L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 46 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpelse af muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for ud-

lændinge, der aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet i forbindelse

med ansøgning om opholdstilladelse her i landet)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august 2017 til den 18. septem-

ber 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty

International, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Kunstnerråd,

Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologfor-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Ad-

vokater, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Er-

hvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Havne,

Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Al-

mindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-

pabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katol-

ske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Krimi-

nalpræventive Råd, DI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimi-

nation, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt,

Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjæl-

land, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Refugees Welcome, Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

Statsforvaltningens direktør, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og Serviceerhvervene,

HK/Danmark, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedi-

cinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL,

10. oktober 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017-10722

287810

Side

1/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), KVINFO, Københavns Erhvervsakademi,

Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption &

Sa fu d, La dsfore i ge af Forsvarsadvokater, La dsfore i ge ”Et ar To

forældre”, La dsorga isatio af kvi dekrise e tre LOKK , La dsorga isatio e i

Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock,

Plums Fond for Fred, økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, Pro-

fessionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA

–

Forbundet af It- professionelle,

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter ulykken, Red Barnet, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Reden

Stop Kvindehandel, Retspolitisk Forening, Retslægerådet, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SAS head Office, SOS mod Racis-

me, Sundhedskartellet, The Danish Green Card Association (DGCA), Udlændinge-

nævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, Voice for Justice

Unfair PR Rules Denmark, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab uden

grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 18. september 2017 modtaget svar

fra:

Advokatrådet, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk Flygtningehjælp, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Lederne, Danske Universiteter, Den Katolske Kirke i Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre,

Indvandrermedicinsk klinik, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsorganisa-

tionen i Danmark, Lægegruppen og Bedsteforældre for Asyl, Politiforbundet, Præ-

sidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, DIGNITY

–

Dansk

Institut Mod Tortur, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retslægerådet,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Statsfor-

valtningens direktør, Udlændingenævnet og UNHCR Regional Representation for

Northern Europe.

Danes Worldwide, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Universiteter, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, KL, Landsorganisa-

tionen i Danmark, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret, Retslægerådet og Rigspolitiet har oplyst ikke at have bemærk-

ninger til lovudkastet eller ikke at ønske at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Side

2/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration.

2. Høringssvarene

2.1. Gældende regler

Advokatrådet, DIGNITY, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening og Røde Kors

anfører bl.a., at de gældende regler på området allerede fastslår, at myndighe-

derne kan tillægge det processuel skadevirkning, hvis en udlænding aktivt modar-

bejder afklaringen af sin identitet, og at loven allerede indeholder en række sank-

tionsmuligheder, såfremt der er tvivl om ansøgerens identitet. De nuværende

regler er tilstrækkelige og tilgodeser fuldt ud behovet for at sikre, at asylansøgere

skal medvirke til oplysning af asylsagen.

Den Katolske Kirke

anfører, at det strafferetlige værn om sagernes korrekte op-

lysning forekommer tilstrækkeligt. Det er en kendt sag, at udlændinge i en presset

situation lejlighedsvis fremkommer med forkerte oplysninger eller undlader at

fremkomme med relevante oplysninger, uden at dette bør komme dem afgøren-

de til last. Det bør ikke have andre konsekvenser end de mulige strafferetlige føl-

ger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

bestemmelse skal finde anvendelse i situationer, hvor det er godtgjort, at udlæn-

dingen aktivt har modarbejdet afklaringen af egen identitet, og hvor udlændinge-

myndighederne på trods af dette har meddelt en tidsbegrænset opholdstilladelse,

eller i situationer, hvor en udlænding er meddelt opholdstilladelse, og det senere

viser sig, at de fremlagte identitetspapirer er falske, men hvor de falske papirer

ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for at inddrage den tidsbegrænsede

opholdstilladelse eller nægte tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til

det gældende vandelskrav.

Den foreslåede bestemmelse skal således anses som et supplement til inddragel-

sesreglerne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, idet der derved

indføres en foranstaltning, der kan anvendes overfor de udlændinge, som bevidst

har modarbejdet afklaringen af deres identitet, men hvor der uanset dette har

været grundlag for at meddele opholdstilladelse.

Side

3/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2. Lovforslagets betydning for forskellige persongrupper

2.2.1. Mindreårige udlændinge

Børnerådet

finder ikke, at lovforslaget tager højde for den særligt sårbare situati-

on, som ansøgeren er i, bl.a. ved ankomsten til Danmark og på tidspunktet for

ansøgningen, og efterlader ikke meget usikkerhedsmargin til gunst for ansøgeren.

