L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 47 Bilag 1
Offentligt

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Postboks 2135

1015 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

27. juni 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0710

Dok.nr. 434303

Sagsbehandler

Ahang Faraje

Direkte 3319 3232

Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner (Justering af akkrediteringsprocesser,

undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsak-

kreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af

vurderingskompetence, m.v.)

Ved brev af 26. juni 2017 har Uddannelses- og Forskningsministeriet anmodet

Datatilsynet om bemærkninger til ovennævnte udkast.

Det fremsendte udkast giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriet, Lovafdelingen

og Databeskyttelseskontoret.

Med venlig hilsen

Ahang Faraje

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Dato:

27. juni 2017

Sagsnr.:

1704944

Dok.nr.:

395809

Sagsbeh.:

IHR.DKETIK

Ørestads Boulevard 5

Bygning 37K, st.

2300 København S

[email protected]

www.nvk.dk

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner (Justering af

akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime

uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af

Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence

m.v.)

National Videnskabsetisk Komité (NVK) takker for modtagelse af ovennævnte

høring til udtalelse.

NVK har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af lov

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Justering af

akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner

fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions

udbud af vurderingskompetence m.v.)

Med venlig hilsen

Inga Holm Rasmussen

Kontorfuldmægtig

Side

1 / 1

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

B!rsgade 4

1015 K!benhavn K

Den 28. juni 2017

Vedr!rende sagsnr.: 17/029788-01

H ring!over!udkast!til!forslag!til!lov!om!"ndring!af!lov!om!akkreditering!af!videreg#ende!

uddannelsesinstitutioner!

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bem"rkninger til ovenst#ende h!ring.

P# vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Camilla Kj"r M#rtonsson

Overassistent

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Aarhus den 28. juni 2017

Til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Høringssvar fra Menighedsfakultetet i Aarhus vedrørende:

Udkast til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, m.v.

Menighedsfakultetet noterer sig med glæde, at udkastet til lovændringen vil give ikke-statslige

uddannelsesinstitutioner mulighed for at bede Danmarks Akkrediteringsinstitution om at foretage en vurdering af

deres ikke-offentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Dette vil

vi støtte.

I bemærkningerne til lovudkastet anføres en række mulige kriterier for en sådan niveauvurdering (punkt 2.7.2.

samt bemærkningerne til lovforslagets punkt 15). Blandt disse kriterier nævnes, "at uddannelsen ikke er

konfessionelt eller politisk baseret".

I den forbindelse ønsker vi at påpege, at en uddannelsesinstitutions konfessionelle tilknytning ikke burde være

noget problem for uddannelser, der primært uddanner til præstetjeneste i en konfessionel kirke som Den danske

Folkekirke, og som samtidig følger gængs akademisk praksis for uddannelsens indhold og niveau.

Desuden tillader vi at henlede opmærksomheden på, at andre europæiske lande ikke gør spørgsmålet om

konfessionel tilknytning til kriterium for en niveauvurdering af ikke-statslige uddannelser. For eksempel har tyske

universiteter teologiske fakulteter med konfessionel basis (katolsk/evangelisk), og en konfessionel basis for den

akademiske teologi er almindelig.

Derfor foreslår vi denne passus om konfessionsbundethed fjernet.

Om Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi gælder, at

den er forskningsbaseret

er designet efter målbestemmelserne i Uddannelsesbekendtgørelsen for teologiske bacheloruddannelser

udbydes i et samarbejde med et udenlandsk universitet

de fleste af Menighedsfakultetets studerende uddanner sig med tanke på at blive præst i folkekirken

Med venlig hilsen

Thomas Bjerg Mikkelsen

Fakultetsleder

Carsten Vang

Studieleder og lektor

Kurt E. Larsen

Akademisk leder og professor

Menighedsfakultetet

•

Katrinebjergvej 75

•

DK-8200 Aarhus

•

+45 8616 8300

•

[email protected]

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fra:

Danmarks Vejlederforening

07-07-2017

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

DVF har intet at bemærke.

På vegne af Danmarks Vejlederforenings bestyrelse

Charlotte Knagh Trojahn

Formand for Danmarks Vejlederforening

www.vejlederen.org

[email protected]

Tlf. 29251501

Side

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

!"# ! $%& '(( &

) &

& '

!"# $

(

" #$

' (

) *

+++

!"# "",/0

5- 5

61 2

61 2 7228

5 -

- 5

45$

-5$

$- $

1 2 2 7

1 ) ; 8 ; ;<= ; 8 7 4

- 9 ?

5- 5

)

A82 B 27 C 4

5 9

5 - 5

' 4

61 8

5 - 5

1 ) ;B 8

- @ 5

@ -

-59 $

1 D 4D

-D

@ -

- 5

@ $- @ $

5- 5

5 -

- @

-9

55- 55

9 -

9 -9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

5- 5

1 E) 7'

61 ) ; B

;

$ 5

9 - 99

@ -

@ @

G-

5- 5

- 5

5 - 5

5@ - 5@

1 E) 7'

61 :

;

61 B

; B

9 4;B-

9 -

$5 -

-5

-D

E ) 3:)B;-

$ -

$ -$

5- 5

I-

-$@

9 -

- $

5-$@

61 2 7228

5 -

- 5

122 7

1 ) ; 8 ; ;<= ; 8 7 4

- 9 ?

5- 5

5 9

5 - 5

1 ) ;B 8

- @ 5

@ -

-59 $

@ -

- 5

@ $- @ $

5- 5

5 -

- @

-9

55- 55

9 -

9 -9

5- 5

1 E) 7'

61 ) ; B

;

$ 5

9 - 99

@ -

@ @

G-

5- 5

- 5

5 - 5

5@ - 5@

1 E) 7'

61 :

;

61 B

; B

9 4;B-

9 -

$5 -

-5

-D

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

-D

E ) 3:)B;-

5- 5

I-

-$@

9 -

5-$@

-$@

$ -$

- $

E $

%&#

%'&(

# &)#''

# #$

Med venlig hilsen

Louise Kornmaaler

Chefkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 8038

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Att: Louise Kornmaaler

Høringssvar fra Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd til forslag til lov om ændring af lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for at blive hørt i

forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, som rådet har modtaget d. 26. juni 2017 til høring.

Rådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

01 august 2017

Børsgade 4

1215 København K

Tel.

Fax

Mail

Web

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.ufm.dk

1991 8440

Jens Oddershede, formand

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Sagsbehandler

Emil Hilton Saggau

Tel.

Mail

Ref.-nr.

72 31 82 37

[email protected]

17/035556-03

Side

1/1

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

01.08.2017

J-nr.: 82579 / 2417318

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregåen-

de uddannelsesinstitutioner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af vis-

se maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Dan-

marks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.) – ref.nr.

17/029788-01

Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Overordnet støtter Dansk Byggeri de foreslåede justeringer af akkrediteringssystemet, som

dels håndterer konkrete udfordringer i den eksisterende lov og dels smidiggør udvalgte nu-

værende bestemmelser.

Dansk Byggeri finder det særligt væsentligt, at ændringerne adresserer de situationer, hvor

uddannelsesinstitutioner fusionerer. I den forbindelse finder Dansk Byggeri, at ministerens

grundlag for at træffe afgørelse om sammenlagte institutioners akkrediteringsmæssige status

bør uddybes med henblik på at skabe størst mulig klarhed om vilkårene for en fusion.

Det er endvidere naturligt, at det gøres eksplicit, at kriterierne for institutionsakkreditering

også omfatter kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionernes prøve- og eksamenssystem.

Det er fornuftigt at sammentænke kvalitetssikringsmekanismerne, så uhensigtsmæssige

overlap undgås.

Dansk Byggeri støtter endelig principielt ministeriets ønske om at kunne lukke uddannelser

uden aktivitet. Vi finder dog den foreslåede bestemmelse for automatisk, idet der beklagelig-

vis ofte kan være uddannelser, som er mere efterspurgte af aftagere end af studerende. På

den baggrund foreslår Dansk Byggeri, at bestemmelsen tilføjes en forpligtelse til uddannel-

sesinstitutionen om at have afsøgt aftagerbehov inden uddannelsen lukkes. Dansk Byggeri

finder således, at der er udtalt sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionernes rekrutte-

ringsaktiviteter og antallet af studerende på uddannelserne.

Opsummerende støtter Dansk Byggeri lovforslaget med de ovennævnte bemærkninger.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Jakob Krohn-Rasmussen

Chefkonsulent

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

[email protected]

Høringssvar – Akkreditering

DA takker for at være blevet hørt i forbindelse med udkast til forslag om lov om

ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

DA har ingen bemærkninger til udkastet, da dette område som udgangspunkt

ligger uden for DA’s virkefelt. DA henviser til vores medlemsorganisationers

eventuelle svar.

En oversigt over medlemsorganisationerne kan findes her:

http://www.da.dk/supershowdoc.asp?prid=11100001

11. august 2017

RAE

Dok ID: 107854

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Rasmus Enemark

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

1015 København K

(Sendt pr. e-mail til: [email protected] )

Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddan-

nelser (REU)

Rådssekretær

Per Pagh Aarestrup

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf 3392 7332

e-mail: [email protected]

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

(REUs) høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime

uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse

af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskom-

petence m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved mail af 26. juni 2017

sendt nævnte lovforslag i høring i REU og anmoder om at modtage

REUs høringssvar senest mandag den 21. august 2017, kl. 16.00.

REU har ingen bemærkninger til lovforslaget men henviser til eventuelle

selvstændige høringssvar, der måtte komme fra de organisationer, der er

repræsenteret i REU.

15. august 2017

Venlig hilsen

Stina Vrang Elias

Formand

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

' %

#$%

& %

(

%)*%

, !-

. 01 23

4 &

777

%& %

) .# ( -

)

01 23 2

2 )

) ,5 6

' %#

- /

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

[email protected]

THE ROYAL

DANISH

ACADEMY OF MUSIC

17. august 2017

Høringssvar ang. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har 26. juli 2017 modtaget

henvendelse fra Kulturministeriet hvori Uddannelses- og Forskningsministeriet

anmoder om at komme med bemærkninger i forbindelse med udkast til forslag

til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsesakkrediteringer og den øgede fokus på kvalitetssikring har de sidste

år haft stor betydning for driften af uddannelsesinstitutionerne under

Kulturministeriet, hvortil konservatoriet hører. Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium finder at enhver forenkling af akkrediteringsområdet er

fornuftig set fra mindre uddannelsesinstitutioners synspunkt.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium finder det positivt, at der er

opmærksomhed på overgangsregler i forbindelse med

institutionssammenlægninger samt længden af betingede akkrediteringer.

Bemærkning til §9, stk. 2

Konservatoriet finder det derimod betænkeligt at indføre en formulering som

beskrevet i §9, stk. 2, hvor uddannelsesinstitutionerne fastlåses i de

uddannelsesmønstre, de havde på tidspunktet for institutionsakkrediteringen.

Af bemærkningerne kan vi forstå at det drejer sig om opdelingen mellem

erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser og at de kunstneriske

uddannelser i den forbindelse ikke er opdelt i fagområder. Som det er beskrevet

i loven står dette dog ikke klart og paragraffens formulering finder vi

betænkeligt af flere årsager:

1) Konservatoriernes virke og fagområder er allerede fastlagt i

Kulturministeriets uddannelsesbekendtgørelse, BEK nr. 833 af

23/06/2017.

Rosenørns Allé 22

1970 Frederiksberg C

T: +7226 7226

[email protected]

www.dkdm.dk

[email protected]

direkte T: +45 72 26 72 41

J.nr

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2) En fastlåsning kan opfattes som at gå imod den grundtanke, der er i en

institutionsakkreditering, hvor institutionens grundlæggende

kvalitetssikring og ledelsesmæssige styring er i fokus.

Konservatoriet opfordrer derfor til en reformulering af lovteksten, således at

fagområdebegrebet enten beskrives i teksten eller at det genovervejes om

fagopdelingen mellem erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser kan

løses på anden vis.

Bemærkning til §23a

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium bemærker, at der ikke er

overensstemmelse mellem formuleringen i selve høringsbrevet og lovteksten

omkr. §23a, hvori det foreslås at uddannelser der ikke har haft indskrevne

studerende i 5 år bortfalder. I høringsbrevet benyttes en ”kan”-formulering,

mens selve lovteksten er mere entydig. Af bemærkningerne kan vi forstå at

intentionen bag forslaget til paragraffen er at sikre at uddannelserne matcher

aktuelle behov på arbejdsmarkedet.

