Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Den første, der har ordet, er hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her er jo et vigtigt lovforslag, som er udmøntningen af en bred politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det er jo sådan set grundloven for fordelingen af midler til det frivillige foreningsliv, til idrætslivet og til kulturaktiviteter og en lang række andre sociale formål i Danmark. Så på den måde er det her et lovforslag, hvormed vi beslutter, hvordan vi understøtter det, der er en afgørende del af Danmark og den måde, vi fungerer på, og de rammer og vilkår, vi giver vores frivillige foreningsliv, idrætten og en lang række kulturelle formål og kulturaktiviteter.

Med det her sikrer vi en langt større budgetsikkerhed for de faste modtagere af støtte fra de såkaldte udlodningsmidler. Hidtil har det jo været sådan, at man årligt fra de midler, som fremkommer ved indtægter fra Danske Spil, har fået en procentsats. Dermed har det været usikkert fra år til år, hvor mange midler man ville modtage. Her gør vi det til et fast beløb, man modtager, med udgangspunkt i niveauet for 2013, hvor der var et højt udlodningsniveau, sådan at foreningerne kan være sikre på, at de kan lægge deres budgetter, og være sikre på den økonomi, de har i årene fremover.

Det gør vi, ved at vi med lovforslaget her inddeler beløbsmodtagerne i tre grupper, nemlig gruppe 1, gruppe 2 og gruppe 3, hvor gruppe 1 og gruppe 2 er sikret et fast beløb, og hvor gruppe 3, som primært er projekter med projektmidler, der tildeles af de enkelte ministerier, vil være dér, vi regulerer, hvis der måtte komme mindre eller mere i kassen. Så det er en ny model, der altså for langt hovedparten af modtagerne af udlodningsmidler sikrer en langt større budgetsikkerhed. Det er til gavn og glæde for hele Idræts- og Foreningsdanmark.

Det andet, lovforslaget indebærer, er, at vi, når man ikke kan være sikker på, hvor mange indtægter der kommer i forbindelse med spil, og der derfor er en risiko for, at der i et år vil komme færre indtægter, ændrer på risikofordelingen. Det var før sådan, at de, der modtog beløbene – idrætslivet og foreningslivet – bar halvdelen af den risiko, mens staten bar den anden halvdel, og fremover vil det være sådan, at staten bærer 60 pct. af risikoen og beløbsmodtagerne 40 pct. Så der er altså en større sikkerhed ved nedgang i spilbeløbet til fordel for idræts- og foreningslivet i Danmark. Det er også positivt.

Desuden lægges der med lovforslaget op til, at man liberaliserer hestevæddeløbssporten. Den vil fremover kunne fungere i selvstændigt regi med en støtte på 5 år, som derefter udfases over 4 år, sådan at hestevæddeløbssporten selv kan tilrettelægge deres spil og dermed også selv sikre deres indtægter. Så også her har vi fået skabt en løsning for hestevæddeløbssporten, som har haft udfordringer gennem de senere år.

Endelig er det også med den aftale her sikret, og det har været vigtigt for Socialdemokratiet, at der er afsat penge til bekæmpelse af ludomani. For bagsiden af mønten ved at have et spilmarked og også et statsligt anerkendt og til dels statsejet spilmarked er jo, at vi oplever mennesker, der bliver spilafhængige og nogle gange med store og ulykkelige konsekvenser for deres liv. Der skal staten være med og hjælpe, for når vi har et statsreguleret og til dels statsejet spilmarked, er det ansvarlige, at vi tager hånd om de mennesker, som får brug for vejledning og hjælp. Derfor er vi meget, meget tilfredse med, at der her også er afsat yderligere midler til bekæmpelse af ludomani.

Til slut skal jeg blot sige, at Socialdemokratiet er glade for den brede enighed, vi har, om den her aftale. Det er bredt set til gavn for dansk kultur-, fritids- og idrætsliv.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste i ordførerrækken er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Foreningslivet er en del af den danske dna. Der er ikke mange mennesker, tror jeg, som ikke igennem livet er medlem af en forening. Det er en del af vores kultur at have et aktivt foreningsliv, og for mange begynder det jo i en tidlig alder.

Selvfølgelig er valget af forening, når man er lille, ofte påvirket af ens forældres egne aktiviteter og de foreningsvalg, de har gjort – og så selvfølgelig også de omgivelser, som man er opvokset i, og de tilbud, der er i et nærområde. For mange er det idrætsforeningen, sportsklubben, spejderklubben eller en af de mange andre foreninger, som bliver den spæde start på et langt liv i foreningsregi.

Senere kan det jo godt ændre sig, alt efter hvor man befinder sig. Både fysisk, socialt og mentalt kan det blive et mere varieret tilbud af foreninger, man præsenteres for, og man så vælger iblandt. Det er valg, som uden tvivl kommer til at påvirke ens væremåde og ageren som samfundsborger. Jeg har selv haft den rejse gennem foreningslivet fra aktiv lilleputgymnast til voksen gymnast, som idrætsleder, idrætslærer og også medlem af en idrætsforenings bestyrelse. Det har været en rigtig spændende rejse, som stadig væk er i gang.

Som mor har jeg også som så mange andre forældre påvirket min børn til at bevæge sig ad den samme vej. Og alle har vi der fået et netværk, som har betydning for, at vi bliver dem, som vi nu engang er blevet. Derfor er det jo rigtig vigtigt, at der også er de samme muligheder for kommende generationer.

Der er ikke tvivl om, at de drøftelser, som vi havde, forud for at den her lov blev udfærdiget, tog tid og gav mange drøftelser om, i hvilken retning vi skulle gå for at fordele midlerne så retfærdigt som overhovedet muligt. Og det var en svær proces. Men jeg mener også, som den foregående ordfører siger, at vi bredt politisk nu er nået frem til en model, hvor vi tager højde for rigtig meget, som vi hver især – ikke alene som individer, men også som politiske partier – kan se os selv i og kan forsvare.

For foreningslivet er det vigtigt, at det er et bredt politisk arbejde, der ligger til grund for den her lovgivning. Det kan give en vished om, hvad der er virkeligheden i lang tid fremover, og jeg er overbevist om, at det at have en sikkerhed for, hvad man skal arbejde ud fra, er meget vigtigt for foreningerne. Selvfølgelig kan vi jo aldrig vide os fuldstændig hundrede procent sikre på, hvordan også spiludviklingen bliver i årene frem. Men i og med at vi har forsøgt at tage højde for det ved at se på en ny risikofordeling mellem staten og udlodningsmodtagerne, vurderes det jo også, at der er mere sikre økonomiske rammer at arbejde ud fra.

Det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed i dag, at selve inddelingen i de tre grupper i starten vakte nogen bekymring hos Dansk Folkeparti – og især i forhold til gruppe 3. Derfor har vi også med tilfredshed noteret, at ministeren lyttede til os og imødekom Dansk Folkepartis ønske om, at vi årligt holder et statusmøde, hvor vi kan se regnskaberne fra spilselskaberne, når de foreligger. Og så kan vi jo så se, hvorledes det også påvirker netop modtagerne i gruppe 3.

Det at der også bliver en evaluering efter de her 3 år, mener vi er meget, meget vigtigt – det er det generelt med lovgivning – for at vi kan se, hvordan det egentlig er forløbet. Og jeg tror også, at det netop med sådan en lovgivning som den, vi er i færd med at lave nu, er vigtigt, at vi nøje holder øje med, om der sker nogle væsentlige ændringer, som vi så rent politisk skal tage højde for.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi – i en tid under hastig forandring på mange måder – værner om vores traditioner med at have et sundt og aktivt foreningsliv i Danmark, at vi sørger for, at der er et fundament for at sikre og også gerne styrke foreningslivet til glæde for os alle, og det uanset alder eller aktivitetsniveau. Og derfor ser Dansk Folkeparti meget frem til at følge den her lovgivnings effekter og også de konsekvenser, det eventuelt måtte have. Og så vil vi selvfølgelig være lydhøre over for de meldinger, der måtte komme fra foreningslivet. For det er jo meget, meget vigtigt, at vi netop sikrer at styrke det frie foreningsliv i Danmark.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Venstre er et af partierne bag den politiske stemmeaftale om udlodningsmidlerne, som blev indgået i starten af 2017, og det lovforslag, vi behandler nu, udmønter netop indholdet i den stemmeaftale. Helt konkret indebærer forslaget her en ny model for henholdsvis finansiering, niveau og fordeling af udlodningsmidlerne.

Hensigten med stemmeaftalen og dermed også lovforslaget her er at styrke de økonomiske rammer for foreningslivet og dermed også rammerne for vores foreningers udfoldelse. I dette tilfælde sker det ved, at vi bidrager til at mindske de frivillige foreningers økonomiske usikkerhed, samtidig med at vi styrker deres muligheder for at tænke i mere langsigtede projekter. Sidstnævnte muliggøres, fordi vi giver foreningerne større sikkerhed for, hvilken økonomi de har at gøre godt med fremadrettet – i modsætning til nu, hvor den enkelte forenings økonomiske tilskud afhænger af overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet. Begge dele kan selvsagt variere betydeligt fra år til år.

Jeg vil ikke gå i detaljer med forslagets tekniske indhold, herunder den foreslåede inddeling af udlodningsmodtagerne i tre grupper, men vil i stedet understrege følgende: Foreningslivet er en grundpille i vores samfund, og opbakningen til vores foreningsliv er selvfølgelig en del af Venstres politiske dna. Og derfor er det også glædeligt, at vi med forslaget her lægger op til en styrkelse af foreningernes økonomiske vilkår. Det er et godt eksempel på, hvordan vi fra politisk hold kan bidrage til at give foreningslivet optimale vilkår for at udfolde sig.

På den baggrund støtter Venstre selvfølgelig lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med en lille, kort bemærkning til mine kolleger, så kunne det være, at vi kunne få lidt gang i debatten. Det har været et meget fredeligt møde i dag.

Jeg finder det nogle gange grotesk, at vi snakker om, at det er rigtig godt, at vi har spil, for at gavne foreningslivet. Man kunne jo godt finansiere foreningslivet på en lidt mere ordentlig måde. Altså, hvis der er højrisiko for, at en stor gruppe mennesker bliver ramt af ludomani, fordi staten er med til at fremme spil med det ædle formål, at foreningerne skal have nogle penge at arbejde med, så kunne man måske finde en mindre skadelig måde at få de penge ind på. Jeg synes ikke, det er et validt argument. Det er det samme som at sige, at vi lægger noget skat på cigaretter og tobak, og at vi så bruger argumentet, at den skat jo kan bruges til at bekæmpe de sygdomme, man får af at ryge. Det er lidt en kringlet måde at argumentere på, efter min bedste overbevisning.

Efter Enhedslistens opfattelse er der mange gode ting i det her forslag, som vi bestemt godt kan støtte, når nu vi skal lave lidt ændringer. F.eks. er der overgangsordningen i forbindelse med udfasningen af støtte til hestevæddeløb og ændringen af risikodelingen mellem staten og udlodningsmodtagerne fra at være 50-50 til at være 60-40. Alligevel har vi lidt svært ved at finde ud af, om det overhovedet er relevant, hvad vi mener om det her forslag.

For tilsyneladende er det sådan, at hvis man af en eller anden grund er imod en liberalisering af f.eks. onlinebingo – det kunne man være f.eks. af hensyn til bekæmpelse af ludomani – ja, så bliver man hverken inviteret med i det pæne selskab for at diskutere en ændring af udlodningsmodellen, som danner grundlag for det her forslag, eller til at fordele midlerne. Skulle det forholde sig sådan, ja, så giver det ikke ret meget mening for os at gøre andet end til sin tid at trykke på den gule knap, når vi skal tage stilling til forslaget. Men om det forholder sig sådan, vil vi bruge den kommende udvalgsbehandling til at finde ud af, hvis ministeren da ikke kan afklare det her i Folketingssalen allerede nu, hvor alle kan lytte med.

Så vil jeg også i den her sag takke de høringspartnere, som har brugt sommerferien på at udarbejde høringssvar til ministeren på det her lovforslag. Jeg synes, ministeren og ministeriet virkelig må være glade for at have så entusiastiske samarbejdspartnere. Forslaget blev sendt i høring den 4. juli og havde svarfrist den 18. august. Jeg synes, det er godt klaret, at man i foreningslivet rundtomkring faktisk magter også at servicere ministeriet på den her måde.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Behandlingen af det her lovforslag bliver jo mere og mere kedelig, hver eneste gang vi behandler det i Folketinget. For ser man lidt historisk på det, blev Dansk Tipstjeneste etableret i 1948 og fik sit første overskud i 1949, og formålet var at skaffe penge til idræt og gode almennyttige formål. Der var væsentlig interesse for at få en del af tipsoverskuddet, og derfor blev det altid fulgt med interesse, og hver eneste gang Folketinget forsøgte at ændre på den her lov – måske fordi nye områder trængte sig på og man gerne ville være med – sad overskudsmodtagere på første række her og kiggede på partiernes stillingtagen, om de nu var for eller imod. Man fulgte det ret nøje.

På baggrund af det her er det sådan, at det nu er staten, der i højere grad skal tage ansvaret for, om det går op eller ned, og jeg ved ikke, om interessen så falder. Oprindelig var det overskudsmodtagerne, der måtte tage det ansvar på sig, og det kan jo godt være, at hr. Christian Juhl så en dag får ret i, at vi nærmer en situation, hvor forskellen på, om det er på finansloven, eller om det er på en eller anden gennemreguleret lov, hvor staten alligevel har ansvaret, er til at overse, og det er sådan set en situation, som jeg ofte før har advaret imod at komme i.

Men det her forslag er jo i den givne situation et godt forslag, som udmønter den stemmeaftale, som blev indgået mellem en række partier, og som tager hensyn til de oprindelige overskudsmodtagere, og det er de store idrætsorganisationer og Dansk Ungdoms Fællesråd osv. Det er nogle store organisationer, som har en målsætning, som vi også tror kan lykkes, og det er en målsætning om at få så mange som muligt med i vores frivillige foreningsarbejde. Og de har nogle klare målsætninger for 2025, hvor 50 pct. af alle danskere gerne skulle være i en forening og 75 pct. af alle danskere skulle være idrætsaktive. Og man må sige, at der faktisk er gode chancer for at nå de mål, og så er hver eneste krone jo givet godt ud. Når vi så holder det op sammen med den række af andre gode formål, der får tilskud herfra, så er det faktisk ganske fremragende.

Det her lovforslag løser jo også den problemstilling, der er kommet omkring hestesporten i Danmark. Nu findes der en liberaliseret model, hvor der er en overgangsordning på 5 år og en udfasning på 4 år, og så skal man så kunne leve af sit liberaliserede spil, og det tror vi på. Diskussionen blandt partier har handlet om den model med gruppe 1, 2 og 3 i forhold til overløb, altså om der så også var overløb nok til den sidste gruppe. Og det er der jo aftale om at følge meget nøje, og det skal evalueres i tide. I forligskredsen vil vi få løbende meldinger om, hvordan tingene ser ud, og i indeværende år frem til nu ser det ud til, at modellen holder vand, og at der er penge til de tre grupper.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at hvis det bliver mere kedeligt, så falder interessen for at diskutere det, og så bliver det næsten lige så kedeligt som ethvert andet lovforslag. Vi må se, om man kan holde liv i det, men Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det her er jo endnu et af de lovforslag, som er blevet forhandlet i en lukket kreds af forligsparter, som man ikke har ønsket at inkludere nye partier i, og det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, altså at det er endnu et forlig på kulturområdet, hvor man ikke har ønsket at høre os give vores besyv med hvordan man kunne gøre en udlodningspulje mere fornuftig. Derfor er det også lidt underligt at stå og skulle tage stilling til det, for der er selvfølgelig både gode og dårlige ting i ethvert forslag. Det er godt at se på budgetsikkerhed for nogle foreninger, men der er selvfølgelig også hele den her opdeling i de forskellige grupper, og hvis vi havde siddet med, havde den nok set anderledes ud. Bl.a. synes jeg, at forligsparterne skulle have taget Games' høringssvar med i deres overvejelser, altså i forhold til den her stemmeaftale. Fra Alternativets side kommer vi til at forholde os rimelig neutralt til det her og stemme gult ved den endelige vedtagelse, for vi kan ikke se, hvordan vi overhovedet kan spille ind i det her, fordi det er foregået i en forligskreds, hvor vi ikke har været velkomne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi er jo en del af den her aftale, så det er ikke nogen stor afsløring at sige, at Radikale Venstre støtter forslaget. Det er heller ikke en hemmelighed, at det er et forslag, hvor vi alle sammen har givet og taget, og vi er fuldstændig enige i den grundlæggende motivation bag det, som er at skabe stabilitet og forudsigelighed for foreningerne. Omvendt var det ikke vores ønske, at de store og velpolstrede paraplyorganisationer i idrætten skulle tilgodeses mere end andre. Det står i regeringsgrundlaget, og det var præmissen, og det gik vi med til. Men på den måde kan der jo være dele af aftalen, hvor vi måske havde prioriteret anderledes, hvis vi skulle bestemme det hele.

Men sådan er politik, og det her er jo et udmærket kompromis, hvor jeg tror vi alle sammen i et eller andet omfang er blevet tilgodeset. Og vi har i hvert fald fået vished om, at foreningslivet har fået den stabilitet, som efterspørges, selv om der så er nogle, der ikke helt er landet på det niveau, som man havde ønsket. Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Naser Khader, Konservative. Værsgo.

Tak. I januar indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at styrke det frie foreningsliv i udlodningen af overskuddet fra spil. Og det er jo fantastisk, at der er så bred opbakning til at styrke vores civilsamfund. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at civilsamfundet og foreningslivet er en grundpille i hele vores samfund. I civilsamfundet varetager man nogle af landets vigtigste kulturelle og sociale opgaver, og det er også i det private civilsamfund, at disse opgaver klares bedst. Her formidles dansk kunst, kultur, debat, idræt, musik og dans og meget mere til almindelige danskere. Det er her, danskere mødes på tværs af sociale lag, og et stærkt civilsamfund er kort sagt en forudsætning for sammenhængskraften i Danmark.

I den ideelle verden skulle disse formål ikke være afhængige af offentlig støtte, men vi må erkende, at nogle formål er for vigtige til at overlade til markedet. Det er fornuftigt at give store hovedorganisationer på idrætsområdet råderum via budgetsikring, så de kan planlægge deres indsats over en flerårig periode, og at det frie foreningsliv som helhed bliver styrket.

Vi ser helst, at staten afhænder statslige virksomheder, hvor det private marked sagtens kan dække danskernes behov og ønsker, og det er ikke en statslig opgave at drive spilforretning. Derfor bør vi også på sigt sælge de dele af Danske Spil, som omfatter tips, kasino og poker, mens det for nuværende er fint, at overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S kan gå til det frie foreningsliv. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren. Undskyld, hr. Naser Khader bedes komme tilbage, for der er lige en kort bemærkning, som jeg havde overset. Beklager. Det er hr. Christian Juhl.

Undtagelsesvist tror jeg endda jeg var i god tid – i hvert fald med at trykke på knappen. Jeg vil gerne bede hr. Naser Khader om en lille smule uddybning.

En ting er jo, at man kan være imod, at det offentlige støtter foreninger – det er jeg ikke enig i. Men jeg vil gerne høre, om problemet ikke nærmere ligger i, at det offentlige er med til at skaffe foreninger nogle penge via spil, som kan risikere at gøre nogle danskere til ludomaner.

Jeg mener, det ville være mere redeligt, at vi tonede rent flag og sagde, at vi har et punkt på finansloven, hvor der står støtte til de foreninger, som vi synes er gode for de unge, og så er det det. For så er vi da fri for at have det der moralske dilemma, som jeg synes alle reelt må have i baghovedet, når vi snakker om de her ting, altså at bruge spil til at få nogle penge ind.

Jeg mener, det ville være mere redeligt at opkræve skat og sige, at så deles vi om den udgift, hvis det er det, vi ønsker.

Ordføreren.

Sådan som det er i dag, hvor staten ejer og driver spil, mener vi det er fornuftigt at bruge noget af det til civilsamfundet, men på sigt, og det står faktisk også i regeringsgrundlaget, så skal de statslige selskaber, som er i direkte konkurrence med private firmaer, sælges. Så vi ser gerne, at de bliver solgt. Så må vi bagefter diskutere, hvordan de her aktiviteter kan fortsætte.

Hr. Christian Juhl.

Det undrer mig lidt, at ordføreren slet ikke vil tage stilling til det dilemma, der er, nemlig at det her er en aktivitet, som faktisk medfører, at mennesker kommer ud i meget alvorlige situationer. Nogle kæmper i årevis for at komme ud af det; nogle når endda at miste hus og hjem, måske endda familie. Altså, det er jo ikke bare sådan en lille gene ved de her ting – det er en alvorlig ting for dem, der bliver ramt af ludomani.

Ordføreren.

Jeg medgiver, at ludomani er et kæmpe problem. Der er lige udkommet en bog, som mange af MF'erne sikkert også har fået. Jeg har ikke læst den endnu, men den handler om ludomani. Så det er et kæmpe problem, som vi skal gøre noget ved.

I forhold til det andet om de der fritidsaktiviteter synes vi, at det er på sin plads, så længe staten ejer og driver spillevirksomhed, at der kommer støtte fra denne virksomhed.

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren. Værsgo.

Tak for de bemærkninger, som ordførerne er kommet med her under førstebehandlingen i dag. Det her er en meget vigtig aftale. Der er mange, der har været inde på, hvilken betydning foreningslivet har i Danmark. Det er der en bred politisk enighed om, og derfor er det godt, at vi nu får skabt en sikkerhed i forhold til finansieringen på nogle meget, meget vigtige fronter. Det blev også lige bemærket af en, at det var et meget kedeligt lovforslag. Men måske er de kedelige lovforslag de bedste, for så viser det faktisk, at vi er enige om, at der er gode argumenter for at gøre det på den måde; så behøver vi ikke at ryge så meget i totterne på hinanden.

Men det er i hvert fald positivt for udlodningsmodtagerne, at der er så stor enighed om, hvordan modellen ser ud. Det er jo en udmøntning af den politiske stemmeaftale om en ændring, som blev indgået i januar måned. Ganske kort er ændringerne for det første, at finansieringsmodellen ændres, for det andet, at fordelingen af midlerne ændres på en grundlæggende måde, og for det tredje, at støtten til hestevæddeløbssporten udfases efter en overgangsperiode. Jeg vil gerne lige knytte nogle ganske få kommentarer til hvert enkelt af de punkter.

Med hensyn til finansieringsmodellen bliver det ændret på den måde, at risikofordelingen imellem staten og udlodningsmodtagerne ændres fra en 50-50- til en 60-40-risikodeling ved afvigelser fra det fastsatte udlodningsloft, og det betyder jo, at staten fremover er med til at sikre modtagerne i højere grad, hvis overskud og udbytte er lavere end det fastsatte loft. Staten vil så samtidig modtage en større del af gevinsten, hvis overskud og udbytte kommer til at overstige loftet. Samtidig justerer vi loftet, så både stat og udlodningsmodtagere i udgangspunktet holdes økonomisk skadefri, og det har været efterspurgt i rigtig lang tid.

Med hensyn til fordelingen ændres det nu, og der er den store forskel, at de faste modtagere fremadrettet får et fast beløb fra udlodningsmidlerne. Tidligere fik de en fast procentdel af det samlede beløb. Det har for mange skabt stor usikkerhed, fordi det endelige beløb afhang af udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilleselskaber. Så den nye fordelingsmodel vil sikre de faste modtagere en større grad af budgetsikkerhed, og det er – det er i hvert fald hensigten med det – med til at sikre det frivillige foreningsliv, som spiller en kæmpestor rolle for os i Danmark.

Når det er sagt, har der i forbindelse med høringen og jo også i dag været udtrykt bekymring om midlerne til gruppe 3, som er de såkaldte projektmidler. Gruppe 3 består af nogle projektmidler, som ligger i de forskellige ministerier. Tanken er jo, at det er en overløbsmodel, så man først sikrer gruppe 1 og gruppe 2, og hvis der så er yderligere overskud, kan man afsætte projektmidler. Og den bekymring har vi jo diskuteret rigtig meget. Hensigten med den politiske aftale var at sikre hovedorganisationerne budgetsikkerheden, og det var en præmis for aftalen, at det potentielt sker på bekostning af ministeriernes projektmidler. Men jeg vil gerne sige, at vi jo er mange, der deler den bekymring, og det er også derfor, vi kommer til at følge det så tæt, både i den årlige status, men også i forhold til, at der er indsat, at vi får en egentlig evaluering efter de 3 år. Så det er sådan set tanken med evalueringsklausulen, at vi skal se, hvordan det ser ud i et 3-årsperspektiv, og hvordan det også får konkret betydning i forhold til gruppe 3-midlerne. Det er også sådan, at vi har aftalt, at hvis prognosen i tredje kvartal i et givent år viser, at der ikke vil være midler til gruppe 3, så vil modellen blive drøftet. Man vil indkalde til at se på, hvad det så er, det her kommer til at betyde, og om der er noget, vi kan gøre ved det.

Hvad angår hestevæddeløbssporten, har det jo også været en meget, meget lang og grundig diskussion, vi har haft. I januar blev der så indgået en aftale om en liberalisering af spil på bl.a. hestevæddeløb, som blev udmøntet ved lovforslag 196, der blev vedtaget i sidste samling lige før sommerferien. Et element i den lov er, at der indføres et særligt bidrag fra spilleudbyderne til hestevæddeløbssporten, som så i fremtiden skal udgøre støtten til denne sport.

Derfor foreslår vi også i lovforslaget, at støtten fra udlodningen efter en overgangsperiode på 5 år vil blive udfaset over 4 år. Støtten i overgangsperioden svarer til det niveau, som hestevæddeløbssporten modtog i 2016. Jeg tror, at støtten vil være en hjælp til, at sporten kan overgå til et mere liberaliseret marked, og når udlodningsstøtten er udfaset, vil hestevæddeløbssporten kun modtage støtte til breddeidræt. Niveauet af støtten til breddeidrætten vil blive fastsat i forbindelse med udfasningen og finansieret af udlodningsmidlerne. Som en del af aftalen om en ny støttemodel for hestevæddeløbssporten bliver Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlagt og støtten fordeles i overgangsperioden direkte til sporten. Jeg har stor tiltro til, at den samlede støttemodel for hestevæddeløbssporten kan være med til at sikre sporten også i fremtiden.

Med de ord vil jeg gerne kvittere for debatten. Det har været et langt forløb og et krævende forløb. Der er også meget teknik i det, men jeg er glad for, at der har været så bred opbakning til forslaget, som debatten her i dag også afspejler. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en positiv behandling i det samlede Kulturudvalg.

Der er et spørgsmål. Hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og tak til ministeren. Jeg har sådan et lidt mere processuelt spørgsmål til ministeren, fordi det her jo er en udmøntning af en stemmeaftale. Hvordan kan det være, at ministeren har valgt at forhandle en stemmeaftale alene med nogle forligsparter fra et gammelt forlig i stedet for at invitere Folketingets partier bredt ind til forhandlinger om den her nye aftale om udlodningspuljen?

Ministeren.

Jeg må jo indrømme, at jeg ikke på stående fod kan svare hr. Rasmus Nordqvist, for det her har været et meget, meget langt forløb, og så blev det afsluttet, kort efter jeg blev minister. Hr. Rasmus Nordqvist og Alternativet var jo heller ikke med i det meget, meget lange forløb. Så jeg er hoppet på den vogn, der var i fart. Hvad den egentlige begrundelse oprindelig har været for, at Alternativet ikke har været med inde, kan jeg simpelt hen ikke svare på nu, men jeg vil gerne sende et svar over, for det må min forgænger jo have gjort sig tanker om. Så jeg vil gerne sende et svar over til Alternativet. Jeg har ikke gjort mig selvstændige overvejelser over det.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Det er netop, fordi jeg synes, det er vigtigt hele tiden at kigge på, at der er noget, der hedder forlig, og at der så her er en stemmeaftale. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig der var en opmærksomhed om i Kulturministeriet fremadrettet, da vi jo har en udfordring inden for de rigtig mange forlig, der er indgået på kulturområdet, og hvor det ikke har været ønsket fra forligsparternes side, at Alternativet tiltrådte de forlig, der ligger.

Ministeren.

Jeg skal være opmærksom på det. Jeg vil sige, at mit eget parti jo også er relativt nyt. Vi har haft den samme problemstilling mange gange. Det løser sig med tiden, kan jeg så trøste hr. Rasmus Nordqvist med.

Hr. Christian Juhl.

I forlængelse af det vil jeg så gerne høre, om ministeren vil gøre sig en selvstændig overvejelse.

Ministeren.

Det vil jeg da. Fremadrettet gør jeg mig mange selvstændige overvejelser, f.eks. over medieaftalen, som vi jo skal til at forhandle meget snart. Der er det jo også sådan, at Alternativet ikke har været med, men i de forberedelsesforløb, som der allerede er i år, selv om det først er næste år, vi skal i gang, har Alternativet været med fuldt og helt.

Hr. Christian Juhl.

Så jeg vil da gerne opfordre til, at ministeren gør sig en selvstændig overvejelse hen over natten, for så kunne det være, at processen i forbindelse med den næste behandling og den næste behandling igen kunne foregå inkluderende. Det kunne være rigtig, rigtig fint.

Ministeren.

Det må jeg lige få uddybet bagefter, for det forstår jeg ikke helt. Men hvis hr. Christian Juhl bagefter lige vil fortælle mig, hvad det var, der var meningen med det spørgsmål, så svarer jeg gerne efter bedste evne.

Tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.