Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt
1797409_0001.png
Notat
Høringsnotat
–
høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede
retsvirkninger for visse fredede bygninger)
Kulturministeriet sendte den 3. juli 2017 et udkast til lovforslag om ændring af lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede
retsvirkninger for visse fredede bygninger) i høring.
Med lovforslaget foreslås det at indføre:
ændrede vilkår for de fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller i
overvejende grad knytter sig til bygningens ydre og hovedstruktur.
For de omfattede bygninger foreslås det i lovforslaget at fjerne kravet om
tilladelse til visse bygningsændringer i det indre.
Høringsfristen var den 21. august 2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 11 høringssvar. Efter fristen er der
indkommet høringssvar fra KL.
Følgende høringsparter har ingen bemærkninger til lovforslaget:
KL, Dansk Byggeri, og Rigsrevisionen.
Landsforeningen af Menighedsråd støtter intentionen i forslaget og har herudover
ingen bemærkninger.
Følgende høringsparter har sendt høringssvar med bemærkninger:
Arkitektforeningen, Arkitektskolen Århus, Beboerforeningen for Dragør Gamle By,
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering (KADK), Foreningen til gamle bygningers bevaring, Historiske Huse
(BYFO), Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Lars Juel Thiis
(formand for Det Særlige Bygningssyn)
Generelt om indførelse af en differentiering af de fredede bygninger
Arkitektforeningen er positiv over for en mere differentieret tilgang til den
eksisterende bygningsfredningsmasse. Det giver ifølge Arkitektforeningen god
mening at give ejere af fredede bygninger et større råderum for ændringer i
bygningens indre. Det bemærkes dog, at det er afgørende, at der ikke slækkes på
sikringen af den arkitektoniske kulturarv.
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget skaber et markant brud på den
arkitektoniske praksis, hvor man betragter den samlede bygning som en helhed,
hvor interiør og eksteriør understøtter hinanden.
25. august 2017
Dok. nr. 17/02256-11
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0002.png
Side 2
Beboerforeningen for Dragør Gamle By har forståelse for nødvendigheden af at se
mere differentieret på bygningsfredningslovens fredningsredskab.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) takker indledningsvis kulturministeren for at tage
dette initiativ. Historiske Huse oplever, at en del ejere har svært ved at forstå
styrelsens krav ved indvendige ombygninger, i tilfælde hvor fredningsværdierne
primært knytter sig til det ydre. Historiske Huse anfører, at forslaget formentlig
vil tilgodese en del ejeres ønsker.
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur er som udgangspunkt positiv
overfor differentieret fredning, men princippet bør være, at det kommer til at
gælde for fremtidige fredninger og altså ikke får retroaktiv virkning.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at differentieringen af den eksisterende
fredningsmasse ikke tager sigte på at indføre nye (lempeligere) krav til
nyfredninger. Differentieringen tager udelukkende sigte på de tilfælde, hvor en
allerede fredet bygning udelukkende har fredningsværdier i bygningens ydre og i
dens indre hovedstruktur, og hvor der på den baggrund er behov for, at der skabes
hjemmel til at fravige kravet om, at alle bygningsarbejder kræver tilladelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om at fjerne kravet om tilladelse til visse bygningsarbejder for bygninger,
hvis væsentlige fredningsværdier alene eller i overvejende grad knytter sig
til bygningens ydre eller hovedstruktur
Arkitektskolen Århus bemærker, at det vil føre til en forringelse af bygningernes
arkitektoniske kvalitet, idet de helt lovligt vil kunne ombygges uden rådgivning
med underlødige produkter fra hvilket som helst byggemarked, og at en sådan
kvalitetsforringelse på landets bedste bygninger strider imod lovens formål.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) har
forståelse for, at fredede bygninger, hvis fredningsværdier i det væsentlige ligger i
bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, kan have behov for at foretage
ændringer i bygningens indre. Men finder det vigtigt, at man betragter en fredet
bygning som en helhed, og at tilføjelser og ændringer udføres i en kvalitet, der
modsvarer den fredede bygnings kvaliteter. KADK advarer mod konsekvenserne af
det fremsatte lovforslag, fordi det efter KADKs opfattelse indfører et markant brud
på princippet om at betragte den samlede bygning som en helhed, hvor eksteriør og
interiør understøtter hinanden. KADK anfører, at lovforslaget risikerer at give
ejere af den nye gruppe af fredede bygninger grundlag for at foretage en hvilken
som helst ombygning af de berørte bygningers indre.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) er bekymret for, at en § 7a-udpegning på sigt
medfører en yderligere svækkelse af de indvendige fredningsværdier og derved vil
fremme risikoen for affredning ved en fremtidig fredningsgennemgang. Historiske
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0003.png
Side 3
Huse finder endvidere,
at udpegningen af en ”§7a-bygning” fremover bør være et
brugbart alternativ til en egentlig affredning.