Hvis forslaget som beskrevet i udkastet til loven gennemføres, vil det dog kunne

have modsatte effekt på arbejdsmarkedet på det

kunstneriske/musikpædagogiske område.

Kulturministeriets område er kendetegnet ved en høj grad af specialisering

allerede tidligt i studieforløb. De studerende har tæt personlig kontakt til

undervisere i soloundervisning og vejledning. Hertil kommer en meget tæt

tilknytning til arbejdsmarkedet. En formulering som foreslået vil modarbejde

intentionen bag §23a, der går på at matche behovet på arbejdsmarkedet. Den

store specialisering betyder nemlig at der kan være meget specialiserede

uddannelser/studieretninger, hvor der i en række år ikke er studerende. Det

gælder fx masteruddannelser i elitesangpædagogik, der uddanner sanglærere til

konservatorierne samt orgelpædagogik, der uddanner specialister til

undervisning af børn og unge. For mindre uddannelsesinstitutioner og

fagområder kan en formulering som beskrevet i §23a være endog meget

uhensigtsmæssig og lede til et stort ressourceforbrug i forhold til

prækvalifikationer og manglende udbud af mindre

uddannelser/studieretninger, hvor der traditionelt ikke er stor stabil søgning,

men hvor uddannelserne i øvrigt kvalitetssikres og følges tæt af ledelsen.

Konservatoriet opfordrer til at paragraffen bortfalder eller at det ændres til en

”kan”-formulering.

2/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime

uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af

Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af

vurderingskompetence m.v.)

17. august 2017

Sagsnummer:

EMN-2017-00451

Hermed bekræftes modtagelsen af Uddannelses- og

Forskningsministeriet høringsbrev af 26. juni 2017 vedrørende

ovennævnte lovforslag.

Rederiorganisationerne kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om at undtage

de maritime uddannelsesinstitutioner der ikke udbyder videregående

uddannelser fra institutionsakkrediteringen.

Vi noterer os, at institutionsakkrediteringen af de maritime

uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser på såvel

videregående som ikke videregående niveau, kun omfatter institutionens

udbud af videregående uddannelser. Dette er efter vor opfattelse udtryk

for en smidig og fleksibel løsningsmodel, der samtidig fjerner eventuelle

akkrediteringsmæssige udfordringer ved eventuelle fremtidige

sammenlægninger af, eller øget samarbejde mellem, maritime

uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget giver herudover ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bertil Hohlmann

1/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

!" # " $% &

& &

(

$ % *+,-(

)

(

% %&%

Med venlig hilsen

Kind regards

Inuss. Inuull.

Jeppe Carstensen

Rektor / Director / Pisortaq

Marstal Navigationsskole

Ellenet 10, 5960 Marstal, Denmark

Office: +45 63 24 31 23

Mobile: +45 23 42 10 75

www.marnav.dk

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

HØRINGSSVAR

17-0700 - ERSC - 17.08.2017

KONTAKT: Erik Schmidt - [email protected] - TLF: 33 36 8814

Udkast til lov om akkreditering af videregående ud-

dannelser

Det er positivt, at prøve- og eksamenssystemet inddrages som et element i institu-

tionsakkrediteringen, og at Akkrediteringsinstitutionens kompetence udvides så

det bliver muligt at vurdere uddannelser udbudt udenfor det offentlige uddannel-

sessystem. Det er dog helt afgørende, at vurderingen foretages efter de samme

kriterier og proceskrav, som de offentligt udbudte uddannelser vurderes efter.

FTF har modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af udkast til lov om ændring

af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, og har følgende bemærk-

ninger:

Det er positivt at prøve- og eksamenssystemet inddrages som et element i institutionsakkredi-

teringen. I forbindelse med Censorudvalgets arbejde foreslog FTF, at anvendelsen af censor-

rapporter skulle indgå som et testelement i institutionsakkrediteringen med det mål at sikre at

censorinstitutionen i højere grad bliver anvendt som led i kvalitetsudviklingen af uddannelser-

ne. Inddragelse af hele prøve- og eksamenssystemet i akkrediteringen vil understøtte samme

mål.

Forlængelse af perioden for betinget positiv akkreditering fra 2 til 3 år vil muliggøre at der

skabes et bedre grundlag for genakkrediteringen. Det er væsentligt at en genakkreditering

kan inddrage en vurdering af om institutionen har igangsat initiativer, der i praksis kan styrke

kvalitetssikringssystemet og rette op på manglerne. En 2-årig periode vil ofte være for kort tid

til implementere og afprøve nye tiltag. FTF kan støtte forslaget.

Det er positivt at Akkrediteringsinstitutionen får udvidet kompetence til bl.a. at vurdere ni-

veauindplacering af private og ikke-offentligt anerkendte uddannelser i kvalifikationsrammen

for livslang læring. Med et stigende privat udbud af uddannelser er det afgørende, at der

etableres en lovreguleret mulighed for indplacering og at Akkrediteringsinstitutionens viden på

området anvendes hertil. Det er imidlertid afgørende at sikre, at vurderingen af de private og

ikke-offentligt anerkendte uddannelser foretages efter samme kriterier og proceskrav, som

offentligt anerkendt uddannelser.

Side 1 af 2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er positivt at det fastsættes at retten til at udbyde en uddannelse kan bortfalde, hvis der

ikke har været aktivitet på uddannelsen indenfor en 5-årig periode. Det bør overvejes at fast-

sætte perioden til 3 år.

Det er positivt at den maksimale periode for studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet

udvides fra 2 til 3 år, men FTF foreslår at der stilles krav om genudpegning hvert år. Ud over

at deltage i Akkrediteringsrådets arbejde, er det en vigtig opgave for studenterrepræsentan-

ten at orientere og drøfte arbejdet i Rådet med øvrige studenterrepræsentanter. Dialog og

tilknytningen til de studerende vil således styrkes, hvis der stilles krav om genudpegning hvert

år.

FTF kan støtte præciseringen i loven således at de videregående uddannelsesinstitutioner som

udgangspunkt kun kan udbyde uddannelser, som hører under fagområder eller videnskabelige

områder, som institutionerne udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev

påbegyndt. Samtidig indebære ændringen at ministeren bemyndiges til at udforme nærmere

regler for, hvordan nye uddannelser eller udbud kan kvalitetssikres og dermed indgå i uddan-

nelsesinstitutionens samlede kvalitetssikringssystem.

Med venlig hilsen

Bente Sorgenfrey

Formand

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 2 af 2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

Modtager(e):

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

1250, København K

18. august 2017

Danmarks

Akkrediteringsinstitution

Ledelsessekretariatet

Bredgade 38

1260 København K

Tel.

3392 6900

Fax

3392 6901

Mail

[email protected]

Web

www.akkr.dk

CVR-nr.

Tel.

Mail

Ref.-nr.

3060 3907

72 31 88 25

[email protected]

17/037103-03

Høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) takker for muligheden for at kommentere

det fremsendte forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner. De foreslåede ændringer adresserer en række konkrete

udfordringer, vi har haft siden den nuværende akkrediteringslov trådte i kraft.

Lovændringen vil derfor, samlet set, bidrage til, at forbedre akkrediteringssyste-

met. AI hilser derfor lovforslaget velkomment.

AI har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det fremgår af § 2, stk. 2, i udkastet til lovændringen, at lovens § 1, nr. 10

(forlængelse af den periode, en betinget positiv akkreditering gælder, fra

maksimalt 2 år til maksimalt 3 år) får virkning for afgørelser truffet af Ak-

krediteringsrådet før den 1. januar 2018.

AI bemærker, at hvad angår afgørelser om betinget positiv institutionsak-

kreditering, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, har perioden

på maksimalt 2 år været både en forudsætning og ramme for vurdering og

afgørelse for uddannelsesinstitutionerne, akkrediteringspanelerne og Ak-

krediteringsrådet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelser om betinget

positiv institutionsakkreditering ud fra en vurdering af, at uddannelsesin-

stitutionerne vil være i stand til at rette op på aktuelle mangler inden for

perioden.

AI finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at åbne op for, at

institutionerne bliver givet en længere frist på baggrund af en lovbestem-

melse, der virker med tilbagevirkende kraft på afgørelser, der allerede er

truffet i henhold til gældende lovgivning. Denne mulighed fjerner desuden

den lige behandling af uddannelsesinstitutioner, der allerede har gennem-

gået en institutionsakkreditering.

AI anbefaler på den baggrund, at ændringen af udvidelsen af perioden

for en betinget positiv institutionsakkreditering fra maksimalt 2 til mak-

simalt 3 år ikke indføres med tilbagevirkende kraft. Men at ændringen

gælder fra tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Side

1/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det fremgår af den foreslåede § 26 a, stk. 1, at AI bl.a. får mulighed for, at

foretage vurderinger af ikke-offentligt anerkendte uddannelsers niveau i

forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring.

AI finder, at

AI’s viden om uddannelseskvalitet og kvalitetssikring kan

bringes bredere i spil til gavn for ikke-offentligt anerkendte uddannelser.

AI anbefaler på den baggrund, at § 26 a, stk. 1, udvides, så AI også får

mulighed for at vurdere andre aspekter af ikke-offentligt anerkendte ud-

dannelsers kvalitet og kvalitetssikring.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forudsat at AI ud-

arbejder nye kriterier for SU-vurderinger af private uddannelser samt, at

AI udvikler kriterier og retningslinjer for at vurdere de ikke-offentligt aner-

kendte uddannelsers niveau i henhold til kvalifikationsrammen for livslang

læring.

AI bemærker, at der hverken er afsat midler til konceptrevision af SU-

vurderinger, eller udvikling af kriterier for at vurdere de ikke-offentligt

anerkendte uddannelsers niveau i henhold til kvalifikationsrammen for

livslang læring.

Danmarks

Akkrediteringsinstitution

Det fremgår af § 6a, stk. 2, i udkastet til lovforslaget, at en sammenlagt ud-

dannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres senest 5 år efter sam-

menlægningen.

AI finder det betænkeligt, at der kan gå op til 5 år efter sammenlægningen,

før der skal gennemføres en institutionsakkreditering.

AI bemærker, at det er vigtigt at sikre kontinuitet i den eksterne kvalitets-

sikring også i forhold til en sammenlagt institution. Både af hensyn til de

studerende, der skal tilbydes uddannelser af høj kvalitet, og af hensyn til

arbejdsmarkedet, der efterfølgende skal aftage dimittenderne.

AI anbefaler på den baggrund, at den sammenlagte institution skal insti-

tutionsakkrediteres senest 3 til 4 år efter sammenlægningen.

Med venlig hilsen

Anette Dørge

Direktør

Side

2/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/145898

Ref.: AE

[email protected]

+45 33 38 22 00

15. august 2017

Høringsbidrag vedr. ændringer af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner

Danske Professionshøjskoler takker for at blive hørt om ændringer af lov om akkreditering af de

videregående uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget indeholder gode tilføjelser og præciseringer

Danske Professionshøjskoler finder der er gode takter i lovforslaget, men samlet set vil ændringerne betyde

en markant øget bureaukratisering af kvalitetssikringen og dermed øgede omkostninger for institutionerne".

Det er Danske Professionshøjskolers vurdering, at tiden er inde til at opdatere loven for akkreditering af de

videregående uddannelsesinstitutioner. Med justeringerne af loven sikres det, at rammerne for

kvalitetssikringen af de videregående uddannelsesinstitutionerne er tidssvarende og på bedste vis understøtter

den fortsatte udvikling af det videregående uddannelsessystem. Med ændringerne af loven bør det være

ambitionen, at rammerne for kvalitetssikring af de videregående uddannelsesinstitutioner fremtidssikres ved

at eliminere dobbelt styring, parallelsystemer og unødigt bureaukrati.

