L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 44

Folketinget 2017-18

Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer

(Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger)

§1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,

som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og lov nr.

677 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning,

som er fredet efter denne lov, hvis væsentlige arkitektoniske

eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad

findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, fin-

der regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse.

Stk. 2.

En beslutning efter stk. 1 tinglyses på ejendommen

på kulturministerens begæring.«

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 5«:» og

6«.

§ 10, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for

en ansøgning om tilladelse efter stk. 1 vedrørende en fredet

bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.«

§ 10

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om, at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1 ved-

rørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, stk. 1,

kan iværksættes uden tilladelse.«

§ 16, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »fredede bygninger«:»,

hvor der kræves tilladelse efter § 10, stk. 1«.

§ 23

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,

stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

AK001276

j.nr. 17/00579

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give ejere af fredede byg-

ninger, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

værdier (herefter: fredningsværdier) alene eller i overvejen-

de grad findes i bygningens ydre og i bygningens hoved-

struktur, et større råderum for bygningsarbejder i det indre.

Samtidig er det formålet at fokusere på de vigtigste fredede

bygninger og deres fredningsværdier og dermed sikre pro-

portionaliteten i forvaltningen.

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og by-

miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014

(bygningsfredningsloven) har til formål at værne landets

ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljø-

mæssig værdi herunder bygninger, der belyser bolig-, ar-

bejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den

samfundsmæssige udvikling.

Med dette formål for øje kan kulturministeren frede bygnin-

ger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væ-

sentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over

50 år gamle eller yngre, hvis det er begrundet i deres fremra-

gende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En fred-

ning er en særlig beskyttelsesforanstaltning med specielle

retsvirkninger, jf. bygningsfredningslovens kapitel 3.

Med forslaget vil der blive stillet de samme kvalitative krav

til en bygning som hidtil for, at den kan blive fredet, lige-

som den nuværende sondring mellem fredede og bevarings-

værdige bygninger opretholdes. Kulturministeriet ønsker at

opretholde et højt niveau blandt de fredede bygninger og

finder samtidig, at der er behov for en lempeligere admini-

stration af visse fredede bygninger.

Lovforslaget har alene til formål at ændre retsvirkningerne

for visse fredede bygninger, hvorefter kulturministeren be-

myndiges til at kunne træffe beslutning om, at for en fredet

bygning, hvis fredningsværdier alene eller i overvejende

grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruk-

tur, kan visse typer af bygningsarbejder efter bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 1, iværksættes uden tilladelse fra kul-

turministeren (ændrede retsvirkninger).

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af de erfaringer,

som kulturministeren har uddraget af en landsdækkende

gennemgang af fredede bygninger, som er gennemført i pe-

rioden 2010-2016.

I 2007 anmodede Folketingets Kulturudvalg kulturministe-

ren om at iværksætte en udredning om bygningsbevarings-

indsatsen i Danmark. Det bredt sammensatte Udvalg om

Bygningsbevaring anbefalede i sin afsluttende rapport

(2009) bl.a. en fredningsgennemgang med tilhørende udar-

bejdelse af handlingsplaner. Begrundelsen var, at der dels

ikke var overblik over de fredede bygningers tilstand og

værdier, dels at der var behov for at vejlede ejerne om sik-

ring og bevaring af de fredede bygninger.

Fredningsgennemgangen er udført i perioden 2010-16 af

Slots- og Kulturstyrelsen (tidligere Kulturarvsstyrelsen og

Kulturstyrelsen). På baggrund af styrelsens besigtigelser er

der udarbejdet fredningsbeskrivelser, som bl.a. indeholder

en vurdering af den pågældende bygnings miljømæssige,

kulturhistoriske og arkitektoniske værdi samt de bærende

fredningsværdier- dvs. bygningens væsentligste kvaliteter.

Fredningsbeskrivelsen afsluttes i nogle tilfælde med anbefa-

linger til styrkelse eller genopretning af fredningsværdier.

Med fredningsbeskrivelserne er det blevet forståeligt, hvor-

for den enkelte bygning er fredet, og hvilken betydning byg-

ningen har for den helhed eller det historiske miljø, den ind-

går i. Endvidere er der skabt et udgangspunkt for fremtidige

bygningsarbejder og den deraf følgende sagsbehandling.

