsteårsprøve på erhvervs-

kandidatuddannelsen. Universiteterne kan derfor selv vælge, om en erhvervskan-

Side

7/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

didatuddannelse skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversi-

onen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at

erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

Ministeren bemærker i øvrigt, at der ikke er aktuelle planer om at ændre de gene-

relle vilkår for heltidskandidatuddannelserne, herunder indføre mulighed for stu-

diestartsprøver mv. Ministeren skal i øvrigt henvise til, at Udvalg om bedre univer-

sitetsuddannelser er ved at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne bedst

kan indrettes fremover.

8. Studieskift mellem erhvervskandidat- og heltidskandidatud-

dannelse

Roskilde Universitet (RUC)

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at den stude-

rende kan skifte beskæftigelse undervejs i erhvervskandidatuddannelsen, men at

det ikke fremgår, hvor længe en studerende kan være uden beskæftigelse. RUC

anfører, at ved den studerendes overgang til heltidskandidatuddannelsen bør den

studerendes studieår nulstilles i forhold til eventuelle studiefremdriftskrav.

Aarhus Universitet

anfører, at forslaget ikke nævner mulighed for skifte fra hel-

tidskandidatuddannelsen til erhvervskandidatuddannelsen.

Ministeren

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at hvis den studerendes

beskæftigelse/iværksættervirksomhed ikke længere opfylder kravene, skal den stu-

derende som udgangspunkt skifte til heltidsuddannelsen. Dette skal så vidt muligt

ske fra førstkommende semesterstart. Derved får den studerende mulighed for at

færdiggøre det allerede påbegyndte semester.

Det kan ikke udelukkes, at der kan foreligge særlige hensyn, der begrunder, at ud-

dannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at skifte til heltidsud-

dannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det

førstkommende semester. Men det skal ikke være muligt for en studerende at være

optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sidelø-

bende beskæftigelse eller iværksættervirksomhed. Dette vil blive præciseret i lov-

bemærkningerne.

I opgørelserne over de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive

taget højde for en eventuel overgang fra erhvervskandidatuddannelse til heltidsud-

dannelse. Det vil fremgå af de centralt fastsatte regler for erhvervskandidatuddan-

nelsen.

Efter forslaget har en erhvervskandidatstuderende retskrav på at overgå til den

tilsvarende heltidskandidatuddannelse. En heltidskandidatstuderende har derimod

ikke retskrav på at overgå til en erhvervskandidatuddannelse, selvom den stude-

rende undervejs i uddannelsen måtte finde relevant beskæftigelse eller starte egen

relevant iværksættervirksomhed. Den studerende på heltidskandidatuddannelsen

vil derfor skulle søge om optag på erhvervskandidatuddannelsen på lige fod med

andre ansøgere i henhold til den ansøgningsprocedure, som den enkelte uddannel-

sesinstitution fastsætter for den pågældende erhvervskandidatuddannelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

8/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

9. Administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne

Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekni-

ske Universitet

Københavns Universitet (KU)

er bekymret for, at den foreslåede

model i praksis kan blive administrativt omfattende m.h.t. godkendelsesprocedure,

ansøgningsproces og løbende kontrol af, om de studerende lever op til kriterierne.

KU mener, at det vil hindre ordningens succes, hvis universiteterne og de stude-

rende løbende bliver nødt til at pålægge arbejdsgiverne store dokumentationskrav,

for at ansøgere/studerende og universiteterne kan leve op til kriterierne for ordnin-

gen.

Ministeren

bemærker, at erhvervskandidatuddannelsen er en særlig tilrettelæg-

gelse af en heltidskandidatuddannelse, som uddannelsesinstitutionerne allerede

udbyder. Det svarer derfor ikke til at tilrettelægge nye uddannelsesudbud.

Da lovforslaget desuden giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrette-

lægge kadence og form for den løbende kontrol med den studerendes beskæftigelse,

er det fortsat ministerens opfattelse, at forsøgsordningen indebærer begrænsede

administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne. Det er i øvrigt frivil-

ligt, om uddannelsesinstitutionerne ønsker at søge om godkendelse af en erhvervs-

kandidatuddannelse.

Det er ikke hensigten, at virksomhederne skal pålægges store dokumentationskrav.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

10. Kontrol

Datatilsynet

henleder opmærksomheden på persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter

indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og

senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Senere behandling af

oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses

ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Datatilsynet

går ud fra, at ministeriet har overvejet formålene med det foreliggende forslag i

forhold til dette princip og fundet dem forenelige hermed. Datatilsynet har ikke

grundlag for at anfægte, at de nævnte formål er saglige.

Datatilsynet

anfører endvidere, at sammenstilling og samkøring i kontroløjemed

forudsætter, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-

44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. §

45, stk. 1, nr. 4. Det er i øvrigt

Datatilsynets

opfattelse, at antallet af sagsbehandle-

re, som er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal

begrænses mest muligt.

