Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven. (Erhvervskandidatuddannelse).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til fru Mette Reissmann som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Danmark har en stærk og stolt tradition for uddannelse. Det har gjort os til et rigt samfund med lige muligheder. Uddannelse er en hjørnesten i vores samfundsmodel, og samtidig har uddannelse jo aldrig været endemålet. For uddannelse hænger jo sammen med, at man kommer i beskæftigelse, at man får et arbejde. Uddannelse giver frihed for den enkelte til at forme sin egen tilværelse, og uddannelse sikrer, at vi som samfund hele tiden og til stadighed har dygtige og kompetente medarbejdere, der kan løfte både virksomheder og vores offentlige sektor.

Når vi taler om uddannelse, er vi også nødt til at insistere på, at uddannelse skal have bedst mulig sammenhæng med arbejdsmarkedet, både for den enkelte unge, der bruger flere år på at dygtiggøre sig, går til eksamen, slider i det og afleverer opgaver, og for at vi som samfund får glæde af de kompetencer, de unge tilegner sig undervejs. Så derfor er det en løbende opgave for os som politikere at sikre, at uddannelserne og arbejdsmarkedet ligger tæt på hinanden, altså at overgangen er smidig, og særlig på de videregående uddannelser.

Med de tusindvis af unge mennesker, der hvert eneste år starter på en videregående uddannelse, har den opgave aldrig været vigtigere, end den er i dag. Med L 48 sikres der også en bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og mellem uddannelserne. Et forsøg med erhvervskandidatordningen betyder, at vi tager et vigtigt skridt i retning af at give de studerende bedre muligheder for at få praksiserfaring. Samtidig får virksomhederne mulighed for at få den nyeste viden ind i organisationen til gavn og glæde for strategiske satsninger.

Socialdemokratiet har i forbindelse med vores vækstudspil i marts i år også foreslået, at der sættes gang i ordningen. Derfor er der kun grund til at kvittere for, at vi også her i dag kan førstebehandle et lovforslag, der indeholder de samme tanker. Med erhvervskandidatordningen får vi en god mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem studerende og virksomheder.

Forslaget omfatter som bekendt også studerende, der har en faglig relevant selvstændig virksomhed. Det er positivt, særlig fordi vi ved, at iværksættervirksomheder, der er startet af universitetsstuderende, klarer sig godt. I forhold til den konkrete udmøntning af forsøget med erhvervskandidatordningen, er der jo så også nogle udfordringer, særlig netop for de studerende, der vil bruge ordningen til at starte en virksomhed.

Bl.a. påpeges der jo også i høringssvarene, at der er en særlig økonomisk udfordring for den gruppe, der skyldes, at iværksættervirksomheden som hovedregel ikke er indtægtsgivende i den første del af sin tid fra den startes og så fremefter, og det hænger ofte sammen med, hvis vi ser i lovforslaget, studiestarten. Det er jo ikke helt hensigtsmæssigt, for det kan jo betyde, at gode ideer ikke får luft under vingerne, og at vi netop på denne måde ligesom afholder nogle fra at gå i gang med en erhvervskandidatordning.

Så jeg vil i hvert fald foreslå, at de konkrete vilkår for studerende, der vil starte virksomhed, tages med videre og kigges efter i sømmene, når vi går i gang med udvalgsarbejdet.

Under alle omstændigheder bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget. Det er afgørende, at vi løbende sikrer bedre sammenhæng mellem vores uddannelser og arbejdsmarkedet. Forsøget med erhvervskandidatordningen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til både debatten i udvalget, men også til at følge ordningen og se, hvordan den kommer til at udmønte sig.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og den næste taler i rækken er fru Tilde Bork som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi behandler her lovforslag L 48. Lovforslaget går ud på, at universiteter og kunstneriske uddannelsesinstitutioner som en forsøgsordning kan ansøge ministeren om godkendelse til at udbyde en allerede godkendt 2-årig heltidskandidatuddannelse som en 4-årig kandidatuddannelse på særlige vilkår for personer i relevant beskæftigelse. I forsøgsordningen lægges der op til, at der i første omgang godkendes op til 20 heltidskandidatuddannelser, der fremover også vil udbydes som erhvervskandidatuddannelser. For at man som studerende kan blive optaget på erhvervskandidatuddannelsen, kræver det en dokumenteret ansættelsesaftale på en relevant arbejdsplads. Forsøgsordningen lægger også op til, at iværksættere kan søge ind på erhvervskandidatuddannelsen. Dette kræver, at man har en fagligt relevant virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter.