Foreningen for gamle bygningers bevaring glæder sig over, at lovforslaget tager fat
om den manglende differentiering i fredningsgraden, men er dog stærkt bekymrede
ved både form og indhold. Foreningen finder, at §7a-reglen vil betyde, at de nye
bygninger, der fredes i denne kategori, helt lovligt vil kunne ombygges uden faglig
rådgivning og med materialer fra det nærmeste byggemarked, hvilket vil medføre
en kvalitetsforringelse for den bygningsmasse, som burde høre til landets bedste.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at de bygninger, der omfattes af den foreslåede
bestemmelse vil være vurderet til ikke at have de væsentlige fredningsværdier i
bygningens indre, der kan begrunde, at kravet om tilladelse til bygningsarbejder
uanset omfang opretholdes. §7a-udpegning indføres ikke som et alternativ til
affredning, men har til formål at beskytte de fredede bygningers fredningsværdier,
hvor de eksisterer. Hvor de ikke eksisterer, gives der med lovforslaget mulighed for
bygningsarbejder i bygningens indre uden forudgående tilladelse. Det er
Kulturministeriets klare opfattelse, at lovforslaget på den baggrund styrker
bygningsfredningslovens legitimitet, idet beskyttelsen af de fredede bygninger
koncentreres omkring de væsentlige fredningsværdier, og ikke opretholder en høj
beskyttelsesintensitet i dele af bygninger, hvor der ikke er fredningsværdier.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om administrative konsekvenser som følge af, at visse bygninger kan
omfattes af § 7a
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget vil medføre betydelig ressourcekrav
inden for et område, som i forvejen er presset ressourcemæssigt. Arkitektskolen
mener også, at det vil betyde, at der skal igangsættes en ny fredningsgennemgang,
da der skal udpeges anslået 500 bygninger til den nye kategori.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er enig i
lovforslagets vurdering af, at ændringen vil medføre administrative opgaver.
Foreningen for gamle bygningers bevaring anfører, at §7a vil medføre et urimeligt
pres på fredningsmyndighederne, som de næppe vil kunne honorere under de
nuværende bevillingsmæssige forhold.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at der på baggrund af den afsluttede
fredningsgennemgang, vurderes at være ca. 500 bygninger, som kan omfattes af
den foreslåede § 7a. Det er således på baggrund af blandt andet
fredningsgennemgangen, at ministeren har fundet behov for at indføre et værktøj
til at differentiere behandlingen af de fredede bygninger. Lovforslaget gør det
muligt fortsat at beskytte bygningerne uden dog i fremtiden at skulle sagsbehandle
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0004.png
Side 4
i samme omfang, som det er tilfældet i dag, hvor alle fredede bygninger er
beskyttet i samme omfang.
Kulturministeriet vurderer, at forslaget til lovændringen kan skabe et
ressourcekrævende ansøgningspres fra ejere om at blive omfattet af den nye
ordning. Kulturministeriet vurderer, at der på kort sigt vil være et øget
administrativt pres som følge heraf. Kulturministeriet vurderer dog også, at der på
længere sigt vil blive frigivet administrative ressourcer, idet lovforslaget skaber
grundlag for, at en betydelig del af det nuværende ansøgningspres fjernes. En del
af formålet med lovforslaget et netop, at de administrative ressourcer kan
koncentreres om de eksisterende fredningsværdier. Bemærkningerne giver ikke
anledning til ændringer af lovforslaget.