Danske Professionshøjskoler anser det som en styrkelse af loven, at:

der gives mulighed for, at Akkrediteringsrådet, i særlige tilfælde, kan indstille til ministeren, at fristen

for, hvornår en uddannelsesinstitution senest skal have gennemgået en institutionsakkreditering,

udsættes. Tilføjelsen til loven er med til at sikre fleksibiliteten i akkrediteringssystemet

perioden for, hvor lang tid en uddannelsesinstitution har til at rette op på en betinget positiv

institutionsakkreditering, forlænges fra to til tre år. Denne ændring er med at understøtte

uddannelsesinstitutionens muligheder for reelt at rette op på en mindre velfungerende praksis

det i forbindelse med fusioner og sammenlægninger præciseres, hvilken akkrediteringsmæssig status

institutioner der lægges sammen har, og hvilken rolle ministeren har i denne sammenhæng

Danske Professionshøjskoler har ud over den overordnede opbakning til lovændringerne følgende

bemærkninger:

Øget bureaukrati og ressourceforbrug, når institutionsakkreditering omfatter prøve- og

eksamenssystemet

Det bemærkes, at indførslen af nye procedurer for kvalitetssikring af prøvesystemet oprindeligt skulle ses i

lyset af, at Censorudvalget anbefalede, at institutionerne fik mere frihed i forhold til at fastsætte omfanget af

prøver og censur. Denne øgede frihed har ministeriet nu meldt ud ikke realiseres. Tilbage står dog et nyt krav

om, at institutionsakkreditering udvides til at omfatte kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionens prøve- og

eksamenssystem. Der bliver derved tale om ekstra administrative krav, som ikke modsvares af lettelser, som

oprindeligt foreslået af Censorudvalget. Det er problematisk, fordi flere ressourcer i en tid med besparelser

derved må allokeres mod nye procedurer og akkreditering og derved går fra gennemførelsen og udvikling af

undervisningen. Dette strider mod målsætningerne om afbureaukratisering.

Hvis man ser bort fra det først nævnte væsentlige problem mener Danske Professionshøjskoler, at det kan

være udmærket at indføre kvalitetssikring af prøver og eksamen i de nuværende institutionsakkrediterings-

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 1 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/145898

kriterier. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at kravet indfases i forbindelse med 2. runde

institutionsakkreditering.

Risiko for parallelsystemer og uklarhed, når censorer både skal afrapportere til

uddannelsesinstitutionen og kan anmode om, at uddannelser udtages til en uddannelsesgennemgang

Når der fremover skal etableres et nyt system til kvalitetssikring af prøver og eksamener vil det naturligvis

komme til at betyde, at institutionerne etablerer yderligere mere omfattende systemer som sikrer, at klager og

feedback fra studerende, censorer og interne eksaminator opsamles og videregives til ledelserne og

institutionens kvalitetssystem. I den sammenhæng er det vigtigt for systemernes funktion og legitimitet, at

censorerne afrapporterer til institutionens ledelse.

Med forslaget er dog lagt op til et dobbelt kontrolsystem, hvor censorerne derudover kan ”angive

uddannelserne direkte til en uddannelsesgennemgang”. I ”Indledning og baggrund” side 17 øverst i

lovforslaget om censorformændenes rolle står der således: ”Det

er endvidere hensigten i akkrediterings-

bekendtgørelsen at præcisere gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan udtage en

uddannelse med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang på baggrund af en begrundet

anmodning fra et censorformandsskab”.

Danske Professionshøjskoler er opmærksom på, at det i den

gældende ”Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner” i kapitel 5 under Øvrige

bestemmelser står, at ministeren af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet,

arbejdsmarkedets parter eller de studerede kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige

kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Danske Professionshøjskoler anerkender, at det er

hensigtsmæssigt at centrale interessenter har mulighed for at rejse kritik, som i sjældne tilfælde kan give

anledning til en ekstern gennemgang.

Ved at give censorformændene mulighed for at anmode ministeren om en gennemgang er der dog risiko for,

at der etableres uhensigtsmæssige dobbeltsystemer, hvor censorerne dels skal afrapportere til institutionen,

og samtidig kan udtage en uddannelse til en gennemgang. Det skaber uklarhed om censorernes roller i

forhold til, hvem der rapporteres til. Det kan være med til at underminere, at det er institutionernes ledelser

som via den interne kvalitetssikring følger op på og sikrer kvaliteten af prøve- og censorsystemet. Og hvor

det herefter er Akkrediteringsinstitutionen som i forbindelse med institutionsakkrediteringen vurderer, om

institutionens system er så velfungerende, at det kan opnå en positiv institutionsakkreditering.

Dertil kommer, at eventuelle problemer først løses med meget stor forsinkelse, hvis en uddannelse udtages til

en uddannelsesgennemgang på basis af anmodning fra et censorformandskab. Der vil således hurtigt gå over

et år, før censorformandskabet har afsendt en anmodning, ministeriet har imødekommet den, et panel er

nedsat, en gennemgang er udarbejdet, den er behandlet, og der er taget stilling til opfølgning m.v. Det er en

bureaukratisk og ineffektiv måde at løse konkrete problemer i uddannelserne på.

På den baggrund ser Danske Professionshøjskoler ingen fordele ved, at censorformandskaberne fremover

kan anmode om udtagelse af uddannelser til uddannelsesgennemgange. Samtidig anbefaler vi, at censorernes

roller og opgaver tydeliggøres, så det bl.a. bliver helt klart, at det forventes, at de afrapporterer systematisk

til institutionen, så snart problemer opstår, så de kan løses hurtigst muligt.

Danske Professionshøjskoler gør ligeledes opmærksomhed på, at der er en særlig problemstilling for

professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, da uddannelserne her har studieordninger med nationale

fællesdele. Det bør derfor præciseres i lovforslaget, hvordan Danmarks Akkrediteringsinstitution skal stille

sig i en situation, hvor en censorformand rejser kritik af et udbud af en national uddannelse eller af selve

uddannelsen. Er kritikken rettet mod uddannelsen, skal løsningen findes inden for sektoren. Danske

Professionshøjskoler anbefaler ligeledes her, at censorformændenes kritik rettes mod de ansvarlige

institutioner, som så må finde en løsning i sektoren. Institutionens opfølgning på censorformændenes

afrapporteringer inkl. kritik kan således indgå i den næstkommende institutionsakkrediteringsproces.

Nye procedurer og krav til godkendelse af uddannelser inden for nye fagområder/videnskabelige

områder

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 2 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/145898

I lovforslaget foreslås tilføjelse af følgende nye regler til akkrediteringsloven:

”Hvis en uddannelsesinstitution vil oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige

områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da

institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan ministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye

uddannelser og nye uddannelsesudbud sker under forud sætning af, at den nye uddannelse eller det nye

uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet. Ministeren

fastsætter regler om, hvilke kriterier for uddannelsens kvalitet der skal anvendes ved afgørelsen efter 1. pkt.”

Danske Professionshøjskoler finder ikke, at der er behov for en sådan ny supplerede godkendelsesproces, da

kvalitetssikring af nye udbud inden for nye fagområder/videnskabelige områder er omfattet af

institutionsakkrediteringssystemet. Det sker ved, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ved en positiv

akkreditering har sikret sig, at institutionen har velfungerende systemer til oprettelse og kvalitetssikring af

nye uddannelser og udbud. Ligeledes kan Akkrediteringsinstitutionen ved en institutionsakkreditering se på,

at allerede oprettede uddannelser inden for nye fagområder/videnskabelige områder er kvalitetssikret og har

høj kvalitet.

Danske Professionshøjskoler har derudover følgende bemærkninger:

Det er problematisk, at der indføres et nyt sæt regler, som vil øge bureaukratiet ved godkendelse af nye

uddannelser og udbud inden for nye fagområder eller videnskabelige områder. Dvs. at nye udbud og

uddannelser skal igennem både en prækvalificering og derefter en yderligere afgørelse, som kommer

udover, at institutionen allerede har opnået institutionsakkreditering. Det er en omfattende proces, som

forsinker mulighederne for at udvikle nye uddannelser og udbud.

Set i lyset af, at der er tale om en yderligere godkendelsesprocedure, som lægges oveni eksisterende

regulering, er det væsentligt, at den kun anvendes i særtilfælde. Hvis institutionen helt eller delvist

allerede har relevant viden fra beslægtede uddannelser bør proceduren derfor ikke finde anvendelse

Det er ikke klart i lovforslaget, hvilke kriterier der skal ligge til grund for godkendelsen. I

uddannelsesakkrediteringskriterium II for nye uddannelser og udbud er der imidlertid allerede formuleret

krav til uddannelsernes videngrundlag, og Danske Professionshøjskoler finder derfor, at det bør være

dette kriterium, som ligger til grund for godkendelsen. Kravene er i forvejen kendte og omfatter præcist

videngrundlaget, som er det ”kritiske punkt” ved etablering af aktivitet inden for nye fagområder eller

videnskabelige områder.

Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvad det vil sige, at der er tale om uddannelser inden for et nyt

fagområde (de erhvervsrettede videregående uddannelser) eller nye videnskabelige områder

(universitetsuddannelser), idet der netop opereres med forskellige begreber. Det er afgørende, at

ministreret sikrer, at der sker en ensartet behandling på de to områder. Kriterierne til afgørelse af om der

er tale om nyt fagområde/videnskabeligt område bør være tydeligt defineret på forhånd af ministeriet, så

institutionerne kan planlægge herefter.

Udformning af akkrediteringskriterier og -vejledning

Når udvidelsen af institutionsakkrediteringerne skal udmøntes, må det forventes, at

akkrediteringsvejledningen skal udvides med tilføjelse af ny krav og kriterier til uddannelsesinstitutionernes

prøve- og eksamenssystem. Det bør være af fælles interesse, at kravene er meningsfulde for Danmarks

Akkrediteringsinstitution såvel for uddannelsesinstitutionerne. Kravene bør således forventes udviklet i et

samarbejde mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og uddannelsesinstitutionerne. Involvering af

institutionerne er desuden i overensstemmelse med, at Danmarks Akkrediteringsinstitution i den for nyligt

gennemførte ENQA review opfordres til en tættere og engageret dialog med sine interessenter. Disse

forventninger kan med fordel præciseres i bemærkningerne til ændringerne af loven.

Derudover er det væsentligt for Danske Professionshøjskoler, at sektoren inddrages i god tid i forbindelse

med formulering af akkrediteringskriterier mv. i bekendtgørelsen.

Samlet stor stigning i eksterne kvalitetssikringsprocedurer m.v.

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 3 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

J.NR.: 2015-0073/145898

Danske Professionshøjskoler bemærker afslutningsvist, at der samlet set er tale om en væsentlig stigning i

eksterne procedurer.

Institutionsakkreditering er i sig selv en ganske omfattende proces for institutionerne, hvilket betyder, at

ressourcerne til interne kvalitetssikringsprocedurer og administration heraf er stigende set i forhold til det

tidligere uddannelsesakkrediteringssystem.

Dertil kommer, at man ved revisionen af akkrediteringsloven tilføjer en ny omfattende procedure til

kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet, en ny procedure for godkendelse af nye udbud og

uddannelser inden for nye fagområder/videnskabelige områder samt lægger op til gennemførelse af

uddannelsesgennemgange efter indstilling fra censorformandskabet.

Endelig lægger ministeriet yderligere op til, at der skal udvikles en model for tværgående

kvalitetsbedømmelse på tværs af institutionerne som en del af styrkelse af censorsystemet bl.a. inspireret af

systemer i England og Sverige. Det er vigtigt, at det bliver præciseret, at der her bliver tale om

kvalitetssikring af prøverne, og at der ikke er tale om en tværgående kvalitetssikring af selve

uddannelseskvaliteten, idet kvalitetssikringen af uddannelserne som nævnt er ganske omfattende allerede.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 4 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorkollegiet for de maritime uddannelsesinstitutioner

Sekretariat: Århus Maskinmesterskole, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Århus C

Tlf: 86126222, fax: 86126160

Formand: Rektor Anders Hanberg Sørensen

Næstformand: Forstander Jens Frederiksen

Bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner

Rektorkollegiet for de maritime uddannelser ser det som værdifuldt, at de indhøstede erfaringer med

uddannelses- og institutionsakkreditering indsamles og anvendes til at gennemføre tilpasninger og

afbureaukratisering.

Rektorkollegiet finder det afgørende at uddannelsesinstitutionerne har de mest hensigtsmæssige og

fleksible rammer for at sikre, at vi til enhver tid uddanner dimittender med de centrale kompetencer, som

erhvervslivet efterspørger.

Skulle uddannelsesinstitutionerne ikke være i stand til at reagere hurtigt og præcist i forhold til de nye

behov for kompetencer, der opstår, og de tilpasninger i kvalifikationer, der bliver krævet, vil det skade

samfundsudviklingen og konkurrenceevnen og mulighederne for at løse de kommende opgaver i erhvervet

og samfundet generelt.

Vi skal derfor sikre fleksibiliteten, så vi i Danmark skaber de udbud og uddannelser, der er i

overensstemmelse med den dynamiske udvikling og de behov, der opstår i samfundet.