FSR

–

Danske Revisorer

vurderer, at lovforslaget giver uddannelsesinstitutionerne

for vide rammer, når det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne kan indhente op-

lysninger om de studerende hos skattemyndighederne, uden anden begrænsning

end hvad ”der er nødvendige”.

Aarhus Universitet (AU)

foreslår, at tilsynspligten indskrænkes til kontrol af betin-

gelserne for optagelse og løbende monitorering af studieprogression. Studerende

på ordningen kan i stedet gives pligt til at informere om ændrede ansættelsesfor-

hold, ligesom området eventuelt kan gøres til genstand for stikprøvekontrol.

Side

9/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

har noteret sig Datatilsynets bemærkninger. Det bemærkes i øvrigt, at

lovforslagets forhold til persondataloven er blevet uddybet i de almindelige be-

mærkninger.

Ministeren bemærker i øvrigt, at det fremgår af lovforslaget, at uddannelsesinstitu-

tionerne skal behandle personoplysninger under behørig iagttagelse af persondata-

loven. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor blandt andet overholde persondata-

lovens § 5, stk. 3, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og

tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,

hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-

handles.

Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne kun må indhente oplysninger fra skat-

temyndighederne, der er relevante for kontrollen af, om de studerende fortsat har

relevant beskæftigelse. Ministeren finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at begræn-

se uddannelsesinstitutionernes mulighed for kontrol til specifikke typer af oplys-

ninger, da der i et konkret tilfælde kan opstå behov for, at uddannelsesinstitutio-

nerne indhenter andre typer af oplysninger hos skattemyndighederne.

Da der er tale om en fuldt statsfinansieret kandidatuddannelse, hvor de studerende

vil få dobbelt så lang tid (4 år) som heltidskandidatstuderende (2 år) til at bestå

uddannelsen, finder ministeren, at det er nødvendigt med en løbende kontrol af,

om de erhvervskandidatstuderende opretholder betingelsen om at have sideløben-

de relevant beskæftigelse. I modsat fald vil ordningen kunne blive misbrugt til at

omgå fastsatte studiefremdriftskrav for heltidskandidatuddannelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Mulighed for Statens Uddannelsesstøtte (SU) i form af studie-

lån

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

anfører, at adskillige studerende har start-

up-virksomheder. DTU ser gerne disse studerende søge om optagelse på en er-

hvervskandidatuddannelse på baggrund af deres selvstændige virksomhed. Da

virksomheden ikke forventes at være indtægtsgivende ved studiestart, foreslår DTU

derfor, at der etableres hjemmel til, at disse ansøgere kan modtage studielån under

hele eller dele af uddannelsen.

Danske Studerende Fællesråd (DSF)

anfører, at erhvervskandidatstuderende vil

kunne risikere at få et relativt lille rådighedsbeløb sammenlignet med SU-

stipendiet, studiejob og muligheden for SU-lån. DSF foreslår derfor, at erhvervs-

kandidatstuderende skal have adgang til at optage studielån, selvom de ikke mod-

tager SU-stipendiet.

Ministeren

kan oplyse, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre den

grundlæggende betingelse om, at SU, herunder studielån, kun gives til heltidsud-

dannelser. Hensigten er, at beskæftigelsen har et omfang, der udgør et forsørgel-

sesgrundlag. Ministeren har derfor ikke planer om at foreslå, at erhvervskandidat-

studerende kan modtage studielån.

Side

10/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

12. Studietidsmodel og bevillingsreform

Danmarks Tekniske Universitet

forudsætter, at erhvervskandidatuddannelsen vil

indgå i studietidsmodellen med en normering på 4 år. Der bør tages højde for, at

studerende, der undervejs skifter fra en erhvervskandidatuddannelse til en heltids-

uddannelse, ikke tæller negativt, når heltidsuddannelsens normering på 2 år over-

skrides.

Københavns Universitet (KU)

anfører, at der ikke er taget stilling til, om erhvervs-

kandidater udløser færdiggørelsesbonus. KU opfordrer til, at erhvervskandidatord-

ningen sammentænkes med et kommende bevillingssystem.

Ministeren

kan oplyse, at erhvervskandidatuddannelsen

–

ligesom de eksisteren-

de heltidskandidatuddannelser

–

vil udløse færdiggørelsesbonus, når den stude-

rende færdiggør studiet.

Erhvervskandidatuddannelsen vil indgå i studietidsmodellen med en normering på

4 år. I opgørelser af de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive

taget højde for, at de studerende har den dobbelte tidsramme. Samtidig vil der i

opgørelserne over studietidsoverskridelser blive taget højde for en evt. overgang fra

erhvervskandidatuddannelse til heltidsuddannelse.