I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for forsøgsordningen. Vi synes, det er positivt, at der skabes en bedre kobling mellem erhvervsliv og de studerende. Og jeg glæder mig faktisk næsten allerede til at se evalueringen, der kommer, på forsøgsordningen, men indtil videre glæder vi os først og fremmest til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, hr. formand. I Venstre er vi rigtig glade for, at vi i dag åbner op for, at universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner nu får mulighed for at lave en forsøgsordning – en forsøgsordning, hvormed der kan udbydes en 4 årig erhvervskandidatuddannelse på deltid. De kandidatstuderende på denne forsøgsordning skal sideløbende med deres studier være i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter. I Venstre har vi den opfattelse, at den her ordning har flere vindere. De studerende får jo afprøvet at være på arbejdsmarkedet, samtidig med at de får afprøvet deres teori i praksis, og virksomhederne får på den her måde kvalificeret arbejdskraft og adgang til splinterny viden. Alle parter får dermed glæde af den her ordning.

Erhvervskandidatordningen har længe været efterspurgt af interesseorganisationer og studerende, da mange nyuddannede uden erhvervserfaring faktisk oplever at blive fravalgt til jobsamtaler, da de bliver udkonkurreret af kandidater med erhvervserfaring. Det er vores forhåbning, at erhvervskandidatuddannelsen kan komme denne problemstilling i møde. I Venstre vil vi gerne bidrage til at bygge bro mellem det private arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Analyser viser jo også, at langt de fleste nyuddannede kandidater skal finde et job på det private arbejdsmarked efterfølgende. Vi mener, at erhvervskandidatuddannelsen kan bidrage til at fremme kandidaternes vej ind i privat beskæftigelse.

Herudover ønsker vi også at give de studerende mere frihed i uddannelsessystemet. Vi mener, at den her ordning vil give dem mere frihed til også at afprøve arbejdsmarkedet, inden de bliver færdiguddannet.

Afslutningsvis vil jeg blot opsummere, at vi i Venstre mener, at den her ordning er en god måde at skabe kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på, og vi glæder os, forhåbentlig ligesom de andre partier, til at være med i udvalgsbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er fru Eva Flyvholm som ordfører for Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi også støtte det her forslag, fordi det giver nogle bedre uddannelsesmuligheder for en ret stor gruppe studerende og netop også kan være godt for de studerende, som lærer at kombinere skolebænk og arbejde. Vi har også set, at nogle af de folk, som allerede er ude på arbejdsmarkedet og gerne vil videreuddanne sig, også kan have gavn af den her ordning, så de kan fortsætte med at arbejde samtidig. Så det synes jeg sådan set er rigtig fornuftigt.

Vi har også nogle enkelte bekymringer, som jeg håber vi kan få diskuteret mere her under lovbehandlingen. Det er alt sammen også noget, der er påpeget i høringssvarene af de organisationer, som er kommet med kommentarer.

For det første har det været det helt centrale for os i hele debatten om det her forslag, at den her forsøgsordning ikke skal misbruges til at skaffe billig arbejdskraft til det private arbejdsmarked. Det er altså helt afgørende, at de studerende, som kommer på den her forsøgsordning, skal kunne arbejde under nogle ordentlige forhold, der gør det muligt for dem at få både studieliv og arbejdsliv til at hænge sammen og have økonomi til, at det fungerer, ved siden af at deres familieliv også skal kunne hænge sammen. Ellers så duer det jo ikke, hvis det bliver alt for presset.

Den anden bekymring er, at jeg synes, at det er ærgerligt, hvis den her forsøgsordning begrænses til kun at være rettet mod det private arbejdsmarked. Det kan sagtens være meget oplagt her i forsøgsperioden at se på, om der er nogle steder, hvor et lignende samspil med f.eks. den offentlige administration eller nogle velfærdsarbejdspladser kan fungere godt. Så jeg håber også, at vi kan drøfte, om ikke man kan have sådan en lidt lempelig praksis for det, sådan at hvis der kommer universiteter og gerne vil prøve at oprette en uddannelse, der er rettet mod det, er det noget, vi kan se på.