Rektorkollegiet finder det dermed uhensigtsmæssigt, at

videregående uddannelsesinstitutioner som

udgangspunkt kun kan udbyde uddannelser, som hører under fagområder eller videnskabelige områder,

som institutionerne udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Såfremt ovenstående formulering fastholdes anbefaler rektorkollegiet at proceduren for at udbyde

uddannelser inden for nye fagområder under visse betingelser, ikke begrænser uddannelsesinstitutionerne

i at udvikle sig eller tilgodese erhvervslivets behov. Samtidig bør proceduren ikke skabe øget

bureaukratisering.

Rektorkollegiet har ikke yderligere bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Anders Hanberg

Formand for rektorkollegiet for de maritime uddannelsesinstitutioner

Rektor

Aarhus Maskinmesterskole

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

& '( )

& '

& '(

. "" !

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 26. juni 2017 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v. i høring.

Vi har gennemgået udkastet med særlig fokus på bestemmelser vedrørende revisions-og/eller regnskabsforhold og

kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.

Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Med venlig hilsen

Ulla Elkjær

Souschef, specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 83 55

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

$ %&

! ! !

'" !

" #

" "( )

' " "(

! ('

-.,

" "

(

" 3 . '"

(

! ('

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

567

!8"! !! 3

! &! "

9&:

! : ! :

" 8"! !! 3

3 +, ,; 56; ;<= ,.; 5,. 3

'" (

'" ! 8"> !

3 5 ( ! 7

! +

'" (

( !

5 !

: !

! :?

"(3

5 ! .

35 !

! '"

, '"

'" &

35 !

!"(

@5 A 96 9B 3

! "(3 '"

(

"! "

! :!

'! '!

35 !

! ,) ! * 3 5 ! +

!!"

" "(3 "

! ! "

3 +, ,; ,+ 5,,

! "?

" '

(

8 : ! !!

3 ,3,

! !?

3'!

'(! '(!

' '" ( ' '" (

' ' ' '

?(:' ?(:'

" '"

& '"

. " " !'"

3 .7 +

9&:

'" !

'" (!

'" '

! "

5 (

'" '

! '

(

"(3 ( " (

(

(' (('

'" ! (

?( !

'" 8 ( "8"

8 !(

8 ! 8 !

! ! 88

! (

"(3 ("

(

"(3 !

! (

(

!8 '(!

3 +$

)

! 3 +, ,; ,+ *

'" 6

(

! " ; "' !! " !:

! 3

! !'" (

! !

(

8"! ! 88 ! "

! "

' !

" !

'? !

'" !

! ?

" ?

!? ?

! ?

'" ! !" '

!" '

! "

!" (

! !'" :

'" $" !

" 6'

! 3% ! E

;

! 3 &

! 83

! ! 88

! (

(

! " !

(('

! '

! !

$,9

4% ; (

!: " 8 ! (

"(3

!' ! !8

'" :

(' ('

: ' : '

(

( ! " !

'" ! (

3 . '" 9 8"! !! 3

'"F ' (! "

8"!

! !

' (

8"!

(

" " ''

'! '!

! !

" "

! !

(

! !

'" !

' ' !" '

8"! (''

(' (

8 !! '" !

(( !

! " ! !'

8"! !

8 !

! ! !

'' '" :

! (

! ('

" ! ('

(

3 . '"

(

567

!8"! !! 3

" 8"! !! 3

3 +, ,; 56; ;<= ,.; 5,. 3

'" (

'" ! 8"> !

'" (

( !

! :?

"(3

! "(3

(

"! "

! :!

'! '!

!!"

" "(3 "

! ! "

3 +, ,; ,+ 5,,

! "?

" '

(

8 : ! !!

! !?

'(! '(!

' '" ( ' '" (

' ' ' '

?(:' ?(:'

" '"

3 . " " !'"

'" !

'" (!

'" '

! "

5 (

'" '

! '

(

"(3

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

( "(

(

(' (('

'" ! (

?( !

'" 8 ( "8"

8 !(

8 ! 8 !

! ! 88

! (

"(3

(

"(3 !

! (

(

!8 '(!

3 !

)

! 3 +, ,; ,+ *

! !

(

! " ; "' !! " !:

! 3

! !'" (

(

8"! ! 88 ! "

! "

' !

" !

'? !

'" !

! ?

" ?

!? ?

! ?

'" ! !" '

!" '

! "

!" (

! !'" :

'" $" !

" 6'

! 3% ! E

;

! 3 &

! 83

! ! 88

! (

(

! " !

(('

! '

! !

$,9

4% ; (

!: " 8 ! (

"(3

!' ! !8

'" :

(' ('

: ' : '

(

( ! " !

'" ! (

3 . '" 9 8"! !! 3

'"F ' (! "

8"!

! !

' (

8"!

(

" " ''

'! '!

! !

" "

! !

(

! !

'" !

' ' !" '

8"! (''

(' (

8 !! '" !

(( !

! " ! !'

8"! !

8 !

! ! !

'' '" :

! (

'" !

" "( )

' " "(

! ! !

$ :

G ()

"( : ()

! ! " ," !

!( !

! ! !

%&#

(

%'&(

'" !

# &)#''

(

" "( )

# #$

' " "(

Med venlig hilsen

Louise Kornmaaler

Chefkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 8038

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

1250, København K

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om akkre-

ditering af videregående uddannelser

Akkrediteringsrådet takker for muligheden for at kommentere det fremsendte for-

slag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinsti-

tutioner. Det er rådets vurdering, at de foreslåede ændringer overordnet set vil

styrke akkrediteringssystemet som central kvalitetsramme for de videregående

uddannelser.

Rådet støtter forslaget om at undtage maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke

udbyder videregående uddannelser, fra institutionsakkreditering, da institutions-

akkreditering er udviklet til netop videregående uddannelser.

Med institutionsakkreditering vurderer rådet, om den enkelte institution har ud-

viklet et velfungerende kvalitetssystem målrettet institutionens egenart. På den

baggrund finder rådet det naturligt, at lovforslaget præciserer, at muligheden for at

udbyde uddannelser som udgangspunkt afgrænses til de fagområder eller viden-

skabelige områder, institutionen udbød uddannelser inden for ved institutionsak-

krediteringens påbegyndelse.

Ved allerede trufne afgørelser om betinget positiv institutionsakkreditering har

institutionens mulighed for at rette op på problemer indenfor den i loven angivne

periode på maksimalt to år været en vigtig parameter. For at fastholde grundlaget

for allerede afgjorte sager om betinget positiv institutionsakkreditering vil rådet

opfordre til, at den foreslåede ændring om at udvide perioden for en betinget posi-

tiv institutionsakkreditering til maksimalt 3 år alene skal gælde afgørelser truffet

efter ikrafttrædelse af indeværende lovforslag.

Studenterperspektivet er centralt i akkreditering, og kontinuitet i studenterrepræ-

sentanternes arbejde i rådet har stor betydning. Rådet støtter derfor forslaget om,

at studenterrepræsentanternes udpegningsperiode forlænges, så de kan sidde i

rådet i højst 3 år mod de nuværende 2 år.

Da en institutionsakkreditering forudsætter, at institutionen internt udvikler det

bedst egnede kvalitetssystem givet institutionens egenart og vilkår, kan rådet støtte

muligheden for, at fristen for gennemførsel af en institutionsakkreditering i særlige

tilfælde kan udsættes.

Akkrediteringsrådet

14. august 2017

Bredgade 38

1260 København K

Tel.

3392 6900

Mail

[email protected]

www.akkrediteringsraadet.dk

Sagsbehandler

Rune Heiberg Hansen

Tel.

72 31 88 07

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

17/037103-04

Side

1/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner giver særlige udfordringer for insti-

tutionernes kvalitetsarbejde og følgelig for institutionsakkreditering heraf. Rådet

finder, at uddannelseskvaliteten bør have klart fokus for sammenlagte institutio-

ner. Med lovforslaget lægges op til, at en uddannelsesinstitution skal institutions-

akkrediteres senest 5 år efter sammenlægningen. For at fastholde fokus på udvik-

lingen af velfungerende kvalitetssystemer på sammenlagte institutioner og konti-

nuitet i den eksterne kvalitetssikring vil rådet foreslå, at sammenlagte institutioner

institutionsakkrediteres senest 3 til 4 år efter sammenlægningen.

Prøve- og eksamensformer udgør vigtige dele af uddannelsernes kvalitet. Derfor

finder rådet det positivt, at lovforslaget lægger op til, at kriterierne for institutions-

akkreditering fremadrettet skal omfatte kvalitetssikringen af institutionernes prø-

ve- og eksamenssystemer

Med venlig hilsen

Per B. Christensen

Formand for Akkrediteringsrådet

Side

2/2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

21. august, 2017

Ref.nr. 17/029788-01

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering

af videregående uddannelsesinstitutioner.

MVU-netværket (Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammen-

slutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, og Sygeplejestude-

rendes Landssammenslutning) takker for muligheden for at indgive høringssvar.

Bemærkninger til § 4 stk. 2

I lovforslaget

ønsker man at udvide den periode, som studenterrepræsentanterne

højst kan sidde i Akkrediteringsrådet, fra to år til tre år. Vi er ikke imod, at studerende

skal kunne sidde i akkrediteringsrådet 3 år, men mener, at der ligesom hidtil bør ske

en (gen)udpegning mindst en gang årligt. Her er følgende betragtninger væsentlige:

1. Udover at deltage i akkrediteringsrådets arbejde, er det også en opgave

for studenterrepræsentanten at orientere og drøfte sagerne på møderne med

de studerende, der er engagerede i studenterpolitik. Dialogen og tilknytningen

til de studerende og uddannelsesområdet vil således styrkes, hvis man fasthol-

de 1-årige (gen)udpegningsperioder.

2. En udpegningsperiode på 2 år er længe for en studerende, der læser på en er-

hvervsakademi - eller professionshøjskoleuddannelse. For at sikre, at studen-

terrepræsentanten har erfaring med bestyrelsesarbejde eller akkreditering vil

det oftest være nødvendigt, at vedkommende har gået på uddannelsen en rum

tid. Dermed vil det være de færreste studerende, som ville nå at kunne sidde i

3 år og for den sags skyld også 2 år. Yderligere kan man være bekymret for om

studerende, der er langt i deres uddannelse og potentielt erfarne vil blive valgt

fra til fordel for studerende, der ville kunne sidde i to sammenhængende år.

3. Hvis første udpegning vil være 2 år - og muligheden for et tredje år vil træde i

kraft, vil det kunne være med til netop at hæmme kontinuiteten. Det vil være

ugennemsigtigt i det studenterpolitiske arbejde at skulle foretage udpegninger,

hvis nogle gælder for to - og andre for et enkelt. Samtidig vil den ene stude-

rende, som sidder på vegne af universiteterne sandsynligvis være mere tilbøje-

lig til at sidde i alle tre år end den anden, som bliver udpeget for professions-

højskolerne, hvilket kunne give nogle praktiske udfordringer.

Vi håber, at disse overvejelser vil blive taget til efterretning og at det indskrives i

lovforslaget, at studenterrepræsentanterne højst kan sidde i rådet i 3 år,

fordelt på

mindst tre udpegningsperioder.

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Pa vegne af MVU-netværket

Jenny Maria Jørgensen

Formand for Lærerstuderendes Landskreds

Tlf.: 30925515

E-mail: [email protected]

Maria Kallehauge Jessen

Faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Tlf.: 41653053

E-mail: [email protected]

Signe D. Jørgensen

Formand for Sammenslutningen af Danske Socialradgiverstuderende

Tlf.: 61225740

E-mail: [email protected]

Emilie Haug Rasch

Formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Tlf.: 20777699

E-mail: [email protected]

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

" # $

(

)

%, #

( )

(

)

(

+,-,

. //0- 1120 03,+

444#

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

444#

+# &

+-#

+- 5

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

RKU

Rektorkollegiet

for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser

Til Uddannelses- og Forskningsministeriets

Departement, Jura og Internationale Forhold,

Att. kontorchef Ulf Melgaard.

[email protected]

2017-08-18

J.nr.:10/sags nr.

RKU/afsender

[email protected]

RKU-svar: Ændringsforslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

RKU takker for høring af 26. juni over ændringsforslag til lov om akkreditering af videregående uddan-

nelsesinstitutioner. RKU finder det meget positivt, at ministeriet på denne måde foretager en samlet op-

følgning på de hidtidige erfaringer med institutionsakkreditering. RKU tilslutter sig lovforslaget med føl-

gende bemærkninger:

Ad § 1: RKU tilslutter sig at krav om akkreditering bortfalder for maritime uddannelsesinstitutioner,

der ikke er videregående.