Fredningsgennemgangen har skabt et overblik over de ca.

9.000 fredede bygningers nuværende tilstand, herunder at

hovedparten af de fredede bygninger står velbevarede og i

god vedligeholdelsesmæssig stand.

Ved gennemgangen har Slots- og Kulturstyrelsen imidlertid

konstateret et mindretal af bygninger, hvis fredningsværdier

er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. I de fleste til-

fælde er der tale om bygninger, som indtil 1980 var fredet i

den dagældende klasse B. Især i bygningernes indre har krav

om modernisering og evt. ændret funktion betydet, at de i

dag står stærkt ombyggede. I en række af disse tilfælde kan

det ikke afgøres, om ombygningerne er foretaget lovligt el-

ler ulovligt, og i reglen vil det være meningsløst at kræve re-

etablering af fredningsværdierne, da det vil grænse til fri re-

konstruktion. På den baggrund har styrelsen indstillet ca.

300 bygninger til fredningsophævelse, jf. bygningsfred-

ningslovens § 8, stk. 2.

Der er tillige konstateret ca. 250 bygninger, hvor styrelsen

påtænker at udvide den gældende fredning med andre byg-

ninger eller omgivelser.

Endelig har fredningsgennemgangen vist, at nogle bygnin-

ger, som har fredningsværdier i det ydre og i hovedstruktu-

ren, kan være ombygget indvendigt i et omfang, så det ikke

forekommer proportionalt at opretholde en fuld beskyttelse

af den pågældende bygning, for så vidt angår kravet om til-

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ladelse til bygningsarbejder i det indre. Det drejer sig anslået

om ca. 500 fredede bygninger. På den baggrund foreslåes §

7 a og § 10, stk. 6 indsat for at skabe muligheden for at ud-

mønte dette hensyn.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Gældende ret

Det følger af bygningsfredningslovens § 3, stk. 1, at kultur-

ministeren kan frede bygninger og selvstændige landskab-

sarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kul-

turhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset alder

kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske

værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende

værdi eller i andre særlige omstændigheder. Forståelsen af

begreberne væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi,

fremragende værdi og andre særlige omstændigheder beror

på en konkret vurdering.

Kulturministeren freder ikke enkelte dele af en bygning,

medmindre der er tale om bygningsdele opført før år 1536,

som er omfattet af automatisk fredning, jf. bygningsfred-

ningslovens § 4.

Fredningens retsvirkninger fremgår af bygningsfredningslo-

vens kapitel 3. Det fremgår af bygningsfredningslovens § 9,

at en fredet bygning skal holdes i forsvarlig stand herunder

tæt på tag og fag. Derudover fremgår det af bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende

en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis

arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Visse ty-

per af bygningsarbejder kan dog iværksættes på grundlag af

skriftlig underretning, jf. bygningsfredningslovens § 10, stk.

5, og bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013 om iværk-

sættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grund-

lag af skriftlig underretning.

Det følger af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle

bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilla-

delse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over al-

mindelig vedligeholdelse. Almindelig vedligeholdelse er

f.eks. pudsreparationer, udskiftning af enkelte tagsten og

maling eller kalkning i eksisterende farver.

Efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 5, samt bekendtgø-

relse nr. 159 af 5. februar 2013 om iværksættelse af byg-

ningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig

underretning kan visse bygningsarbejder iværksættes på

grundlag af skriftlig underretning. Det gælder bl.a. ændrin-

ger i nyere køkken og bad (uden nedrivning af vægge e.l.),

opsætning af greb for personer med nedsat funktionsevne og

fremføring af rør under terræn til kælder.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a, stk. 1 hvorefter

kulturministeren kan træffe beslutning om, at fredningens

retsvirkninger, jf. bygningsfredningslovens kap. 3, for en

fredet bygning, hvis fredningsværdier alene eller i overve-

jende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hoved-

struktur, skal være begrænset for så vidt angår bygningsar-

bejder.

Ved en bygnings ydre forstås sokkel, ydervægge med vind-

uer og døre, tagflader, skorstenspiber, udvendige trapper,

vindfang og lignende samt i øvrigt alle bygningsdele, der

støder op til det fri.