Børnerådet bemærker i den forbindelse, at hensynet til barnets bedste ikke er en

integreret del af det vurderingsgrundlag, der anvendes i lovforslaget.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at den foreslåede bestemmelse

bør lempes kraftigt i forbindelse med børns alder. Mange børn ved ikke hvor gam-

le de er, men henholder sig til de oplysninger de har fået af deres forældre. Det

bør ikke kunne belaste dem resten af livet, så de ikke kan få en tidsubegrænset

opholdstilladelse. Det bør endvidere ikke skade den unge resten af livet, hvis situ-

ationen, som vedkommende er flygtet fra, er så belastende, at den unge ikke kan

overskue konsekvenserne af sine urigtige oplysninger.

Røde Kors

bemærker bl.a., at uledsagede mindreårige asylansøgere udgør en

særligt sårbar gruppe asylansøgere. Der er risiko for, at de unge svarer på myn-

digheder es spørgs ål ud fra a dre para etre e d tilsigtet. Røde Kors’ repræ-

sentanter oplever ofte, at de unge kan have svært ved at forstå, hvilke informati-

oner der er vigtige for myndighederne. Røde Kors anfører i den forbindelse, at der

er stor risiko for, at de unge utilsigtet kan komme med urigtige oplysninger eller

kan tolkes som modarbejdende i forhold til afklaring af deres identitet. De unge

kan ikke i en presset situation forventes at kunne gennemskue de langsigtede

konsekvenser af at give urigtige oplysninger for deres sag og deres fremtid.

UNHCR

anfører, at børn ikke kan forventes at have samme mulighed for at forkla-

re sig som voksne. Hvad der kan betragtes som en løgn fra en voksen kan ikke

nødvendigvis betragtes som en løgn, når det kommer fra et barn. Der må således

udvises stor forsigtighed i vurderingen af, om en mindreårig udlænding aktivt har

modarbejdet afklaringen af sin identitet, og at børnene skal vejledes på et sprog,

de forstår.

2.2.1.1. Særligt vedrørende aldersundersøgelser

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at en aldersundersøgelse er behæftet med en

ikke ubetydelig usikkerhed og kan ikke med sikkerhed afgøre en persons alder.

Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at når ægtheden af et fremlagt ID dokument

hverken kan be- eller afkræftes, uden at dette skyldes ansøgerens forhold, bør

fremlæggelsen af dette dokument ikke medføre, at en udlænding betragtes som

Side

4/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

aktivt modarbejdende afklaring af sin identitet, uanset en aldersundersøgelse

indikerer, at den oplyste alder ikke er korrekt.

Røde Kors

oplyser, at de unge ofte ikke har præcise oplysninger om deres egen

alder, og at de fleste ikke kan fremvise tilstrækkelig dokumentation. Røde Kors er

bekymret for, at lovforslaget primært vil ramme unge asylansøgere, der selv me-

ner, at de er mindreårige, men hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om

aldersændring på baggrund af en aldersundersøgelse. Røde Kors bemærker i den

forbindelse, at der er en vis analyseusikkerhed knyttet til undersøgelsesmetoden,

og der er en forholdsvis stor anerkendt usikkerhed på +/- 3 år. Der er således en

ikke ubetydelig risiko for, at den unge er 2-3 år yngre eller ældre end den af Ud-

lændingestyrelsen fastsatte alder. En ændring af alder bør derfor aldrig alene

kunne ses som et bevis på, at den mindreårige aktivt har modarbejdet afklaringen

af sin identitet.

Lægegruppen og Bedsteforældre for Asyl, Refugees Welcome og UNHCR

anfører

lignende synspunkter.

2.2.2. Andre persongrupper

DIGNITY

finder, at lovforslaget medfører yderligere usikkerhed for en sårbar

gruppe af asylansøgere. Traumatiserede torturoverlevere er ofte præget af emo-

tionelle angst- og stressreaktioner, som kan påvirke en samtale med en myndig-

hedsperson. Torturoverlevere kan have svært ved at forklare fakta på en klar,

rationel og kronologisk måde, og der er i deres sager derfor en større risiko for fejl

og misforståelser, især når dialogen foregår via tolk.

