L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 45

Folketinget 2017-18

Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I denne lov forstås ved:

1) Udlodningsbeløb: Det samlede beløb der udloddes i

medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.

2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter

skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil,

fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen,

og overskud fra spil udbudt i Grønland.

3) Udbytte: Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der

udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil.

4) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der an-

vendes til at fastsætte udligningsbeløbet.

5) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det

samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og udbytte er

mindre end udlodningsloftet, eller det beløb som tilfal-

der staten, hvis overskud og udbytte samlet overstiger

udlodningsloftet.

6) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprinsindekset som det

fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økono-

misk Redegørelse.

Kapitel 2

Finansieringsmodel og fordeling

§ 2.

Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra

Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri

A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det

forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 4,

og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb

efter stk. 5.

Stk. 2.

Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår

2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra

2017 til det første udlodningsår, jf. stk. 3. Det andet udlod-

ningsår fastsættes udlodningsloftet, således at udligningsbe-

løbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have ud-

gjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og over-

skud og udbytte. Resultatet anvendes til at fastsætte udlig-

ningsbeløbet de efterfølgende år.

Stk. 3.

Udlodningsloftet reguleres årligt med forbruger-

prisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regule-

rede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med en million.

Stk. 4.

I det første udlodningsår fastsættes udligningsbelø-

bet til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til halvdelen af

forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt., samt

overskud og udbytte. De efterfølgende år fastsættes udlig-

ningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlodnings-

loftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis over-

skud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet.

Overstiger overskud og udbytte sammenlagt udlodningslof-

tet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen mellem

udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmod-

tagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen ned til udlod-

ningsloftet tilfalder staten.

Stk. 5.

I tillæg til udligningsbeløbet betaler staten ekstra-

ordinære beløb som kompensation for midlertidige reserve-

bindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af

årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016. Som kompensation

for tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensati-

onsbeløb kan staten modregne beløb, der svarer til de mid-

ler, der løbende frigøres til udlodning af de midlertidige re-

servebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som føl-

ge af årsregnskabsregler.

§ 3.

Udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, fordeles mellem

gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og gruppe 3, jf.

kap. 5.

Stk. 2.

Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modta-

gerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler

før modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager

den resterende del af det samlede udlodningsbeløb.

Stk. 3.

En eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 hen-

holdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til modtagerne i den

pågældende gruppe reduceres forholdsmæssigt. Dette gæl-

der dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. § 17.

AK001280

Kulturmin.,j.nr.17/02597

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kapitel 3

Modtagere i gruppe 1

§ 4.

Kulturministeriet fordeler udlodningsmidler til mod-

tagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:

1) 298,0 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund, der anven-

der midlerne.

2) 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.

3) 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund, der anven-

der midlerne.

4) 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapidrætskonsu-

lentordningen ved Parasport Danmark.

5) 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt.

6) 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs danske

Ungdomsforeninger.

7) 145,8 mio. kr. til Dansk Ungdoms Fællesråd, der forde-

ler midlerne, jf. § 5.

8) 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der

fordeler midlerne efter regler godkendt af kulturmini-

steren.

9) 52,9 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende almen-

nyttige formål, der fordeles af kulturministeren.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for for-

deling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier

for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaf-

læggelse og klageadgang.

§ 5.

Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter regler for for-

deling af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes

af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.

Stk. 2.

Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende en del af

midlerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver

af fælles interesse for medlemsorganisationerne.

Stk. 3.

Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbe-

handling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes

for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-

ningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om for-

deling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Stk. 5.

Tipsungdomsnævnet består af 1 juridisk uddannet

medlem, 1 medlem, der er godkendt revisor, og 1 ungdoms-

sagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturministeren.

Kulturministeren udpeger en formand blandt de tre medlem-

mer.

Stk. 6.

Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode.

Genbeskikkelse kan finde sted én gang.

Stk. 7.

Kulturministeren afholder af midlerne, jf. § 4, stk.

1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og

udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.

Stk. 8.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnæv-

nets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling og an-

vendelse af midlerne.

§ 6.

Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr.

af udlodningsmidlerne til en pulje, der fordeles som drifts-

støtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne fordeles

af Friluftsrådet.

Stk. 2.

Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage drifts-

støtte fra puljen.

Stk. 3.

Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-

ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og

retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-

stration og fordeling af den pulje, der er nævnt i stk. 1.

§ 7.

Børne- og Socialministeriet fordeler udlodningsmid-

lerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:

1) 87,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende handica-

porganisationer og –foreninger.

2) 56,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende frivillige

sociale organisationer.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan henlægge admini-

strationen af de ansøgningspuljer, der er nævnt i stk. 1, til

Socialstyrelsen, herunder de beføjelser, som er tillagt børne-

og socialministeren i medfør af stk. 4, 5, 7 og 8.

Stk. 3.

Er administrationen henlagt til Socialstyrelsen, kan

afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler,

jf. stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Stk. 4.

Børne- og socialministeren fastsætter tildelingskri-

terier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende

driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -

foreninger. Fastsættelsen efter 1. pkt. sker efter indstilling

fra et fordelingsudvalg, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Børne- og socialministeren opretter et fordelings-

udvalg. Fordelingsudvalget består af 1 medlem, der udpeges

af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem, der udpeges

af Sjældne Diagnoser, og 1 medlem, der udpeges af Social-

styrelsen.

Stk. 6.

Medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4

år ad gangen.

Stk. 7.

Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-

ler for fordelingsudvalget, der er nævnt i stk. 5.

Stk. 8.

Børne- og socialministeren fastsætter regler for

fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i stk. 1, her-

under tildelingskriterier og disses varighed, beregningsmo-

deller, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaf-

læggelse m.v.

§ 8.

Sundheds- og Ældreministeriet fordeler udlodnings-

midlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende må-

de:

1) 41,3 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende syg-

domsbekæmpende organisationer.

2) 2,9 mio. kr. til driftsstøtte til mindre landsdækkende

sygdomsbekæmpende organisationer.

3) 28,2 mio. kr. til driftsstøtte til ældreorganisationer.

Stk. 2.

De puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, fordeles

af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg

har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes

etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes

anvendelse.

Stk. 3.

Den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, fordeles af

ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodel-

ler med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kapitel 4

Modtagere i gruppe 2

§ 9.

Kulturministeriet fordeler 91,2 mio. kr. til Team Dan-

mark, der fordeler midlerne i henhold til lov om eliteidræt.

§ 10.

Kulturministeriet fordeler 24,7 mio. kr. til Anti Do-

ping Danmark, der anvender midlerne i henhold til lov om

fremme af integritet i idrætten.

§ 11.

Kulturministeriet fordeler 83,8 mio. kr. til Lokale og

Anlægsfonden, der fordeler midlerne.

Stk. 2.

Lokale og Anlægsfondens bestyrelse består af 7

medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens

medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden

for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri eller arkitektur,

ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura, økonomi og tilgænge-

lighed for personer med handicap. Medlemmer til bestyrel-

sen udpeges på følgende måde: 4 medlemmer, herunder for-

manden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden

om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, 1 medlem

med viden om idræt udpeges af DGI og 1 medlem med vi-

den om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund.

Stk. 3.

Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-

træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-

kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for

den resterende del af perioden.

§ 12.

Kulturministeriet fordeler 24,2 mio. kr. til Sport

Event Denmark, der fordeler midlerne.

Stk. 2.

Sport Event Denmarks bestyrelse består af 6 med-

lemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens

medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden

for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, øko-

nomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsfø-

ring. Medlemmer til bestyrelsen udpeges på følgende måde:

4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturmini-

steren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Dan-

marks Idrætsforbund og 1 medlem med viden om bredde-

idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk

Firmaidrætsforbund i fællesskab.

Stk. 3.

Kan organisationerne ikke opnå enighed om at ind-

stille et fælles medlem, indstiller hver organisation en kandi-

dat til bestyrelsesposten. Kulturministeren afgør på bag-

grund af indstillingerne hvilken kandidat, der udpeges til be-

styrelsen.

Stk. 4.

De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idræts-

forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til be-

styrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af

bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI,

Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.

Stk. 5.

Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-

træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-

kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for

den resterende del af perioden.

§ 13.

Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idræt-

tens Analyseinstitut som driftstilskud.

Stk. 2.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Kulturministe-

ren udpeger bestyrelsen, der tilsammen skal repræsentere

kompetencer inden for ledelse, dansk og international

idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeop-

lysningsområdet og økonomi.

Stk. 3.

Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-

træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-

kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for

den resterende del af perioden.

§ 14.

Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapi-

drættens Videnscenter som driftstilskud.

§ 15.

Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse

idrætsformål. Midlerne fordeles af kulturministeren med

godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 16.

Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kulturel-

le formål. Midlerne fordeles af kulturministeren med god-

kendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 17.

Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæd-

deløbssporten.

Stk. 2.

Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke

af størrelsen på udlodningsbeløbet.

Stk. 3.

Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem

år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med

20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikraft-

træden.

Stk. 4.

Senest fem år efter lovens ikrafttræden fastsætter

kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten in-

den for dansk hestevæddeløbssport.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til

hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om hvortil

udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes anven-

delse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.

Kapitel 5

Modtagere i gruppe 3

§ 18.

Midler til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles

årligt således:

1) 12,10 pct. til Kulturministeriet.

2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.

3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet.

4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.

5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.

6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

§ 19.

Kulturministeriets midler, jf. § 18, nr. 1, fordeles så-

ledes:

1) 54 pct. til øvrige idrætsformål.

2) 46 pct. til almennyttige formål.

Stk. 2.

Midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med

godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere retnings-

linjer for fordelingen af midlerne til almennyttige formål, jf.

stk. 1, nr. 2.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 20.

Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 18, nr.

2, anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer. Midlerne

fordeles af Friluftsrådet.

Stk. 2.

Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage tilskud,

jf. stk. 1.

Stk. 3.

Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-

ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og

retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-

stration og fordeling af puljen, der er nævnt i stk. 1.

§ 21.

Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3, an-

vendes til undervisningsformål.

Stk. 2.

Midlerne fordeles af undervisningsministeren med

godkendelse fra Folketingets Finansudvalg. Undervisnings-

ministeren kan med Folketingets Finansudvalgs godkendel-

se henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsmini-

steriets midler, jf. § 18, nr. 3, helt eller delvist til en anden

offentlig myndighed eller institution inden for undervis-

ningsområdet.

Stk. 3.

Henlægges beføjelsen om fordeling af Undervis-

ningsministeriets midler, jf. stk. 2, kan undervisningsmini-

steren fastsætte regler for fordelingen af midlerne.

Stk. 4.

Afgørelser truffet af en anden offentlig myndighed

eller institution, hvortil beføjelsen om fordeling af Undervis-

ningsministeriets midler er henlagt, jf. stk. 2, eller efter be-

myndigelse fra ministeren af en styrelse under Undervis-

ningsministeriet kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 22.

Børne- og Socialministeriets midler, jf. § 18, nr. 4,

anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren kan henlægge admini-

strationen af de midler, der er nævnt i stk. 1, til Socialstyrel-

sen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og social-

ministeren i medfør af stk. 3. Er administrationen henlagt til

Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om

fordeling af midler, jf. 1. pkt., ikke indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren fastsætter regler for

fordelingen af midlerne, jf. stk. 1, herunder tildelingskriteri-

er, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæg-

gelse m.v.

§ 23.

Sundheds- og Ældreministeriets midler, jf. § 18, nr.

5, fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer til kon-

krete formål.

Stk. 2.

Midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at

Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen

af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår,

og regler for puljernes anvendelse.

§ 24.

Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. §

18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende formål i regi af

videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles

af uddannelses- og forskningsministeren.

Kapitel 6

Regulering, indbetaling, viderebetaling m.v.

§ 25.

Beløbene i §§ 4-17 reguleres årligt med forbruger-

prisindekset fra 2017.

§ 26.

Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere

regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn med hen-

syn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.

Stk. 2.

Det enkelte ressortministerium kan fastsætte nær-

mere regler om tilsyn med midler, der fordeles af organisati-

oner m.v. efter denne lov.

§ 27.

Af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 4, stk.

1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24, kan en del anvendes til

ministeriernes administration af midlerne.

Stk. 2.

Af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og

20, kan en del anvendes til Friluftsrådets administration af

midlerne.

§ 28.

Danske Spil A/S indbetaler til Moderniseringsstyrel-

sen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af

de overskud, jf. § 2, stk. 1, der forventes at fremkomme for

det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler det

endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acon-

toindbetalingerne til Moderniseringsstyrelsen i marts måned

efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalinger-

ne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjor-

te overskud, tilbagebetaler Moderniseringsstyrelsen diffe-

rencebeløbet til Danske Spil A/S.

Stk. 2.

Det Danske Klasselotteri A/S indbetaler udbytte til

Moderniseringsstyrelsen efter regnskabsårets afslutning.

§ 29.

Moderniseringsstyrelsen forestår viderebetalingen af

de beløb, der efter § 2 skal udloddes til udlodningsmodtage-

re, jf. §§ 4-24, og regulerer eventuelt efter regnskabsårets af-

slutning beløbene til modtagerne.

§ 30.

Ressortministerierne kan henlægge midler, jf. §§

4-24, der ikke anvendes i de enkelte år, til senere fordeling

efter ministeriernes bestemmelse.

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 31.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

trædelsen af § 17.

Stk. 3.

Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt he-

ste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som

ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved

lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på

baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra

Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgåen-

de kalenderår.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

§ 32.

I lov om Danske Spil A/S, jf. lov nr. 695 af 25. juni

2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, fore-

tages følgende ændringer:

I § 1, stk. 1, ændres »foranstalte« til: »udbyde«.

I § 4, stk. 1 og 2, ændres »foranstaltning« til: »udbud«.

I § 4, stk. 1, ændres »lov om udlodning af overskud fra

lotteri samt heste- og hundevæddemål« til: »lov om udlod-

ning af overskud og udbytte fra lotteri«.

§ 33.

I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr.

854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23.

maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, § 3 i lov nr.

552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. december

2016 foretages følgende ændring:

I § 12 ændres »lov om visse spil, lotterier og væddemål«

til: »lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri«.

§ 34.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Finansieringsmodellen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede model

3.2. Fordeling af udlodningsmidler

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede model

3.3. Evaluering

4. Økonimiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvener for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Politiske forhandlinger om bl.a. liberalisering af heste- og

hundevæddemål og forhandlinger om ændring af udlod-

ningsmodellen førte i januar 2017 til, at Regeringen (Venst-

re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og So-

cialistisk Folkeparti (herefter benævnt

aftaleparterne)

ind-

gik en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-

dellen.

Den ændrede udlodningsmodel skal bl.a. sikre, at det frie

foreningsliv styrkes. Med den ændrede udlodningsmodel

sikres det bl.a., at de hovedorganisationer og foreninger, der

er faste tilskudsmodtagere, gives styrket budgetsikkerhed og

dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål.

Modellen sikrer endvidere en styrket budgetsikkerhed for en

række selvejende institutioner, kulturelle formål samt visse

idrætsformål. Det sker ved at de beløb, der fordeles til disse

modtager, som udgangspunkt er uafhængigt af udviklingen i

overskuddet fra Danske Spil A/S og udbyttet fra Det Danske

Klasselotteri A/S.

Dette lovforslag udmønter den politiske stemmeaftale om

ændring af udlodningsmodellen. Med lovforslaget foreslås

en ændring af finansieringsmodellen, herunder af udlod-

ningsloftet samt risikodelingen mellem staten og udlod-

ningsmodtagerne. Herudover foreslås en ændring af forde-

lingen af udlodningsmidlerne, herunder en ændring af forde-

lingsmekanismerne. Der foreslås ligeledes en udfasning af

støtten til hestevæddeløbssport.

Med lovforslaget sker der en grundlæggende ændring af for-

delingsmekanismen i § 2 i lov om udlodning af overskud fra

lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni

2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014

(herefter benævnt udlodningsloven), således at visse udlod-

ningsmodtagere fremover sikres et fast beløb, hvor modta-

gerne tidligere var sikret en procentuel andel af de samlede

udlodningsmidler. Herudover ændres finansieringsmodellen,

således at udlodningsloftet justeres samtidig med, at staten

fremover påtager sig en større del af risikoen og gevinsten

ved udsving i overskuddet fra Danske Spil A/S (herefter be-

nævnt Danske Spil) og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri

A/S (herefter benævnt Klasselotteriet).

Aftaleparterne har samtidig i januar 2017 indgået en aftale

om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering

af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Denne

aftale er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om

ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om

Danske Spil A/S.

Som led i aftalen om ændring af ændring af spillovgivnin-

gen vedrørende en liberalisering af bl.a. heste- og hunde-

væddemål samt onlinebingo modtager hestevæddeløbsspor-

ten fremadrettet et særligt bidrag, der fremadrettet skal fi-

nansiere sporten. Aftaleparterne bag de to aftaler fra januar

2017 har imidlertid ønsket, at hestevæddeløbssporten i en

overgangsperiode fortsat skal modtage støtte fra udlodnings-

midlerne. Bestemmelserne herom fastsættes i dette lovfor-

slag. Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af

udlodningsmodellen, at udlodningsmidlerne til hestevædde-

løbssporten fortsætter i en overgangsperiode på fem år, og at

midlerne herefter udfases over fire år.

2. Lovforslagets formål og baggrund

I 2010 blev den daværende regering (Venstre og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al-

liance enige om at gennemføre lovgivning vedrørende en re-

guleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Lov

om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hunde-

væddeløb, der trådte i kraft den 1. januar 2012, er en del af

det samlede lovkompleks, der udmøntede moderniseringen,

og den delvise liberalisering af det danske spilmarked. Som

en del af den politiske aftale om delvis liberalisering af spil-

markedet fra 2010 blev det aftalt, at udlodningsmodellen

skulle evalueres i 2014.

Efter aftalen skulle spillelovgivningen træde i kraft den 1.

januar 2011, men på grund af en klagesag til EU-kommissi-

onen trådte spillelovgivningen først i kraft 1. januar 2012.

Evalueringen af udlodningsmodellen blev derfor udskudt et

år.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I forbindelse med aftalen om delvis liberalisering af spilmar-

kedet fra februar 2010 blev det aftalt, at der i forbindelse

med evalueringen af udlodningsmodellen skulle gennemfø-

res et udredningsarbejde af idrættens økonomi og struktur i

Danmark.

Kulturministeriet igangsatte udredningen i 2012. Formålet

med udredningsarbejdet var blandt andet at kortlægge idræt-

tens økonomi og struktur samt at tilvejebringe et solidt

grundlag for beslutninger vedrørende den fremtidige organi-

sering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn

til effektiv udnyttelse af statslige midler, inklusiv overskud-

det fra Danske Spil og Klasselotteriet, til idrætsområdet.

Udredningen dannede efterfølgende grundlag for politiske

drøftelser om den fremtidige idrætspolitik. Drøftelserne før-

te til, at der den 6. maj 2014 blev indgået en politisk stem-

meaftale om idræt mellem den daværende regering (Social-

demokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Fol-

keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Allian-

ce og Det Konservative Folkeparti.

I den politiske stemmeaftale om idræt er en række elementer

for idrætspolitikken på Kulturministeriets område fastlagt,

og det blev bl.a. aftalt, at idrætspolitikken skulle bygge vide-

re på foreningsidrætten, der er en grundsten i dansk idræt.

Herudover bakkede parterne bag den politiske stemmeaftale

op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI�½s fælles vision om,

at 75 procent af den danske befolkning i 2025 skal dyrke

idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en

forening. Med henblik på at understøtte bl.a. dette formål in-

deholdte den politiske stemmeaftale en omfordeling af Kul-

turministeriets midler på idrætsområdet. Den nye fordeling

førte til en ændring i udlodningsloven, der trådte i kraft den

1. januar 2015.