Ved en bygnings hovedstruktur forstås de indvendige bære-

nde vægge og konstruktioner, bjælkelag, tagkonstruktion,

portrum, murede ildsteder med tilhørende skorsten samt

trapper m.v.

Da det er hensigten, at hele bygningen forbliver fredet, æn-

dres der ikke – ved en beslutning efter den foreslåede be-

stemmelse – på fredningens omfang. Ændring af omfanget

af en fredning vil fortsat skulle ske efter bygningsfrednings-

lovens § 8, stk. 1.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal finde anvendelse på

fredede bygninger, som har fredningsværdier i det ydre og i

deres hovedstruktur, men hvor de indre fredningsværdier er

svækkede typisk som følge af senere ombygninger. Bygnin-

ger, hvis fredningsværdier er gået tabt, vil fortsat kunne ind-

stilles til fredningsophævelse efter bygningsfredningslovens

§ 8, stk. 2.

Det foreslås derfor, at der efter bygningsfredningslovens § 7

indsættes en ny bestemmelse, § 7 a, hvorefter kulturministe-

ren kan beslutte, at for en bygning, som er fredet efter byg-

ningsfredningsloven, og hvis væsentlige arkitektoniske eller

kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad findes i

bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, finder reg-

ler udstedt efter lovforslagets § 10, stk. 6, anvendelse.

Der lægges i lovforslaget op til, at sager om, hvorvidt en

bygning kan omfattes af den foreslåede § 7 a, stk. 1, skal

forelægges for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse, jf. den

foreslåede § 23, stk. 6.

Umiddelbart efter lovens ikrafttræden vil ejere af de ca. 500

bygninger, som Kulturministeriet har identificeret, jf. oven-

for pkt. 1, modtage besked om, at bygningen kan blive om-

fattet af § 7 a. Kulturministeren gennemgår af egen drift dis-

se bygninger og afgør, hvorvidt de enkelte bygninger omfat-

tes af § 7 a. Gennemgangen forventes afsluttet inden for fire

år fra lovens ikrafttræden. En adviseret ejer kan ved anmod-

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ning få fremskyndet behandlingen af sin sag eksempelvis

ved større planlagte ombygninger af en fredet bygning.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede § 7 a skal anvendes

til at lovliggøre ulovlige forhold. Det vil ligesom i dag være

en overtrædelse af bygningsfredningsloven, hvis bygnings-

arbejder, hvortil der kræves tilladelse efter bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 1, er udført uden tilladelse efter

samme bestemmelse. Sådanne forhold kan blive mødt med

krav om lovliggørelse i henhold til bygningsfredningslovens

§ 32 a, stk. 4 og § 33, stk. 1.

En vejledning om administration af den foreslåede § 7 a for-

ventes udstedt den 1. juli 2018.

Det bemærkes, at der i en konkret sag, hvor fx. ejer vælger

at istandsætte bygningen, så bærende fredningsværdier op-

står, kan søges om, at en fredet bygning ikke længere skal

være omfattet af den foreslåede § 7 a.

Det foreslås herudover, at der i bygningsfredningslovens §

10 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsar-

bejder vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7

a, kan iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren efter

bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

På kort sigt vil lovforslaget betyde øget administration i

Kulturministeriet til behandling af sager efter den foreslåede

§ 7 a. På længere sigt må lovforslaget forventes i nogen grad

at reducere administrationen i forhold til ansøgninger om til-

ladelse til bygningsarbejder vedr. de fredede bygninger, der

omfattes af § 7 a.

Udgifter til tinglysning af beslutninger efter den foreslåede §

7 a afholdes inden for Kulturministeriets eksisterende øko-

nomiske ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Det er vurderingen, at forslaget om at visse bygningsarbej-

der kan iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren efter

bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, vil indebære en admi-

nistrativ forenkling for nogle virksomheder, som ejer frede-

de bygninger. Lovforslaget vil have positive administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da lovforslaget letter mulig-

heden for bygningsarbejder i det indre for visse fredede byg-

ninger og dermed sikre proportionaliteten i forvaltningen.

Forslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at indebære en administrativ forenk-

ling for ejere af visse fredede bygninger, idet der ikke læn-

gere skal søges om tilladelse til visse bygningsarbejder efter

bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.