Ad § 4, stk. 5: RKU tilslutter sig, at studerende som medlemmer af Akkrediteringsrådet kan sidde i

op til 3 år. Ændringen vil lette vilkårene for at engagerede studerende kan opbygge erfaringer med

akkrediteringsarbejde.

Ad § 5.a., stk. 1: RKU tilslutter sig, at bestemmelserne om Akkrediteringsrådets hjemmel til at ud-

arbejde tidsplan for institutionsakkreditering i dialog med institutionerne (tidligere § 32) bliver sam-

let under § 5.

Ad ny § 5.a., stk. 2, jf. bemærkningerne på side 20: RKU tilslutter sig med stor tilfredshed, at Ak-

krediteringsrådet får hjemmel til, efter ansøgning fra en institution, at kunne indstille til ministeren

at godkende, at akkreditering af institutionen kan ske senere end 6 år efter lovens ikrafttræden.

For RKU giver ændringen de relevante institutioner en nyttig fleksibilitet i deres arbejde med egen

akkreditering. Ændringen kan dermed gavne kvaliteten af akkrediteringsarbejdet på den enkelte in-

stitution. Dette er også til gavn for den samlede akkreditering af de videregående uddannelsesinsti-

tutioner.

Ad ny § 6a, m.fl.: RKU tilslutter sig, at ministeren ved sammenlægning af uddannelsesinstitutioner

har hjemmel til at fastlægge den sammenlagte institutions akkrediteringsstatus.

Ad § 8, stk. 2: RKU tilslutter sig at kriterierne for institutionsakkreditering i den 2. akkrediterings-

runde også kommer til at omfatte kvalitetssikring af institutionens prøve- og eksamenssystem. RKU

er således enig i, at ændringen vil tydeliggøre sammenhængen mellem institutionens løbende kvali-

tetsarbejde og institutionens ansvar for sit prøve- og eksamenssystem.

Ad § 9, stk. 1: RKU tilslutter sig forslaget om, at akkrediterede institutioner fremover, som ud-

gangspunkt, alene kan udbyde nye uddannelser inden for de hovedområder/fagområder, som insti-

tutionen udbød, da den blev akkrediteret. RKU tilslutter sig samtidig, at ministeren har en mulighed

for at beslutte, at en institution kan få tilladelse til at udbyde en ny uddannelse uden for sit områ-

de. For RKU sikrer forslaget en bedre sammenhæng mellem det faglige grundlag for akkrediterin-

gen og udbudet af uddannelser, samtidig med at ministeren får mulighed for at sikre en ønsket

fleksibilitet i udviklingen af nye uddannelser. For RKU er bestemmelsen også et bidrag til at be-

grænse, at institutionsakkreditering fører til en vækst i udbudet af overlappende uddannelser.

Ad § 10, stk. 1: RKU tilslutter sig, at Akkrediteringsrådet får mulighed for at give institutioner, der

er blevet betinget akkrediteret, op til 3 år til at blive genakkrediteret på de områder, der har be-

grundet, at akkrediteringen blev betinget.

Ad ny § 23a: RKU tilslutter sig at en institutions ret til at udbyde en given uddannelse bortfalder,

hvis der i 5 år ikke har været indskrevet studerende på denne.

Ad ny § 26a, stk. 4: RKU tilslutter sig at Danmarks Akkrediteringsinstitution får hjemmel til at vur-

dere private uddannelser m.v. samt at Akkrediteringsinstitutionen får hjemmel til at påtage sig kva-

litetsopgaver uden for Danmark. RKU vurderer således at Akkrediteringsinstitutionen hermed vil

kunne få nyttige erfaringer, der også vil kunne være til gavn for institutionens primære arbejde.

Ad § 11, 21, 28, 31 m.fl.: RKU har ikke bemærkninger til de øvrige ændringer i forslaget.

Med venlig hilsen

Elsebeth Gerner Nielsen, rektor

RKU-fmd.

RKU

Philip de Langes Allé 10

DK-1435 København K

[email protected]

Tlf. +45 4170 1781

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 2 af 2

RKU

Esplanaden 34

DK-1263 København K

Tlf. +45 22 57 03 13

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Danske Universiteter

Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Indledende bemærkninger

Københavns Universitet (KU) takker for muligheden for at komme med

bemærkninger til høring om ændring af lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner.

KU støtter en forenkling af rammerne for institutionsakkreditering og hilser

afbureaukratiseringstiltag velkommen. KU støtter desuden ændringsforslag,

der bidrager til at skabe mere fleksible rammer for

uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle og tilpasse sin

uddannelsesportefølje.

Indledningsvis vil KU gerne påpege, at institutionsakkreditering er en

vurdering af en uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem, dvs. om en

uddannelsesinstitution har processer, politikker og retningslinjer for

kvalitetssikring. Institutionsakkreditering er ikke en vurdering af

uddannelsers kvalitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har efter udsendelsen af høring om

lov om akkreditering udsendt en nyhed om tiltag til forbedring af

censorsystemet, hvoraf det fremgår, at der forventes igangsat en række tiltag

som opfølgning på censorudvalgets rapport. KU er bekymret for, at tiltagene

kan medføre dobbeltstyring og en governancestruktur, der ikke er entydig.

KU efterspørger derfor en afklaring af den fremtidige forankring af

censorkorpsene og opfølgning på censorudvalgets rapport, inden

kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet omfattes af lov om

akkreditering jf. også nedenstående bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

16. AUGUST 2017

UDDANNELSESSERVICE

STRATEGI & POLITIK

FRUE PLADS 4

1166 KØBENHAVN K

POSTBOKS 2177

TLF

DIR

35322626

35323154

[email protected]

www.us.ku.dk

REF: THLA

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Konkrete bemærkninger

KU finder det positivt, at akkrediteringsloven ændres, således at:

•

Den maksimale periode, hvor der gives betinget positiv

institutionsakkreditering, forlænges fra to til tre år, jf. § 1, nr. 10.

•

Den maksimale udpegningsperiode for studenterrepræsentanter i

Akkrediteringsrådet forlænges fra to til tre år, jf. § 1, nr. 3.

•

Uddannelsesinstitutioner bevarer deres akkrediteringsmæssige status i en

overgangsperiode i forbindelse med en sammenlægning, jf. 1, nr. 4.

•

Den hidtidige tidsbegrænsning på op til syv år for en positiv

uddannelsesakkreditering ophæves, hvorved universitetsområdet får de

samme muligheder og rammer som det erhvervsrettede videregående

område, jf. § 1, nr. 20.

•

Uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering,

får mulighed for at vælge mellem at afvente afgørelse om

institutionsakkreditering eller at opnå en uddannelsesakkreditering i

forbindelse med godkendelse af ny uddannelse eller nyt udbud, jf. § 1, nr.

13.

KU har følgende bemærkninger til andre dele af lovforslaget:

KU finder, at der med lovforslaget er lagt op til en uhensigtsmæssig

begrænsning af uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udvikle og

tilpasse deres egen uddannelsesportefølje, i det at det foreslås, at

uddannelsesinstitutioner, der er institutionsakkrediteret, ikke længere har

mulighed for at udbyde uddannelser inden for et nyt videnskabeligt område

eller fagområde alene på baggrund af en prækvalifikation, jf. § 1, nr. 8. Det

primære formål med uddannelsesinstitutionernes egne

kvalitetssikringssystemer er, bl.a. at sikre at alle uddannelser er fagligt

velfunderede og relevante, men med lovforslaget stilles der spørgsmålstegn

ved kvalitetssikringssystemerne, idet at uddannelsesinstitutionernes

muligheder for at udvikle og tilpasse egen uddannelsesportefølje

indskrænkes.

Af bemærkninger til lovforslaget nr. 8 fremgår det, at det forventes at blive

fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen, i hvilke tilfælde ministeren træffer

afgørelse om, at godkendelse af en ny uddannelse sker under forudsætning

af at opnå positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet.

Det forventes desuden, at Akkrediteringsrådet ved vurdering af fagmiljøet

for den nye uddannelse vil skulle træffe afgørelse i forhold til kriterier for

uddannelsens kvalitet. Akkrediteringsrådet vil træffe afgørelse på baggrund

af indstilling fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Ministeriet begrunder sit forslag med, at ”Da videngrundlaget, herunder det

faglige miljø, for den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud og

SIDE 2 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

uddannelsesinstitutionens interne arbejde med kvalitetssikring heraf, ikke er

blevet vurderet i forbindelse med institutionsakkrediteringen af den

pågældende uddannelsesinstitutioner, er der et kvalitetssikringsmæssigt

tomrum for så vidt angår understøttelsen af den nye uddannelse eller det nye

uddannelsesudbud.” (side 9).

KU bemærker, at institutionsakkreditering er en vurdering af en

uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem, dvs. om en

uddannelsesinstitution har kvalitetssikringsprocesser, politikker og

retningslinjer, der er tilrettelagt, således at det er muligt at konstatere

uhensigtsmæssigheder og at rette op på disse. Dette omfatter også sikring af,

at nye uddannelser er forskningsbaserede, og at studerende på nye

uddannelser har adgang til videngrundlaget. Kvalitetssikringssystemer er

ikke begrænset til specifikke videnskabelige områder eller fagområder.

KU vurderer derfor, at ændringsforslaget, om at uddannelsesinstitutioner,

der er institutionsakkrediteret, ikke kan udbyde uddannelser inden for et nyt

videnskabeligt område eller fagområde alene på baggrund af en

prækvalifikation, vil medføre væsentlig øget unødvendig bureaukratisering.

De forventede ændringer af akkrediteringsbekendtgørelsen, hvor ministeren

og Akkrediteringsrådet sammen med Danmarks Akkrediteringsinstitution

vil skulle træffe afgørelse om nye uddannelsers kvalitet, svarer til en

uddannelsesakkrediteringsproces. Det vil sige, at der dermed vil blive tale

om dobbeltstyring i form af to parallelle systemer: institutionsakkreditering

de nye, afgørende kvalitetsvurderinger fra ministeren og

Akkrediteringsrådet.

KU mener, at det er unødvendigt at regulere, at en uddannelsesinstitution

mister retten til at udbyde en uddannelse, hvis der ikke har været

studieaktivitet på denne i fem år, jf. § 1, nr. 14. Sådanne uddannelser vil

allerede være omfattet af uddannelsesinstitutionens interne

kvalitetssikringssystem, og det vil således være unødvendig bureaukrati,

hvis uddannelsesinstitutionen skal søge om prækvalifikation, for

uddannelser som institutionen tidligere har kunnet udbyde.

KU finder det uhensigtsmæssigt, at dele af loven indføres med

tilbagevirkende kraft jf. § 2, stk. 2. Med forslaget til ændring af loven får

Akkrediteringsrådet mulighed for ved lovens ikrafttræden pr. 1. januar

2018, at ændre Akkrediteringsrådets allerede udmeldte beslutning om

genakkrediteringsperiode for uddannelsesinstitutioner, der har opnået en

betinget positiv institutionsakkreditering

før

lovens ikrafttræden. KU

vurderer, at udmeldte beslutninger fra Akkrediteringsrådet og procesplaner

aftalt med Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke bør kunne ændres. KU

anbefaler, at ændringer ikke sker med tilbagevirkende kraft eller generelt

med virkning inden for en igangværende akkrediteringsperiode, da

forskellige præmisser for akkreditering inden for samme periode kan have

SIDE 3 AF 4

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

utilsigtede konsekvenser og vil kunne stille uddannelsesinstitutioner

forskelligt inden for samme akkrediteringsperiode.

Af § 1, nr. 15 og 16 fremgår det, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får

mulighed for at udføre vurderingsopgaver, herunder mulighed for at

overtage opgaver fra Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks

Akkrediteringsinstitutions varetager i henhold til loven opgaver i

forbindelse med akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og

deres uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut har derimod

kompetencerne til at foretage vurderings- og evalueringsopgaver. Det undrer

KU, at det ikke fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor

kompetencen vurderes at ligge bedre hos Danmarks

Akkrediteringsinstitution end hos Danmarks Evalueringsinstitut, jf. § 1, nr.

15 og 16.