For det tredje vil jeg sige, at når vi overhovedet står her i dag og skal behandle forslaget om sådan en erhvervskandidatuddannelse, skyldes det jo, at uddannelsesinstitutionerne er blevet puttet i en alt, alt for stram spændetrøje på grund af fremskridtsreformen. Tidligere var det muligt for uddannelsesinstitutionerne at lave noget, der minder utrolig meget om den her erhvervskandidatuddannelse, det kunne de sådan set bare gøre selv, hvis de gerne ville. Vi har det f.eks. i revisoruddannelsen, som også har set sådan ud i lang tid. Og det er simpelt hen nogle af de her begrænsninger, der er blevet lagt ned over uddannelsessystemet, der gør, at det er nødvendigt, at vi skal stå og godkende det her.

Så hvis vi gjorde det, som jeg synes at vi burde gøre, altså netop droppede fremdriftsreformen og nogle af de andre begrænsninger på uddannelsesinstitutionerne og gav mere frihed og selvbestemmelse til uddannelsesstederne og til de studerende, tror jeg sådan set slet ikke, vi behøvede at lave den her forsøgsordning. Så kunne vi bare læne os tilbage og se på, hvordan de galopperede ud over stepperne og selv var i gang med at gøre det allerede. Det er i hvert fald værd at overveje.

Til allersidst vil jeg tilføje, at det er vigtigt for os i Enhedslisten, at den her deltidsuddannelse bare er et supplement og en mulighed for de studerende, der gerne vil. Det er også sådan, jeg opfatter forslaget, så der er ikke noget problem i det, men i en tid, hvor der er ret meget uro om de studerendes uddannelsesstøtte, altså SU'en, er det vigtigt for mig at sige, at alle uddannelser selvfølgelig også skal kunne tages under almindelige forhold på fuld tid og med en ordentlig og dækkende SU til de studerende.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Næste år fylder den moderne bachelorgrad 25 år. Man afskaffede den gamle bachelorgrad i slutningen af 1700-tallet, og så indførte man den nye her i 1993. Det er jo en halvrund dag, hvor der er god grund til at ønske tillykke, men hvis sandheden skal frem, er den nye bachelorgrad jo ikke blevet helt den succes, man havde håbet på.

I den engelsktalende verden har man en tradition for at ansætte bachelorer i det, man populært sagt kalder for rigtige job, men det er altså ikke lykkedes at skabe tradition for det i Danmark. At blive bachelor fra et universitet er for langt de fleste et vigtigt og temmelig stort skridt på vej til kandidatgraden. Det er en god anledning til at holde en fest, men så er det heller ikke så meget mere. De fleste fortsætter på kandidatstudiet, og mange af dem oven i købet direkte efter det semester, som førte frem til bachelorgraden.

Med L 48 bliver der så lavet mulighed for at skabe en erhvervskandidatuddannelse, i første omgang som en forsøgsordning. Nu kan man altså søge ud på arbejdsmarkedet, når man får sin bachelorgrad, og så kan man erhverve kandidatgraden hen ad vejen i en slags symbiose, kan man næsten sige, med den virksomhed, hvor man arbejder. Det tror jeg på lang sigt vil gøre det, som man havde håbet i begyndelsen af 1990'erne, nemlig at det vil skabe et arbejdsmarked for bachelorer mange steder, og jeg tror også, at det vil skabe en ny dynamik på kandidatstudierne, hvor der ikke er de samme skarpe grænser mellem uddannelsesverdenen og arbejdsverdenen, som der er i dag.

Så kan man jo ikke lade være med at tænke, hvis man er optimistisk anlagt, at det jo både bliver til gavn for de studier, som bliver befolket med erhvervskandidater, og det vil også blive til gavn for de arbejdspladser, hvor man har en kollega, som er i gang med sin kandidatuddannelse. Der er en meget bred kreds af interessenter, som allerede har nikket velvilligt til forslaget, og i Liberal Alliance har vi ikke nogen grund til ikke at slutte os til den her kreds og hilse forslaget velkommen.

Så skulle jeg også hilse fra Det Konservative Folkeparti, og det skulle jeg faktisk også have gjort i forbindelse med L 47, men det stod på et stykke papir, hvor det var én linje, og det var det eneste, der stod, så det glemte jeg. Men Det Konservative Folkeparti støtter altså L 47, og de støtter i høj grad også L 48. Med de bemærkninger siger jeg tak for ordet.