Det bemærkes, at erhvervskandidatuddannelsen vil have samme finansiering som

de ordinære heltidskandidatuddannelser

–

også i et nyt bevillingssystem.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

13. Spørgsmål om erhvervskandidaternes dimittendrettigheder

Djøf, Akademikerne og Ingeniørforeningen, IDA

finder det afgørende, at kandida-

ter fra erhvervskandidatuddannelsen sikres de samme dimittendrettigheder som

ordinære kandidater.

Ministeren

er enig i, at erhvervskandidatstuderende ikke skal stilles ringere end

kandidatstuderende fra heltidsuddannelsen i forhold til vilkårene efter endt ud-

dannelse. Ministeren vil i samarbejde med beskæftigelsesministeren se nærmere på

reglerne.

14. Evaluering af forsøgsordningen

En række høringsparter anfører, at forsøgsordningens fulde omfang først kan eva-

lueres på rette vis, når de første kandidater har opnået deres kandidatgrad og ind-

går i akademiker-arbejdsstyrken.

foreslår, at en evaluering skal omfatte, hvilke jobfunktioner uddannede er-

hvervskandidater varetager opdelt på brancher og uddannelsesgrupper, og om

erhvervskandidaterne har fortrængt andre uddannelsesgrupper.

Ministeren

har noteret sig de anførte synspunkter, som vil indgå i overvejelserne

om evalueringen af forsøgsordningen.

Ministeren bemærker, at det kan blive aktuelt at tage stilling til det fortsatte udbud

af enkelte erhvervskandidatuddannelser inden en egentlig evaluering af hele ord-

Side

11/13

L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ningen, f.eks. hvis der viser sig at være et højt frafald fra erhvervskandidatuddan-

nelsen (herunder studieskift til heltidskandidatuddannelsen).

15. Forslag til alternative uddannelsesmodeller

Danmarks Tekniske Universitet, IT-universitetet og Danske Professionshøjskoler

foreslår andre uddannelsesmodeller, der har til formål at øge kandidaternes er-

hvervsparathed.

Ministeren

kan oplyse, at der ikke er aktuelle planer om at indføre andre uddan-

nelsesmodeller eller varianter end den i lovforslaget beskrevne forsøgsordning.

16. Øvrige bemærkninger

Advokatrådet og Danske Advokater

foreslår, at det i samarbejde med Justitsmini-

steriet og Advokatsamfundet overvejes,

om en ”sideløbende beskæftigelse” på et

advokatkontor i en vis udstrækning kunne tillægges betydning ved kandidatens

ansøgning om advokatbeskikkelse, hvis der indføres en erhvervskandidatuddannel-

se i jura (cand.jur.).

Ministeren

har noteret sig forslaget og går ud fra, at parterne selv bringer

spørgsmålet op over for Justitsministeriet og Advokatsamfundet, hvis det skulle

blive aktuelt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Ændringer i lovudkastet som følge af høringen:

På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændringer og præciserin-

ger i lovforslagets bemærkninger:



Det er tilføjet i lovbemærkningerne, at betingelsen om relevant beskæftigelse

kan opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den private sek-

tor eller ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor.

Det er præciseret i lovbemærkningerne, at ved opgørelsen af antallet af god-

kendte erhvervskandidatuddannelser tælles erhvervskandidatuddannelser

med samme betegnelse eller fagbetegnelse som én erhvervskandidatuddannel-

se. Ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervskandidatuddannelse med

samme betegnelse eller fagbetegnelse som en allerede godkendt erhvervskan-

didatuddannelse, vil ministeren lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionens

udbud af heltidsuddannelsen forudsætter, at uddannelsen er prækvalificeret og

godkendt af ministeren.

Det er tilføjet i bemærkningerne, at studerende der overvejer at søge om opta-

gelse på en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af, at de har

bestået en bacheloruddannelse, vil kunne helgardere sig ved både at søge om

optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den heltidskandidatuddannelse,

de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af bestået ba-

cheloruddannelse.

Det er tilføjet i bemærkningerne, at uanset årsagen til, at en ansøger, der er

optaget på en erhvervskandidatuddannelse i direkte forlængelse af sin bache-

Side

12/13



L 48 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

loruddannelse, ved studiestart alligevel ikke opfylder betingelserne om beskæf-

tigelse, vil ansøgeren have ret til at blive optaget på heltidskandidatuddannel-

sen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.



Det er tilføjet i bemærkningerne, at der skal være adgang for uddannelsesinsti-

tutionerne til at dispensere fra kravet om, at beskæftigelsen skal svare til

mindst 25 timer om ugen (årsnorm) i særlige tilfælde.

Der er ændret i bemærkningerne, så det fremgår, at ministeren vil overlade det

til universiteterne at bestemme, hvordan de vil sikre de studerendes studie-

fremdrift.

Det er tilføjet i bemærkningerne, at der kan foreligge særlige hensyn, der be-

grunder, at uddannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at

skifte til heltidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere

tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Men det skal ikke være mu-

ligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et

helt semester uden at have sideløbende beskæftigelse eller iværksættervirk-

somhed.



Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

13/13