Danmarks Akkrediteringsinstitution får med forslaget mulighed for at

indplacere ikke-offentligt anerkendte uddannelser i forhold til niveauerne i

den danske kvalifikationsramme for livslang læring. KU undrer sig over, at

Danmarks Akkrediteringsinstitution i denne indplacering vil inddrage

områder, som ikke siger noget om uddannelsernes niveau, nemlig

arbejdsmarkedsrelevans og studiebelastning, jf. § 1, nr. 15 og 16.

Med forslaget til ændring af lov om akkreditering vil kriterier for

institutionsakkreditering fra anden institutionsakkrediteringsrunde skulle

omfatte kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet, jf. § 1, nr. 5. Dette

finder KU principielt positivt, men som redegjort for i de indledende

bemærkninger, mener KU, at en lovregulering af området bør afvente en

samlet stillingtagen til censorudvalgets rapport herunder en afklaring af den

fremtidige forankring af censorkorpsene samt en afklaring af

kompetencefordelingen. F.eks. kan uddannelsesinstitutionerne ikke pålægge

censorkorps ekstra opgaver, herunder kvalitetssikringsopgaver, hvis

uddannelsesinstitutionerne ikke selv er ansvarlige for censorkorpsene.

I forlængelse heraf finder KU det dog positivt, at forslaget om

kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet først vil gælde for anden

institutionsakkrediteringsrunde. Såfremt forslaget vedtages, bør det

naturligvis fremgå af Danmarks Akkrediteringsinstitutions Vejledning om

institutionsakkreditering, at kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystem

indgår i vurderingsgrundlaget.

SIDE 4 AF 4

Med venlig hilsen

Peter Bøcher

Sektionschef

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorsekretariatet

Høringssvar fra SDU vedr. høring over ud-

kast til forslag til lov om ændring af lov om

akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner

SDU kan tilslutte sig at udvide den periode, som studenterrepræsentanterne kan sidde i

Akkrediteringsrådet. SDU er enig i, at det vil skabe større kontinuitet og mulighed for i

højere grad at bidrage til arbejdet.

SDU kan tilslutte sig, at den betinget positive institutionsakkrediteringsperiode kan udvi-

des fra 2 til 3 år. Dette vil i langt højere grad gøre det muligt at implementere eventuelle

ændringer samt mindske udfordringer med at få etableret en gennemprøvet praksis.

Oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder eller nye videnskabelige om-

råder

SDU finder det uhensigtsmæssigt, at man med dette forslag indskrænker de rettigheder

og privilegier, som tildeles ved en positiv institutionsakkreditering. Processen, som le-

der frem til institutionsakkrediteringen, har til formål at undersøge, hvorvidt det pågæl-

dende universitet har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer, at universitetet udby-

der uddannelser af høj kvalitet; dette både på decentralt og på centralt niveau. Såfremt

et universitet ønsker at udbyde en uddannelse inden for et nyt videnskabeligt område

eller nyt fagområde, vil udbuddet naturligt ske med udgangspunkt i det overordnede

kvalitetssikringssystem, som universitetet er blevet institutionsakkrediteret i. På denne

måde sikres det, at det nye udbud lever op til de krav, som stilles af det institutions-

akkrediterede kvalitetssikringssystem.

Endvidere finder SDU det problematisk, at man med forslaget om at indskrænke mulig-

hederne for at oprette uddannelser inden for nye videnskabelige områder eller nye fag-

områder indfører endnu en kontrolmekanisme, som ligger ud over den egentlige institu-

tionsakkreditering.

Mulighed for at vælge akkrediteringstype, når institutionsakkreditering er påbe-

gyndt

SDU bemærker, at det er uklart, om den foreslåede ordning gælder for allerede instituti-

onsakkrediterede institutioner. Hvis den gør, vil det være mest hensigtsmæssigt, at den

gældende institutionsakkreditering løber, indtil en ny afgørelse om institutionsakkredite-

ring er truffet.

14. august 2017

Campusvej 55

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet indarbejdes i kriterier for institu-

tionsakkreditering

SDU bemærker, at det fremstår uklart, i hvilken takt ændringen af kriterierne for institu-

tionsakkreditering til også at omfatte kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet

skal indfases.

I høringsbrevet anføres, at

”Som opfølgning på Censorudvalgets rapport »Et fremtidssikret censorsystem« foreslås

det, at kriterierne for institutionsakkreditering også vil omfatte kvalitetssikring af prøve-

og eksamenssystemet. Det er hensigten, at den foreslåede ændring skal indfases, når

uddannelsesinstitutionerne påbegynder en institutionsakkreditering for anden gang.”

Over for dette anføres i selve lovudkastet, at

”Det foreslås, at kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet skal være en del af kri-

terierne for institutionsakkreditering. Der følges hermed op på Censorudvalgets forslag

herom. Det er hensigten, at ændringen af kriterierne skal indfases, når uddannelsesin-

stitutionerne påbegynder en institutionsakkreditering for anden gang. Det vurderes, at

dette vil give uddannelsesinstitutionerne den fornødne tid til at implementere ændrin-

gen og afprøve den i praksis.”

Det bedes præciseret, om ændringen skal have været implementeret i institutionens

kvalitetssikringssystem og afprøvet i praksis på tidspunktet for påbegyndelse af instituti-

onsakkrediteringen for anden gang, eller om ændringen skal være implementeret i insti-

tutionens kvalitetssikringssystem på tidspunktet for påbegyndelse af institutionsakkredi-

teringen for anden gang med henblik på efterfølgende afprøvning/udførelse i praksis.

Med venlig hilsen

Jørgen Schou

Sekretariatschef

Side 2

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

Rektoratet

Fredrik Bajers Vej 5

Postboks 159

9100 Aalborg

Prorektor

Inger Askehave

Telefon: +45 9940 9503

E-mail: [email protected]

www.aau.dk

Sagsbehandler:

Pernille Lykkegaard

Telefon: 9940 8453

Email: [email protected]

Dato: 16-08-2017

Sagsnr.: 2017-410-00091

Høringssvar over udkast til ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Jura og Internationale forhold har den 26. juni 2017 ud-

sendt høring over udkast til ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Aalborg

Universitet har følgende bemærkninger til det fremsendte.

Aalborg Universitet støtter generelt den beskrevne hensigt med lovforslaget i forhold til at forenkle rammerne

for institutionsakkreditering og mulighederne for afbureaukratisering. Det vurderes dog ikke umiddelbart, at de i

udkastet skitserede ændringer vil betyde væsentlige ændringer af det administrative arbejde for universiteterne.

Udvidelsen af kriterierne for institutionsakkreditering til også at omfatte kvalitetssikring af institutionernes prøve-

og eksamenssystemer vurderes direkte at være et skridt i den modsatte retning.

På baggrund af de fremsendte kan det være vanskeligt at skabe et overblik over substansen af de enkelte æn-

dringsforslag. Aalborg Universitet vurderer derfor, at lovudkastets hensigtsmæssighed i høj grad vil afhænge af

udformningen af bekendtgørelsen og procedurer, hvorfor det vil være afgørende, at det udformes i tæt dialog

med institutionerne.

I nedenstående følger universitetets bemærkninger til de enkelte forslag til ændringer. Bemærkningerne er

oplistet kronologisk på baggrund af de oplistede forslag til ændringer i fremsendte høringsbrev. Forslagene til

ændringer står i kursiv og herefter fremgår Aalborg Universitets kommentarer til de enkelte ændringer.

Maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelse, foreslås undtaget fra instituti-

onsakkreditering.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger.

Det foreslås fastsat i loven, at de videregående uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt kun kan udbyde

uddannelser, som hører under fagområder eller videnskabelige områder, som institutionerne udbød uddannel-

ser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Der foreslås dog en procedure, så uddannelsesin-

stitutionerne under visse betingelser kan få mulighed for at udbyde uddannelser inden for nye fagområder eller

videnskabelige områder.

I forhold til at kunne vurdere omfanget af ovenstående ændring, ønsker universitetet en nærmere præcisering.

På baggrund af bemærkningerne vurderes det umiddelbart kun at være relevant for universitetsuddannelserne

ved udbud af nye uddannelser inden for nye videnskabelige hovedområder jf. bacheloradgangsbekendtgørel-

sen og uddannelsesbekendtgørelsen (og derved ikke fagområder). Det vurderes heller ikke at have begræns-

ninger i universiteternes mulighed for at oprette uddannelser på tværs af videnskabelige hovedområder, som

universitetet i forvejen udbyder uddannelser indenfor. Såfremt denne vurdering af bestemmelserne er korrekt,

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

har universitet ingen bemærkninger til hensigten med ændringen. Ændringen vurderes dog overordnet set ikke

at være i overensstemmelse med rammerne for og hensigten med institutionsakkreditering. Ved en institutions-

akkreditering vurderes om uddannelsesinstitutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og

relevans i alle uddannelsesinstitutionens uddannelser og uddannelsesudbud, jf. lovens § 9. Uddannelser inden

for nye videnskabelige hovedområder vil derfor blive vurderet på baggrund af institutionens eksisterede kvali-

tetssystem, der er i stand til at understøtte udvikling og sikring af faglige miljøer og de dertil knyttede uddannel-

ser.

Det foreslås, at uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt institutionsakkreditering, får mulighed for at vælge

mellem at afvente institutionsakkrediteringen eller at opnå en uddannelsesakkreditering i forbindelse med god-

kendelse af nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Der bliver hermed mulighed for en hurtigere godkendel-

sesproces.

Aalborg Universitet er positive over for muligheden for at forkorte sagsbehandlingstiden, i forhold til at kunne

udbyde en ny uddannelse, idet det derved bliver muligt at oprette en uddannelse umiddelbart efter prækvalifika-

tion.

Det foreslås desuden, at retten til at udbyde en uddannelse kan bortfalde, hvis der ikke har været aktivitet på

en uddannelse i en periode på 5 år.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger.

Den maksimale periode, hvor der gives betinget positiv institutionsakkreditering, foreslås forlænget fra 2 til 3 år.

Som følge af forarbejderne til lovens § 10 vurderer Akkrediteringsrådet ved afgørelse om betinget akkreditering

at institutionens kvalitetssikringssystem i hovedparten er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i

praksis, men at der er mindre velfungerende områder, som kræver opfølgning. Da opfølgningen udelukkende

er inden for mindre velfungerende områder, vurderer universitetet at den nuværende periode er passende og

derved ikke bør forlænges fra 2 til 3 år. Aalborg Universitet er ligeledes af den opfattelse, at når institutionerne

påbegynder institutionsakkreditering på ny, vil man have væsentlig mere erfaring med kravene til institutionsak-

kreditering og de interne kvalitetssikringssystemer.

Den maksimale udpegningsperiode for studenterrepræsentanterne i Akkrediteringsrådet foreslås forlænget fra

2 til 3 år.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger

Det foreslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får udvidet mulighed for at udføre vurderingsopgaver som

indtægtsdækket virksomhed i forhold til:

- SU-vurderinger af private uddannelser.

- Vurderingsopgaver i udlandet og af private uddannelser.

- Niveauindplacering af ikke-offentligt anerkendte uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger.

Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde kan udskyde fristen for, hvornår en

uddannelsesinstitution senest skal have gennemgået institutionsakkreditering.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger.

Endvidere foreslås det, at der fastsættes regler, der forholder sig til uddannelsesinstitutioners akkrediterings-

mæssige status i forbindelse med en sammenlægning. Der lægges bl.a. op til, at uddannelsesinstitutioner, der

sammenlægges, kan videreføre deres akkrediteringsmæssige status i en overgangsperiode efter sammenlæg-

ningen.

Aalborg Universitet har ingen bemærkninger

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Som opfølgning på Censorudvalgets rapport »Et fremtidssikret censorsystem« foreslås det, at kriterierne for

institutionsakkreditering også vil omfatte kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet. Det er hensigten, at

den foreslåede ændring skal indfases, når uddannelsesinstitutionerne påbegynder en institutionsakkreditering

for anden gang.

Aalborg Universitet finder det hensigtsmæssigt at kriterierne for institutionsakkreditering også omfatter kvali-

tetssikring af prøve- og eksamenssystemet. Dialogen med censorer og censorformandskaber indgår i dag i

Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem. Censorformandskabernes og censorernes information, herunder

censorformandskabernes årsberetning, indgår i den løbende monitorering af uddannelserne og skal dermed

bidrage til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Aalborg Universitet finder, at institutionerne selv bør fastsætte

det system, som vurderes bedst sikrer kvaliteten af egne uddannelser, også i forhold til prøve- og eksamenssy-

stemet. Det er i denne henseende helt centralt, at institutionerne inddrages i forhold til udarbejdelse af kriterier-

ne i bekendtgørelsen og vejledningen til institutionsakkreditering, som bl.a. bør tage hensyn til den konkrete

udmøntning af censorudvalgets anbefalinger.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til loven, at det er hensigten i akkrediteringsbekendtgørelsen at

præcisere gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan udtage en uddannelse med

særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang på baggrund af en begrundet anmodning fra et cen-

sorformandskab.

