Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 6
Offentligt
1828828_0001.png
D∙F∙K∙S
Det Frivillige Kulturelle Samråd
Farvergade 27D, 3.
1463 København K
T. +45 29 64 70 40
www.dfks.dk
[email protected]
Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri
-
en vigtig del af foreningslivet udelades!
Der lægges i øjeblikket sidste hånd på den nye ”Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotte-
ri”. Loven skal efter sigende være til gavn for hele det danske foreningsliv, men den udelukker til
trods herfor et stort område, nemlig det kulturelle foreningsliv, der repræsenterer over 500.000
borgere på landsplan. Hertil kommer den store gruppe, som besøgende, tilhørere og tilskuere ud-
gør.
Området består af 10 landsforeninger:
Danmarks Teaterforeninger
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
Dansk Lokalhistorisk Forening
Kulturelle Samråd i Danmark
Kulturhusene i Danmark
Sammenslutningen af Danske Filmklubber
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark
Sammenslutningen af danske musikforeninger
Litterære selskaber i Danmark.
Frivillige formidler og aktørerne er professionelle
Landsforeningernes lokale medlemsforeninger er foreninger, hvor frivillige formidler, organiserer,
arrangerer, skaber rammer m.v. for aktiviteter inden for kunst, kultur og kulturarv. Det drejer sig om
teaterforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, filmklubber, kulturhuse, lokalhistoriske forenin-
ger, museumsforeninger og litterære selskaber. Aktørerne er altid professionelle. Disse udgøres af
turneteatre, billedkunstnere og musikere. I filmklubberne, der både kan være voksenfilmklubber og
børnefilmklubber, udgøres det professionelle islæt af filmene. For museumsforeningernes og kul-
turhusenes vedkommende er de professionelle museernes og kulturhusenes ansatte, og for forfat-
terforeningernes vedkommende (der er i alt 56 forfatterforeninger i den nationale landsorganisati-
on) er de professionelle skuespillere og biblioteker (oplæsningsarrangementer) samt universiteter-
nes litterære forskere. For de lokalhistoriske foreninger udgøres de professionelle af universiteter-
nes historieforskere (kildeindsamling), og for de kulturelle samråds vedkommende af de lokale
kulturpolitikere og kulturforvaltninger.
Eneste kulturmulighed
Mange steder rundt om i Danmark vil man ikke kunne se professionelt teater og kunst, høre musik
med professionelle musikere, blive præsenteret for kvalitetsfilm, få nedskrevet den lokale kulturhi-
storie, drive museer, høre foredrag om og med forfattere, være repræsenteret lokalt og have kul-
turhuse, hvis det ikke var for de kulturelle frivillige.
L 45 - 2017-18 - Bilag 6: Henvendelse af 4/12-17 fra Det Frivillige Kulturelle Samråd
1828828_0002.png
D∙F∙K∙S
Det Frivillige Kulturelle Samråd
Farvergade 27D, 3.
1463 København K
T. +45 29 64 70 40
www.dfks.dk
[email protected]
Imidlertid er netop det kulturelle foreningsområde aldrig blevet en del af Udlodningsloven, selv om
vi flere gange har gjort opmærksom på det urimelige i dette. Ud af de nævnte 10 organisationer er
kun 4 støttet af statslige midler, der er så få, at de næsten ikke kan finansiere et sekretariat. Nogle
af landsforeningerne er på trods af dette involveret i projekter vedr. den åbne skole, flygtninge,
udkantskultur, kultur og sundhed m.m., og de dækker altså også her i stort omfang de kulturelle
oplevelser i lokalområder. Men for det meste må der søges midler i nordiske og europæiske fonde
til disse aktiviteter.
Området har for 2 år siden dannet et fællesråd, Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS, men det
skal dog bemærkes, at fællesrådet heller ingen midler har.
Vi har tidligere henvend os til medlemmer af Folketingets Kulturudvalg for at gøre opmærksom på
skævvridningen, og alle har kunnet se problemet, men uden at der af den grund er blevet ændret
på fordelingen i loven, som, vi mener, er historisk begrundet.
Da vi ikke er en del af loven, har vi ikke været spurgt i høringsrunden, men vi vil gerne benytte lej-
ligheden til endnu engang at gøre opmærksom på den uforståelige forskelsbehandling.
På vegne af Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS
D∙F∙K∙S
Bente von Schindel, formand
Det Frivillige Kulturelle Samråd
Farvergade 27D, 3.
1463 København K
T. +45 29 64 70 40
www.dfks.dk
[email protected]