Tak, og vi noterer hilsenen fra Det Konservative Folkeparti. Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Med dette lovforslag forsøger regeringen sig endelig med et lille forsøg på en erhvervskandidatuddannelse, altså muligheden for at kombinere sin kandidatuddannelse med relevant erhvervsarbejde, sådan at uddannelse og arbejdsmarked i højere grad kan befrugte hinanden. Det er en god idé. Det bakker vi varmt op i Radikale Venstre. Vi har efterspurgt det her længe, blot er vi ærgerlige over, at det er et så relativt begrænset forsøg.

Det er meget få uddannelser, der får muligheden for at udbyde erhvervskandidaten. Inden valget i 2015 foreslog vi fra radikal side, at man skulle kunne tage sin kandidatuddannelse på deltid, så man samtidig kunne afprøve sine kompetencer i et relevant job, der kunne inspirere studierne. Det skulle gælde alle uddannelser. Og så skulle det selvfølgelig kombineres med en forlængelse af retskravet, som vi også foreslog. Den del har regeringen ikke med, og derfor frygter vi, at alt for få vil gøre forsøget med erhvervskandidaten, men vi får se.

Vi har brug for mange flere, som forsøger sig som iværksættere, og mange flere, der kombinerer uddannelse og arbejde tæt. Fremtiden tilhører dem, der uddanner sig og arbejder i et sammensurium hele livet. Derfor er det godt, at vi kommer i gang nu. Vi håber, at der kommer meget mere fra regeringen på den her front. Det er der brug for. Og vi hjælper hellere end gerne i Det Radikale Venstre. Vi kan selvfølgelig støtte L 48.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

En ting, der er klart, er, at forandring er det eneste konstante. Så den der tanke om, at man får en given uddannelse, og så klarer man sig med den resten af livet, hører nok fortiden til. Sådan sagde landets statsminister i 2016. Pudsigt nok var det samme dag, som uddannelsesloftet blev vedtaget. Og ser man samlet set på uddannelsespolitikken i Danmark, har den i en årrække været et udtryk for fuldstændig det modsatte af, hvad statsministeren sagde. Alt har handlet om at skynde på de studerende, at få de studerende hurtigere igennem. Det har handlet om at fratage dem rettigheder eller gøre det sværere for dem at vælge om, hvis de tog fejl; at tvinge dem til at vælge rigtigt første gang. Det har handlet om at spare på de studerendes undervisning og de studerendes levevilkår.

Men med tanke på at forandring er det eneste konstante, er det også på tide, at vi begynder at se uddannelse på en anden måde, at vi giver de studerende friere rammer for at uddanne sig, at man afskaffer uddannelsesloftet, og at man fokuserer mindre på hurtig færdiggørelse. Men også, at man giver de studerende mulighed for at uddanne sig gennem hele livet og uddanne sig i et tempo og på en måde, der i højere grad passer dem.

Derfor foreslog vi i denne uge at udvide retskravet for de studerende, så de ikke for alt i verden skal starte på en kandidat lige efter uddannelsen, men så de faktisk har tid til at arbejde eller få anden livserfaring, inden de studerer videre. Vi vil have et mere fleksibelt uddannelsessystem, der tager højde for, at forandring er det eneste konstante.

Derfor er det her lovforslag også godt. Vi har ventet på det længe. Og selv om det kun er en forsøgsordning, som vi nu nikker til i dag, er det et rigtigt skridt på vejen. Med det her forslag kan en lille gruppe af de studerende i Danmark fremover vælge et alternativ til den traditionelle vej med kandidaten efter bacheloren. I stedet vil man nu kunne vælge at tage et arbejde med færre timer end et normalt fuldtidsarbejde efter bacheloren og samtidig studere ved siden af. For mange studerende vil det være en fantastisk befriende vej, fordi de kan bruge den undervisning, de får på studiet, ude på deres arbejde, sideløbende med at de studerer.

For de studerende, der er så heldige at beskæftige sig med deres drøm, f.eks. deres egen virksomhed eller at finde et spændende arbejde allerede efter bacheloren, vil det her betyde, at man kan fortsætte på arbejdet eller med at udleve drømmen om iværksætteri, samtidig med at man uddanner sig ved siden af. Vi får altså nogle studerende, som både får mulighed for at uddanne sig mere fleksibelt, men som også kan få erhvervserfaring. Det er rigtig godt. I SF synes vi faktisk, at det er så godt, at det ikke burde være så afgrænset. For os at se kunne det her forslag bruges på langt flere uddannelser end dem med lav ledighed. Måske ville nogle af de studerende, der kommer ud efter kandidaten og bliver ramt af lang søgeledighed, faktisk have haft lettere ved at komme i arbejde, hvis de havde haft muligheden for en deltidskandidat.