Det fremgår i dag af § 22 i Akkrediteringsbekendtgørelsen at

”Uddannelses- og forskningsministeren kan udta-

ge uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang”.

Aal-

borg Universitet anser det derfor ikke for nødvendigt at foretage denne præcisering.

Inger Askehave

Prorektor

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Student Affairs and Programmes

Direkte tlf.: 7218 5225

E-mail: [email protected]

Journalnr.: 2017-48/619163

21. August 2017

IT-Universitetets svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner

IT-Universitetet i København (ITU) har med mail af 26. juni 2017 fra Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet modtaget høring om

forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

IT-Universitetet har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Prøve- og eksamenssystemet (§ 8)

IT-Universitetet er positiv overfor, at akkrediteringskriterierne også kommer til at omfatte uddannelses-

institutionernes kvalitetssikring af deres prøve- og eksamenssystem.

IT-Universitetet forventer at blive inddraget i udmøntningen af lovændringen i bekendtgørelsen og

formuleringen af de konkrete akkrediteringskriterier i Akkrediteringsinstitutionens Vejledning.

Udtagning af uddannelser til gennemgang på baggrund af et censorformandskabs anmodning (§ 8)

IT-Universitetet finder indførelsen af denne bestemmelse overflødig og påpeger, at Akkrediteringsrådet og

ministeren allerede med den nuværende lovgivning har mulighed for at udtage enkeltuddannelser til særlig

gennemgang.

Oprettelse af nye uddannelser på positivt institutionsakkrediterede institutioner (§ 9)

IT-Universitetet påpeger, at institutionsakkreditering vurderer institutionens system for kvalitetssikring af

uddannelser, ikke kvalitetssikring af uddannelser på specifikke fag- eller videnskabelige områder. IT-

Universitetet finder på denne baggrund ændringsforslaget overflødigt.

IT-Universitetet påpeger endvidere, at en udvidelse eller forlængelse af prækvalifikationsprocessen vil

forhindre, at en uddannelse kan have opstart det følgende kalenderår på grund af fristerne for indsendelse

af uddannelsesoplysninger til KOT.

Med venlig hilsen

Dorthe Stadsgaard

Quality Coordinator, Student Affairs and Programmes

Rued Langgaards Vej 7 – 2300 København S – Danmark – Tel. +45 7218 5000 – CVR 29057753

www.itu.dk

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

(

! " #$

) ,*

3 )4

3 )

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP) takker for tilsendte

høringsudkast til ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Lovudkastet indeholder en række specifikke ændringer og justeringer, som det samlede REP-råd kan støtte.

Allerførst vil rådet gerne rose og støtte fuldt op om det forslag, der fremover vil give

uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt institutionsakkreditering, mulighed for at vælge mellem enten at

afvente institutionsakkrediteringen eller at opnå en uddannelsesakkreditering i forbindelse med godkendelse

af nye uddannelser eller udbud. Den nuværende situation skaber en uhensigtsmæssig lang

godkendelsesproces for nye uddannelser eller udbud, hvis den institution, der vil udbyde dem, ikke opnår en

institutionsakkreditering.

Herudover vil rådet bakke op om en række af de øvrige forslag.

Forlængelse af perioden for betinget positiv akkreditering fra to til tre år vil muliggøre, at der skabes et

bedre grundlag for genakkreditering. Det er væsentligt, at en genakkreditering kan inddrage en vurdering af,

om institutionen har igangsat initiativer, der i praksis kan styrke kvalitetssikringssystemet og rette op på

manglerne. En toårig periode vil ofte være for kort tid til implementere og afprøve nye tiltag.

Det foreslås, at Akkrediteringsinstitutionen får udvidet kompetence til bl.a. at vurdere niveauindplacering af

ikke-offentligt anerkendte uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring. Med et stigende privat

udbud af uddannelser er det afgørende, at der etableres en lovreguleret mulighed for indplacering, og at

Akkrediteringsinstitutionens viden på området anvendes hertil.

Det forekommer rimeligt, at det fastsættes, at retten til at udbyde en uddannelse vil kunne bortfalde, hvis der

ikke har været aktivitet på uddannelsen inden for en femårig periode.

Det er endelig positivt, at den maksimale periode for studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet udvides

fra to til tre år. Det vil give de studerende bedre mulighed for at bidrage til rådets arbejde.

Venlig hilsen

Carsten Aabo

Sekretariatet for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

Kontoret for Professions- og Erhvervsrettede Videregående Uddannelser

Direkte telefon: +45 7231 7865, mobiltelefon: +45 2518 6640

E-mail (ny):

[email protected]

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40, 1260 København K

! "

#" !$ "

% " !$

&! # !# # '# " %

" $

&! #

#"$

&! #

! & ! "#!" #

$ & (&&)*+ # # , "! #$

- !$

! %# / 0#

#0 !$

& &//(

# , "! #$

1 )*1 123 1 ) ($

4 !$

, 5 #

)

! +#! !#

# "#"$

! # %# #

)

& 0#

- !$

!06 # !$ #

!# # -

$ )

" $

" #

)

# #$

)

& ! "#!" !

# # 7)&89/* &(/:$

# -

!## #

! # # !$

# !$ ! " !"

#" !$

- , !$

! %# !$ % %

! 0 ! "#!"# !$

- ! - ! !$ #

# !$

)

!# 9" # # # ;%%# < $ )

# "#"# $

" " % 6 #" !$

- "

! " !"

! !$ ! #

! %# ! %

!$ -

- !$

)

9#! #"

6 % - # 6 !$

! ! !$

# !$

# ! %

# % # % !$ #

!$ #

!$ 6 #

!$ # " #

!$ ! " !" -, 0

!$ ! " !" ## !$

= $

< #"$

#" !$

" % 6 #" " #" !$

# -

# " !$

!$ "

" !$

" #" !$ 6 0

6 0 !$

% %

% #!"

# !$ % % !$ ! " " ! !$

# $

# $ +

# "#"#" / 0#

!% !% !$

! !$ !# !# !$

! !$ ! ! !$

% !$

#% #%# # !$ -

- !$ "- %# # # !$

" # )

% !$ %- !

#" !$

%% %% #" !$ # ! #

"#-

"#- !$

!$ ! 0 ! ! !$

!$ ,

"# 6

# !$

, #" , % !$ -- -- !$ ,

!$ ,% ,% !$

!$ " 0#

! ! !$

!$ %# # # # % # !$

#! #

!$ ,

# !$ -

- !$

(< #"

%; # # * #

#""# #

#% # $

(< #"

* #

! #

#% #

1 #

0 - #%

#% # $

#" !$

- !$ , " ! ,,# ! %# !$ ! %#%# # # ! %#%# # #

" "#% #

" # !$

" # % !$

" # % !0 !$

" # " 6%%

" # % !$

6%%

" # % !$

#%%

" # % !$ 6 6%%

" # % !$ # " 6%%

" # % !$

# # !$

# "#

% !$ "#! @ "#! @ !$ "% "% !$

#% #

#" !$

-% -% !$

- !$ -

!$ - 6

- 6 !$

(< #"

> ! #

* "#

#% #$ .

A%%# 1# # # $ 9 # 8# #

$ 1# 9

# " ,$

!$ 5"

!$ 5 ! ! !$ 0

" # !$

!#%

# !$ ,#

- # !$

= !$ ! "# ! "# # = !$ > / '. 91

% !$

!$ 0

- !$ 0

, %

$9 #(

! # , %%#

#" !$

" "#

" "# !$

!$ 0! 0! !$ !

- !$

! !$

/& , "! #$

B % ! %# !$ , "

! !$

!$ ! " !"

#" !$

, " "#

! !$ ! "

!$ 06

" #

#% # !$

!$ !

#% #

# #" !$ !

!$ "!

#% #

# #" !$

" #

#% # !$

!$ 0#!% #

" #

#% # !$

#" %

#% #

# #" !$ ! "

#% #

# #" !$ %

" #

#% # !$

# 06

#% #

# #" !$ # #

#" !$

# %

#% # !$

" #

#% # !$ , "

## # #

" #

#% # !$ ,

!$ -%#

# #

! "# # # # !$

, "

# !#

!$ ,

# !#

!$ "

#" !$

#- 06

!$ -

% !$ #

!$ # %

! #" % !$

! "

#" !$ "

% " !$

&! #

#"$ & (&&)*+ # # , "! #$

- !$

& &//(

# , "! #$

1 )*1 123 1 ) ($

4 !$

, 5 #

! # %# #

- !$

!06 # !$ #

!# # -

" #

# -

!## #

! # # !$

# !$ ! " !"

#" !$

- , !$

! %# !$ % %

! 0 ! "#!"# !$ - ! - ! !$

# !$

!$ "

" " % 6 #" !$

- "

! " !"

! !$

! #

! %# ! %

!$ -

- !$

)

9#! #"

6 % - # 6 !$

! ! !$

# !$

# ! %

!$ # % # % !$ #

!$ #

!$ 6 #

!$ # " #

!$ ! " !" -, 0

!$ #

!$ ! " !" ## !$

#" !$

" % 6 #" " #" !$ !# # -

# " !$

!$ "

" !$

" #" !$

6 0

6 0 !$ % %

% #!"

# !$ % % !$ ! " " ! !$

# $

#!"

" !$

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

!% !% !$

"- %# # #

"# 6

" 0#

#! #

- !$

* #

" #

#%%

-% -% !$

(< #"

!#%

! !$ ! ! !$

% !$ %

#% #%# # !$ -

- !$

" # )

% !$ %- !

#" !$ %% %% #" !$ # ! #

"#-

"#- !$

!$ ! 0 ! ! !$

# !$

, #" , % !$ -- -- !$ ,

!$ ,% ,% !$ %

! ! !$

!$ %# # # # % # !$

!$ ,

# !$

(< #"

%; # # * #

#""# #

#% # $

(< #"

#% #

1 #

0 - #%

#% # $

#" !$

!$ , " ! ,,# ! %# !$ ! %#%# # # ! %#%# # #

" "#% #

" # !$

% !$

" # % !0 !$

" # " 6%%

" # % !$

6%%

" # % !$

# % !$ 6 6%%

" # % !$ # " 6%%

" # % !$

# # !$

# "#

% !$ "#! @ "#! @ !$ "% "% !$

#% #

#" !$

- !$ -

!$ - 6

- 6 !$

> ! #

* "#

#% #$ .

A%%# 1# # # $ 9 # 8# #

$ 1# 9

# " ,$

!$ 5"

!$ 5 ! ! !$ 0

" # !$

# !$ ,#

- # !$

= !$ ! "# ! "# # = !$ > / '. 91

% !$

!$ 0

- !$ 0

, %

$9 #(

! # , %%#

#" !$

" "#

" "# !$

!$ 0! 0! !$ !

- !$

! !$

/& , "! #$

B % ! %# !$ , "

! !$

!$ ! " !"

#" !$

, " "#

! !$ ! "

!$ 06

" #

#% # !$

!$ !

#% #

# #" !$ !

!$ "!

#% #

# #" !$

" #

#% # !$

!$ 0#!% #

" #

#% # !$

#" %

#% #

# #" !$ ! "

#% #

# #" !$ %

" #

#% # !$

# 06

#% #

# #" !$ # #

#" !$

# %

#% # !$

" #

#% # !$ , "

## # #

" #

#% # !$ ,

!$ -%#

# #

! "# # # # !$

, "

# !#

!$ ,

# !#

!$ "

#" !$

#- 06

!$ -

% !$ #

!$ # %

! #" % !

! " "%

% "% %

;

!! # "#

# # <# #

#% #

"" " #

! !$ !#

"$#%

#& $$

Med venlig hilsen

Louise Kornmaaler

Chefkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 8038

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

$% & ! " '#(!

# (!( *(" (

# !

""( ( "

'# '

'"(!

)" ! "

'# '

(! "

! "

% &

(

! "

)

! "

-.#/

, &

(* &

! "

%01

, 2 " &

567 889# 6:..

567 888; #//9

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

#-7/

===

> !