DIGNITY finder endvidere, at vurderingen af om en asylansøger aktivt har modar-

bejdet afklaringen af sin identitet er forholdsvis subjektiv. Der bør derfor fastsæt-

tes klare kriterier for Udlændingestyrelsens afgørelse og for anvendelse af undta-

gelsesbestemmelsen. Det bør indgå som et vigtigt moment, om asylansøgeren

tilhører en særlig sårbar gruppe, hvis troværdighed generelt vurderes mere lem-

peligt.

SOS mod Racisme

oplyser bl.a., at det for asylansøgere og flygtninge kan være

livet om at gøre at skjule deres sande identitet. De kan være bange for, om myn-

dighederne vil rapportere deres identitet til deres hjemland, eller være bange for

familiens sikkerhed, hvis det rygtes, at de er flygtet. Hvad angår det at skaffe do-

kumenter fra hjemlandet for at bevise identitet, kan det være både dyrt og farligt.

Ligeledes kan handlede personer være uregistrerede eller opholde sig under falsk

identitet. Disse personer kan typisk også være forfulgt eller blive det, hvis de bli-

ver hjemsendt.

Side

5/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme foreslår, at lovforslaget alene skal omfatte krigsforbrydere og

personer med alvorlig kriminalitet begået i udlandet, som er indrejst i Danmark

for at undgå straf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal til afsnit 2.2. Lovforslagets betydning

for forskellige persongrupper samlet bemærke, at formålet med lovforslaget er at

sikre kontrollen med de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse her i landet.

Det sker ved at begrænse muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se for udlændinge, der aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet i for-

bindelse med ansøgning om opholdstilladelse her i landet. Lovforslaget er inspire-

ret af tilsvarende norske regler, som blev vedtaget i Norge den 16. juni 2016.

Det må efter regeringens opfattelse være et krav til de udlændinge, der ønsker at

tage ophold eller søger beskyttelse her i landet, at de i forbindelse med ansøgning

om opholdstilladelse og i deres møde med de danske udlændingemyndigheder

taler sandt og bidrager til at klarlægge egen identitet og baggrund. Danmark skal

efter regeringens opfattelse leve op til de internationale forpligtelser og meddele

opholdstilladelse til de udlændinge, der måtte have krav på det, men det er samti-

dig vigtigt

–

også ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen

–

tydeliggøre overfor disse udlændinge, at en aktiv modarbejdelse af identitetsafkla-

ring vil kunne få konsekvenser for den pågældendes fortsatte ophold i Danmark,

herunder for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse at den foreslåede bestemmelse

skal finde anvendelse i situationer, hvor det er godtgjort, at udlændingen aktivt

har modarbejdet afklaringen af egen identitet, og hvor udlændingemyndighederne

på trods af dette har meddelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, eller i situatio-

ner, hvor en udlænding er meddelt opholdstilladelse, og det senere f.eks. viser sig,

at de fremlagte identitetspapirer er falske, men hvor de falske papirer ikke i sig

selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for at inddrage den tidsbegrænsede opholds-

tilladelse eller nægte tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til det

gældende vandelskrav.

I vurderingen af, om en udlænding skal meddeles afslag på ansøgning om tidsube-

grænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, må det bl.a. indgå,

om ansøgeren har gjort det, han eller hun kan for at bidrage til afklaringen af sin

identitet, eller i modsat fald, om den pågældende nægter at forklare sig eller giver

en forklaring, som er utroværdig eller åbenbart usand.

Der skal således have været tale om en aktiv handling fra udlændingens side i form

af f.eks. vildledende eller åbenbar usand forklaring eller nægtelse af at fremvise

rette dokumentation, som udlændingen uden større besvær kan fremskaffe, for at

udlændingen kan anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin identitet.

Side

6/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at udlændingen ikke har medvirket til

afklaringen af sin identitet.

Det vil være op til udlændingemyndighederne at vurdere, om ansøgeren i det kon-

krete tilfælde aktivt har modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbindelse med

ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

Foreligger der ganske særlige grunde, vil dette efter omstændighederne kunne

bevirke, at der ikke skal meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse,

selvom udlændingen aktivt har modarbejdet afklaring af sin identitet i forbindelse

med ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

Ganske særlige grunde kan foreligge, hvis den pågældende senere godtgør, at

undskyldelige omstændigheder var årsag til, at den pågældende modarbejdede

afklaringen af sin identitet.

Det bør endvidere indgå som et moment i den samlede vurdering, om ansøgeren

var barn, da han eller hun modarbejdede afklaringen af sin identitet. Lovforslaget

er efter høringsperioden præciseret på dette punkt. Er der foretaget aldersunder-

søgelse, DNA-undersøgelse mv., vil resultatet heraf, sammenholdt med sagens

øvrige oplysninger, indgå i udlændingemyndighedernes samlede vurdering af sa-

gen.

Derudover kan også andre hensyn, der ikke vedrører det forhold, at udlændingen

aktivt har modarbejdet sin identitet, være omfattet af ganske særlige grunde.

Det må under alle omstændigheder komme an på en konkret vurdering i det enkel-

te tilfælde.

2.3. Aktiv modarbejdelse af afklaringen af egen identitet

. . .O

begreber e ”ide titet” og ”aktiv

odarbejdelse”

Dansk Flygtningehjælp

finder, at det er svært at se forskellen mellem ikke at

medvirke og aktivt at modarbejde.

UNHCR

understreger vigtigheden af at afgrænse omfanget af den foreslåede be-

stemmelse, henset til, at konsekvenserne ved aktivt at have modarbejdet afkla-

ringen af egen identitet kan blive livslange for den berørte udlænding. UNHCR

bemærker i den forbindelse, at begre

er e ”ide titet” og ”aktivt odar ejde” i

bemærkningerne til lovforslaget er defineret på en måde, der giver mulighed for

fortolkning.

Side

7/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

UNHCR

a efaler i de for i delse, at defi itio e af egre et ”ide titet” i lov-

forslaget gøres udtømmende. Endvidere anfører UNHCR, at beskrivelsen af, hvor-

når en udlænding kan anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin

identitet eller ikke, fremstår uklar.

På den baggrund ønsker UNHCR at understrege de uforholdsmæssige konsekven-

ser af lovforslaget, særligt under hensyn til den manglende klarhed og det vide

skø for så vidt a går defi itio e af ”aktivt odar ejde”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet efter

høringsperioden har foretaget en præciserende afgrænsning af begrebet identitet,

således at det i bemærkningerne til lovforslaget nu klart fremgår, at begrebet

identitet i den foreslåede bestemmelse omfatter udlændingens navn, fødselsdato

(alder), fødselsland og statsborgerskabsforhold, hvilket skal anses for udtømmen-

de.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvise til afsnit 2.3.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår heraf, at det i vurderingen

af, om en udlænding skal meddeles afslag på ansøgning om tidsubegrænset op-

holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, bl.a. må indgå, om ansøgeren

har gjort det, han eller hun kan for at bidrage til afklaringen af sin identitet, eller i

modsat fald, om den pågældende nægter at forklare sig eller giver en forklaring,

som er utroværdig eller åbenbart usand.

Der skal således have været tale om en aktiv handling fra udlændingens side i form

af f.eks. vildledende eller åbenbar usand forklaring eller nægtelse af at fremvise

rette dokumentation, som udlændingen uden større besvær kan fremskaffe, for at

udlændingen kan anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin identitet.

Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at udlændingen ikke har medvirket til

afklaringen af sin identitet.

En udlænding kan f.eks. anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af egen

identitet, når det kan godtgøres, at den pågældende har fremlagt falsk eller forfal-

sket pas eller andet identifikationspapir, herunder fødselsattest, eller har fremlagt

en anden persons pas eller identifikationspapir. Endvidere kan en udlænding anses

for aktivt at have modarbejdet afklaringen af egen identitet, når det kan godtgø-

res, at den pågældende forklarer usandt om sit navn, sin fødselsdato, sit fødsels-

land og statsborgerskabsforhold, og disse forhold afklares senere i sagsforløbet af

enten udlændingen selv eller udlændingemyndighederne ved kontrolspørgsmål,

tests, undersøgelser mv.

Side

8/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet kan yderligere henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3,

hvor en række eksempler på, hvornår en udlænding kan anses for aktivt at have

modarbejdet afklaringen af sin identitet eller ikke, nærmere er anført.

Det bemærkes i den forbindelse at de opregnede eksempler ikke er udtømmende,

og at omstændighederne i den enkelte sag kan have betydning for vurderingen.

Det vil således være op til udlændingemyndighederne at vurdere, om ansøgeren i

det konkrete tilfælde aktivt har modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbin-

delse med ansøgning om opholdstilladelse her i landet, og om der foreligger gan-

ske særlige grunde til ikke at meddele afslag på en ansøgning om tidsubegrænset

opholdstilladelse.

2.3.2. Troværdighedsvurderingen

Børnerådet

finder, at troværdighedsvurderingen af ansøgeren fremstår uklar,

bl.a. fordi den ikke i sit udgangspunkt respekterer barnets særlige konstitution og

afhængighed af voksne. Børnerådet bemærker i den forbindelse, at det f.eks. ikke

er en selvfølge, at et barn kan forstå, at en urigtig oplysning afgivet ved ankom-

sten til Danmark senere kan få den følge, at han eller hun aldrig vil kunne blive

statsborger i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at i asylsager, hvor al kommunikation foregår via

tolke og hvor ansøgerne ofte er yderst sårbare, indimellem traumatiserede, er der

basis for, at fejl og misforståelser opstår. Det kan derfor være en vanskelig opgave

at skelne mellem undskyldelige fejl og misforståelser, bevidste løgne og fuldt

sandfærdige oplysninger formidlet af fx en nervøs asylansøger. Det er derfor en

opgave, der kræver både forsigtighed og meget høj kvalitet i myndighedernes

arbejde, herunder veluddannede tolke og trænede sagsbehandlere, der mestrer

de korrekte værktøjer til at vurdere troværdigheden af de fremlagte oplysninger.

Dansk Flygtningehjælp påpeger endvidere, at der oftest er gode grunde til, at

asylansøgere ikke har dokumenter med; nogle flygter over hals og hoved med

forståeligt fokus på at redde liv og sikkerhed fremfor at få de rigtige dokumenter

med, mens andre har mistet deres dokumenter under flugten.

Indvandrermedicinsk Klinik

fi der, at lovæ dri ge rettet od ”aktivt odar ej-

de” er fagligt og ko

u ikativt e i gsløs, ed i dre der direkte er tale o

doku e tfalsk. E vurderi g af ”aktivt odar ejde” i et tværkulturelt og to-

sproget samtalemiljø, hvor der indgår dårligt uddannet fagpersonale og tolke vil

kunne have alvorlige konsekvenser på grund af basale misforståelser, som det

ofte ses i sundhedsvæsnet.

Side

9/19

L 46 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det er uklart, i hvilke situationer en

udlænding kan få afslag efter den foreslåede bestemmelse, fordi den pågældende

har forklaret utroværdigt, herunder hvilke krav der stilles til troværdighedsvurde-

ringen, samt hvilke situationer der vil falde under henholdsvis troværdigheds-

spørgsmålet og den åbenbart usande forklaring. Instituttet bemærker i den for-

bindelse, at det kan være forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkelighe-

der, hvis niveauet for troværdighedsvurderingen sættes for lavt.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, hvad der stilles af

eviskrav til, at det er ”godtgjort”, at pågælde de aktivt har odar ejdet afkla-

ringen af sin identitet, i hvilke situationer en troværdighedsvurdering kan medføre

afslag efter den forslåede bestemmelse, og at den forslåede bestemmelse alene

anvendes, hvis det er åbenbart, at pågældende har modarbejdet afklaringen af sin

identitet.

Refugees Welcome

finder, at vurderingen af, hvornår der er tale om, at udlæn-

dingen aktivt, bevidst har modarbejdet afklaringen af sin identitet, og hvornår der

er særlige hensyn at tage, er vanskelig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til afsnit 2.3.1. i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår heraf, at den foreslåede bestem-

melse skal finde anvendelse i situationer, hvor det er godtgjort, at udlændingen

aktivt har modarbejdet afklaringen af egen identitet, og hvor udlændingemyndig-

hederne på trods af dette har meddelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, eller i

situationer, hvor en udlænding er meddelt opholdstilladelse, og det f.eks. senere

viser sig, at de fremlagte identitetspapirer er falske, men hvor de falske papirer

ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for at inddrage den tidsbegrænsede

opholdstilladelse eller nægte tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til

det gældende vandelskrav.

I vurderingen af, om en udlænding skal meddeles afslag på ansøgning om tidsube-

grænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, må det bl.a. indgå,

om ansøgeren har gjort det, han eller hun kan for at bidrage til afklaringen af sin

identitet, eller i modsat fald, om den pågældende nægter at forklare sig eller giver

en forklaring, som er utroværdig eller åbenbart usand.

Der skal således have været tale om en aktiv handling fra udlændingens side i form

af f.eks. vildledende eller åbenbar usand forklaring eller nægtelse af at fremvise

rette dokumentation, som udlændingen uden større besvær kan fremskaffe, for at

udlændingen kan anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin identitet.

Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at udlændingen ikke har medvirket til

afklaringen af sin identitet.

Side

10/19