Den samlede evaluering af udlodningsmodellen, der skulle

udføres som led i aftalen om delvis liberalisering af spil fra

2010, blev afsluttet i foråret 2016. Evalueringen er udarbej-

det af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finans-

ministeriet (formand), Skatteministeriet og Kulturministeri-

et.

Evalueringen viste at udlodningsmodtagerne i 2013, efter at

den nye udlodningsmodel blev indført, oplevede de en stig-

ning i det beløb, de modtog fra udlodningsmidlerne. Beløbet

har herefter været svingende.

På baggrund af evalueringen har den tidligere regering

(Venstre) i efteråret 2016 forestået politiske forhandlinger

med aftaleparterne om en ændring af udlodningsmodellen.

Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nuvæ-

rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti), og forhandlingerne førte i januar 2017 til

Politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen.

Den politiske stemmeaftale blev indgået mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt

aftaleparterne).

Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-

dellen udmøntes ved dette lovforslag.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Finansieringsmodellen

3.1.1. Gældende ret

Finansieringsmodellen bruges til at fastsætte det samlede

udlodningsbeløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne efter

loven. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i over-

skuddet fra Danske Spil, der opgøres som overskud, der

fremkommer ved udbud af lotteri her i landet i medfør af lov

om Danske Spil A/S samt udbyttet fra Klasselotteriet i med-

før af § 8 i lov om spil, lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. de-

cember 2016 som ændret ved § 1 i lov nr. 686 af 8. juni

2017.

Med den nuværende finansieringsmodel fastsættes i udlod-

ningslovens § 1 det beløb (udlodningsbeløbet), der årligt til-

falder udlodningsmodtagerne, som summen af overskud fra

Danske Spil, udbetalt udbytte fra Klasselotteriet og evt. et

udligningsbeløb på finansloven.

Udligningsbeløbet fastsættes i udlodningslovens § 1, stk. 5,

som halvdelen af forskellen mellem udbetalingen fra de to

spilselskaber og et politisk fastlagt udlodningsloft, der regu-

leres med forbrugerprisindekset.

Den nuværende model har haft virkning for udlodningsmod-

tagerne siden 2013. Det politisk fastlagte udlodningsloft

blev i det første udlodningsår (2013) fastsat til startudlod-

ningsbeløbet (1.795 mio. kr.) tillagt forskellen mellem star-

tudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Overskud og

udbytte var for regnskabsåret 2012 sammenlagt mindre end

startudlodningsbeløbet i 2013. Udlodningsloftet blev på den

baggrund fastsat til 2.103,5 mio. kr. i 2013. Udlodningslof-

tet bliver hvert år reguleret med forbrugerprisindekset og af-

rundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en

million

Af tabel 1 fremgår udlodningsloftet for udlodningsårene

2013-2017.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Mio. kr. (løbende priser)

Udlodningsloft

2013

2.103,5

2014

2.121

2015

2.134

2016

2.144

2017

2.151

Er udbetalingen fra de to spilselskaber lavere end udlod-

ningsloftet, tilføres et beløb svarende til 50 pct. af forskellen

op til loftet. Er udbetalingen fra de to selskaber højere end

udlodningsloftet, reduceres udlodningen tilsvarende med 50

pct. af forskellen ned til loftet. Det overskydende beløb til-

falder staten.

Det samlede overskud fra Danske Spil og udbyttet fra Klas-

selotteriet har i perioden 2013-2017 alle årene været under

Mio. kr. (løbende priser)

2013

2014

(R 2012)

1.486

309

(R 2013)

1.428

348

udlodningsloftet, hvorfor staten har kompenseret udlod-

ningsmodtagerne med et udligningsbeløb i størrelsesordenen

300-460 mio. kr. årligt.

Af tabel 2 fremgår udlodningsbeløb m.v. for udlodningsår

2013 til 2017.

2015

(R 2014)

1.317

408

2016

(R 2015)

1.349

398

2017

(R 2016)

1.230

460

Overskud fra monopolspil

Udligningsbeløb

Ekstraordinært bidrag (akt-

stykke)

Kompensationsbeløb

Samlet udlodningsbeløb

1.795

1.775

1.746

105*

1.793

* Ekstraordinært statsligt beløb, der betales som kompensa-

tion for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet

fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar

2016.

3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-

del

I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i

2012 blev finansieringsmodellen ændret. Den nye finansie-

ringsmodel blev første gang anvendt i forbindelse med den

udlodning, der blev foretaget i 2013. Det første år blev star-

tudlodningen fastsat med udgangspunkt i udlodningsbeløbet

fra 2009. Det var en forudsætning for modellen, at udlod-

ningsmodtagerne ikke i fremtiden ville få tilført færre midler

end forud for liberaliseringen. Herudover var det en forud-

sætning, at staten ikke fik et mindre provenu.

I foråret 2016 blev der foretaget en evaluering af udlod-

ningsmodellen. Evalueringen viste, at efter indførelsen af

den nye model oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en

stigning i udlodningsbeløbet, men beløbet har herefter været

svingende.

Evalueringen viste endvidere, at det samlede overskud og

udbytte fra de to spilselskaber har vist en faldende tendens

efter den delvise liberalisering, om end der er sket en vis

genopretning i udlodningsårene 2016 og 2017. Konsekven-

sen af det faldende overskud i sammenhæng med det fastsat-

te udlodningsloft er, at staten i stadig større omfang må

kompensere udlodningsmodtagerne, fordi overskud og ud-

bytte ikke er fulgt med den årlige regulering af udlodnings-

loftet.

Det foreslås på den baggrund, at der foretages en ændring af

finasieringsmodellen, der anvendes til at fastsætte udlod-

ningsbeløbet.

Det foreslås at ændre den nuværende 50/50-risikodeling

mellem udlodningsmodtagerne og staten til en 60/40-risiko-

deling, således, at staten fremover påtager sig 60 pct. af risi-

koen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spils-

elskaber.

Hvis overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselot-

teriet samlet er lavere end udlodningsloftet, vil staten kom-

pensere 60 pct. af differencen. Tilsvarende vil staten modta-

ge 60 pct. af differencen, hvis det samlede overskud og ud-

bytte er højere end loftet.

Med henblik på at gøre ændringen udgiftsneutral for staten

fastsættes et nyt udlodningsloft ved, at det nuværende loft

justeres, således at det samlede udlodningsbeløb og det

statslige udligningsbeløb i det første udlodningsår svarer til

den nuværende udlodningsmodel tillagt merprovenu fra li-

beraliseringen af onlinebingo.

Udlodningsloftet vil som hidtil blive reguleret årligt med

forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal,

som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Øko-

nomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres

på foregående års regnskab, anvendes som hidtil forbruger-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

prisindekset for det foregående regnskabsår. Det regulerede

beløb oprundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

en million.

Sideløbende med den politiske stemmeaftale om en ny ud-

lodningsmodel indgik de samme aftaleparter en aftale om li-

beralisering af heste- og hundevæddemål, væddemål om

kapflyvning med duer samt online-bingo. Liberaliseringen

skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i ud-

lodningsmidlerne på samlet ca. 32 mio. kr. årligt.

Det foreslås derfor, at udlodningsmodtagerne kompenseres,

således at liberaliseringen er udgiftsneutral for udlodnings-

modtagerne og for staten. Det sker via det statslige udlig-

ningsbeløb, der som følge heraf hæves med 16 mio. kr. Der-

med sikres det, at liberaliseringen samlet set er udgiftsneu-

tral for både udlodningsmodtagerne og for staten.

Det foreslås samtidig, at der tilføres 12 mio. kr. af den anslå-

ede statslige nettoindtægt fra liberalisering af onlinebingo til

udlodningsloven.

3.2. Fordeling af udlodningsmidler

3.2.1. Gældende ret

Fordelingen af det samlede udlodningsbeløb sker i dag efter

en fast fordelingsnøgle i udlodningsloven. Fordelingsnøglen

i § 2, stk. 1, fastsætter den procentvise fordeling mellem

Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Børne- og

Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Undervis-

ningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeri-

et. Der er fastsat fordelingsprincipper for de enkelte ressor-

tområder.

Udover den overordnede fordeling mellem ministerierne

specificeres i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, en række modtage-

re under Kulturministeriet som faste udlodningsmodtagere.

På Kulturministeriets område er fordelingen fastsat som en

fast procentvis andel af de udlodningsbeløb, der tilfalder

Kulturministeriet. Fordelingen af midler til den enkelte ud-

lodningsmodtager er således i dag fastlagt som en fast pro-

centdel af det samlede udlodningsbeløb.

I tillæg til gruppen af faste modtagere på Kulturministeriets

område fordeles en del af midlerne ved fx ansøgningsrun-

der, der administreres af de enkelte ministerier eller organi-

sationer, og/eller ved forelæggelse for Finansudvalget.

Kontrol med udlodningsmidler, der fordeles til private orga-

nisationer m.v., er overladt til de enkelte ressortministerier,

som kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 9.

Ministerierne har i medfør af udlodningslovens § 10 mulig-

hed for at anvende en del af de midler, de modtager til for-

deling, til brug for administration af midlerne.

3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-

del

Aftaleparterne ønsker at ændre den nuværende fordeling af

udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie for-

eningsliv økonomisk, og at sikre de faste udlodningsmodta-

gere budgetsikkerhed og derved give dem mulighed for at

satse på mere langsigtede mål.

Den nuværende model skaber en usikkerhed for de faste ud-

lodningsmodtagere, idet modellen alene sikrer dem en fast

andel af det samlede udlodningsbeløb. Udsving i overskud

og udbytte fra de to spilselskaber har derfor betydning for

deres tilskud, og modtagerne har derfor vanskeligt ved at

budgettere efter udlodningsmidlerne. Aftaleparterne ønsker

at ændre på dette forhold.

Det foreslås på den baggrund, at der laves en ny model for

fordelingen af udlodningsbeløbet. Der foreslås en model,

der inddeler de eksisterende udlodningsmodtagere i tre

grupper:

Gruppe 1 består af en række nærmere definerede hovedorga-

nisationer, foreninger og puljer m.v., som aftaleparterne har

ønsket at sikre et fast beløb årligt.

Gruppe 2 består af en række nærmere definerede selvejende

institutioner, hestevæddeløbssporten og puljer, som aftale-

parterne ligeledes har ønsket at sikre et fast årligt beløb.

Gruppe 3 består af projektmidler, der fordeles til de seks mi-

nisterområder efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.

Midlerne til gruppen afhænger af størrelsen på udlodnings-

beløbet.

Modtagerne i gruppe 1 tildeles midler før modtagerne i

gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 tildeles midler før modta-

gerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den re-

sterende del af det samlede udlodningsbeløb.

Sker der en reduktion af midlerne, der er til rådighed for

modtagerne i gruppe 1 og 2, vil reduktionen af midlerne ske

med samme procentuelle reduktion for alle modtagere i den

pågældende gruppe. Undtagelsen hertil er hestevæddeløbs-

sporten, der sikres et fast niveau af midler uanset udviklin-

gen i overskuddet fra de to spilselskaber, jf. nærmere herom

under afsnit 3.2.2.2.1.

Den nye model viderefører de ændringer af bevillingerne til

Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark, Idrættens

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Talentudvikling under

Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale

om idræt af 6. maj 2014. De beløb, som disse organisationer

modtager i medfør af lovforslaget, er dermed fastsat på bag-

grund af aftaleparternes ønske om at videreføre de ændrede

bevillinger, der blev aftalt i 2014.

En række af udlodningsmodtagerne er omsætningsbaserede

og har i løbet af et regnskabsår fået udbetalt deres udlod-

ningsmidler aconto forlods med efterfølgende regulering,

når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets af-

slutning. De omsætningsbaserede modtagere er Hestevæd-

deløbssportens Finansieringsfond, Team Danmark, Oplys-

ningsforbundenes Fællesråd samt puljen til handicaporgani-

sationer og foreninger på det sociale område.

Frem til lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de om-

sætningsbaserede modtagere som hidtil. Det indebærer, at

acontobeløb til disse modtagere udbetales i løbet af regn-

skabsåret, der går forud for det første udlodningsår med ef-

terfølgende regulering i det første udlodningsår, når det en-

delige regnskab for overskud og udbytte i regnskabsåret

foreligger.

Efter lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de omsæt-

ningsbaserede modtagere i overensstemmelse med den nye

udlodningsmodel. Finansieringen af midler til de omsæt-

ningsbaserede modtagere vil fortsat ske på baggrund af in-

deværende års forventede overskud og udbytte fra spilsel-

skaberne. For disse modtagere ændres der således ikke på

princippet om forudbetaling.

Tilskud til de omsætningsbaserede modtagere i gruppe 1 og

2 udbetales i januar eller primo februar og efterreguleres ef-

terfølgende på baggrund af udviklingen i forbrugerprisin-

dekset.

For de ministerier, der forlods har fået acontoudbetalinger til

administration, fortsættes denne praksis, således at aconto-

beløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår med

efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgø-

res ved regnskabsårets afslutning.

3.2.2.1. Gruppe 1

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 skal omfatte Dan-

marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, han-

dicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,

Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysnings-

forbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsfor-

eninger, en driftspulje til friluftsforeninger, en driftspulje til

landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, en

driftspulje til landsdækkende almennyttige formål, en drifts-

pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer, en

driftspulje til landsdækkende ældreorganisationer, en drifts-

pulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-

ner og en driftspulje til mindre landsdækkende sygdomsbe-

kæmpende organisationer.

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 sikres et niveau af

midler svarende til det beløb, de modtog i 2013 fremskrevet

med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Det

faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres årligt med

forbrugerprisindekset.

Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det

fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk

Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-

gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.

Fordelingen af midler til de enkelte modtagere i gruppe 1 vil

dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives

årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 1

modtager midler før modtagerne i gruppe 2 og 3. Midlerne

til modtagerne i gruppe 1 vil derfor i udgangspunktet ikke

blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-

ningsbeløbet.

Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 1 vil alene bli-

ve påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et

sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet

fra Klasselotteriet, at der ikke er midler til gruppe 2 og 3.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-

dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-

ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de

to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-

gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-

vises til afsnit 3.3.

3.2.2.2. Gruppe 2

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 skal omfatte Anti Do-

ping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens

Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Dan-

mark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten, en

pulje til andre idrætsformål og en pulje til kulturelle formål.

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 sikres et niveau af

midler svarende til det beløb, de modtog i 2016 fremskrevet

med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. De

faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset.

Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det

fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk

Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-

gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 2 vil

dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives

årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 2

modtager midler før modtagerne i gruppe 3.

Modtagerne i gruppe 2 vil derfor som udgangspunkt ikke

blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-

ningsbeløbet.

Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 2 vil alene bli-

ve påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et

sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet

fra Klasselotteriet, at der i det samlede udlodningsbeløb ikke

er midler til gruppe 3 og herudover ikke er nok midler til at

sikre modtagerne i gruppe 2 de faste tilskud. Falder udlod-

ningsbeløbet i et sådant omfang, vil der ske en reduktion af

midlerne til modtagerne i gruppen. Reduktionen sker med

samme procentuelle andel for alle modtagerne i gruppen, jf.

dog nedenfor.

Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af en

eventuel reduktion af de samlede midler til gruppe 2, jf.

nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.2.2.1.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-

dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-

ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de

to i spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-

gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-

vises til afsnit 3.3.

3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten

Som led i den samtidige aftale om liberalisering af spil på

hestevæddeløb modtager hestevæddeløbssporten fremadret-

tet et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget

incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som

vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål

på. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til ud-

bud af hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet

på danske baner.

Aftalen om det særlige bidrag er implementeret ved lov nr.

686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgif-

ter på spil og lov om Danske Spil A/S.

Som led i aftalen om liberalisering skal hestevæddeløbs-

sporten i en overgangsperiode fortsat sikres midler fra ud-

lodningsmidlerne. Midlerne skal herefter udfases. Det er så-

ledes intentionen, at hestevæddeløbssporten efter udfasnin-

gen skal finansiere sine egne aktiviteter med hjælp fra det

særlige bidrag.

Støtten til hestevæddeløbssporten blev ændret med den poli-

tiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Som konse-

kvens af aftalen modtog sporten i 2016 ca. 75 mio. kr. i ud-

lodningsmidler. Som følge af aftalen om ændringen af ud-

lodningsmodellen fra januar 2017 skal hestevæddeløbsspor-

ten modtage udlodningsmidler svarende til niveauet i 2016

de første fem år efter lovens ikrafttræden. Dermed har der

været et ønske om at aflyse den yderligere reduktion af mid-

lerne til hestevæddeløbssporten, der blev aftalt i forbindelse

med den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014

Støtten til hestevæddeløbssporten fra udlodningsmidlerne

fortsætter i en overgangsperiode, hvorefter midlerne udfa-

ses. Aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden så

vidt muligt er fem år, og at midlerne så vidt muligt udfases

over fire år.

Det foreslås derfor, at udlodningsmidlerne til hestevædde-

løbssporten fastholdes på 2016-niveau i de første fem udlod-

ningsår efter lovens ikrafttræden.

Efter forløbet af de fem år reduceres midlerne til hestevæd-

deløbssporten årligt med 20 pct. Reduceringen sker med ud-

gangspunkt i beløbet det femte udlodningsår efter lovens

ikrafttræden. Det betyder, at hvis lovforslagets § 17 træder i

kraft pr. 1. januar 2018, vil midlerne blive reduceret med 20

pct. årligt i fire år fra og med år 2023. Reduceringen sker så-

ledes med udgangspunkt i udlodningsbeløbet i 2022.

Indførelse af modellen for støtten til hestevæddeløbssporten

forudsætter en godkendelse fra Europa-Kommissionen, idet

dele af støtten indebærer statsstøtte. Støtten til hestevædde-

løbsporten vil derfor først blive udbetalt, når godkendelsen

foreligger.

Efter overgangsperioden skal der i forbindelse med udfas-

ningsperioden – og efter den endelige udfasning –fastsættes

et beløb, som fortsat skal gå til breddeidrætten inden for

dansk hestevæddeløbssport. Det foreslås, at kulturministeren

efter drøftelse med aftaleparterne fastsætter beløbet, der skal

gå hertil, og samtidig fastsætter retningslinjer for brugen af

disse midler. Som følge af udfasningen vil der bliver frigjort

midler. De frigjorte midler vil tilfalde modtagerne i gruppe

Som følge af aftalen om udfasning af støtten til hestevædde-

løbssporten sikres sporten det faste beløb i hele overgangs-

perioden på fem år. Bidraget til hestevæddeløbssporten bli-

ver derfor ikke påvirket af en eventuel reduktion af midlerne

i gruppe 2. Sker der en reduktion af midlerne i gruppe 2, vil

der således ske en forholdsmæssig reduktion af midlerne til

modtagerne i gruppe 2 med undtagelse af hestevæddeløbs-

sporten. Det faste beløb til hestevæddeløbssporten sikres,

også selvom der måtte ske en reduktion af midlerne til mod-

tagerne i gruppe 1. Beløbet til hestevæddeløbssporten er så-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ledes uafhængigt af eventuelle udsving i overskud og udbyt-

te fra de to spilselskaber. Det betyder, at i tilfælde af, at der

ikke er tilstrækkelige midler til hestevæddeløbssporten i

gruppe 2, overføres midler fra gruppe 1. I praksis vil udlod-

ningsmodellen dog blive evalueret inden dette tidspunkt. For

nærmere om evaluering af udlodningsmodellen henvises til

afsnit 3.4.

Som konsekvens af den nye støtteordning foreslås det, at

den forhøjede baneprovision, der følger af den gældende

lovs § 11, ophæves. Den nye støtteordning til hestevædde-

løbssporten, der består af midler fra udlodningsloven og det

særlige bidrag, vil dermed udgøre den samlede støtte til he-

stevæddeløbssporten.