)&?@ &

-.#: ## 6;

E "3 " FC @ &

FC $

FC $&G$$ ,4 &

" 3

FC 3 "

E" 3"

FC 3

C $&$ G &

C ) H ,H&HI & @H& @G E 3

+ C

3 ! =

E 3

FC "3 " C

" C

E 3

)

E 3

J $(% , $G K E

" C

C 3

" ! C

"& 3 "&

C 3

E 3

FC 3

" C

C " 3 "

C ) H% &

C 3

3"!

C 8 E8 38

E 3

3 "

C 3

3 &

C 3

E 3

FC @

FC @4&

E 3

FC 3

C 3

"3 " C " 3

E 3

C "3

C 3

" C

" C 3

C ""3 "" C ! 3

C ! 3!

" C

C 3

C !3

C "3 " C ') & G

E 3

FC ) H % & G

E !3

" C ! 3 !!

C 3

M C 3

C "3 " C

3 "

C " 3 "

" 3 "

C 3

C ') & G

FC 2

E !3

FC %

(

E 3

E', &

H %

! EH%3

FC ! 3

C =3

C "3

C! 3

C 3" &

" C

" C%

C ' &)&D2)%H3

FC 3

C "3 " C

C @ & $&!

E@ 3

C! 3

C 3

C! 3

C 3

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

C 3

3 &

FC 3

C! 3

! 3

C !3

C 3

3 &

C 3

C" 3

@ &$

FC $&G$$ ,4 &

" 3

FC 3 "

C $&$ G &

C ) H ,H&HI & @H& @G E 3

+ C

3 ! =

C "3 " C

" C

" ! C

C 3

C "& 3 "&

C 3

" C

C " 3 "

C ) H% &

C 3

3"!

E 3

3 "

C 3

3 &

C 3

"3 " C " 3

E 3

C "3

C 3

" C

" C 3

C ""3 "" C ! 3

C ! 3!

" C

C 3

C !3

C "3 " C ') & G

E 3

FC ) H % & G

E !3

" C ! 3 !!

C 3

M C 3

C "3 " C

3 "

C " 3 "

" 3 "

C 3

C ') & G

E 3

E', &

FC 2

E !3

FC %

(

H %

! EH%3

FC ! 3

C =3

C "3

C! 3

C 3" &

" C

" C%

C ' &)&D2)%H3

FC 3

C "3 " C

C @ & $&!

E@ 3

C! 3

C 3

C! 3

C 3

FC 3

C 3

C! 3

C 3

! 3

C !3

3 &

C 3

3 &

C 3

C" 3

" #

& &'

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

()&

(*)+$ & ),&**

Med venlig hilsen

Louise Kornmaaler

Chefkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 8038

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

0$ %

#$ %

% % '(

2 &

)

**+' ,-.

/ 0% 1#

2 %1% '

0* )

*& 5 ' *&

*& 5

5 '

)

! "$

(-#.

! "#

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

# " '()

* '

...

& )

/ ,-

) /0

(."

(-#4 ## 56

!2 !"

:7 0

:7 ; $,

! 2

2 ! "

7 <

2! "

2 "

==;

2 "

7 ) > $,> >?@ 0> $ 0; 9

2 "

!2 !"

7 $

2 "

)

2 "

B$ '%=, ;=C 9

2 "

! "

! 2 ! "

2 "

:7 $

2 "

! 2 ! "

7 ) >% $

2 "

7 D 9D

2D "

2 !

2 "

:7 0

2 "

!2 !"

! 2

2 "

!!2 !!"

2 "

" "2

2 "

!2 !"

7 &) ;

:7 ) > %

;

2 "

!2 !"

2 ! "

! 2 ! "

2 "

7 &) ;

9&,

:7 <

:7 %

> %

9>%2

2 "

" 2D "

2D "

& = ) 8<)%>2 "

7 %

;

2 "

!2 !"

2 "

I " 9

2 "

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2 "

:7 ; $,

! 2

2 ! "

2 "

==;

2 "

7 ) > $,> >?@ 0> $ 0; 9

2 "

!2 !"

2 "

! "

! 2 ! "

2 "

! 2 ! "

7 ) >% $

2 "

2 !

2 "

!2 !"

! 2

2 "

!!2 !!"

2 "

" "2

2 "

!2 !"

7 &) ;

:7 ) > %

;

2 "

!2 !"

2 ! "

! 2 ! "

2 "

7 &) ;

9&,

:7 <

:7 %

> %

9>%2

2 "

" 2D "

2D "

& = ) 8<)%>2 "

7 %

;

2 "

!2 !"

2 "

I " 9

2 "

%&#

# #$

%'&(

# &)#''"

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med venlig hilsen

Louise Kornmaaler

Chefkonsulent

Jura og Internationale Forhold

Direkte telefon: +45 7231 8038

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

H!ring over udkast til forslag til lov om "ndring af lov om akkreditering af videreg#ende

uddannelsesinstitutioner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime

uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions

udbud af vurderingskompetence m.v.)

Maskinmestrenes Forening har ved gennemgang af h!ring f!lgende kommentarer.

Maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videreg!ende uddannelse, foresl!s undtaget

fra institutionsakkreditering.

Maskinmestrenes Forening mener at dette kan give uheldige konsekvenser for en del af de maritime

uddannelsesinstitutioner. Dette g"lder s#vel for dem der udbyder ikke videreg#ende uddannelse samt dem

der udbyder videreg#ende uddannelser og de der i flere tilf"lde udbyder begge dele.

Ved at undtage en eller flere uddannelsesinstitutioner vil de undtagne institutioner kunne f# udfordringer

med at dokumentere kvaliteten i uddannelsesudbuddet. Dette skyldes at der vil v"re risiko for at den

samme grundl"ggende uddannelse kan v"re institutionsakkrediteret ved en institution der udbyder den

grundl"ggende uddannelse samt en videreg#ende uddannelse, men ikke p# den institution der kun

udbyder den ikke videreg#ende uddannelse.

Det foresl!s fastsat i loven, at de videreg!ende uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt kun

kan udbyde uddannelser, som h"rer under fagomr!der eller videnskabelige omr!der, som

institutionerne udb"d uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev p!begyndt. Der

foresl!s dog en procedure, s! uddannelsesinstitutionerne under visse betingelser kan f! mulighed

for at udbyde uddannelser inden for nye fagomr!der eller videnskabelige omr!der.

Maskinmestrenes Forening finder det uhensigtsm"ssigt, at videreg#ende uddannelsesinstitutioner som

udgangspunkt kun kan udbyde uddannelser, som h!rer under fagomr#der eller videnskabelige omr#der,

som institutionerne udb!d uddannelser indenfor, da institutionsakkrediteringen blev p#begyndt.

Det foresl!s, at uddannelsesinstitutioner, der har p!begyndt institutionsakkreditering, f!r mulighed

for at v#lge mellem at afvente institutionsakkrediteringen eller at opn! en

uddannelsesakkreditering i forbindelse med godkendelse af nye uddannelser eller

uddannelsesudbud. Der bliver hermed mulighed for en hurtigere godkendelsesproces.

Maskinmestrenes Forening er enig og har ingen yderligere kommentarer til dette punkt.

Det foresl!s desuden, at retten til at udbyde en uddannelse kan bortfalde, hvis der ikke har v#ret

aktivitet p! en uddannelse i en periode p! 5 !r.

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Maskinmestrenes Forening er enig i at retten til at udbyde en uddannelse kan bortfalde, hvis

der ikke har v"ret aktivitet p# en uddannelse i en periode p# 5 #r.

Den maksimale periode, hvor der gives betinget positiv institutionsakkreditering, foresl!s forl#nget

fra 2 til 3 !r.

Maskinmestrenes Forening ser positivt p# denne "ndring da det giver institutionerne en bedre mulighed

for at rette op p# eventuelle anm"rkninger, og derved sikre en positiv akkreditering ved n"ste audit.

Den maksimale udpegningsperiode for studenterrepr#sentanterne i Akkrediteringsr!det foresl!s

forl#nget fra 2 til 3 !r.

Maskinmestrenes Forening har ingen yderligere kommentarer til dette punkt.

Det foresl!s, at Danmarks Akkrediteringsinstitution f!r udvidet mulighed for at udf"re

vurderingsopgaver som indt#gtsd#kket virksomhed i forhold til:

SU-vurderinger af private uddannelser.

Vurderingsopgaver i udlandet og af private uddannelser.

Niveauindplacering af ikke-offentligt anerkendte uddannelser i kvalifikationsrammen for

livslang l#ring.

Maskinmestrene Forening ser gerne at Danmarks Akkrediteringsinstitution f#r mulighed for at udbyde sine

vurderingsopgaver, s#fremt det sikres at kvaliteten opretholdes, og det sikres at Danmarks

Akkrediteringsinstitution prioriterer sine p#lagte opgaver, og kun sekund"rt udf!rer andre opgaver.

Det foresl!s, at uddannelses- og forskningsministeren i s#rlige tilf#lde kan udskyde fristen for,

hvorn!r en uddannelsesinstitution senest skal have gennemg!et institutionsakkreditering.

Maskinmestrenes Forening har ingen yderligere kommentarer til dette punkt.

Endvidere foresl!s det, at der fasts#ttes regler, der forholder sig til uddannelsesinstitutioners

akkrediteringsm#ssige status i forbindelse med en sammenl#gning. Der l#gges bl.a. op til, at

uddannelsesinstitutioner, der sammenl#gges, kan videref"re deres akkrediteringsm#ssige status i

en overgangsperiode efter sammenl#gningen.

Maskinmestrenes Forening har ingen yderligere kommentarer til dette punkt.

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Som opf"lgning p! Censorudvalgets rapport »Et fremtidssikret censorsystem« foresl!s det, at

kriterierne for institutionsakkreditering ogs! vil omfatte kvalitetssikring af pr"ve- og

eksamenssystemet. Det er hensigten, at den foresl!ede #ndring skal indfases, n!r

uddannelsesinstitutionerne p!begynder en institutionsakkreditering for anden gang.

Maskinmestrenes Forening er grundl"ggende af den opfattelse at pr!ver og eksamener er en vigtig del til

sikring af kvalitetsniveauet og vi mener det virker naturligt det kommer med som et s"rskilt omr#de i

forbindelse med institutionsakkrediteringen.

Maskinmestrenes Forening har ikke yderligere kommentarer til denne h!ring.

Med venlig hilsen

Maskinmestrenes Forening

Per J!rgensen

Formand

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

(

#!!$ %& '

( ))*! "+"*

% %%

!$#+

' '

!- .

!$#+

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

HØRINGSSVAR

DDSKS 21.08.17

JBH

Den Danske Scenekunstskole takker for muligheden for at blive hørt om forslaget til æn-

dring af loven om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Vi ser de fleste ændringer som relevante opdateringer, der skaber øget fleksibilitet for de

videregående uddannelsesinstitutioner. Vi har imidlertid enkelte bemærkninger:

§8

Vi forstår, at ændringen skal ses i sammenhæng med integreringen af censorsystemet i

uddannelsesinstitutionernes eget kvalitetssikringsarbejde, hvilket på mange måder er

hensigtsmæssigt. Vi ser frem til formuleringen af kriteriet og indblik i de øvrige ændrin-

ger i censorsystemet

–

og de administrative konsekvenser for institutionerne.

§9

Denne ændring går for os at se imod det grundlæggende princip om, at ansvaret for

den enkelte uddannelses relevans og kvalitet er entydigt placeret hos den udbydende

uddannelsesinstitution. Institutionsakkrediteringen sikrer, at der er procedurer og prak-

sis ift. uddannelsernes videngrundlag uafhængigt af hvilket fagområde, der er tale om,

og prækvalificeringen sikrer samtidig sammenhængen i uddannelsessystemet. Ændrin-

gen kan derfor virke som en unødig begrænsning for uddannelsesinstitutionerne.

Samtidig har vi svært ved at se, hvordan

”fagområde”

skal tolkes for de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Udgør

”scenekunst”

i den sammenhæng et fag-

område

–

eller er det fx

”skuespil/scenografi/osv.”?

§ 26

Indførelsen af niveau-indplacering for private uddannelser er for os at se uheldig, idet

den bl.a. åbner op for, at private uddannelsesudbydere kan bruge fx bachelorniveauet i

markedsføringen af deres uddannelser

–

uden at de studerende reelt får en bachelor-

grad. Ændring kan dermed skabe forvirring og misforståelser

–

og i værste fald uddan-

nelsesmæssige blindgyder for de uddannelsessøgende.

Med venlig hilsen

Jonas Bech Hansen

Projektleder for Akkreditering

DDSKS København

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 47 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren