L 46 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om den tolkebistand, der anvendes i asylsager, i dag har en sådan kvalitet, at det kan udelukkes, at modstridende forklaringer kan skyldes tolkefejl m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 46
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. oktober 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 til L 46 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til

L 46:

Finder ministeren, at den tolkebistand, der anvendes i asylsager, i dag har en

sådan kvalitet, at det kan udelukkes, at modstridende forklaringer eller andre

forhold, der får en forklaring til at fremstå som usand, i virkeligheden skyldes

tolkefejl, og finder ministeren, at der i asylsystemet er indbygget en

tilfredsstillende sikkerhed for, at eventuelle tolkefejl

–

herunder tolkefejl, der får

en forklaring til at fremstå som usand

–

opdages og ikke får negative

konsekvenser for asylansøgeren?

Svar:

Jeg er i sagens natur optaget af, at der er en tilfredsstillende kvalitet i

tolkningen på udlændingeområdet, ikke mindst i asylsager. Korrekt tolkning er

vigtig i forhold til retssikkerheden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst

følgende:

”Udlæ di gestyrelse er

forpligtet til at bruge de tolke, der er anført på

Rigspolitiets tolkeoversigt, jf. bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav

til tolke. Kravene til de tolke, som styrelsen anvender, fremgår af

bekendtgørelsen og Rigspolitiets tolkehåndbog.

Asylansøgeren modtager information vedr. tolkning af Udlændingestyrelsen

i den film om asylprocessen, som alle asylansøgere ser, inden de udfylder

asylansøgningsskema. De modtager ligeledes information vedr. tolkning på

asylansøgerkurset, som er et kursus om asylsagsprocessen der afholdes af

Udlændingestyrelsen i samarbejde med Dansk Røde Kors, og ved selve

samtalerne med Udlændingestyrelsen.

I asylfilmen fremgår f.eks. følgende om tolkens rolle:

22. november 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 15135

309799

Side

1/3

L 46 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om den tolkebistand, der anvendes i asylsager, i dag har en sådan kvalitet, at det kan udelukkes, at modstridende forklaringer kan skyldes tolkefejl m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

”Tolke

å ku tolke det, so du og Udlæ di gestyrelse s repræse tant

siger og må ikke tilføje egne personlige kommentarer. Tolkens eventuelle

viden om forhold i dit hjemland vil ikke indgå i vurderingen af din asylsag.

Tolken har altså ingen indflydelse på din asylsags afgørelse. Samtalen er

fortrolig. Ingen af de oplysninger, du kommer med

–

heller ikke selve det

faktum, at du har søgt om asyl

–

vil blive videregivet til andre personer eller

myndigheder, uden at du har givet lov til det. Det gælder også myndigheder

i dit oprindelsesland. Både tolken og Udlændingestyrelsens repræsentant

har tavshedspligt. De kan blive straffet, hvis de videregiver oplysninger om

dig, ude at du på forhå d har givet lov til det.”

På asylansøgerkurset gentages hovedpunkterne fra asylfilmen om tolkens

rolle under asylsamtalen.

Oplysnings- og motivsamtalen starter ved, at Udlændingestyrelsens

sagsbehandler henter den tolk, som er blevet booket til samtalen. Tolken

bookes ud fra oprindelsesland og sprog, som asylansøgeren har oplyst til

registrering hos Udlændingecenter Nordsjælland (UCN). Styrelsens

sagsbehandler og tolken henter asylansøgeren i det venteværelse, hvor

asylansøgerne opholder sig. Her introducerer sagsbehandleren sig selv og

sikrer sig, at der ikke er umiddelbare forståelsesproblemer mellem

asylansøgeren og tolken. Såfremt tolken og asylansøgeren forstår hinanden,

vil selve asylsamtalen finde sted på sagsbehandlerens kontor.

En asylsamtale begynder altid med gennemgang af en vejledning

[…],

hvor

samtalens ramme ridses op, og der afslutningsvist fremgår følgende:

”Hvis du har svært

ved at forstå tolken, skal du oplyse

Udlændingestyrelsens repræsentant om dette tidligst muligt under

sa tale .”

Hvis sagsbehandleren under asylsamtalen fornemmer, at der er

forståelsesproblemer, vil sagsbehandleren igen spørge ansøgeren, hvorvidt

ansøgeren forstår tolken. Tolken er ligeledes forpligtet til at oplyse

sagsbehandleren om eventuelle udfordringer i kommunikationen med

ansøgeren.

Til sidst bliver referatet af samtalen som udgangspunkt oversat for

ansøgeren. Her kan ansøgeren komme med sine bemærkninger, og

ansøgeren bliver igen spurgt om, hvorvidt der har været

forståelsesmæssige problemer mellem ansøgeren og tolken under

samtalen, hvorefter både tolk og ansøger skriver under på referatet og

derved bekræfter dets indhold.

Ved efterfølgende uddybende asylsamtaler og partshøringer vil ansøgeren

få e tilsvare de vejled i g og u derskrive referatet.”

Det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre tolkekvaliteten. I henhold til

§ 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt

skal en forvaltningsmyndighed, såfremt der i forbindelse med anvendelse af en

Side

2/3

tolk opstår begrundet tvivl om, hvorvidt betingelserne for at være optaget på

tolkeoversigten fortsat er til stede, foretage en indberetning herom til Rigspolitiet.

Jeg har fuld tillid til, at udlændingemyndighederne i dag træffer saglige og

grundige afgørelser i asylsagerne. En asylansøger har god mulighed for at oplyse

sin asylsag og samtidig ved flere lejligheder

–

herunder i Flygtningenævnet med

advokatbistand

–

at gøre opmærksom på eventuelle tolkefejl, der måtte være

forekommet under myndighedernes behandling af sagen.

For at forbedre kvaliteten af tolkeydelser og effektivisere administrationen har

Rigspolitiet i foråret 2017 igangsat et arbejde med at forberede et kommende

udbud af indkøb af tolkeydelser. I arbejdet med udbuddet bliver der bl.a. set på,

hvilke krav der skal stilles til en kommende leverandør i forhold til at sikre, at

tolke, som arbejder på retsområdet, har de rette sproglige kompetencer i både

dansk og tolkesproget. Her vil der bl.a. blive set på mulige certificeringsordninger,

obligatoriske prøver og særlige uddannelsesforløb. Herunder bliver der set på

erfaringerne fra andre lande med at stille krav til tolkenes sproglige kompetencer.

Rigspolitiet forventer, at udbudsprocessen vil være færdiggjort senest i 2019.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3