Det foreslås, at støtten til hestevæddeløbssporten forenkles i

overgangsperioden, og at sporten fremadrettet selv admini-

strerer midlerne. Forslaget indebærer, at den selvejende of-

fentlige institution Hestevæddeløbssportens Finansierings-

fond nedlægges.

Som konsekvens af at Hestevæddeløbssportens Finansie-

ringsfond nedlægges, skal udlodningsmidlerne fordeles di-

rekte til hestevæddeløbsporten. Aktørerne i sporten har til

hensigt at udvikle en ny organisation, der skal varetage for-

delingen af de midler, som sporten får fra udlodningsmidler-

ne. Formålet med den nye organisation er at holde midlerne

fra udlodningsloven adskilt fra de midler, som sporten mod-

tager fra det særlige bidrag, der indføres i forbindelse med

liberaliseringen af spil på heste.

Henset til at arbejdet med den nye organisering af hestevæd-

deløbssporten endnu ikke er afsluttet, vurderes det mest hen-

sigtsmæssigt, at kulturministeren fastsætter de nærmere reg-

ler for fordelingen af midlerne til sporten i en bekendtgørel-

se, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 17.

3.2.2.3. Gruppe 3

Det foreslås, at gruppe 3 består af projektmidler til de seks

ministerområder. Det vil sige, at gruppe 3 skal omfatte føl-

gende: Pulje til andre almennyttige formål (Kulturministeri-

et), midler til fremme af integritet i idrætten (Kulturministe-

riet), pulje til idrætspolitiske initiativer (Kulturministeriet),

omstillingsmidler til udmøntning (Kulturministeriet), pulje

til undervisningsformål (Undervisningsministeriet), pulje til

forskningsformål (Uddannelses- og Forskningsministeriet),

pulje til friluftsprojekter (Miljø- og Fødevareministeriet),

pulje til særlige sociale formål (Børne- og Socialministeri-

et), aktivitetspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet) og rå-

dighedspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet).

Det foreslås, at gruppe 3 modtager den resterende del af ud-

lodningsmidlerne og således fremover vil bære byrden eller

modtage gevinsten ved eventuelle udsving i det samlede ud-

lodningsbeløb.

Det foreslås, at midlerne til gruppe 3 fordeles efter følgende

fordelingsnøgle:

12,10 pct. til Kulturministeriet.

45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.

20,07 pct. til Undervisningsministeriet.

11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.

6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.

4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den foreslåede fordeling mellem ministerierne er ny i for-

hold til den tidligere procentvise fordeling af projektmidler

mellem ministerierne, og fordelingen er udtryk for et ønske

fra aftaleparterne om at øge den andel af midler, som Miljø-

og Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i

gruppe 3. Fordelingsnøglen er udarbejdet med udgangs-

punkt i de projektmidler, der blev uddelt i 2016. Fordelings-

nøglen er dog justeret, således at projektmidlerne til Miljø-

og Fødevareministeriet er øget fra 34,97 pct. af projektmid-

lerne i 2016 til 45 pct. Andelen til de resterende ministerier

reduceres i overensstemmelse med fordeling af projektmid-

ler i 2016. Fordelingsnøglen er fast, men størrelsen af belø-

bene vil afhænge af størrelsen af det resterende udlodnings-

beløb, efter at modtagerne i gruppe 1 og 2 har modtaget de

faste tilskud.

Det er således modtagerne i gruppe 3, der bærer risikoen og

gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-

dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-

ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de

to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-

gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-

vises til afsnit 3.3.

For nærmere om fordelingerne på de enkelte ministeriers

områder henvises til bemærkningerne til de enkelte bestem-

melser under lovens kapitel 5.

3.3. Evaluering

Det er regeringens hensigt, at udlodningsmodellen evalueres

tre år efter lovens ikrafttræden. I medfør af aftalen vil eva-

lueringen bl.a. ske med henblik på overvejelser om alternati-

ve finansieringskilder til udlodningsloven.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeren afholder et årligt statusmøde med aftale-

parterne, når regnskabet fra de to spilselskaber foreligger i

marts/april. Statusmødet afholdes første gang i 2018.

Det er endvidere hensigten, at udlodningsmodellen skal eva-

lueres, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to

spilselskaber bevirker, at der ikke vil være midler til gruppe

3. For at sikre en rettidig evaluering af udlodningsmodellen i

dette tilfælde foreslås det, at Kulturministeren informerer af-

taleparterne om prognosen for overskuddet og udbyttet fra

Danske Spil og Klasselotteriet, hvis prognoserne i første og/

eller andet kvartal i et givent år viser, at der ikke vil være

midler til gruppe 3. Viser prognoserne for overskuddet og

udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i tredje kvartal i

et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler

til gruppe 3, skal udlodningsmodellen evalueres med hen-

blik på en eventuel revision af modellen og loven.

Hvis prognoserne for overskud og udbytte viser, at der vil

være midler til modtagerne i gruppe 3, men det endelige

overskud og udbytte viser, at der ikke er midler til gruppe 3,

skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt. re-

vision heraf.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget kan medføre statslige merudgifter eller min-

dreudgifter som følge af den ændrede risikodeling mellem

staten og udlodningsmodtagerne og som følge af forslaget

om et lavere udlodningsloft. Niveauet af de statslige mer- el-

ler mindreudgifter vil afhænge af de fremtidige overskud fra

Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet.

Lovforslaget medfører endvidere, at det statslige udlignings-

beløb øges med ca. 28 mio. kr. Merudgiften forbundet her-

med modsvares af merindtægter i forbindelse med liberali-

seringen af hestevæddemål og onlinebingo. Der er således

ingen statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med det

øgede udligningsbeløb.

Det bemærkes, at udligningsbeløbet er underlagt det statsli-

ge delloft for driftsudgifter. Forhøjelsen af udligningsbelø-

bet vil således optage rum under udgiftsloftet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Som en konsekvens af aftalen om liberalisering af spil på

heste, der har sammenhæng med dette lovforslag, bliver der

indført et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten. Det sær-

lige bidrag er en parafiskal afgift som udgør statsstøtte i

traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter Lissa-

bontraktaten (Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF)), artikel 108, stk. 3, notificeres og godken-

des af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i

kraft.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i

en periode også omfatte udlodningsmidler, der tildeles i

medfør af dette lovforslag. Støtten fortsætter i en overgangs-

periode, og udlodningsmidlerne udfases herefter. I aftalerne

fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivnin-

gen og udlodningsmodellen fremgår det, at modellen kræver

en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparter-

ne er enige om, at overgangsperioden så vidt muligt er fem

år, og at udlodningsmidlerne så vidt muligt udfases over fire

år.

Efter den nye udlodningsmodel opløses den offentlige selve-

jende institution Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,

og støtten ydes fremadrettet direkte til hestevæddeløbsspor-

ten. Sporten sikres i en overgangsperiode et fast tilskud uaf-

hængigt af udsvinget i overskuddet fra de to spilselskaber.

Dele af støtten, som hestevæddeløbssporten modtager fra

udlodningsmidlerne, vil i overgangsperioden udgøre stats-

støtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter

TEUF, artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Euro-

pa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft.

Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodel-

len, herunder finansieringsmodellen og fordelingerne, fore-

taget statsstøtteretlige vurderinger af støtteordningerne, der i

medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der

er i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræ-

ver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere for-

eneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang, der er ta-

le om statsstøtte, sikres det, at støtten ydes inden for ramme-

rne af TEUF. Støtten beror således ikke på en godkendelse

fra Europa-Kommissionen.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017 til

den 18. august 2017 været sendt i høring hos følgende of-

fentlige myndigheder og organisationer m.v.:

Addison Foreningen i Danmark, Adipositasforeningen, Ad-

vokatrådet, Afasi- & Apopleksiforeningen i Danmark, Al-

fa-1 Danmark, Alkohol og Samfund, ALS-foreningen, Alz-

heimerforeningen, Anti Doping Danmark, AOF, Astma-Al-

lergi Forbundet Luftballonen, Bloddonerne i Danmark,

Blodprop- og AK Patientforeningen, Blå Kors, Danmark,

Bækkensmerter DK, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-

necancerfonden, Børnehjerne Cancer Fonden, Center for

idræt (Aarhus Universitet), Center for Idræt og Arkitektur,

Center for Ludomani, Colitis Crohn Foreningen, Danmarks

Amatørfiskerforening, Danmark civile Hundeførerforening,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktiv-

komité, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Acusticus-

neurinom Forening, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk

Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union,

Dansk Brystkræft Organisation, Dansk Cyklist Forbund,

Dansk Cøliaki, Forening, Dansk Dystoniforening, Dansk

Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-

bund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Folkeop-

lysnings Samråd, Dansk Forening for Neurofibromatosis

Recklinghausen, Dansk Forening for Osteogenesis Imper-

fecta, Dansk Friluftsliv – forum for natur og friluftsliv,

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galop, Dansk Glaukom

Forening, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Horton Hovedpine-

forening, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Kræft-

forsknings Fond, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Lymfø-

dem Forening DALYFO, Dansk Myelomatoseforening,

Dansk Narkolepsi Forening, Dansk Oplysningsforbund,

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening,

Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Dansk Præmatur Fore-

ning, Dansk Skoleidræt, Dansk Skoliose Forening, Dansk

Spielmeyer Vogt Forening, Dansk Travsports Centralfor-

bund, Dansk Turette Forening, Dansk Udsatte Idræt, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandrelaug, Dansk Væddeløbs-

hunde Forbund, Danske Advokater, Danske Elitesportsudø-

veres Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Spil A/S, Danske Sportsfaciliteters Bran-

cheforening, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Depressions-

foreningen, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, DIGNI-

TY, DOGA, Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark, Endo-

metriose Foreningen, Epilepsihospitalen Filadelfia, Er-

hvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Ferskvandsfiskerifor-

eningen for Danmark, FOF, Fonden A Race Against Breast

Cancer, FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Cancerramte

Børn, Foreningen det Kardiologske Syndrom X, Foreningen

Faks, Foreningen Forældre og Fødsel, Foreningen Mis-

gbrugsportalen, Foreningen Ringen i Slagelse, Foreningsfit-

ness, Friluftsrådet, Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer,

GAME, Gentofte Kommune, Gigtforeningen for Morbus

Bechterew, Gigtramte Børns Forældreforening, Grey Hound

Racing, Handicapidrættens Videnscenter, Herning Kommu-

ne, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, HIV-Dan-

mark, Hjerne Forum (Landsf. til bekæmpelse af hjernesyg-

domme), Hjerteforeningen, Holbæk Kommune, Hypofyse

Netværket, Håndbold Spiller Foreningen, Idrætsorganisatio-

nen Dansk Værestedsidræt, Idrættens Analyseinstitut, Im-

mundefekt Foreningen, Institut for idræt (Københavns Uni-

versitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Uni-

versitet), International Sport and Culture Association,

IOGT, ISOBRO, JDRF Danmark, KIU – Patientforeningen

for kvinder med kræft i underlivet, KL, Komiteen for Sund-

hedsoplysning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konti-

nensforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kræftforeningen De

Aktive, Kræftforeningen Tidslerne, Kulturministeriets

Forskningsudvalg, Københavns Kommune, Landsforenin-

gen Downs Syndrom, Landsforeningen for Adrenogenitalt

Syndrom, Landsforeningen for Arm og Bendefekte, Lands-

foreningen for Fragilt X Syndrom i Danmark, Landsforenin-

gen for Marfan Syndrom, Landsforeningen for Prader-Willi

Syndrom, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Lands-

foreningen Huntingtons Sygdom, Landsforeningen Læbe-

og Ganespalte, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen

mod Spiseforstyrrelser, Landsforeningen Præmatures Vil-

kår, Landsforeningen Spædbarnsdød, Leverforeningen,

LOF, Lokale og Anlægsfonden, Lungeforeningen, MCS-

Foreningen – Foreningen for Duft- og Kemikalieoverføl-

somme, ME Foreningen, Migræne og Hovedpineforeningen

(gl. Hovedpineforening), Migrænikerforbundet, Modernise-

ringsstyrelsen, Naturfotografer i Danmark, Naturvejlederfor-

eningen i Danmark, Netværk for Modermærkekræft, OA-

SIS, OCS-Foreningen, Ombold, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Parasport Danmark, Patientforeningen for inten-

sivpatientpårørende PIPS, Patientforeningen for Lymfekræft

og Leukæmi, Patientforeningen HAE, Patientforeningen HS

i Danmark, Patientforeningen Lungekræft, PKU Foreningen

for Danmark, Positivgruppen, PROPA Prostatacancer Patie-

ntforeningen, Psoriasis Forskningsfonden, Psykiatrifonden,

Rigsrevisionen, Rygmarvsbrokforeningen, Rådet for Bedre

Hygiejne, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet), Sex og

Samfund, Sjældne Diagnoser, Sklerodermiforeningen, Slan-

keforeningen Fnuggeline, Smerte Danmark, Spillemyndig-

heden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Statens Ad-

ministration, Sydslesvigs danske Ungdomsforening, Team

Danmark, Thyreoida Landsforening, Tipsungdomsnævnet,

Trigeminus-ramte i Danmark, TUBA, Turnerforeningen i

Danmark, Vaccinationsforum, Viborg Kommune, Viden-

center for Folkeoplysning, Øjenforeningen Værn om Synet,

Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfanget)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget kan potentielt medføre

statslige mindreudgifter som følge af

den ændrede risikodeling mellem staten

og udlodningsmodtagerne fra 50/50 til

60/40 og som følge af forslaget om et

lavere udlodningsloft. Niveauet af de

eventuelle statslige mindreudgifter vil

afhænge af de fremtidige overskud fra

Danske Spil og udbytte fra Klasselotte-

riet.

Ingen

(hvis ja, angiv omfanget)

Lovforslaget kan potentielt medføre

statslige merudgifter som følge af den

ændrede risikodeling mellem staten og

udlodningsmodtagerne fra 50/50 til

60/40 og som følge af forslaget om et la-

vere udlodningsloft. Niveauet af de

eventuelle statslige merudgifter vil af-

hænge af de fremtidige overskud fra

Danske Spil og udbytte fra Klasselotteri-

et.

Ingen

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Dele af støtten til hestevæddeløbssporten, som udbetales i medfør af dette lovfor-

slag, udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter

TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før

støtten kan udbetales.

Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder finansie-

ringsmodellen og fordelingerne, foretaget statsstøtteretlige vurderinger af støtteo-

rdningerne, der i medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der er i

den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræver en nærmere undersø-

gelse med henblik på at vurdere foreneligheden med statsstøttereglerne. I det om-

fang der er tale om statsstøtte sikres det, at støtten ydes inden for rammerne af

TEUF.

Overimplementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtigelser (sæt X)

NEJ

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indehol-

der den begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.

Det foreslås i

nr. 1,

at definere udlodningsbeløbet, som det

samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fast-

sættes årligt.

Det foreslås i

nr. 2,

at definere overskud som det resultat,

Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i med-

før af § 6 i lov om spil, fratrukket reserver, der skal bindes

på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.

Det er dermed alene overskuddet fra udbud af lotteri her i

landet, der henvises til, når der i loven tales om overskud fra

Danske Spil A/S. Her i landet omfatter ikke Færøerne og

Grønland.

Det foreslås i

nr. 3,

at definere udbytte i som udbyttet fra

Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i

medfør af § 8 i lov om spil.

Det foreslås i

nr. 4,

at definere udlodningsloftet som et be-

regningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udlig-

ningsbeløbet.

Der er således tale om et begreb, der alene anvendes i for-

bindelse med den finansieringsmodel, der bruges til at fast-

sætte det samlede udlodningsbeløb, der udloddes efter lo-

ven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 2.

Det foreslås i

nr. 5,

at definere udligningsbeløbet som det

beløb, staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis

overskud og udbytte er mindre end udlodningsloftet eller det

beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte samlet

overstiger udlodningsloftet.

Der er således tale om et beløb, der enten fragår staten eller

tilgår staten afhængigt af udviklingen i overskud og udbytte

fra de to spilselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2.

Det foreslås i

nr. 6,

at definere forbrugerprisindekset som

forbrugerprinsindekset, som det fremgår af den til enhver tid

nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.

Indekset anvendes til at regulere de konkrete beløb, der er

anført i loven. Der sker en årlig regulering af udlodningslof-

tet og af de faste beløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne i

gruppe 1 og 2.

Til § 2

Det samlede beløb, der udloddes efter udlodningsloven, er

fastsat i § 1 i den gældende lov. Det samlede udlodningsbe-

løb fastsættes årligt som overskud og udbytte samt et udlig-

ningsbeløb, der udgør halvdelen af forskellen mellem udlod-

ningsloftet samt overskud og udbytte, hvis overskud og ud-

bytte samlet set er lavere end udlodningsloftet. Hvis over-

skud og udbytte samlet set overstiger udlodningsloftet, til-

falder halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet samt

overskud og udbytte staten.

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring

af udlodningsmodellen indgået af Regeringen (Venstre, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti, foreslås metoden til fastsættelse af det sam-

lede udlodningsbeløb ændret.

Det foreslås i

stk. 1,

at udlodningsbeløbet årligt fastsættes

som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Dan-

ske Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der

afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbe-

løb, jf. stk. 4 og eventuelle ekstraordinære statslige kompen-

sationsbeløb efter stk. 5.

Fastsættelsen af udlodningsbeløbet tager således som hidtil

udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra

Klasselotteriet.

I tillæg til overskud og udbytte fra de to spilselskaber består

udlodningsbeløbet af et statsligt udligningsbeløb, der fast-

sættes efter stk. 4 i bestemmelsen. Metoden til fastsættelse

af udligningsbeløbet er ny. Der henvises til bemærkningerne

til stk. 4.

Beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på

regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalender-

år. Det betyder, at hvis første udlodning efter loven foreta-

ges i 2018, vil udlodningen ske på baggrund af overskuddet

fra regnskabsåret 2017 hos Danske Spil.

Klasselotteriets regnskabsår løber fra d. 1. april til d. 31.

marts. Træder loven i kraft pr. 1. januar 2018, vil det derfor

betyde, at udlodningsbeløbet skal fastsættes på baggrund af

udbyttet fra Klasselotteriet med udgangspunkt i regnskabet

løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Udbyttet bliver

fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Klasselotteri-

et udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens

resultat efter skat.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at udlodningsloftet det første ud-

lodningsår skal udgøre 2.151 mio. kr., som reguleres med

forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodningsår.

For nærmere om reguleringen henvises til bemærkningerne

til stk. 3. Det foreslåede udlodningsloft på 2.151 mio. kr.

svarer til det udlodningsloft, som er fastsat i medfør den nu-

værende udlodningsmodel, dog således at beløbet er frem-

skrevet med forbrugerprisindekset til 2017-niveau.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at udlodningsloftet det andet ud-

lodningsår fastsættes, således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4,

1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af

forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte.

Udlodningsloftet, der anvendes til at fastsætte det samlede

udlodningsbeløb, ændres i medfør af bestemmelsen fra og

med andet udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse. Udlod-

ningsloftet skal i den nye model fastsættes efter princippet

om en 60/40 risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og

staten. Udlodningsloftet fastsættes derfor fra andet udlod-

ningsår, sådan at udligningsbeløbet i det første udlodningsår

ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodnings-

loftet og summen af overskud og udbytte for regnskabsåret,

der afsluttes i det forudgående år. Der sker dermed en kali-

brering af udlodningsloftet.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at resultatet anvendes til at fast-

sætte udligningsbeløbet de efterfølgende år. Det udlodnings-

loft, der fremkommer ved kalibreringen, der foretages i

medfør af stk. 2, 2. pkt., vil således danne grundlag for fast-

læggelsen af udligningsbeløbet, og dermed udlodningsbelø-

bet de efterfølgende år. Udlodningsloftet vil dog blive regu-

leret årligt med forbrugerprisindekset fra første udlodnings-

år, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Det foreslås i

stk. 3,

at udlodningsloftet årligt reguleres med

forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal.

Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebe-

løb, der kan deles med en million.

Det indebærer, at det kalibrerede udlodningsloft, der i med-

før af stk. 2, 2. pkt. fastsættes i det andet udlodningsår efter

lovens ikrafttrædelse, årligt bliver fremskrevet med forbru-

gerprisindekset. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft i

2018, skal det kalibrerede udlodningsloft fremskrives fra

2018-niveau i forbindelse med fastsættelsen af udlignings-

beløbet fra og med 2019. Ved fastsættelsen af udlodnings-

loftet for 2018 er prisudviklingen i 2018 ikke kendt, og der

anvendes derfor et skøn herfor. Konkret anvendes Finansmi-

nisteriets skøn for prisudviklingen i 2018, som det fremgår

af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegø-

relse.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at udligningsbeløbet det første

udlodningsår fastsættes til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der

svarer til halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet

efter stk. 2, 1. pkt., samt overskud og udbytte.

I medfør af forslaget består udligningsbeløbet af et beløb på

28 mio. kr. tillagt halvdelen af forskellen mellem udlod-

ningsloftet samt overskud og udbytte. Af de 28. mio. kr. til-

lægges de 16 mio. kr. som en kompensation. Baggrunden

herfor er, at der sker en liberalisering af heste- og hunde-

væddemål, som forventes at reducere overskuddet fra Dan-

ske Spil. I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. ju-

ni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil

og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Loven omhandler bl.a.

liberalisering af heste- og hundevæddemål samt onlinebin-

go. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebæ-

re en reduktion på samlet ca. 32 mio. kr. årligt i det over-

skud fra Danske Spil, der tilføres udlodningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., medfører, at

udlodningsmodtagerne kompenseres for den reduktion i

overskuddet, der sker som følge af liberaliseringen, således

at modtagerne hverken over- eller underkompenseres. Som

følge af 50/50 risikodelingen mellem staten og udlodnings-

modtagerne i den nuværende udlodningsmodel deler staten

og udlodningsmodtagerne den økonomiske risiko ved ud-

sving i overskuddet. Hvis ikke udlodningsmodtagerne kom-

penseres, vil de således modtage godt 16 mio. kr. mindre, og

det statslige udligningsbeløb vil tilsvarende være godt 16

mio. kr. lavere. Som konsekvens heraf forhøjes udlignings-

beløbet i første udlodningår med 16 mio. kr.

Det første udlodningsår forhøjes udligningsbeløbet endvide-

re med 12 mio. kr. af den anslåede årlige statslige nettoind-

tægt på i alt 14 mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo.

Samlet set forhøjes udligningsbeløbet dermed med 28 mio.

kr. Eftersom udlodningsloftet fra andet udlodningsår kali-

breres på baggrund af udligningsbeløbet det første udlod-

ningsår, jf. stk. 2, vil kompensationen blive videreført de ef-

terfølgende år.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at udligningsbeløbet de efterføl-

gende år fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlod-

ningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis

overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodnings-

loftet. Det foreslås endvidere i

stk. 4, 3. pkt.,

at hvis over-

skud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf.

stk. 2, 2. pkt. tilfalder 60 pct. af forskellen ned til udlod-

ningsloftet staten. De resterende 40 pct. vil i dette tilfælde

tilfalde udlodningsmodtagerne.

Forslaget indebærer, at risikodelingen fra andet år og frem

ændres fra en 50/50-risikodeling til en 60/40-risikodeling.

Det betyder at staten som følge af forslaget bærer en større

del af byrden ved fald i overskud og udbytte fra de to spils-

elskaber. Samtidig får staten en øget gevinst, hvis der sker

en stigning i overskud og udbytte fra de to spilselskaber.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at staten i tillæg til udlignings-

beløbet kan betale ekstraordinære beløb som kompensation

for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra

Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar

2016.

Bestemmelsen, bevirker, at udlodningsmodtagerne kompen-

seres for de begrænsninger, der er sket i Danske Spils mu-

ligheder for overskudsudlodning som følge af nye årsregn-

skabsregler pr. 1. januar 2016.

Baggrunden herfor er, at Danske Spil fra regnskabsåret 2016

skal binde et beløb svarende til deres aktiverede udviklings-

omkostninger på en ny reserve under egenkapitalen. Dette

følger af årsregnskabslovens § 83, stk. 1, og § 7, stk. 3, i be-

kendtgørelse nr. 560 af 1. juni 2016 om anvendelse af inter-

nationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder om-

fattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Reser-

ven skal indregnes for de udviklingsomkostninger, der af-

holdes fra 1. januar 2016 og frem.

Ændringen har virkning for Danske Spil, som i de kommen-

de år forventer stigende aktiverede udviklingsomkostninger

for så vidt angår IT-investeringer. Danske Spil skal således

fremover henlægge reserver svarende til de aktiverede ud-

viklingsomkostninger, som først vil kunne udloddes til ud-

lodningsmodtagerne i takt med, at udviklingsomkostninger-

ne afskrives.

På baggrund af Danske Spils forventede investerings- og af-

skrivningsniveau frem mod 2020 forventes ændringen i års-

regnskabsloven at reducere overskuddet med ca. 535 mio.

kr. i perioden 2017-2020.

På den baggrund foreslås det at neutralisere effekten af

ovenstående for udlodningsmodtagerne, og at staten dermed

kompenserer udlodningsmodtagerne for Danske Spils redu-

cerede overskud i 2017 og frem.

Som følge af den nuværende 50/50 risikodeling mellem sta-

ten og udlodningsmodtagerne bliver udlodningsmodtagerne

automatisk kompenseret for halvdelen af reservebindingen

via udligningsbeløbet. Med henblik på fuldt at neutralisere

effekten for udlodningsmodtagerne kompenserer staten for

den anden halvdel via ekstraordinære tilskud. Efter ikraft-

trædelse af den nye finansieringsmodel vil udligningsbelø-

bet automatisk kompensere for 60 pct. af reservebindingen,

og de ekstraordinære tilskud vil dække de resterende 40 pct.

Da der alene er tale om en tidsforskydning af, hvornår Dan-

ske Spils overskud fremadrettet kan udloddes, udbetales det

ekstraordinære tilskud under forudsætning af, at der sker en

fuld modregning, når midlertidigt tilbageholdte overskud fra

Danske Spil A/S frigøres til udlodning i senere år. Over tid

vil det udgiftsmæssigt være neutralt for staten.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at staten i udligningsbeløbet di-

skretionært kan modregne tidligere udbetalte ekstraordinæ-

re, statslige kompensationsbeløb, i takt med at midlertidige

reservebindinger fragået Danske Spil A/S’ overskud som

følge af årsregnskabsregler frigøres til udlodning.

Det indebærer, at staten kan modregne beløb svarende til de

af staten udbetalte ekstraordinære beløb som kompensation

for midlertidige reservebindinger fragået Danske Spils over-

skud som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.

Bestemmelsen muliggør en fuld modregning. Modregningen

sker konkret ved, at staten i udligningsbeløbet kan fratrække

beløb svarende til de hidtidigt udbetalte kompensationsbe-

løb, i takt med at Danske Spils reservebindinger frigøres til

udlodning. Hensigten er, at både staten og udlodningsmod-

tagerne over tid skal holdes skadesfri som følge af årsregn-

skabsreglernes krav om reservehenlæggelser.

Til § 3

I den gældende lovs §§ 2, 3 og 3 a, fordeles udlodningsbelø-

bet til udlodningsmodtagerne efter en fast fordelingsnøgle.

Den andel, de enkelte udlodningsmodtagere tildeles, udgør

en procentdel af det samlede udlodningsbeløb. Det betyder,

at det beløb den enkelte udlodningsmodtager årligt får udbe-

talt, varierer afhængigt af overskud og udbytte fra de to

spilselskaber.

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring

af udlodningsmodellen skal konkrete udlodningsmodtagere

fremover i højere grad sikres mod udsving i overskud og ud-

bytte fra de to spilselskab. På den baggrund foreslås det, at

udlodningsmodtagerne opdeles i tre hovedgrupper.

Det foreslås i

stk. 1,

at udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, for-

deles mellem gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og

gruppe 3, jf. kap. 5.

Gruppe 1 består af hovedorganisationer og foreninger, der

modtager faste tilskud. Gruppen omfatter Danmarks Idræts-

forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, handicapidræt-

skonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skolei-

dræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Gruppe

1 består endvidere af en række puljer under de forskellige

ministerier, hvorfra der fordeles driftsmidler til friluftsfor-

eninger, driftsmidler til landsdækkende handicaporganisati-

oner og -foreninger, driftsmidler til landsdækkende almen-

nyttige formål, driftsmidler til landsdækkende frivillige so-

ciale organisationer, driftsmidler til landsdækkende ældreor-

ganisationer, driftsmidler til landsdækkende sygdomsbe-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kæmpende organisationer og driftsmidler til mindre lands-

dækkende sygdomsbekæmpende organisationer, jf. nærmere

herom i bemærkningerne til kapitel 3. Det foreslås, at de

nævnte modtagere og formål i denne gruppe modtager et ni-

veau af midler, der svarer til det beløb, de modtog i 2013.

Baggrunden herfor er, at det samlede udlodningsbeløb dette

år var højere end de efterfølgende år, og aftaleparterne har

haft et ønske om at sikre disse modtagere et tilsvarende højt

niveau af udlodningsmidler fremadrettet.

Gruppe 2 består af selvejende institutioner, hestevæddeløbs-

sporten og kulturelle formål samt midler til visse idrætsfor-

mål. Gruppen omfatter Anti Doping Danmark, Handicapi-

drættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og

Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, mid-

ler til hestevæddeløbssporten, en pulje til visse idrætsformål

samt en pulje til kulturelle formål, jf. nærmere herom i be-

mærkningerne til kapitel 4 Det foreslås, at modtagerne i

denne gruppe modtager et beløb svarende til niveauet for

2016.

Gruppe 3 består af projektmidler til de enkelte ministerom-

råder omfattet af loven, gruppen fordeles mellem Kulturmi-

nisteriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsmini-

steriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf.

nærmere herom under bemærkningerne til kapitel 5. Mini-

sterierne i gruppen sikres ikke et fast beløb, men derimod en

procentuel andel af det beløb, der tilfalder gruppen.

Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2 modtager et fast be-

løb, der årligt fremskrives med forbrugerprisindekset. På

den måde sikres de budgetsikkerhed, der muliggør, at de kan

i højere end i dag grad kan planlægge og prioritere langsig-

tet.

Det foreslås i

stk. 2,

at modtagerne i gruppe 1 modtager ud-

lodningsmidler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i

gruppe 2 modtager udlodningsmidler før gruppe 3. Den re-

sterende del af udlodningsbeløbet vil således tilfalde gruppe

Det foreslås i

stk. 3,

at en eventuel reduktion i midlerne til

gruppe 2 henholdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til

modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholds-

mæssigt. Dette gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. §

17.

Dette indebærer, at hvis der sker en reduktion i midlerne i

gruppe 2 og/eller gruppe 1, således at der ikke er tilstrække-

lige midler til, at alle modtagerne i gruppe 2 og/eller gruppe

1 kan få de faste beløb, der følger af loven, vil reduktionen

af midlerne til modtagerne i gruppen ske forholdsmæssigt

for alle modtagere i den pågældende gruppe i forhold til den

enkelte modtagers andel af de samlede midler til gruppen.

En undtagelse til dette følger af § 17, stk. 2, der vedrører be-

løbet til hestevæddeløbssporten. Beløbet hertil vil ikke blive

påvirket af en reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller

gruppe 1, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 2.

Til § 4

Fordelingen udlodningsmidler til modtagere på Kulturmini-

steriets område er fastsat i den gældende lovs §§ 3 og 3 a.

Modtagerne på Kulturministeriets område modtager i med-

før af disse bestemmelser en fast procentuel andel af den del

af de samlede udlodningsmidler, som Kulturministeriet for-

deler.

Den foreslåedes bestemmelse fastsætter fordelingen af mid-

ler til de udlodningsmodtagerne, der er omfattet af gruppe 1

på Kulturministeriets område.

Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at der

for denne gruppe tages udgangspunkt i de udlodningsbeløb,

som disse modtagere fik tildelt i 2013, idet beløbet dette år

var højere end de efterfølgende udlodningsår.

Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 omfatter på Kulturmini-

steriets område hovedorganisationerne i form af Danmarks

Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk

Ungdoms Fælleråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd,

handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,

Dansk Skoleidræt og Sydslesvigs danske Ungdomsforenin-

ger. Herudover afsættes en pulje, der fordeles som driftstil-

skud til landsdækkende almennyttige formål.

stk. 1

foreslås den fremtidige fordeling af udlodningsmid-

ler til modtagere på Kulturministeriets område, der er omfat-

tet af gruppe 1, herunder foreslås størrelsen af det beløb,

som de enkelte modtagere eller formål skal sikres fremadret-

tet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DIF er fast-

sat i § 3 a, nr. 2, i den gældende lov. DIF modtager i medfør

heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kul-

turministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a,

stk. 12, at DIF fordeler de midler, som organisationen tilde-

les.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at Kulturministeriet fordeler

298,0 mio. kr. til DIF, der anvender midlerne.

DIF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det

første udlodningsår et beløb på 298,0 mio. kr., hvilket svarer

til det beløb, som DIF modtog i udlodningsåret 2013 (291,5

mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-

veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-

ses til bemærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre DIF et fast beløb fremadrettet, gi-

ves DIF en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulig-

hed for at satse på langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at DIF anvender midlerne.

Det betyder, at DIF kan anvende midlerne til bl.a. drift og til

viderefordeling til foreningens medlemsorganisationer. I

overensstemmelse med de nugældende regler ydes tilskud-

det til DIF under forudsætning af, at DIF fortsat har ansvaret

for at fordele midler til Danmarks Tankesportsforbund, Pa-

rasport Danmark og Dansk Døve Idrætsforbund. En del af

DIF’s tilskud skal således kanaliseres videre til disse for-

bund.

Det forventes, at DIF gør en særlig indsats for mangfoldig-

hed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for

socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på

ligestilling mellem mænd og kvinder.

Af udlodningen til DIF overføres fortsat særskilt tilskud til

Dansk Boldspil-Union udgørende 2,2 pct. af udlodningen til

DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtiget til at yde tilskud til

Team Danmark. Tilskuddet til Team Danmark udgør 7,97

pct. af tilskuddet til DIF.

Der indgås en aftale mellem DIF og Kulturministeriet om,

hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage for at sikre

de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport

herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af

den eksisterende ordning.

DGI

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DGI er fast-

sat i § 3 a, nr. 3, i den gældende lov. DGI modtager i medfør

heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kul-

turministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a,

stk. 12, at DGI fordeler de midler, som organisationen tilde-

les.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at Kulturministeriet fordeler et

fast beløb på 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.

DGI modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det

første udlodningsår et beløb på 276,7 mio. kr., hvilket svarer

til det beløb, som DGI modtog i udlodningsåret 2013 (270,7

mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.

Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-

veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-

ses til bemærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre DGI et fast beløb fremadrettet, gi-

ves DGI en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulig-

hed for at satse på langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at DGI anvender de midler,

som foreningen tildeles i medfør af loven. DGI kan anvende

midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes, at

DGI gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herun-

der udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte

grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling

mellem mænd og kvinder. Der indgås en aftale mellem DGI

og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DGI særligt

skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger.

DGI aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet.

Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.

Dansk Firmaidrætsforbund

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Dansk Fir-

maidrætsforbund, er fastsat i § 3 a, nr. 4, i den gældende lov.

Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør heraf en pro-

centuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet

fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 12, at

Dansk Firmaidrætsforbund fordeler de midler, som organi-

sationen tildeles.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at Kulturministeriet fordeler et

fast beløb på 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund,

der anvender midlerne.

Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør den af den

foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på

41,1 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som Dansk Fir-

maidrætsforbund modtog i udlodningsåret 2013 (40,2 mio.

kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet

reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det

første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med

forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-

mærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre Dansk Firmaidrætsforbund et fast

beløb fremadrettet, gives Dansk Firmaidrætsforbund en øget

budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på

langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at Dansk Firmaidrætsforbund

anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør af

loven. Dansk Firmaidrætsforbund kan anvende midlerne til

drift og til viderefordeling. Det forventes, at Dansk Firmai-

drætsforbund gør en særlig indsats for mangfoldighed i

idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for so-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

cialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på li-

gestilling mellem mænd og kvinder.

Der indgås en aftale mellem Dansk Firmaidrætsforbund og

Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder Dansk Firmai-

drætsforbund særligt skal varetage for at sikre de kulturpoli-

tiske målsætninger. Dansk Firmaidrætsforbund aflægger år-

ligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en vi-

dereførelse af den eksisterende ordning.

Handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Dan-

mark

Handicapidrætskonsulentordningen har hidtil været støttet

på finansloven, men finasieriet af Kulturministeriets idræts-

aktstykke, der finansieres med udlodningsmidler. I forbin-

delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at

sikre ordningen den faste årlige støtte uanset udviklingen i

udlodningsbeløbets størrelse. Det foreslås derfor, at ordnin-

gen fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste ud-

lodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at Kulturministeriet fordeler et

fast beløb på 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapkon-

sulentordningen ved Parasport Danmark.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-

stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden

10,2 mio. kr. til handicapidrætskonsulentordningen ved Pa-

rasport Danmark, hvilket svarer til det beløb, som ordningen

modtog i udlodningsåret 2013 (10 mio. kr.) fremskrevet med

forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med for-

brugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-

år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-

set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §

25.

Parasport Danmark tildeles et driftstilskud til brug for for-

bundets handicapidrætskonsulentordning, der skal gøre en

særlig indsats med henblik på rekruttering, oplysningsvirk-

somhed og hjælp til oprettelse af handicapidrætsklubber. Pa-

rasport Danmark i øvrigt modtager fortsat støtte fra DIF, jf.

nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til DIF. Den

støtte, der tildeles i medfør af den foreslåede bestemmelse er

dermed øremærket handicapkonsulentordningen.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræt har hidtil været støttet på Kulturministeri-

ets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af ud-

lodningsmodellen foreslås det at sikre Dansk Skoleidræt et

fast årligt beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Dansk

Skoleidræt fremadrettet skal være en af Kulturministeriets

faste udlodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at Kulturministeriet fordeler et

fast beløb på 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skolei-

dræt.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-

stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden

1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt, hvilket

svarer til det beløb, som Dansk Skoleidræt modtog i udlod-

ningsåret 2013 (1,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-

indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-

set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-

leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere

herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger har hidtil været

støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbin-

delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at

sikre Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger et fast årligt

beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Sydslesvigs dan-

ske Ungdomsforeninger fremadrettet skal være en af Kultur-

ministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at Kulturministeriet fordeler et

fast beløb på 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs

danske Ungdomsforeninger.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-

stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden

1,1 mio. kr. som driftstilskud til den del af Sydslesvigs dan-

ske Ungdomsforeninger, der beskæftiger sig med idrætsfor-

mål. Beløbet svarer til det beløb, som samme formål under

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger modtog i udlod-

ningsåret 2013 (1,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-

indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-

set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-

leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere

herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DUF er

fastsat i § 3, stk. 1, nr. 3, i den nuværende udlodningslov.

DUF modtager i medfør heraf en procentuel andel af de ud-

lodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. DUF forde-

ler i medfør af den gældende lovs § 4, stk. 2, de midler, som

foreningen modtager fra udlodningsmidlerne.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 7,

at Kulturministeriet fremadrettet

fordeler et fast beløb på 145,8 mio. kr. til DUF, der fordeler

midlerne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovfor-

slagets § 5.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DUF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det

første udlodningsår et beløb på 145,8 mio. kr., hvilket svarer

til det beløb, som DUF modtog i udlodningsåret 2013 (142,7

mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.

Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-

veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-

ses til bemærkningerne til § 25.

DUF fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmel-

serne fastsat i § 5.

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Oplysnings-

forbundenes Fællesråd er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 4, i den nu-

værende udlodningslov. Oplysningsforbundenes Fællesråd

modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-

ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 8,

at Kulturministeriet fordeler 55,4

mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der fordeler

midlerne efter regler godkendt af kulturministeren.

Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør af den

foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens

ikrafttræden et beløb på kr. 55,4 mio. kr., hvilket svarer til

det beløb, som Oplysningsforbundenes Fællesråd modtog i

udlodningsåret 2013 (54,2 mio.kr.) fremskrevet med forbru-

gerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-

prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Be-

løbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.

For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Oplysningsforbundenes Fællesråd fordeler midlerne efter

regler, som er godkendt af kulturministeren.

Landsdækkende almennyttige formål

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov, at Kultur-

ministeriet årligt fordeler en fast procentuel andel af Kultur-

ministeriets udlodningsmidler til landsdækkende almennytti-

ge formål. Kriterierne for fordelingen af støtten er fastsat i

bekendtgørelse nr. 1120 af 4. september 2013 om fordeling

af midler fra puljen til almennyttige formål. I bekendtgørel-

sen der udover kriterierne for tildeling af støtten, fastsat be-

stemmelser om Kulturministeriets administration af puljen,

regler for regnskabsaflæggelse og klageadgang.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 9,

at Kulturministeriet fremadrettet

fordeler et fast beløb på 52,9 mio. kr. til almennyttige for-

mål, der fordeles af kulturministeren. Midlerne fordeles som

driftsstøtte.

Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lo-

vens ikrafttræden 52,9 mio. kr. til landsdækkende almennyt-

tige formål, hvilket svarer til det beløb, der blev fordelt til

samme formål i udlodningsåret 2013 (51,7 mio. kr.) frem-

skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-

res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første

udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-

gerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærk-

ningerne til § 25.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning,

hvor der fordeles midler til foreninger, selvejende institutio-

ner og organisationer, der udfører et i alment omdømme an-

erkendt, uegennyttigt arbejde. Eksempler herpå er udvik-

lings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab til og kon-

takt med forskellige befolkningsgrupper og/eller lande. Mid-

lerne fordeles af kulturministeren.

Det foreslås i

stk. 2,

at Kulturministeren fastsætter nærmere

regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler

om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen,

regnskabsaflæggelse og klageadgang.

Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i

driftstilskud til foreninger og organisationer med et almen-

nyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal de an-

søgende foreninger og organisationer opfylde en række kri-

terier, herunder krav til vedtægter, aktiviteter samt regnskab

og årsberetning fra tidligere år. Støtten beregnes på bag-

grund af mængden af ansøgere, herunder omsætning og

egenfinansiering.

Til § 5

Bestemmelserne i § 5 er indholdsmæssigt en videreførelse af

den gældende lovs § 4, stk. 2-6, hvor de nærmere retnings-

linjer for DUFs fordeling af udlodningsmidlerne er fastsat.

Det foreslås i

stk. 1,

at DUF fastsætter regler for fordeling af

midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes af Tips-

ungdomsnævnet, jf. stk. 5.

DUF fordeler primært midlerne til den almindelige drift af

landsdækkende ungdomsorganisationer, der er selvstændige

foreninger. DUF fordeler desuden midler til projektstøtte til

grupper og enkeltpersoner. Der er tale om en videreførelse

af den eksisterende ordning. DUF kan anvende en del af

midlerne til administration af fordelingen af udlodningsmid-

lerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for

medlemsorganisationerne, jf. nærmere herom under be-

mærkningerne til stk. 2.

Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selv-

bestemmelse DUF har ved fastsættelsen af regler om forde-

ling af udlodningsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt giver DUF en ud-

strakt grad af selvbestemmelse, der efter omstændighederne

kan indskrænkes.

DUF skal i de regler, der fastsættes om fordeling af midler,

også fastsætte bestemmelse om, hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke op-

lysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om

støtte fra puljen. DUF fastsætter endvidere efter godkendel-

se af Tipsungdomsnævnet regler om, hvordan der føres kon-

trol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er

opfyldt, og herunder regler om, at DUF til brug for en sådan

kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støttemod-

tageren. DUF skal endvidere fastsætte reglerne om, at DUF

for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelserne for støt-

te, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde helt eller del-

vist eller kræve støtte tilbagebetalt helt eller delvist. Regler-

ne bekendtgøres i Lovtidende af DUF.

Det foreslås i

stk. 2,

at DUF kan anvende en del af midlerne

til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles

interesse for medlemsorganisationerne.

DUF træffer som udgangspunkt selv beslutning om det be-

løb, som organisationen årligt skal anvende til administra-

tion af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse

af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne,

idet det forudsættes, at størrelsen af beløbet godkendes på

DUF’s årlige delegeretmøde. Det vil således normalt være

op til delegeretmødet at godkende DUF’s budget.

Tipsungdomsnævnet har dog mulighed for at gribe ind, ty-

pisk på grund af en revisionsbemærkning herom,

over for størrelsen af det beløb, der tænkes anvendt til admi-

nistration af midlerne, hvis det vil udgøre

en uforholdsmæssig stor andel af de samlede puljemidler,

eller hvis nævnet bliver opmærksomt på, at der

sker en urimelig stor ophobning af uforbrugte midler i DUF.

Det foreslås i

stk. 3,

at klage over DUF’s sagsbehandling og

afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsung-

domsnævnet. Det foreslås endvidere, at Tipsungdomsnæv-

nets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Tipsungdomsnævnet træffer den endelige administrative af-

gørelse i klager over DUF’s sagsbehandling og afgørelser

om tildeling af støtte. Tipsungdomsnævnets prøvelse af

DUF’s afgørelser er en legalitetskontrol, og nævnet efterprø-

ver ikke DUF’s skønsudøvelse. Er der mistanke om, at der

er tilsidesat en lighedsgrundsætning, eller at der er varetaget

usaglige hensyn, vil nævnet dog efterprøve skønsudøvelsen.

Tipsungdomsnævnets behandling af klager kan munde ud i,

at DUF’s afgørelser stadfæstes, ændres, hjemvises eller afvi-

ses.

Tipsungdomsnævnet fører ud over det retlige tilsyn også et

økonomisk tilsyn med DUF’s forvaltning af tipsmidlerne og

gennemgår lejlighedsvis – typisk i forbindelse med klagesa-

ger – tilskudsmodtageres regnskaber.

Tipsungdomsnævnet kan i forbindelse med nævnets tilsyn

med DUF indhente alle nødvendige oplysninger DUF.

Det foreslås i

stk. 4,

at forvaltningsloven og lov om offent-

lighed i forvaltningen gælder for DUF’s sager om fordeling

af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Tipsungdomsnævnet er oprettet ved lov og er dermed omfat-

tet at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltnin-

gen.

Det foreslås i

stk. 5,

at Tipsungdomsnævnet består af et ju-

ridisk uddannet medlem, et medlem, der er godkendt revi-

sor, og et ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges af

kulturministeren. Det foreslås endvidere, at Kulturministe-

ren udpeger en formand blandt de tre medlemmer.

Ved et juridisk uddannet medlem forstås en person, der har

bestået juridisk kandidateksamen. Ved et ungdomssagkyn-

digt medlem forstås en person, der har særlige forudsætnin-

ger for at forstå unge eller ungdomskultur. Et eksempel på

en person med sådanne særlige forudsætninger er fx en per-

son med baggrund i højskoleverdenen.

Formålet med den foreslåede sammensætning er at sikre et

kompetent nævn, der kan vurdere indholdet af afgørelserne.

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de kompetencer, som

skal være repræsenteret i Tipsungdomsnævnet.

Det foreslås i

stk. 6,

at medlemmerne beskikkes for en 4-årig

periode og at genbeskikkelse kan finde sted én gang

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i nævnets sammensæt-

ning eller de siddende medlemmer beskikkelsesperiode, her-

under deres mulighed for genbeskikkelse.

Formålet med bestemmelsen er både at sikre muligheden for

at opretholde en balance mellem en løbende udskiftning af

og den fornødne kontinuitet blandt medlemmerne af Tips-

ungdomsrådet.

Det foreslås i

stk. 7,

at kulturministeren afholder af midler-

ne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

medlemmer og udgifter til Tipsungdomsnævnets administra-

tion.

Kulturministeren afholder med den foreslåede bestemmelse

af midlerne til DUF vederlag til nævnets medlemmer og ud-

gifter til nævnets administration. Formålet er at sikre Tips-

ungdomsnævnets økonomiske fundament. Tipsungdoms-

nævnets virke er rettet mod DUF, hvorfor udgifterne hertil

afholdes inden for rammerne af de midler, som fordeles til

DUF.

Det foreslås i

stk. 8,

at kulturministeren fastsætter nærmere

regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tips-

ungdomsnævnets tilsyn med DUF’s fordeling og anvendelse

af midlerne.

Tipsungdomsnævnet indsender årligt til orientering af kul-

turministeren en beretning om sin virksomhed, herunder om

fordeling af tipsmidlerne.

Til § 6

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov modtager

Miljø- og Fødevareministeriet 3,39 pct. af det samlede ud-

lodningsbeløb. Det følger af § 5 i den gældende lov, at mid-

lerne anvende til støtte af friluftlivet og at midlerne fordeles

af Friluftsrådet.

Bestemmelsen fastlægger i

stk. 1, 1. pkt.

størrelsen og forde-

lingen af det beløb som Miljø- og Fødevareministeriet mod-

tager til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og

friluftsorganisationer. Miljø- og Fødevareministeriet forde-

ler et beløb på 18,6 mio. kr. til driftsstøtte til friluftslivet.

Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (18,2 mio.

kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet

reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det

første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med

forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-

mærkningerne til § 25.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.

at driftsstøtte som hidtil fordeles

af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæg-

gelse for Finansudvalget. Friluftsrådet foretager tildelingen

på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud tildeles på bag-

grund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og Fødeva-

reministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til en-

hver tid gældende kriterier.

Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-

syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af driftsstøt-

te, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer

for Friluftsrådets administration i forbindelse med tildelin-

gen af støtte. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsin-

strukser til brug for Friluftsrådets revision af driftsstøttetil-

delingerne.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at Friluftsrådet har

mulighed for at søge driftsstøtte i lighed med andre hoved-

organisationer og foreninger med faste driftstilskud omfattet

af gruppe 1. Den foreslåede ordning er en videreførelse af

ordningen i den gældende lov om udlodning af overskud fra

lotteri samt heste- og hundevæddemål, hvorefter der, jf. lov-

bemærkninger, kan ydes driftstilskud til landsdækkende na-

tur- og friluftsorganisationer, herunder til Friluftsrådet.

Det foreslås med

stk. 3

at præcisere, at Friluftsrådet ved sin

administration og fordeling af driftsstøtte er omfattet af for-

valtningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. End-

videre præciseres det, at Friluftsrådet ved sin administration

og fordeling af driftstilskud er omfattet at de til enhver tid

gældende regler og vejledninger om tilskudsforvaltning.

Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-

linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbin-

delse med administrationen af uddeling af driftstilskud, fx

løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.

Til § 7

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov modtager

Børne- og Socialministeriet 10,42 pct. af det samlede udlod-

ningsbeløb. De nærmere retningslinjer for fordelingen af

midlerne er fastsat i den gældende lovs § 6.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastsætter størrelsen og

fordelingen af det beløb, som Børne- og Socialministeriet

modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.

Børne- og Socialministeriet fordeler 89,0 mio. kr. til lands-

dækkende handicaporganisationer og -foreninger og 57,4

mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer.

Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (87,1 mio.

kr. til handicaporganisationer og foreninger og 56,1 mio. kr.

til landsdækkende frivillige sociale organisationer) frem-

skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-

res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første

udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-

gerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærk-

ningerne til § 25.

Ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisatio-

ner og -foreninger, jf. forslagets

§ 7, stk. 1, nr. 1,

har til for-

mål at styrke de landsdækkende organisationers/foreningers

arbejde på det sociale område både i form af generel interes-

sevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med han-

dicap.

For ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisati-

oner og -foreninger gælder det, at ansøgningspuljen retter

sig mod organisationer og foreninger på handicapområdet.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Målgruppen er personer med handicap og pårørende. Der

skal endvidere være tale om formaliserede organisationer/

foreninger, der er landsdækkende, og som gennem deres ek-

sistens i nogle år samt et vist medlemstal har dokumenteret

deres eksistensberettigelse. Der kan være tale om store eller

små velfungerende og veldefinerede organisationer og for-

eninger. Endvidere gælder det for denne ansøgningspulje, at

midlerne fordeles efter kriterierne, fordelingsnøgler, bereg-

ningsmodel m.v. på baggrund af indstilling fra det nyopret-

tede fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 4 og 5. Det

betyder, at denne ansøgningspulje har uændret formål og

målgruppe, men at denne ansøgningspulje ikke længere vil

være forbeholdt organisationer, der er medlem af paraplyor-

ganisationerne Danske Handicaporganisationer og Sjældne

Diagnoser. Med forslaget åbnes ansøgningspuljen for alle

landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, som

opfylder kriterier m.v. for at opnå et tilskud fra denne ansøg-

ningspulje.

Ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale orga-

nisationer, jf. forslagets

§ 7, stk. 1, nr. 2,

har til formål at

fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdæk-

kende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Må-

let er generelt at styrke organisationerne og deres indsats bå-

de i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisati-

onen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagel-

se.

For ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale or-

ganisationer gælder det, at den sociale indsats skal være or-

ganisationens hovedmål eller i det mindste udgøre en væ-

sentlig del af organisationens aktiviteter. Den sociale indsats

eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for ek-

sempel rette sig mod personer med handicap, sociale proble-

mer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn

og unge. Organisationer, der driver aktiviteter, der alene har

en generel forebyggende karakter som almindelige kulturel-

le aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden for

denne afgrænsning. Socialstyrelsen fastsætter nærmere af-

grænsning af det sociale område og har kompetence til at

vurdere det sociale element i den enkelte ansøgning. Endvi-

dere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne for-

deles ud fra objektive tildelingskriterier og en beregnings-

model.

Efter gældende praksis er administrationen af tilskud hen-

lagt til Socialstyrelsen, jf. § 1, nr. 3, i cirkulære nr. 10372 af

8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-

rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri

samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finans-

loven. Det foreslås i

stk. 2,

at børne- og socialministeren kan

henlægge administrationen af udlodningsmidler til Social-

styrelsen. Hensigten er således, at administration af udlod-

ningsmidlerne, jf. forslagets § 7, stk. 1, fortsat skal varetages

af Socialstyrelsen. Efter lovforslagets vedtagelse vil der bli-

ve udarbejdet et nyt cirkulære.

Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og

Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen,

med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Bør-

ne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i fi-

nanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klage-

adgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar

2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens til-

skudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke

foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det

foreslås derfor i

stk. 3,

at såfremt administrationen af udlod-

ningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser

truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har

til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med

den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret

for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-

steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over

afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet

myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-

ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt

at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud

mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-

og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så

vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet

omfattet af finanslovens § 15.

Det følger af gældende ret, jf. aktstykke nr. 125 af 6. maj

2010, at ansøgningspuljen fordeles af socialministeren efter

indstilling fra de tilskudsberettigede organisationer på områ-

det. Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at børne- og socialministe-

ren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og bereg-

ningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende

handicaporganisationer og -foreninger. Det foreslås endvi-

dere i

stk. 4, 2. pkt.,

at fastsættelsen af tildelingskriterier,

fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. sker efter ind-

stilling fra et fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 5,

jf. nedenfor. Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af

8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-

rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri

samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finans-

loven, at administrationen af tilskud er henlagt til Socialsty-

relsen.

Det betyder, at modellen med aktstykke samt fordelingsafta-

ler med Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagno-

ser forlades, og at der oprettes et nyt fordelingsudvalg, der

kan indstille, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og

beregningsmodeller m.v., der skal anvendes ved vurderin-

gen af fordeling af driftstilskud til landsdækkende handica-

porganisationer og -foreninger. Herefter fastsætter Social-

styrelsen, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og be-

regningsmodeller m.v., der anvendes. Efter lovforslagets

vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at børne- og socialministeren

opretter et fordelingsudvalg. Formålet er, at fordelingsudval-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

get får til opgave at udarbejde forslag til tildelingskriterier,

fordelingsnøgler og beregningsmodeller mv. vedrørende

driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -

foreninger.

Fordelingsudvalgets indstilling kan for eksempel være base-

ret på objektive oplysninger såsom regnskabstal, medlemstal

og lignende. Udvalget kan endvidere udarbejde forslag til

forskellige kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller

tilpasset for eksempel større og mindre organisationer og

foreninger. Dette svarer til praksis i dag.

I tilfælde af uenighed eller tvivlsspørgsmål i fordelingsud-

valget kan fordelingsudvalget foreslå flere forskellige krite-

rier, fordelingsnøgler, m.v.

Derudover kan fordelingsudvalget også foreslå, hvilke op-

lysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om

støtte fra ansøgningspuljen.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at fordelingsudvalget består af 1

medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer, 1

medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser og 1 medlem,

der udpeges af Socialstyrelsen. Sammensætningen sikrer, at

centrale aktører bliver repræsenteret i udvalget. Formålet er

at tilvejebringe en simpel og ubureaukratisk model for for-

delingsudvalget. Forslaget indebærer, at Danske Handica-

porganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen hver

kan udpege et medlem af fordelingsudvalget.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.

2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen

ovenfor og forslagets § 7, stk. 7 om regler for fordelingsud-

valget nedenfor.

Det foreslås i

stk. 6,

at medlemmerne af fordelingsudvalget

udpeges for 4 år ad gangen. Der er mulighed for genudpeg-

ning. Der er ingen begrænsning på antallet af genudpegnin-

ger, idet det er op til Danske Handicaporganisationer, Sjæld-

ne Diagnoser og Socialstyrelsen at vælge hvert sit medlem

til udvalget. Udpegningen af medlemmet meddeles til So-

cialstyrelsen. Såfremt der må ske en udskiftning af medlem-

met midt i perioden, meddeles det til Socialstyrelsen. Det

betyder, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år, og

at det er hensigten, at fordelingsudvalget holdes simpelt,

hvorfor der ikke er nærmere krav eller regler omkring med-

lemmer og udpegninger.

Det foreslås i

stk. 7,

at børne- og socialministeren fastsætter

nærmere regler for fordelingsudvalget. Bemyndigelsen for-

ventes udmøntet i en forretningsorden for fordelingsudval-

gets arbejde. Som følge af henlæggelsen af administrationen

vil Socialstyrelsen udarbejde en forretningsorden for forde-

lingsudvalgets virke, jf. den foreslåede stk. 5. Bemyndigel-

sen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en forretningsor-

den om møder, medlemmernes rolle, Socialstyrelsens rolle,

dagsorden, processen om indstilling af kriterier, fordelings-

nøgler og beregningsmodeller, beslutningsdygtighed, møde-

ledelse, inhabilitet, referat, tavshedspligt samt ændringer i

forretningsordenen mv.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.

2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen

ovenfor.

Det foreslås i

stk. 8,

at børne- og socialministeren fastsætter

regler for fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i

stk. 1, herunder tildelingskriterier og disses varighed, bereg-

ningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og regn-

skabsaflæggelse m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i

bekendtgørelser til de ansøgningspuljer, der er nævnt i § 7,

stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte reg-

ler om årlig udmelding af ansøgningspuljerne, om vurderin-

gen af udmøntningen og om beslutningen om udmøntningen

af ansøgningspuljerne. Der vil endvidere blive fastsat regler

om, at tilskuddene gives som årlige driftstilskud, at der ikke

kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter, at der alene

kan ydes tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet, og at

organisationer kun kan modtage tilskud fra én af de ovenstå-

ende to ansøgningspuljer under Børne- og Socialministeriets

ressortområde.

Forslaget indebærer, at ansøgningspuljerne udmøntes via

bekendtgørelser og dertilhørende vejledninger ligesom de

øvrige ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets til-

skudsområde. Dette vurderes hensigtsmæssigt for at ensarte

praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt

at styrke retssikkerheden og transparensen på puljeområdet

ved, at hjemmelsgrundlaget for fordelingen af midlerne ty-

deliggøres.

Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december

2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjel-

ser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og

hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at kompe-

tencen til at fastsætte regler er delegeret til Socialstyrelsen.

Det indebærer, at det er Socialstyrelsen, der fastsætter reg-

lerne i dag.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.

2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen

ovenfor.

Til § 8

Sundheds- og Ældreministeriets pulje til fordeling til ældre-

organisationer er fastsat i medfør § 6, stk. 1, nr. 1, i den gæl-

dende lov. Puljen modtager en fast procentdel af det samle-

de udlodningsbeløb. Bestemmelserne om administrationen

puljen til driftsstøtte til ældreorganisationer følger af den

gældende lovs § 6, stk. 2. I medfør af den gældende lovs §

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

2, stk. 1, nr. 5, fastsættes den procentuelle andel af de samle-

de udlodningsmidler, der fordeles til sygdomsbekæmpende

foreninger. De nærmere bestemmelser om administration af

puljen følger af den gældende lovs § 7. I medfør af den gæl-

dende lov tildeles puljerne en fast procentuel andel af de

samlede udlodningsmidler. Beløbenes størrelse er derfor af-

hængig af overskud og udbytte fra de to spilselskaber.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der skal

sikres øget budgetsikkerhed til de organisationer, der modta-

ger driftstilskud fra puljerne under Sundheds- og Ældremi-

nisteriet. De foreslåede puljer er derfor indplaceret i gruppe

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastsætter størrelsen og

fordelingen af de beløb, som Sundheds- og Ældreministeriet

modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at Sundheds- og Ældreministeriet

fordeler 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæm-

pende organisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret

2013 (40,4 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset

til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra

2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres

herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-

om henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at Sundheds- og Ældreministeriet

fordeler 2,9 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbe-

kæmpende organisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret

2013 (2,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset

til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra

2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres

herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-

om henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at Sundheds- og Ældreministeriet

fordeler 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret

2013 (27,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset

til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra

2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres

herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-

om henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i

stk. 2,

at de puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1

og 2, fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets

Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer,

som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler

for puljernes anvendelse.

Sundhedsministeren fordeler i medfør af den foreslåede be-

stemmelse midlerne i stk. 1, nr. 1-2, som driftsstøtte til

landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og

mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-

ner. Der skal være tale om organisationer, der gennem støtte

til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at fore-

bygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom. Midlerne

fordeles af sundhedsministeren efter, at Folketingets Finans-

udvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som

ønskes etableret i det pågældende finansår. Den foreslåede

ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den

gældende lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et

fast beløb til puljerne.

Det foreslås i

stk. 3,

at den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3,

fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og bereg-

ningsmodeller med godkendelse af Folketingets Finansud-

valg.

Ældreministeren fordeler i medfør af den foreslåede bestem-

melse i midlerne i stk. 1, nr. 3, som driftstilskud til ældreor-

ganisationer. Der skal være tale om ældreorganisationer,

hvor den sociale indsats er organisationens hovedformål.

Midlerne fordeles af ældreministeren på baggrund af forde-

lingsaftaler og beregningsmodeller, der er godkendt af Fol-

ketingets Finansudvalg. Fordelingsaftalerne og beregnings-

modellerne er baseret på objektive oplysninger såsom regn-

skabstal, medlemstal og lignende. Tilskuddene gives som

årlige generelle driftstilskud. Den foreslåede ordning er en

videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende lov

med den forskel, at der fremadrettet sikres et fast beløb til

puljerne.

Til § 9

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Team Dan-

mark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 1, og § 3 a, stk. 2, i den

gældende lov. Team Danmark modtager i medfør heraf en

procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-

steriet fordeler.

Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et

fast beløb på 91,2 mio. kr. til Team Danmark. Beløbet sva-

rer til beløbet, som Team Danmark modtog i udlodningsåret

2016 (90,0 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i

henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj

2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.

Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-

veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-

ses til bemærkningerne til § 25.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Team Danmark modtager desuden fortsat et tilskud fra DIF

på 7,97 pct. af den udlodning, som DIF modtager, jf. forsla-

get til § 4, stk. 1, nr. 1.

Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med

bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af lov om

eliteidræt. Midlerne fordeles af Team Danmarks bestyrelse.

Bestyrelsens sammensætning følger af lov om eliteidræt.

Ifølge bemærkningerne til § 4 i lov om eliteidræt, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 4876, indgås der en

rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet.

Team Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen til

Kulturministeriet.

Det foreslåede beløb sikrer, at tilskuddet til Team Danmark

videreføres på samme niveau som i 2016. Det foreslåede be-

løb viderefører herudover den ændring af bevillingen til

Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale

om idræt af 6. maj 2014. Det bevirker, at det samlede beløb,

der fordeles til Team Danmark er 1 mio. kr. højere end ni-

veauet for 2016. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 skal 8

mio. kr. af det samlede tilskud øremærkes til talentudvik-

ling. Team Danmarks bestyrelse træffer beslutning om an-

vendelse af de øremærkede midler, og alle specialforbund

med talenter i et internationalt perspektiv skal kunne søge

støtte til talentudvikling. Team Danmark skal fortsat have

fokus på samarbejdet med eksempelvis specialforbundene,

grundskolen og ungdomsuddannelserne om rekruttering og

fastholdelse af talenter.

Team Danmark er en offentlig selvejende institution, og or-

ganisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov

om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkninger-

ne til lov om eliteidræt er Team Danmark endvidere at be-

tragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 10

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Anti Do-

ping Danmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 6, og § 3 a, stk. 7,

i den gældende lov. Anti Doping Danmark modtager i med-

før heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som

Kulturministeriet fordeler.

Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et

fast beløb på 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark. Belø-

bet svarer til beløbet som Anti Doping Danmark modtog i

udlodningsåret 2016 (18,6 mio. kr.) korrigeret for bevil-

lingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om

idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisin-

dekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset

fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regule-

res herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere

herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Midlerne anvendes af Anti Doping Danmark i overensstem-

melse med lov om fremme af integritet i idrætten, lovbe-

kendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. Anti Doping Dan-

mark er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse.

Bestyrelsens sammensætning følger af lov om fremme af in-

tegritet i idrætten. Ifølge bemærkningerne til § 7 i lov om

fremme af integritet i idrætten, jf. Folketingstidende

2004-05, Tillæg A, side 1881, indgås der en rammeaftale

mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet. Anti

Doping Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen

til Kulturministeriet.

Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende institution,

og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og

lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærknin-

gerne til lov om fremme af integritet i idrætten er Anti Do-

ping Danmark endvidere at betragte som en myndighed i li-

gestillingslovens forstand.

Til § 11

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Lokale og

Anlægsfonden, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 5, i den gældende

lov. Lokale og Anlægsfonden modtager i medfør heraf en

procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-

steriet fordeler.

Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet

godkender vedtægterne for Lokale og Anlægsfonden. Loka-

le og Anlægsfonden er som en offentlig selvejende institu-

tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af

lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-

nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-

ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-

kende Lokale og Anlægsfondens vedtægter. Den specifikke

bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke

videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i

stk. 1,

at Kulturministeriet fremadrettet forde-

ler et fast beløb på 83,8 mio. kr., til Lokale og Anlægsfon-

den. Beløbet svarer til det beløb, som Lokale og Anlægsfon-

den modtog i 2016 (83,5 mio. kr.) fremskrevet med forbru-

gerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-

prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Be-

løbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.

For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til an-

læg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden kan

bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder,

biografer, kulturhuse, udstillingssteder, museer m.v. Lokale

og Anlægsfonden skal fortsat koncentrere sin indsats om

områderne idrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, fri-

luftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte

deler faciliteter. Fonden kan som hidtil støtte eliteidrætsan-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

læg, så som opvisningsanlæg. Der er ikke tiltænkt nogen

ændring i fondens prioritering.

Midlerne fordeles af Lokale og Anlægsfonden. Lokale og

Anlægsfonden kan endvidere anvende en del af midlerne til

drift af organisationen. Der indgås en aftale mellem Lokale

og Anlægsfonden og Kulturministeriet om, hvilke indsatom-

råder Lokale og Anlægsfonden særligt skal varetage for at

sikre de kultupolitiske målsætninger. Lokale og Anlægsfon-

den aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der

er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at videreføre bestyrelsens sammensæt-

ning, således at den fortsat består af 7 medlemmer, der be-

skikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer

til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. DIF, DGI og

Dansk Firmaidrætsforbund udpeger hvert 1 medlem med vi-

den om idræt. Den samlede bestyrelse beskikkes af kultur-

ministeren under iagttagelse af reglerne om ligestilling i of-

fentlige bestyrelser. Bestyrelsen skal samlet repræsentere

kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byg-

geri/arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, poli-

tik, jura og økonomi. Med tilgængelighed menes viden om

adgangsforhold og brugervenlighed for personer med handi-

cap og lignende. Med bestyrelsens sammensætning sikres

det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at un-

derstøtte Lokale og Anlægsfonden i de opgaver, som institu-

tionen skal varetage.

Med bestemmelsen i

stk. 3, 1. pkt.

foreslås det, at bestyrel-

sesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at

genbeskikkelse kan finde sted én gang. Der er ikke tiltænkt

nogen ændring i bestyrelsens sammensætning. Der er såle-

des ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrel-

sesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for gen-

beskikkelse.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at hvis et medlem udtræder af

bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foreta-

ges der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del

af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som

den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmed-

lem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsespe-

rioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisatio-

nerne, der udtræder, indstiller den relevante organisation et

nyt medlem til posten. Det vil sige, at hvis det udtrædende

bestyrelsesmedlem er udpeget af DIF, indstiller DIF et nyt

medlem til posten.

Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institu-

tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningslo-

ven og lov om offentlighed i forvaltningen. Lokale og An-

lægsfonden er endvidere at betragte som en myndighed i li-

gestillingslovens forstand.

Til § 12

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Sport Event

Denmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 7 og § 3 a, stk. 8, i den

gældende lov. Sport Event Denmark modtager i medfør her-

af en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kultur-

ministeriet fordeler.

Sport Event Denmark har hidtil haft specifik hjemmel i ud-

lodningslovens § 3 a, stk. 16, til at udøve indtægtsdækket

virksomhed. Sport Event Denmark er imidlertid en offentlig

selvejende institution, der ikke er omfattet af budgetvejled-

ningens krav om indtægtsdækket virksomhed. Sport Event

Denmark kan således udøve indtægtsdækket virksomhed

uden selvstændig hjemmel i udlodningsloven. Bestemmel-

sen herom er derfor ikke videreført i dette lovforslag.

Det har ligeledes hidtil været præciseret i loven, at Kultur-

ministeriet godkender vedtægterne for Sport Event Den-

mark. Sport Event Denmark er som en offentlig selvejende

institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, om-

fattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra

Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal

godkende Sport Event Denmarks vedtægter. Den specifikke

bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke

videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i

stk. 1,

at Kulturministeriet fremadrettet forde-

ler et fast beløb på 24,2 mio. kr., til Sport Event Denmark.

Beløbet svarer til det beløb, som Sport Event Denmark mod-

tog i 2016 (23,2) korrigeret for bevillingsændringer i hen-

hold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014

og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet

reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det

første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med

forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-

mærkningerne til § 25.

Sport Event Denmark har til formål at tiltrække større inter-

nationale idrætsbegivenheder til Danmark, herunder større

internationale breddeidrætsbegivenheder.

Det følger af bestemmelsen, at midlerne fordeles af Sport

Event Denmark. Sport Event Denmark kan endvidere an-

vende en del af midlerne til drift af organisationen. Som hid-

til indgås der aftale mellem Sport Event Denmark og Kul-

turministeriet om, hvilke indsatområder Sport Event Den-

mark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske mål-

sætninger. Sport Event Denmark aflægger årligt rapport her-

om til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring

i ordningen.

Sammensætningen af Sport Event Denmarks bestyrelse er

beskrevet i § 3 a, stk. 15, i den gældende lov. Det følger her-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

af at bestyrelsen består af 6 medlemmer, der samlet skal re-

præsentere kompetencer indenfor nærmere definerede områ-

der. Bestemmelsen fastsætter at 4 medlemmer til bestyrelsen

udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af DIF. Det

medlem, som DIF udpeger, skal have viden om eliteidræt. 1

medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og Dansk Fir-

maidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden

om bredde- og motionsidræt. Det følger endvidere, at hvis

de tre organisationer ikke kan blive enige om at udpege et

medlem, udpeger de hver en kandidat og kulturministeren

beslutter, hvilken kandidat, der udpeges til bestyrelsen. Ud-

over kravene til bestyrelsens kompetencer er der ligeledes

fastsat bestemmelser om, at der det medlem, som DIF, DGI

og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger i fællesskab ikke må

være ansat i eller medlem af bestyrelsen i specifikke organi-

sationer og institutioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at videreføre bestyrelsens sammensæt-

ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der be-

skikkes af kulturministeren. Bestyrelsen skal som hidtil

samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, afhol-

delse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, eli-

tidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Udpegningen til

bestyrelsen sker på følgende måde: 4 medlemmer til besty-

relsen udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af

DIF. Det medlem, som DIF udpeger, skal have viden om

eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og

Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal

have viden om bredde- og motionsidræt. Med bestyrelsens

sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt

omfang er i stand til at understøtte Sport Event Denmark i

de opgaver, som institutionen skal varetage.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis DIF, DGI og Dansk Firmai-

drætsforbund ikke kan blive enige om at udpege et fælles

medlem til bestyrelsen, indstiller organisationerne hver en

kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter,

hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Sport Event

Denmark. Bestemmelsen skal sikres, at der kan udpeges et

medlem til bestyrelsen også i de tilfælde, hvor der ikke kan

opnås enighed. På den måde sikres det at bestyrelsen er

funktionsdygtig.

Det foreslås i

stk. 4,

at de bestyrelsesmedlemmer, som DIF,

DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen

for Sport Event Denmark, ikke må være medlem i bestyrel-

serne af DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Team

Danmark eller være ansat i en af disse organisationer. Be-

stemmelsen skal minimere risikoen for interessekonflikter

og sikre bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af de på-

gældende organisationer og institutioner.

Med bestemmelsen i

stk. 5, 1. pkt.

foreslås det, at bestyrel-

sesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at

genbeskikkelse kan finde sted én gang.

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammen-

sætning. Der er således ikke tiltænkt nogen ændring i de ek-

sisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og

mulighed for genbeskikkelse.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at hvis et medlem udtræder af

bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foreta-

ges der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del

af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som

den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmed-

lem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsespe-

rioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisatio-

nerne, der udtræder, indstiller disse et nyt medlem til posten

efter proceduren i stk. 3.

Sport Event Denmark er en offentlig selvejende institution,

og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og

lov om offentlighed i forvaltningen. Sport Event Denmark

er endvidere at betragte som en offentlig myndighed i lige-

stillingslovens forstand.

Til § 13

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Idrættens

Analyseinstitut er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 8, og § 3 a, stk. 9,

i den gældende lov. Idrættens Analyseinstitut modtager i

medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,

som Kulturministeriet fordeler. Det følger af § 3 a, stk. 17,

at midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Bestyrel-

sen for Idrættens Analyseinstitut består af 6 medlemmer, der

samlet skal repræsentere kompetencer inden for ledelse,

dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed,

idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.

Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet

godkender vedtægterne for Idrættens Analyseinstitut. Idræt-

tens Analyseinstitut er som en offentlig selvejende institu-

tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af

lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-

nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-

ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-

kende Idrættens Analyseinstituts vedtægter. Den specifikke

bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke

videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i

stk. 1,

at Kulturministeriet fremadrettet forde-

ler et fast beløb på 9,8 mio. kr., til Idrættens Analyseinstitut.

Beløbet svarer til det beløb, som Idrættens Analyseinstitut

modtog i 2016 (8,8 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændrin-

ger i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6.

maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til

2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-

niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter

årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-

ses til bemærkningerne til § 25.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I det foreslåede beløb er der taget højde for de ændringer i

bevillingen til Idrættens Analyseinstitut, der følger af den

politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftalepar-

terne har ønsket at videreføre i forbindelse med den nye ud-

lodningsmodel. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 modta-

ger Idrættens Analyseinstitut årligt 2 mio. kr. med henblik

på at permanentgøre indsatsen på folkeoplysningsområdet.

Idrættens Analyseinstitut har til formål at skabe overblik

over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og inter-

nationalt, at analysere konsekvenser af og perspektiver ved

politiske initiativer i forhold til idræt og folkeoplysning, at

initiere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til

folkeoplysning og dansk og international idrætspolitik, at af-

holde den internationale Play the Game-konference for en

dansk og international målgruppe af mediefolk, forskere og

idrætsledere med passende mellemrum og at udvikle og dri-

ve et Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig ana-

lyse- og formidlingsprofil.

Midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Som hidtil

indgås der aftale mellem Idrættens Analyseinstitut og Kul-

turministeriet om, hvilke indsatområder Idrættens Analyse-

institut særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske

målsætninger. Idrættens Analyseinstitut aflægger årligt rap-

port herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen

ændring i ordningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at videreføre bestyrelsens sammensæt-

ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der alle

beskikkes og udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen i

Idrættens Analyseinstitut skal samlet repræsentere kompe-

tencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik,

medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet

og økonomi. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at

bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøt-

te Idrættens Analyseinstitut i de opgaver, som institutionen

skal varetage.

Bestyrelsesmedlemmer beskikkes i medfør af

stk. 3

for en 4-

årig periode og genbeskikkelse kan finde sted én gang. Hvis

et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin be-

skikkelsesperiode, foretages der beskikkelse af et nyt med-

lem for den resterende del af perioden, således at en rester-

ende del af perioden betragtes som den første beskikkelses-

periode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af læng-

den af beskikkelsesperioden. Der er ikke tiltænkt nogen æn-

dring i bestyrelsens sammensætning og dermed videreføres

den overgangsordning, der blev indført ved den senest æn-

dring af den gældende lov. Efter den ordning udgør beskik-

kelsesperioden 2 år for 3 af bestyrelsesmedlemmerne. Med

en videreførelse af overgangsordningen er målet, at det fort-

sat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlemmer til be-

styrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de eksister-

ende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulig-

hed for genbeskikkelse.

Idrættens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institu-

tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningslo-

ven og lov om offentlighed i forvaltningen. Idrættens Analy-

seinstitut er endvidere at betragte som en offentlig myndig-

hed i ligestillingslovens forstand.

Til § 14

Handicapidrættens Videnscenter har for så vidt angår orga-

nisationens idrætsrelaterede aktiviteter hidtil været støttet på

Kulturministeriets idrætsaktstykke, men som følge af den

politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel foreslås

det at sikre Handicapidrættens Videnscenter et fast årligt be-

løb i driftstilskud. Det foreslås derfor, at Handicapidrættens

Videnscenter fremadrettet skal være en af Kulturministeriets

faste udlodningsmodtager i gruppe 2.

Det foreslås i bestemmelsen, at Kulturministeriet fordeler

1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som drifts-

tilskud.

Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (1,6 mio.

kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet

reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det

første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med

forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-

mærkningerne til § 25.

Beløbet ydes som driftstilskud til Handicapidrættens Vi-

denscenter.