Derudover er der også en række professionsuddannelser, hvor det her ville være oplagt, altså at nogle af vores dygtige sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere eller lærere også blev tænkt ind i det her, så de fik bedre mulighed for at opkvalificere sig, mens de arbejder. Derfor er det her forslag godt, men det kunne være endnu bedre.

De få bekymringer, vi har, vedrørende forslaget, drejer sig primært om de studerendes tryghed og retssikkerhed, og det er vigtigt. Og selv om det her er et godt forslag, er det også afgørende, at vi ikke kaster de studerende, der vælger en erhvervskandidat, ud på gyngende grund. Der skal være sikkerhed for, at de studerende, der ender i et ikke fungerende samarbejde med en virksomhed, kan vende tilbage til heltidsstudiet. De må ikke stå efterladt på perronen, fordi en virksomhed går konkurs, eller fordi det ganske enkelt ikke fungerer mellem den studerende og arbejdspladsen.

Derudover synes vi, at det er vigtigere og gode pointer, som både Djøf og Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, Akademikerne, Pharmadanmark og Danske Studerendes Fællesråd har, når de anbefaler, at der som minimum bør aftales et lønningsniveau, der afspejler den studerendes kompetencer på bachelorniveau. De studerende på erhvervskandidaten skal ikke bruges til at trykke lønnen, og de skal have en løn, som de kan leve af. Hvordan vi kan sikre det med respekt for arbejdsmarkedets parter, vil vi undersøge i udvalgsbehandlingen.

Derudover synes vi også, at man skal lytte til bekymringerne om, at de studerende simpelt hen kan blive pålagt for mange timer af deres arbejde. Flere af høringsparterne foreslår et maksimalt timetal, og jeg synes, at der er et rigtig vigtigt signal i, at vi fra Christiansborgs side siger, at ja, det skal være muligt at arbejde ved siden af kandidaten, men vi stiller fortsat høje krav til de studerendes studier, og vi skal også sikre, at de studerende har tid nok til at tage deres studier seriøst. Derfor synes jeg, at man skal lave et maksimumskrav på antal arbejdstimer, som der så i særlige tilfælde kan dispenseres fra. Det er nogle af de elementer, som vi vil arbejde videre med i udvalgsprocessen, og som er vigtige, hvis vi skal sikre, at de studerende har ordentlige studie- og arbejdsforhold.

Men samlet set er det her et godt forslag og et skridt i den rigtige retning, og det kan vi kun støtte i SF. Og så skulle jeg hilse fra Alternativet, der desværre ikke kunne være her, og sige, at de også er positive over for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for den positive debat om forslaget. Forslaget betyder, at universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner som forsøgsordning får mulighed for at udbyde 4-årige erhvervskandidatuddannelser på deltid. De studerende skal sideløbende med studierne være i relevant beskæftigelse, enten hos en arbejdsgiver, hvor den studerende skal være en integreret del af arbejdspladsen, eller som iværksætter. Det giver bachelorer mere frihed til at prøve arbejdsmarkedet af, inden de færdiguddanner sig, og det vil skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet til glæde for alle parter.

Erhvervskandidatuddannelserne vil være statsfinansieret uden deltagerbetaling og uden mulighed for at modtage SU. Det er uddannelsesinstitutionerne, som bestemmer, hvilke eksisterende heltidskandidatuddannelser de ønsker at udbyde som erhvervskandidatuddannelser. Institutionerne skal så ansøge om godkendelse af disse erhvervskandidatuddannelser, og der vil kunne godkendes op til 20 af dem i forsøget. Hvilke er så spørgsmålet. Hvilke der godkendes, vil afhænge af en helhedsvurdering.

Analyser viser, at langt de fleste nyuddannede fremover skal ansættes i den private sektor. Derfor indgår det som et hensyn i helhedsvurderingen, at mange af de nyuddannede erhvervskandidater får beskæftigelse i den private sektor. Men forsøgsordningen udelukker ikke på forhånd uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor. I høringsprocessen er der udtrykt ønske om, at erhvervskandidater sikres de samme dimittendrettigheder som ordinære kandidater. Jeg er enig i, at erhvervskandidatstuderende ikke skal stilles ringere. Jeg vil derfor i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet se nærmere på det, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.