Lovforslaget vil have positive konsekvenser for borgerne, da

lovforslaget letter muligheden for bygningsarbejder i det in-

dre for visse fredede bygninger og dermed sikre proportio-

naliteten i forvaltningen. Fremadrettet vil ejere af fredede

bygninger, som er omfattet af den foreslåede § 7 a kunne

iværksætte visse bygningsarbejder uden ansøgning om tilla-

delse efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2017

til den 20. august 2017 været i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

KL, Danske Regioner, Dansk Byggeri, Håndværksrådet,

Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri (DI), A. P. Møller

og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene

Formaal, Augustinus Fonden, Grundejernes Investerings-

fond, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Veluxfonden,

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademiraadet, Akade-

misk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Boligselska-

bernes Landsforening, Bygnings Frednings Foreningen

(BYFO), Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Byg-

ningskultur Danmark, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Lokalhistorisk Forening,

Dansk Skovforening, Arkæologisk Arbejdsgruppe, Muse-

umsudvalget for Kulturhistorie, DOCOMOMO Danmark,

Energistyrelsen, Europa Nostra Danmark, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Godser og Her-

regårde, Foreningen Danske Slotte og Herregårde, Forenin-

gen for Specialmuseer i Danmark, Foreningen Straatag, For-

eningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Ho-

vedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kunstakademiets Arki-

tektskole, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul-

tur, Landsforeningen af Menighedsråd, Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, Miljøstyrelsen, Nationalmuseet, Naturstyrel-

sen, Nordisk Konservatorforbund, Organisationen Danske

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Museer, Center for Bygningsbevaring, Selskabet til bevaring

af industrimiljøer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Visit Danmark, Det Særlige

Bygningssyn, Danske Landskabsarkitekter, Kulturmiljørådet

for København og Frederiksberg, Kulturmiljørådet for Midt-

Positive konsekvenser/ mindreud-

gifter (hvis ja angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, regioner og kom-

muner

Administrative konsekven-

ser for stat, regioner og

kommuner

Ingen

og Vestsjælland, Kulturmiljørådet for Bornholm, Kulturmil-

jøråd Fyn og Kulturmiljørådet for Sønderjylland.

10. Sammenfattende skema

Negative konsekvenser/ merud-

gifter (hvis ja angiv omfang)

Øgede udgifter for Kulturmini-

steriet til tinglysning af beslut-

ninger om § 7 a

På kort sigt øget administration i

Kulturministeriet

På længere sigt lettere administra-

tion i Kulturministeriet i forbin-

delse med ansøgninger om byg-

ningsarbejder

Færre udgifter i forbindelse med

bygningsarbejder på visse virk-

somhedsejede fredede bygninger

Lettere administration i forbindel-

se med bygningsarbejder på visse

virksomhedsejede fredede byg-

ninger

Forenklet procedure i forbindelse

med bygningsarbejder på visse

fredede bygninger

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

JA NEJ X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, i

§ 7a, stk. 1,

at kulturministeren kan beslutte,

at for en bygning, som er fredet efter bygningsfredningslo-

ven, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

værdi alene eller i overvejende grad findes i bygningens

ydre og i bygningens hovedstruktur, finder regler udstedt ef-

ter den foreslåede § 10, stk. 6, som affattet i denne lovs § 1,

nr. 4, anvendelse.

Hvorvidt en bygning skal omfattes af den foreslåede § 7 a,

beror på en konkret vurdering. Sager herom rejses af kultur-

ministeren af egen drift eller ved en ejers ansøgning om til-

ladelse til bygningsarbejder efter den gældende ansøgnings-

proces jf. bygningsfredningsloven § 10, stk. 1.

Det er hensigten, at den foreslåede § 7 a kun skal finde an-

vendelse på bygninger, som allerede er fredede. Det bemær-

kes hertil, at hele ejendommen stadigvæk er fredet, men at

det udelukkende er muligheden for at udføre bygningsarbej-

der uden forudgående tilladelse, der berøres.

Bygningsfredningslovens §§ 6 og 7, om underretning og of-

fentlig bekendtgørelse om fredning skal ikke finde anven-

delse ved beslutninger efter § 7 a.

Det foreslås, i

§ 7 a, stk. 2,

at en beslutning efter bestemmel-

sens stk. 1 tinglyses på ejendommen på kulturministerens

begæring.

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Baggrunden herfor følger af, at en beslutning om fredning

efter bygningsfredningslovens § 3, jf. bygningsfredningslo-

vens § 7, stk. 3 efter kulturministerens begæring tinglyses på

ejendommen. De ændrede vilkår, der følger af en beslutning

efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, vil ligeledes blive begæret

tinglyst af kulturministeren.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til det foreslåede

stk. 6 i bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring er en følge af, at reglerne om at kul-

turministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse ty-

per af bygningsarbejder for fredede bygninger omfattet af §

7 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke kræver tilla-

delse, foreslås som § 10, stk. 6, som affattet ved denne lovs

§ 1 nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Det fremgår af bygningsfredningslovens § 10, stk. 4, at så-

fremt der ikke inden tre måneder af kulturministeren er taget

stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, kan de af

ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.

Den foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 4, som således vil blive en undtagelse

til tidsfristen i § 10, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås ved § 10, stk.

4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, at kulturmi-

nisteren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en ansøgning

om tilladelse efter bygningsfredningslovens stk. 1 vedrøren-

de en fredet bygning, der behandles efter § 7 a, stk.1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Da sager efter den foreslåede § 7 a, som affattet i denne lovs

§ 1, nr. 1, kan rejses ved en ejers ansøgning om tilladelse til

bygningsarbejder efter lovens § 10, stk. 1, vil der være et be-

hov for, at kulturministeren har kompetence til at træffe af-

gørelse om, at fristen i bygningsfredningslovens § 10, stk. 4,

1. pkt., ikke finder anvendelse for en konkret ansøgning om

tilladelse til bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning,

hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1.

Behovet for en undtagelse til tidsfristen i § 10, stk. 4, 1. pkt.,

opstår fordi en sag efter § 7 a, stk. 1, som affattet i denne

lovs § 1, nr. 1, skal forelægges Det Særlige Bygningssyn til

udtalelse, jf. den foreslåede § 23, stk. 6, som affattet i denne

lovs § 1, nr. 6.

Til nr. 4

Det fremgår af bygningsfredningsloven § 10, stk. 1, at alle

bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilla-

delse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over al-

mindelig vedligeholdelse. Undtaget herfra er bygningsarbej-

der omfattet af bygningsfredningslovens § 10, stk. 5, der kan

iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, jf. be-

kendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013.

Det foreslås i § 10, stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder om-

fattede af bygningsfredningslovens § 10, stk.1, vedrørende

en fredet bygning, som er omfattet af den foreslåede § 7 a,

stk. 1, denne lovs § 1, nr. 1, kan iværksættes uden tilladelse.

Det er hensigten med forslaget, at kulturministeren i be-

kendtgørelsesform fastsætter regler om, at visse bygningsar-

bejder vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af den

foreslåede § 7 a, som affattet i denne lovs § 1, nr. 1, ikke

kræver tilladelse fra kulturministeren efter bygningsfred-

ningslovens § 10, stk. 1.

Dette vil betyde, at der ikke længere skal søges om tilladelse

til bygningsarbejder i det indre, medmindre der er tale om

indgreb i bærende vægge, søjlekonstruktioner, etageadskil-

lelser eller lignende. Bygningsarbejder i sidstnævnte ele-

menter vil fortsat kræve tilladelse efter bygningsfredningslo-

vens § 10, stk. 1, idet ældre bygninger i traditionel bygge-

skik udgør en konstruktiv helhed. Uhensigtsmæssige æn-

dringer i hovedstrukturen kan få alvorlige konsekvenser for

bygningens stabilitet og medføre forringelser af de ydre

fredningsværdier.

Forhold, der eksempelvis kan reguleres i en bekendtgørelse,

kan være:

ændre rumstørrelser og – forløb,

flytte på ik-

ke-bærende skillevægge og opsætte nye skillevægge,

ud-

skifte køkken og bad,

flytte placering af køkken og vå-

drumsfunktioner,

tilføje yderligere baderum,

brandsik-

re,

opsætte nye lofter,

etablere nye vægoverflader og

lægge nye gulve (f.eks. flise- eller parketgulve).

Endvidere er der i bygningsfredningslovens § 34, stk. 3,

hjemmel til, at der i regler udstedt i medfør af bygningsfred-

ningsloven, kan fastsættes straf i form af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i de udstedte regelsæt.

Det er hensigten med bekendtgørelsen i medfør af den fore-

slåede 10, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, at

der vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse. Bekendtgø-

relsen påtænkes at træde i kraft 1. juli 2018.

Til nr. 5

Der ydes efter gældende praksis ikke støtte efter bygnings-

fredningslovens § 16 til almindelig vedligeholdelse eller til

bygningsarbejder, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 159

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

af 5. februar 2013 om iværksættelse af bygningsarbejder på

fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning, på

grund af karakten af bygningsarbejderne.

Det foreslås i bygningsfredningslovens § 16, stk. 1, nr. 1

præciseret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, at der kun

kan ydes støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger,

hvor bygningsarbejdet kræver tilladelse fra kulturministeren

efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.

Baggrunden herfor og virkningen er, at der udelukkende

ydes støtte til bygningsarbejder, som kræver tilladelse efter

bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.

Til nr. 6

Efter § 23, stk. 1, stk. 3 og stk. 4 skal ministeren forelægge

alle spørgsmål om fredning, om ændring af en frednings

omfang samt ophævelse af en fredning, samt ansøgninger

om nedrivning og ansøgninger om bygningsarbejder for Det

Særlige Bygningssyn.

Det foreslås ved § 23, stk. 6, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 6, at kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,

stk. 1, som affattet i denne lovs § 1, nr. 1, for Det Særlige

Bygningssyn til udtalelse.

Bestemmelsen er ny og knytter sig til behandling af sager

vedrørende den foreslåede § 7 a, affattet i denne lovs § 1,

stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det fore-

slås, at Det Særlige Bygningssyns rådgivning udvides til og-

så at omfatte sager om ændring af fredningens retsvirknin-

ger for så vidt angår bygningsarbejder for fredede bygnin-

ger, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

værdi alene eller i overvejende grad findes i bygningens

ydre og i bygningens hovedstruktur efter § 7 a, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Det Særlige Bygningssyn har da mulighed for at fremkom-

me med en udtalelse i den konkrete sag, men synet kan også

betragte forelæggelsen af sagen som en orientering. Det er

således ikke en betingelse for, at kulturministeren kan træffe

afgørelse i sagen, at bygningssynet er fremkommet med en

udtalelse. Proceduren følger den, der gælder for ansøgning

om tilladelse til bygningsarbejder, jf. bygningsfredningslo-

vens § 23, stk. 4.

Bygningsfredningslovens stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på

Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov ingen

territorial bestemmelse.

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og by-

miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,

som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og lov nr.

677 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 7, indsættes i

kapitel 2:

» 7 a.

Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning, som

er fredet efter denne lov, og hvis væsentlige arkitektoniske

eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad

findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, fin-

der regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse.

Stk. 2.

En beslutning efter stk. 1 tinglyses på ejendommen på

kulturministerens begæring.«

§ 10.

Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning

kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud

over almindelig vedligeholdelse, jf. dog stk. 5. Det samme

gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolan-

tenner og lignende samt skiltning på facader herunder tagfla-

der.

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Såfremt der ikke inden tre måneder af kulturministe-

ren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1,

kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 5«: » og

6«.

§ 10, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en

ansøgning om tilladelse efter stk. 1 vedrørende en fredet

bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.«

Stk. 5. ---

§ 10

indsættes som

stk.6:

»Stk.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1 vedrø-

rende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, stk. 1 kan

iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren.«

§ 16.

Kulturministeren kan yde støtte til:

1) Bygningsarbejder på fredede bygninger.

2-7) ---

Stk. 2-7 ---

§ 23. ---

Stk. 2-5 ---

§ 23

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,

stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse.«

§ 16, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »fredede bygninger«:»,

hvor der kræves tilladelse efter § 10, stk. 1.«

L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 6.

Støtte ydes inden for de rammer, der fastsættes på de

årlige bevillingslove. Betalte renter og afdrag på lån, der er

ydet efter denne lov, samt provenu ved drift og afhændelse

af fast ejendom efter stk. 3 kan endvidere anvendes som

nævnt i stk. 1-3. Uforbrugte midler overføres til følgende fi-

nansår.

Stk. 7.

Det Særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt kulturmi-

nisteren i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.