Til § 15

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til andre

idrætsformål, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 9, og § 3 a, stk. 10,

i den gældende lov. Der fordeles i medfør heraf en procentu-

el andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet for-

deler, til andre idrætsformål. En andel heraf anvendes til

driftsstøtte til mindre organisationer på idrætsområdet samt

til internationale bidrag til eksempelvis Det internationale

agentur for antidoping (WADA) og mellemstatslige organi-

sationer.

Det foreslås, at der fremadrettet afsættes et fast beløb til

driftstilskud til de mindre organisationer på idrætsområdet

samt til de internationale bidrag. Det sikres ved, at puljen,

der anvendes til disse formål, fremadrettet placeres i gruppe

Det foreslås i

1. pkt.,

at Kulturministeriet fordeler 2,5 mio.

kr. til visse idrætsformål. Beløbet svarer til niveauet i udlod-

ningsåret 2016 (2,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-

indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-

set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere

herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Midlerne anvendes bl.a. til driftsstøtte til International Sport

and Culture Association (ISCA), Det internationale agentur

for antidoping (WADA), Europarådets arbejde på idrætsom-

rådet, dansk deltagelse i International Anti-Doping Arrange-

ment (IADA) og udviklingsprojekter.

Midlerne anvendes endvidere til driftsstøtte til Dansk Brev-

duesport og Dansk Hundevæddeløb samt til uddeling af

Kulturministeriets priser på idrætsområdet.

Det foreslås i

2. pkt.,

at midlerne fordeles af kulturministe-

ren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Dette er videreførelse af den hidtidige praksis. Forslaget har

til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturmini-

sterens fordeling af midlerne.

Til § 16

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til kulturelle

formål er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov. Der

fordeles i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-

ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler, til kulturelle

formål.

Det foreslås i

1. pkt.,

at Kulturministeriet fordeler 263,9

mio. kr. til kulturelle formål.

Beløbet svarer til beløbet, der blev fordelt til samme formål

i udlodningsåret 2016 (263,1 mio. kr.) fremskrevet med for-

brugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbru-

gerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår.

Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.

For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministe-

ren til konkrete formål. Støtten er tidligere fordelt til projek-

ter inden for eksempelvis litteratur, musik, kulturstatistik og

kultur for børn og unge. En del af støtten er endvidere for-

delt som driftsstøtte til eksempelvis teatre og organisationer

som understøtter amatørkultur. Herudover afsættes midler til

et antal underpuljer, hvor midlerne løbende kan fordeles af

kulturministeren med bistand fra fagkyndige på de forskelli-

ge kulturområder. Eksempler herpå er en pulje til folkeop-

lysning og folkehøjskoler og puljer, der fordeles af Statens

Kunstfond.

Det foreslås i

pkt. 2,

at midlerne fordeles af kulturministeren

med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med

kulturministerens fordeling af midlerne.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse er ny. Hestevæddeløbssporten

har siden 2014 været støttet på Kulturministeriets idrætsakt-

stykke.

I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017

om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om

Danske Spil A/S vedtaget. Som følge af den lov vil heste-

væddeløbssporten fremadrettet modtage et særligt bidrag,

der har til formål at give sporten et øget incitament til at ar-

rangere de former for hestevæddeløb, som vil være interes-

sant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Bidraget på-

lægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af hestevæd-

demål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske baner

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring

af udlodningsmodellen og som følge af, at støtten til heste-

væddeløbssporten omlægges, skal hestevæddeløbssporten i

en overgangsperiode sikres et fast årligt beløb til driftsstøtte,

hvorefter støtten udfases. I lyset af, at den omlagte støtte til

hestevæddeløbssporten indebærer elementer af statsstøtte og

derfor skal notificeres af Europa-Kommissionen gøres støt-

ten til hestevæddeløbssporten, herunder såvel overgangsor-

dingen som udfasningen, til en del af lovforslaget.

Den støtte, som hestevæddeløbssporten modtager fra udlod-

ningsmidlerne har hidtil været administreret af Hestevædde-

løbssportens Finansieringsfond, der er en offentlig selvejen-

de institution under Kulturministeriet. Der lægges med for-

slaget op til at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten, så

aktørerne indenfor sporten fremadrettet selv administrerer

midlerne. Det indebærer at Hestevæddeløbssportens Finan-

sieringsfond nedlægges.

Det foreslås i

stk. 1,

at Kulturministeriet fordeler 75,3 mio.

kr. til hestevæddeløbssporten. Beløbet svarer til beløbet, der

blev afsat til samme formål i 2016 (75,0 mio. kr.), fremskre-

vet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres

med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første ud-

lodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbruger-

prisindekset. For nærmere herom henvises til bemærknin-

gerne til § 25.

Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten den

fornødne finansiering i den overgangsperiode, hvor sporten

fortsat får støtte fra udlodningsmidlerne. Det er vurderet, at

sporten skal sikres det faste beløb for bedst muligt at kunne

forberede sig på den nye ordning.

Det foreslås i

stk. 2,

at midlerne til hestevæddeløbssporten

ikke påvirkes af størrelsen på udlodningsbeløbet.

Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes dermed ikke af

en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Hestevæddeløbssporten sikres dermed et fast beløb årligt

uafhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to

spilselskaber. Midler fra gruppe 1 flyttes til gruppe 2, hvis

der måtte opstå en situation, hvor der ikke er tilstrækkelige

midler i gruppe 2 til, at hestevæddeløbssporten kan sikres

det faste beløb. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 reduce-

res herefter forholdsmæssigt i forhold til den enkelte modta-

gers andel af de samlede midler til gruppe 1.

Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten fuld-

stændig budgetsikkerhed i overgangsperioden, med henblik

på at give hestevæddeløbssporten de bedste forudsætninger

for at kunne forberede sporten til overgangen til den nye

støtteordning.

Det foreslås i

stk. 3,

at kulturministeren fordeler beløbet, jf.

stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres

beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter

lovens ikrafttræden.

Støtten til hestevæddeløbssporten gennem udlodningsmid-

lerne skal udfases. Det foreslås derfor, at fordelingen af

midler til hestevæddeløbssporten fastholdes i fem år efter lo-

vens ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at når de fem år er

forløbet, skal støtten udfases over fire år, således at midlerne

til hestevæddeløbssporten nedskrives med 20 pct. om året

fra det niveau midlerne lå på det femte udlodningsår efter

lovens ikrafttræden. De midler, der frigives i forbindelse

med udfasningen af støtten til hestevæddeløbssporten forbli-

ver i udlodningsmodellen og fordeles efter de principper,

der følger af lovforslagets § 3.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren senest fem år efter

lovens ikrafttræden fastsætter den fremtidige støtte til bred-

deidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.

Forslaget indebærer, at kulturministeren fastsætter et beløb,

der skal gå til breddeidræt inden for hestevæddeløbssporten,

senest når der er forløbet fem år efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at sikre, at der

i forbindelse med udfasningen af midlerne til hestevædde-

løbssporten tages stilling til, hvor stort et beløb, der fremad-

rettet skal fordeles til breddeidrætten indenfor sporten. For-

slaget er udtryk for, at overgangsordningen alene er møntet

på den støtte, der i dag sker til hestevæddeløbssporten som

helhed. Med forslaget sikre det, at breddeidrætsdelen af he-

stevæddeløbssporten fortsat bliver støttet gennem udlod-

ningsmidlerne.

Det foreslås i

stk. 5,

at kulturministeren kan fastsætte regler

om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmel-

ser om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmid-

lernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forde-

lingen af midlerne til hestevæddeløbssporten. Baggrunden

herfor er et ønske om at forenkle støtten til hestevæddeløbs-

sporten, så sportens aktører selv administrerer midlerne.

Dette indebærer at Hestevæddeløbssportens Finansierings-

fond nedlægges.

Som konsekvens af, at Hestevæddeløbssportens Finansie-

ringsfond nedlægges, er det fremadrettet hestevæddeløbs-

sportens aktører, der modtager midlerne direkte. Aktørerne

har til hensigt at udvikle en ny struktur, til brug for den

fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne. Det foreslås på

den baggrund, at kulturministeren fastsætter nærmere regler

om fordelingen, herunder til hvem fordelinger sker, og til

hvilke formål midlerne kan anvendes. Kulturministeren fast-

sætter endvidere regler om regnskab og tilsyn. Det forudsæt-

tes, at den nye struktur er med til at sikre, at de midler, som

hestevæddeløbssporten får tildelt fra udlodningsmidlerne,

holdes adskilt fra det særlige bidrag, som sporten modtager i

forbindelse med liberaliseringen af spil på hestevæddeløb.

Bemyndigelsen til, at kulturministeren kan fastsætte nærme-

re regler om fordelingen af midlerne til sporten, er med til at

sikre en fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige æn-

dringer i strukturen indenfor hestevæddeløbssporten.

Til § 18

Det foreslås i bestemmelsen, at midlerne til gruppe 3 forde-

les årligt på følgende måde:

1) 12,10 pct. til Kulturministeriet,

2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet,

3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet,

4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet,

5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet,

6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fordelingsnøglen er fastsat i den politiske stemmeaftale om

ændring af udlodningsmodellen, og er udtryk for aftalepar-

ternes ønske om at øge den andel af midler, som Miljø- og

Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe

3. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 for nærmere herom.

Lovforslagets § 18 fastsætter den fordeling, der sker til mod-

tagerne i gruppe 3. I gruppen sker der ikke fordeling af faste

beløb, idet gruppen modtager den resterende del af udlod-

ningsbeløbet efter, at der er sket fordeling af udlodnings-

midler til modtagerne omfattet af gruppe 1 og gruppe 2, jf.

kapitel 2 og kapitel 3.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det resterende udlodningsbeløb tilfalder modtagerne i grup-

pe 3 og fordeles efter den foreslåede fordelingsnøgle.

Til § 19

I medfør af § 3, stk. 3, i den gældende lov, fordeles 0,59 pct.

af Kulturministeriets samlede midler til andre almennyttige

formål. Herudover følger det af § 3 a, stk. 18, i den gælden-

de lov, at en andel af Kulturministeriets midler anvendes til

idrætspolitiske formål.

Midlerne, der anvendes til at støtte idrætspolitiske formål,

har bl.a. været anvendt til idrætspolitiske initiativer og initi-

ativer, der understøtter idrættens integritet.

Med forslaget sikres det, at der også fremadrettet tildeles

midler til andre almennyttige formål idrætspolitiske formål.

Eftersom midlerne anvendes til konkrete formål og projek-

ter, og ikke fordeles som driftstilskud foreslås det dog, at der

sikres en fast andel af midlerne i gruppe 3 til de pågældende

formål.

I medfør af § 18 modtager Kulturministeriet 12,1 pct. af de

udlodningsmidler, der tilfalder gruppe 3. Det forslås, at der

fastsættes en nøgle for fordelingen af Kulturministeriets

midler, således at en fast andel af midlerne fordeles til

idrætspolitiske formål, og en fast andel fordeles til andre al-

mennyttige formål. Fordelingsnøglen i forslaget er fastsat på

baggrund af fordelingen i 2016.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at 54 pct. af Kulturministeriets

midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til øvrige idræts-

formål.

Øvrige idrætsformål omfatter idrætspolitiske initiativer, ini-

tiativer, der fremmer integritet i idrætten, samt omstillings-

midler til udmøntning jf. den politiske stemmeaftale om

idræt af 6. maj 2014.

Eksempler på idrætspolitiske initiativer, der tidligere har

været støttet af midlerne er breddeidrætskommuneinitiativet,

en analyse af idrættens struktur og økonomi samt en kam-

pagne mod matchfixing.

Eksempler på initiativer, der har været støttet med henblik

på at fremme integritet i idrætten er evaluering af motions-

dopingindsatsen, Anti Doping Danmarks etablering af en fit-

nessdatabase til understøttelse af den sundhedsfremmende

indsats og Anti Doping Danmarks forebyggelsesindsats på

ungdomsuddannelserne.

Omstillingsmidlerne til udmøntning er midler, der blev frigi-

vet som følge af omfordelingen af udlodningsmidlerne i

medfør af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014.

Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-

dellen fra januar 2017 viderefører omstillingsmidler til ud-

møntning, som er indarbejdet i de foreslåede beløb. Der vil

således også som udgangspunkt fremadrettet være omstil-

lingsmidler til udmøntning. Midlerne fordeles af parterne

bag den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at 46 pct. af Kulturministeriets

midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til andre almen-

nyttige formål.

Midlerne fordeles til konkrete formål, og er tidligere fordelt

som projektstøtte til eksempelvis humanitære og mellemfol-

kelige foreninger, dyreværnsforeninger og foreninger som

støtter tidligere modstandsfolk og krigsveteraner.

Det følger af forslaget til bestemmelsen i

stk. 2,

at midlerne i

stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af Fol-

ketingets Finansudvalg. Forslaget har til hensigt at sikre par-

lamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af mid-

lerne. Godkendelsen fra Folketingets Finansudvalg gælder

for fordelingen af midlerne til idrætspolitiske formål og

midlerne til andre almennyttige formål.

Det foreslås i

stk. 3,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyt-

tige formål, jf. stk. 1, nr. 2.

Med forslaget bemyndiges kulturministeren til at fastsætte

nærmere retningslinjer, herunder ansøgnings- og fordelings-

kriterier, for fordelingen af midlerne til andre almennyttige

formål. Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at puljen til disse

formål forventes at blive mindre, som følge af den nye ud-

lodningsmodel. Det kan derfor blive nødvendigt at justere

ansøgnings- og fordelingskriterierne for midlerne. Bemyndi-

gelsen forventes at blive udnyttet i første udlodningsår efter

lovens ikrafttrædelse forud for den første fordeling af puljen

efter den nye model.

Til § 20

I medfør af § 5 i den gældende lov anvendes Miljø- og Fø-

devareministeriets midler, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i samme lov,

til støtte af friluftslivet.

Med bestemmelsen i

stk. 1

forslås det, at Miljø- og Fødeva-

reministeriets andel af midler i gruppe 3 anvendes til pro-

jekttilskud til friluftsinitiativer, der forbedrer mulighederne

for befolkningens alsidige friluftsliv og naturforståelse. Ini-

tiativerne kan fx have til formål at fremme vilkår for nye

målgrupper, udvikle nye muligheder for friluftsliv, fremme

og udvikle naturformidling herunder naturvejledning eller

dokumentere effekten af friluftslivet. Dette er en viderefø-

relse af anvendelsesområdet fra den gældende lov, hvor det

af bemærkningerne fremgår, at Miljøministeriets pulje skal

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

anvendes til fremme af friluftslivets muligheder og til støtte

af initiativer, som forbedrer mulighederne for et alsidigt, ak-

tivt friluftsliv for hele befolkningen.

Miljø og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 ud-

gør 45 % af de midler, der tilfalder gruppen.

Projektmidlerne fordeles som hidtil årligt af Friluftsrådet

uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finans-

udvalget.

Midlerne fordeles af Friluftrådet til projekter på baggrund af

en konkret vurdering af de foreliggende ansøgninger, og kan

gives til såvel enkeltpersoner som juridiske personer, herun-

der offentlige myndigheder. Endeligt tilskud ydes normalt

først, når projektet er gennemført.

Projekttilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Fri-

luftsrådet. I henhold til ”Vejledning om effektiv tilskudsfor-

valtning” af marts 2016 skal kriterierne som minimum un-

derstøtte gennemsigtigheden og åbenhed om formål, og de

skal opstilles så det i forbindelse med de konkrete ansøgnin-

ger kan afgøres, om de fastlagte kriterier er opfyldt eller ej.

Endvidere skal de opstillede kriterier være så operationelle,

at det kan dokumenteres over for tilskudsansøgeren, på hvil-

ket grundlag prioriteringen er foretaget. Miljø- og Fødevare-

ministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til enhver

tid gældende kriterier.

Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-

syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af projekttil-

skud, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslin-

jer for Friluftsrådets administration i forbindelse med tilde-

lingen af tilskud. Endvidere udarbejder ministeriet revisi-

onsinstrukser til brug for Friluftsrådets revision af tildelin-

gerne.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at Friluftsrådet som

hidtil har mulighed for at søge projektmidler til egne friluft-

sprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrådets for-

mål og centrale position inden for friluftslivet i Danmark

gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer eller an-

dre projekter med særlig tværgående relevans for friluftsli-

vet vil være naturligt forankret i Friluftsrådet. Den foreslåe-

de ordning vil understøtte, at større projekter af denne ka-

rakter kan iværksættes og gennemføres på den mest hen-

sigtsmæssige måde. Ved behandling af ansøgning fra Fri-

luftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke alene

opfylder de ovenstående tildelingskriterier jf. bemærknin-

gerne til stk. 1, men tillige har særlig udviklingsperspektiv

eller oplysningsmæssig relevant på friluftsområdet.

Det foreslås med

stk. 3,

at præcisere, at Friluftsrådet ved sin

administration og fordeling af projekttilskud er omfattet af

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet ved sin admini-

stration og fordeling af projekttilskud er omfattet af de til

enhver tid gældende regler og vejledninger om tilskudsfor-

valtning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende

retstilstand.

Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-

linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbin-

delse med administrationen af projektmidlerne, fx løn, hus-

leje og IT jf. § 27, stk. 2.

Til § 21

I medfør af den gældende lov § 2, stk. 1, nr. 2, modtager

Undervisningsministeriet 1,61 pct. af de samlede udlod-

ningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den gældende

lovs § 4 a, 1. pkt., til undervisningsformål.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 1,

at Undervisningsmi-

nisteriets midler, jf. lovforslagets § 18, nr. 3, anvendes til

undervisningsformål.

Efter den nye udlodningsmodel udgør Undervisningsmini-

steriets midler 20,07 % af de midler, der tilfalder gruppe 3,

jf. lovforslagets § 18, nr. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, 2. pkt., i lov om

udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæd-

deløb fordeles midlerne af undervisningsministeren med

godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 2,

at midlerne fordeles

af undervisningsministeren med godkendelse fra Folketin-

gets Finansudvalg. Dette kan ske ved, at Finansudvalget

godkender de overordnede temaer, midlerne skal prioriteres

efter, herunder den afsatte ramme til hvert af de pågældende

temaer. Efter Finansudvalgets tilslutning fordeles midlerne

til projekter efter ansøgning. Der vil med det foranstående

være tale om ændring af nuværende praksis, idet Finansud-

valget fremover giver tilslutning til de overordnede temaer

og rammer for midlerne, men ikke de enkelte projekttilskud.

Udmøntningen kan ske efter en anden fordelingsmodel end

ansøgningspulje, såfremt et væsentligt fald i Undervisnings-

ministeriets udlodningsbeløb tilsiger dette, da en ansøg-

ningspulje med krav om åbent opslag vil kunne vise sig

uforholdsmæssigt administrativt tung i dette tilfælde. For-

målet med tilskud fra midlerne er at støtte aktiviteter og nye

tiltag, herunder udvikling af nye undervisningsmidler, inden

for undervisningsområdet gennem tilskud.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren efter op-

nåelse af Finansudvalgets godkendelse kan henlægge befø-

jelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler til

en anden offentlig myndighed eller institution inden for un-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

dervisningsområdet. Midlerne vil fortsat skulle anvendes til

undervisningsformål. Undervisningsministeren vil fortsat år-

ligt forud for fordelingen af udlodningsmidlerne forelægge

et aktstykke om rammerne for fordelingen.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om udlodning

af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb i for-

hold til henlæggelse af beføjelse om fordeling af udlod-

ningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller institu-

tion.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

der er ny, kan un-

dervisningsministeren, i de tilfælde hvor undervisningsmini-

steren henlægger beføjelser efter stk. 1, fastsætte regler for

den offentlige myndigheds eller institutions fordeling af ud-

lodningsmidlerne. Der vil være tale om regler om den of-

fentlige myndigheds eller institutions administration og

fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger, udbetaling

og tilsyn forbundet hermed. Ved henlæggelse til en anden

offentlig myndighed, der er under undervisningsministerens

instruks, er dette en option. Ved henlæggelse til en anden of-

fentlig myndighed uden for undervisningsministerens in-

struks eller til en anden offentlig institution skal undervis-

ningsministeren fastsætte regler for den offentlige myndig-

heds eller institutions administration og fordeling af midler-

ne. Tilsynet hermed vil skulle varetages af Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet. Der findes ikke særskilte bestemmel-

ser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og

hundevæddeløb i forhold til afskæring af klage, hvor under-

visningsministeren har henlagt beføjelse om fordeling af ud-

lodningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller in-

stitution.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

der er ny, regule-

res de tilfælde, hvor afgørelser, der træffes af den offentlige

myndighed eller institution, der har fået henlagt beføjelsen,

eller efter bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under

Undervisningsministeriet, hvorefter klage herover ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-

gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe den foreslåede ny lov

om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri i overens-

stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Undervis-

ningsministeriets område.

Til § 22

Der er i dag hjemmel i udlodningslovens § 6, til at der ydes

tilskud fra ansøgningspuljen til særlige sociale formål.

Det foreslås i

stk. 1,

at Børne- og Socialministeriets midler

efter forslagets § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje

til særlige sociale formål.

Formålet med ansøgningspuljen er at yde tilskud til særlige

sociale formål. Den samlede sociale indsats i samfundet

styrkes gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde ved at

støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats

og forebygger og afhjælper sociale problemer. Dette nås ved

at støtte projekter, der er målrettet mennesker med sociale

problemstillinger eller i en svær livssituation. Det er en be-

tingelse, at ansøger er en frivillig organisation, forening eller

lign. med et socialt formål. Dette svarer til praksis i dag.

Ansøgningspuljen har hidtil haft et bredt formål, og støtten

har været tildelt til forskelligartede initiativer inden for seks

projektkategorier. Ansøgningspuljen har som følge af det

brede formål og den mangeårige eksistens været opfattet

som et grundelement i finansieringen af aktiviteter i frivilli-

ge sociale foreninger mv. Som følge af betydelig forøget

usikkerhed om omfanget af midler til ansøgningspuljen æn-

dres udmøntningen af ansøgningspuljen, således at ansøg-

ningspuljen fremadrettet vil være tematiseret og rettet mod

organisationer og foreninger, der enten er landsdækkende el-

ler har et landsdækkende sigte/dækker et større geografisk

område.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 22,

stk. 3 nedenfor.

Efter praksis i dag er bemyndigelsen delegeret til Socialsty-

relsen i henhold til cirkulære om delegation af børne- og so-

cialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud

fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser

i finansloven, nr. 10372 af 8. december 2016. Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at børne- og socialministeren kan henlægge

administrationen af ansøgningspuljen til særlige sociale for-

mål, herunder beføjelserne, til Socialstyrelsen.

Det indebærer, at administration og udmøntning af udlod-

ningsmidlerne, jf. forslagets § 18, nr. 4 og § 22 stk. 1, vare-

tages af Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administratio-

nen og udmøntningen af udlodningsmidlerne fortsat skal va-

retages af Socialstyrelsen efter lovens ikrafttrædelse. Efter

lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirku-

lære.

Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og

Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen,

med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Bør-

ne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i fi-

nanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klage-

adgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar

2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens til-

skudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det

foreslås derfor i

stk. 2, 2. pkt.,

at såfremt administrationen af

udlodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørel-

ser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har

til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med

den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret

for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-

steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over

afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet

myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-

ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt

at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud

mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-

og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så

vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet

omfattet af finanslovens § 15.

Det foreslås i

stk. 3,

at børne- og socialministeren bemyndi-

ges til at fastsætte regler for fordelingen af midlerne, herun-

der om tildelingskriterier, administration af ansøgningspul-

jen og regnskabsaflæggelse mv.

Det indebærer, at ansøgningspuljen til særlige sociale formål

udmøntes via bekendtgørelse for at bidrage til hensigtsmæs-

sig ensartet praksis på Børne- og Socialministeriets ressort-

område samt styrkelse af retssikkerheden og øget transpa-

rens på puljeområdet.

Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier og an-

dre regler m.v. skal varetages af Socialstyrelsen efter lovens

ikrafttrædelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om en mere åben

og systematisk høringsproces. Den hidtidige praksis for an-

søgningspuljen til særlige sociale formål er, at der sker ud-

møntning via vejledning ”efter indstilling fra Frivilligrådet”.

I praksis har dette betydet, at vejledningen blev sendt til en

intern høring hos Frivilligrådet forud for udstedelse af vej-

ledningen og udmeldingen af udlodningspuljen. En over-

gang til udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse indebæ-

rer, at alle, dvs. både Frivilligrådet og andre interessenter,

har adgang til den åbne høringsproces.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til fastlæggelse af

regler om, at særlige sociale formål defineres ud fra de sær-

lige behov og tendenser, der gør sig gældende på det frivilli-

ge sociale område i den periode, hvor ansøgningspuljen ud-

møntes. Der kan også fastsættes regler om temaer for puljen,

afhængigt af størrelsen af ansøgningspuljen, årlig udmelding

af ansøgningspuljen til særlige sociale formål, vurderingen

af indkomne projektansøgninger til ansøgningspuljen og den

endelige beslutning om udmøntningen. Der kan ligeledes

fastsættes regler om administration af ansøgningspuljen,

herunder at der kan ydes projekttilskud fra denne ansøg-

ningspulje, at der ikke kan ydes tilskud til kommercielle ak-

tiviteter og at der alene kan ydes tilskud til enkeltstående ak-

tiviteter i udlandet.

Til § 23

Sundheds- og Ældreministeriets pulje til projekter ved syg-

domsbekæmpende organisationer er i dag omfattet af den

gældende udlodningslovs § 7.

Det foreslås i

stk. 1,

at Sundheds- og Ældreministeriets mid-

ler efter forslagets § 18, nr. 5 fordeles til sygdomsbekæm-

pende organisationer til konkrete formål.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den eksi-

sterende ordning og indebærer, at midlerne anvendes til

konkrete formål. Eksempler herpå kunne være mindre pro-

jekter eller aktiviteter, herunder forskning, oplysning og pa-

tientstøtte.

Det foreslås i

stk. 2,

at Sundhedsministeren fordeler midler-

ne til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete for-

mål efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten

og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret.

Forslaget er en videreførelse af den eksisterende ordning og

har til hensigt at sikre, at der politisk opbakning til arten og

størrelsen af de puljer, som ønskes etableret. Det foreslås, at

midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketin-

gets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de

puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og

regler for puljernes anvendelse.

Til § 24

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov modtager

Uddannelses- og Forskningsministeriet 0,39 pct. af de sam-

lede udlodningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den

gældende lovs § 8 til forskningsformål, og fordeles af Ud-

dannelses- og Forskningsministeren efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg.

Det foreslås i bestemmelsen, at Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forsk-

ningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen

Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og

forskningsministeren.

Uddannelses- og Forskningsministeriets midler udgør 4,86

pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.

Den foreslåede bestemmelse er justeret i forhold til den gæl-

dende bestemmelse i § 8. Bestemmelsen fastslår, at Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets midler anvendes til forsk-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen

Forskningens Døgn.

Midlerne er hidtil blevet fordelt på baggrund af åbne opslag

og ansøgning og med godkendelse af Folketingets Finansud-

valg. Som følge af den nye udlodningsmodel forventes ud-

lodningsbeløbet under Uddannelses- og Forskningsministe-

riet markant reduceret i de kommende år. Bl.a. som følge

heraf foreslås fremadrettet en mindre administrativ tung mo-

del, hvor midlerne kan anvendes uden et krav om åbent op-

slag til at støtte aktiviteter, herunder forskningsformidling, i

forbindelse med Forskningens Døgn. Dette bl.a. med hen-

blik på at fokusere anvendelsen af midlerne og for at undgå

en situation, hvor de administrative ressourcer forbundet

med en proces med åbent opslag ikke står mål med udlod-

ningsbeløbet.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfesti-

val, der finder sted hvert år, som har til formål at engagere

og bringe borgerne i kontakt med forskning og innovation.

Midlerne kan fx anvendes til at udvikle koncepter og under-

støtte aktiviteter m.v. i forbindelse med Forskningens Døgn.

Midlerne kan fortsat udbydes ved åbne opslag, men der kan

fx også afholdes udgifter til køb af konsulentydelser m.v. i

forbindelse med eksempelvis udvikling, organisering og

markedsføring. Der vil som udgangspunkt være tale om ak-

tiviteter, der ikke vil kunne opnå støtte fra offentlige forsk-

ningsfonde.

Uddannelses- og forskningsministeren vil én gang årligt gi-

ve en kort redegørelse for anvendelsen af midlerne til Ud-

dannelses- og Forskningsudvalget.

Til § 25

Det foreslås i bestemmelsen, at beløbene i §§ 4-17 reguleres

årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.

De faste beløb angivet i §§ 4-17 er alle reguleret med for-

brugerprisindekset frem til 2017. Beløbene skal årligt regu-

leres med et skøn for forbrugerprisindekset, der opgøres

med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste

udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til ud-

lodning baseres på foregående års regnskab, benyttes forbru-

gerprisindekset for regnskabsåret. Når det endelige forbru-

gerprisindeks for regnskabsåret foreligger i maj i udlod-

ningsåret i forbindelse med offentliggørelsen af Økonomi-

ske Redegørelse, maj, foretages en efterregulering. De mid-

ler, der tilfalder gruppe 3, reguleres tilsvarende i overens-

stemmelse med den gældende fordelingsnøgle.

Bestemmelsen er ny, og foreslås som konsekvens af den nye

udlodningsmodel, hvor modtagerne i gruppe 1 og i gruppe 2

skal modtage faste beløb, der årligt skal reguleres med for-

brugerprisindekset.

Med forslaget sikres det, at midlerne til de faste udlodnings-

modtagere i gruppe 1 og i gruppe 2 følger udviklingen i for-

brugerprisindekset og ikke påvirkes af inflationen.

Til § 26

Det enkelte ressortministeriums adgang til at fastsætte nær-

mere regler om regnskabsaflæggelse og revision følger af §

9 i den gældende lov.

Det foreslås i

stk. 1,

at det enkelte ressortministerium fast-

sætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og

tilsyn med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-

førelse af § 9 i den gældende lov.

I medfør af bestemmelsen skal de enkelte ressortministerier

fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revi-

sion med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24. Det

er i bestemmelsen præciseret, at de enkelte ressortministeri-

er fastsætter regler om tilsyn med hensyn til de midler, som

fordeles efter §§ 4-24.

Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-

ning af de midler, som fordeles efter §§4-24, samt at mulig-

gøre, at ressortministerierne kan føre et tilstrækkeligt for-

valtningsmæssigt tilsyn med midlerne. Som led i tilsynet

kan ministerierne til brug for Rigsrevisionen indhente yder-

ligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Det foreslås i

stk. 2,

at det enkelte ressortministerium kan

fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles

af organisationer m.v. efter denne lov.

Bestemmelsen giver de enkelte ressortministerier mulighed

for at fastsætte regler om tilsyn i de tilfælde, hvor organisa-

tioner, foreninger eller lignende i medfør af loven foretager

fordeling af de midler, som de tildeles i medfør af loven.

Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-

ning af de midler, som fordeles af andre organisationer end

ministerierne. Bestemmelsen skal endvidere give ressortmi-

nisterierne mulighed for at fastsætte regler, der gør det mu-

ligt at føre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt tilsyn med

midlerne.

Til § 27

Det følger af § 10 i den gældende lovs, at der af de beløb,

der afsættes til fordeling efter den gældende lovs § 2, kan

anvendes en del til ministeriernes administration af midler-

ne.

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der foreslås i

stk. 1,

at en andel af de beløb, der afsættes til

fordeling efter § 4, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24,

kan anvendes til ministeriernes administration af midlerne.

Forslaget er indholdsmæssigt en videreførelse af den eksi-

sterende bestemmelse i § 10 og indebærer, at ministerierne

kan afholde administrationsbeløb således, at det faktiske res-

sourcetræk dækkes. Administrationsbeløbet skal således

svare til de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Den

foreslåede bestemmelse bevirker, at ministerierne har mulig-

hed for at dække udgifter til administration af udlodnings-

midlerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at en del af de beløb, der afsættes til

fordeling efter §§ 6 og 20, kan anvendes til Friluftsrådets

administration af midlerne.

Forslaget er en kodificering af den gældende praksis om at

Friluftsrådet af udlodningsmidlerne kan få dækket admini-

strationsomkostninger i forbindelse med fordelingen af mid-

lerne. Med det foreslåede stk. 2 vil Friluftsrådet sidestilles

med ministeriernes mulighed for at få dækket administrati-

onsomkostninger.

Til § 28

Det fremgår af den gældende lovs § 12 at Danske Spil A/S

indbetaler overskud for det pågældende regnskabsår til Øko-

nomistyrelsen halvårligt hver den 30. juni og 31. december,

med endelig afregning efter regnskabet er godkendt i marts.

Der foreslås i

stk. 1

en indholdsmæssigt videreførelse heraf.

Det betyder, at Danske Spils overskud fortsat skal indbetales

a conto til Moderniseringsstyrelsen to gange årligt, mens af-

regning af det endelige overskud med fradrag af acontoind-

betalingerne finder sted i marts.

Det Danske Klasselotteri A/S’ indbetalinger er ikke beskre-

vet i den gældende udlodningslov. I praksis indbetaler Det

Danske Klasselotteri A/S udbytte til Moderniseringsstyrel-

sen én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Bestem-

melse herom bør fastsættes i loven

Det foreslås derfor i

stk. 2

at Det Danske Klasselotteri A/S

udbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen en gang årligt.

Indbetalingen sker efter regnskabsårets afslutning.

Til § 29

Det fremgår af den gældende lovs § 13 at Økonomistyrelsen

forestår viderebetalingen af de beløb, der skal udloddes til

udlodningsmodtagerne, samt eventuel efterregulering.

Der foreslås i

stk. 1

en indholdsmæssig videreførelse heraf,

således at Moderniseringsstyrelsen forestår videreudbetaling

af de beløb, der efter § 3 udloddes til de i §§ 4-24 nævnte

udlodningsmodtagere. Opgørelsen af udlodningerne kan ske

særskilt for Danske Spil og Klasselotteriet, mens videreud-

betalingen foretages samlet. Det foreslås, at Moderniserings-

styrelsen eventuelt regulerer beløbene til modtagerne efter

regnskabsårets afslutning.

Baggrunden herfor er, at Danske Spil A/S’ overskud for et

bestemt regnskabsår, først kendes endeligt i marts det efter-

følgende år. Da Moderniseringsstyrelsen udbetaler beløb til

udlodningsmodtagere før det endelige overskud er kendt,

kan der være behov for efterregulering. Virkningen af be-

stemmelsen er, at udlodningsmodtagerne eventuelt får efter-

reguleret beløb, som er udbetalt som acontobeløb i regn-

skabsåret eller primo det efterfølgende år.

Til § 30

Det følger af den gældende lovs § 2, at midler, som ressort-

ministerierne ikke anvender i de enkelte år, henlægges til

særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.

Der foreslås i

stk. 1

en indholdsmæssig videreførelse heraf,

hvormed ministerierne kan henlægge midler, der ikke er an-

vendt det enkelte år, til fonde under de pågældende ministe-

riers bestyrelse. Det betyder, at ministerierne kan overføre

midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til anvendelse i

senere finansår. Baggrunden herfor er, at ministerierne også

fremadrettet skal kunne anvende midlerne til det formål,

som de er bevilget til, selvom de ikke disponeres i udbeta-

lingsåret.

Idet midlerne, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager,

fordeles af Friluftsrådet, jf. § 6, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan

Friluftsrådet foretage henlæggelse af midler, der ikke er an-

vendt det enkelte år, til konti under Friluftsrådet, og midler-

ne skal således ikke henlægges til fonde under Miljø- og Fø-

devareministeriets bestyrelse. Dette er en kodificering af

gældende praksis.

Til § 31

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren fastsætter tidspunk-

tet for ikrafttræden af lovens § 17. Baggrunden herfor er, at

dele af støtten til hestevæddeløbssporten vurderes at udgøre

statsstøtte i traktatens forstand, og ordningen skal derfor no-

tificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før støtten

kan udbetales. Bestemmelsen er indsat i lyset af den god-

kendelsesprocedure, der skal foretages hos Europa-Kommis-

sionen. Med bestemmelsen gives kulturministeren mulighed

for at fastsætte bestemmelser om, hvornår lovens § 17 skal

træde i kraft. Det vil betyde, at hvis støtten til hestevædde-

L 45 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

løbssporten endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissio-

nen den 1. januar 2018, vil ikrafttrædelsen af § 17 om udbe-

taling af støtten til hestevæddeløbssporten blive udskudt.

De bevillinger som er afsat på idrætsaktstykket, akt. nr. 87

af 1. juni 2017 til henholdsvis Sydslesvigs danske Ung-

domsforeninger, Handicapidrættens Videnscenter og Dansk

Skoleidræt for perioden den 1. januar 2017 til 31. marts

2018 bortfalder, såfremt loven træder i kraft den 1. januar

2018. De overskydende midler overføres til puljen til visse

idrætsformål, jf. lovforslagets § 15.

Bestemmelsen i

stk. 2

fastslår, at den gældende lov om ud-

lodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevædde-

løb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr.

1528 af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræ-

den.

Bestemmelsen i

stk. 3

fastslår, at udlodninger på baggrund

af regnskabsperioden for Danske Spil, som ligger forud for

ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af den dette lov-

forslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. janu-

ar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. januar 2017 til

31. december 2017 for Danske Spil. Bestemmelsen fastslår

endvidere, at udlodninger på baggrund regnskabsperioden

for Klasselotteriet, som afsluttes i året, som ligger forud for

ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af dette lovfor-

slag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. januar

2018, vil det være regnskabsperioden 1. april 2016 til 31.

marts 2017 for Klasselotteriet. For så vidt angår efterregule-

ringen af tilskud til de omsætningsbaserede modtagere hen-

vises til bemærkningerne til § 3.

Til § 32

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, at Danske Spil A/S’ formål er at

foranstalte lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden

virksomhed i forbindelse hermed.

Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte”.

Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en

ensartet sprogbrug med lov om Danske Spil A/S og lov om

udlodning af overskud og udlodning fra lotteri. De øvrige

bestemmelser i lov om Danske Spil A/S og lov om udlod-

ning af overskud og udlodning fra lotteri anvender således i

forvejen betegnelsen ”udbyde” og ikke ”foranstalte”.

Til nr. 2.

Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte” i lo-

vens § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2.

Den foreslåede ændring skal sikre en ensartet sprogbrug

mellem Lov om Danske Spil A/S og lov om spil samt lov

om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri. De øvrige

bestemmelser i lov om spil og lov om udlodning af overskud

og udbytte fra lotteri anvender således i forvejen betegnel-

sen ”udbud” og ikke ”foranstaltning”.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre ”lov om udlodning af overskud fra lot-

teri samt heste- og hundevæddemål” til ”lov om udlodning

af overskud og udbytte fra lotteri”.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslå-

ede ændrede titel på loven. Lov om udlodning af overskud

fra lotteri samt heste- og hundevæddemål ændres til lov om

udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, idet loven ikke

længere skal modtage overskuddet fra heste- og hundevæd-

demål. Som følge heraf ændres lovens betegnelse i lov om

Danske Spil A/S

Til § 33

Det foreslås at ændre ”lov om visse spil, lotterier og vædde-

mål” til ”lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotte-

ri”.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den ændrede

titel på loven.

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-

dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.