Om konsekvenser for borgerne som følge af, at visse bygninger kan
omfattes af § 7a
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget vil skabe uklarhed over for borgerne i
forhold til ansvaret mellem staten og kommunerne. Det har hidtil været forståeligt
for borgerne, at kommunernes sagsbehandling kun angik bygningernes udvendige
forhold, mens de bygninger staten sagsbehandlede tog sig af hele bygningen
–
såvel
udvendige som indvendige forhold. Det fremsendte lovforslag, der indfører en helt
ny fredningskategori vil mudre dette billede. Arkitektskolen Århus bemærker også,
at loven bliver unødig bureaukratisk med en underopdeling i flere kategorier, som
ikke nødvendigvis er forståelig for borgerne. Arkitektskolen Århus mener også, at
det vil få de mange ejere af de netop affrede bygninger til helt legitimt at anmode
om en fornyet vurdering, da mange af disse netop er blevet affredet, fordi der ikke
var indvendige værdier tilbage i dem. Ligesådan vil ejere af andre fredede
bygninger kunne ansøge om at få flyttet ”kategori”.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) anfører,
at ændringen medfører en yderligere opdeling i flere fredningskategorier, som i
praksis ikke nødvendigvis bliver klar for borgerne. Ejere af netop affredede
bygninger vil kunne bede om endnu en vurdering, da mange af disse netop er
blevet affredet, fordi de ikke var indvendige værdier tilbage i dem. KADK anfører,
at den foreslåede ændring også vil kunne medføre, at ejere af fredede bygninger
ansøger om at få ændret fredningsstatus på deres ejendom.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) finder det vigtigt, at ejerne i processen seriøst bliver
inddraget i overvejelserne og bevæggrundene for, at netop deres bygning overvejes
udpeget. Historiske Huse ser helst, at initiativet til ændret status primært
kommer fra ejerne selv, dette kunne fx sikres ved, at udpegningen sker i
forbindelse med ejerens ansøgning om bygningsarbejder og/eller i forbindelse med
andre forhold, hvor der er dialog med ejerne. Historiske Huse foreslår, at ejerne får
mulighed for at udføre tiltag så fredningsværdierne ”genopstår”, såfremt
intentionerne om styrelsesudpegning fastholdes.
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0005.png
Side 5
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur mener, at såfremt udpegning af
§7a bygninger fastholdes, bør styrelsen i samarbejde med ejerne forsøge at
genoprette de tabte fredningsværdier med henblik på at undgå en §7a udpegning.
Foreningen for gamle bygningers bevaring er bekymrede for, at mange af de ejere,
som ved den seneste gennemgang har fået affredet deres bygninger, fordi de ikke
har tilstrækkelig værdifuldt interiører, nu næsten alle som en vil kræve en
revurdering med henblik på genfredning. Foreningen for gamle bygningers
bevaring er herudover bekymret for, at det nye forslag skaber forvirring omkring
fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger og gennemskueligheden for
borgerne om de to tilsynsmyndigheder.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at der grundlæggende ikke er tale om at
indføre en ny fredningskategori. Hele bygningen vil fortsat være fredet, men der vil
gælde ændrede vilkår for de fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller
overvejende knytter sig til bygningens hovedstruktur og ydre. For disse bygninger
skal der alene søges tilladelse til bygningsarbejder vedrørende disse bygningsdele.
Kulturministeriet bemærker yderligere, at opgavefordelingen for så vidt angår
bevaringsværdige huse og fredede bygninger opretholdes uændret, og at kravene
for at en bygning kategoriseres som henholdsvis bevaringsværdig eller fredet
ligeledes opretholdes uændret. Kulturministeriet bemærker hertil, at den
foreslåede § 7a efter Kulturministeriets opfattelse bidrager positivt til, at der
skabes den nødvendige overensstemmelse mellem lovgivning og den praktiske
virkelighed, hvor der for en del af de fredede bygninger udelukkende findes
væsentlige fredningsværdier i det ydre og i den indre hovedstruktur, men hvor
påbudsbestemmelserne i bygningsfredningsloven ikke vil finde anvendelse. Således
skaber lovforslaget efter Kulturministeriets opfattelse øget legitimitet for
administrationen af de fredede bygninger, da lovforslaget skaber mulighed for, at
opretholde en fuldstændig beskyttelse af den fredede bygning, hvor det er
nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse § 7a tager sigte på fredede bygninger inden for den til
enhver tid værende fredningsmasse fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt. De
eksisterende krav for nyfredninger af bygninger gælder fortsat uændret, hvilket vil
sige, at en bygning skal have væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi
som foreskrevet i bygningsfredningslovens § 3. Der vil således ikke være grundlag
for ejere af affredede bygninger søger om at blive omfattet af bestemmelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om fredningsgennemgangen og fredningsbeskrivelserne
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget underminerer det omfattende arbejde,
der har fundet sted i perioden fra 2010 indtil januar 2017, hvor der er udarbejdet
individuelle fredningsbeskrivelser og handleplaner for Danmarks fredede
bygninger. Fredningsbeskrivelserne er netop udtryk for en differentiering af
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0006.png
Side 6
bygningerne sådan forstået, at hver bygning nu har en individuel vurdering som
den arkitektoniske praksis og efterfølgende sagsbehandling kan basere sig på.
Lovforslaget erstatter dette med en ufleksibel regel. Arkitektskolen Århus har
vanskeligt ved at se begrundelsen for lovforslaget, idet den differentierede
sagsbehandling kan gennemføres indenfor den nuværende bygningsfredningslov i
kraft af den praksisændring, der netop nu er blevet mulig med
fredningsgennemgangens differentierede fredningsbeskrivelser.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) har
vanskeligt ved at se begrundelsen for ændringsforslaget. Efter KADKs opfattelse,
kan den differentierede sagsbehandling, som er forslagets formål, gennemføres
inden for den nuværende bygningsfredningslov i kraft af den praksisændring, der
netop nu er blevet mulig med fredningsgennemgangens differentierede
fredningsbeskrivelser. KADK bemærker, at fredningsbeskrivelserne giver
mulighed for en differentieret sagsbehandling i forvaltningen af loven. KADK
anbefaler derfor, at den nuværende lovgivning og fredningsbeskrivelserne fortsat
er grundlag for at behandle byggesager på de fredede bygninger.
Lars Juel Thiis anfører, at Slots- og kulturstyrelsen har gennemført et omfattende
arbejde med fredningsgennemgangen og dette værdifulde arbejde bør udnyttes og
integreres som fundament for en helhedsorienteret og fremadrettet
fredningsstrategi. En mere fokuseret fredningsstrategi kan indeholde den ønskede
differentierede tilgang til fredningen inde for den eksisterende bygningsmasse,
men den kan også tilgodese behovet og ønskerne om at tilgodese mere
helhedsorienterede strategier.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at fredningsgennemgangen har ført til, at der
er skabt et overblik over de fredede bygninger og deres tilstand. Den har vist, at
der eksisterer et antal bygninger, hvor fredningsværdierne i det indre ikke længere
eksisterer, men hvor fredningsværdierne i det ydre og hovedstrukturen fortsat er
så værdifulde, at der ikke kan blive tale om affredning. Fredningsbeskrivelserne er
et anvendeligt værktøj i forhold til sagsbehandlingen på de fredede bygninger, men
fjerner ikke kravet om, at der skal ske en ansøgning og en sagsbehandling uanset
hvilken fredet bygning og hvilket byggearbejde, der ønskes udført. Det er
muligheden for at fjerne dette krav, som lovforslaget søger at etablere. Lovforslaget
vil på længere sigt skabe mindre bureaukrati, idet ejeren af de omfattede
bygninger ikke skal søge om tilladelse til visse byggearbejder og staten ikke skal
bruge ressourcer på administration.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Generelt om lovændringens omfang
Arkitektforeningen mener, at der er behov for en gennemgribende revision af
bygningsfredningsloven, hvor de faglige aktører på området får mulighed for at
komme med forbedringsforslag til den eksisterende lov. Arkitektforeningen finder
det yderst beklageligt, at den igangværende ændring af fredningsloven sker
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0007.png
Side 7
stykvis. Det gør det vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af de enkelte
justeringer.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) og Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur
har efterlyst en mere differentieret fredning. Historiske Huse havde hellere set, at
kulturministeren tog bygningsfredningsloven op til genovervejelse med en samlet
udredning af: ejernes rettigheder og pligter, behovet for differentierede fredninger
og beskyttelse af kulturmiljøer af national betydning. Lovforslaget er efter
Historiske Huses opfattelse en begrædelig kulmination på de seneste 25 års
vigende politiske fokus på de fredede bygninger.
Lars Juel Thiis anfører, at der er behov for en helhedsorienteret
fredningslovgivning, gerne defineret i et bredt samarbejde med landets kommuner.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at dette lovforslag efter ministeriets opfattelse
koncentrerer sig om en central problematik i bygningsfredningsloven; at alle
fredede bygninger er lige beskyttede. Hvis lovforslaget vedtages, vil det
fremadrettet være muligt helt at undlade at sagsbehandle på visse
bygningsarbejder for fredede bygninger, der omfattes af den foreslåede § 7a.
Kulturministeriet noterer sig, at der i høringssvarene udtrykkes et ønske om en
større lovrevision, men finder ikke at dette taler imod det aktuelle lovforslags
vedtagelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Fredning af kulturmiljøer
Arkitektforeningen, Foreningen for gamle bygningers bevaring, Landsforeningen
for bygnings- og landskabskultur og Lars Juel Thiis mener, at der mangler
mulighed for at frede helheder og kulturmiljøer.
Beboerforeningen for Dragør Gamle By bemærker, at det ikke helt er til at se af
lovforslaget, om Dragørs problem med sikring af de fredede bygningers ydre
tilgodeses. Beboerforeningen for DGB mener, at det eksplicit i den nye
bygningsfredningslov bør fremgå, at et hus kan være fredet alene på baggrund af
bygningens ydre. Beboerforeningen for DGB mener, at der er et hul i den
eksisterende lovgivning, og at der ikke findes andre muligheder end fredning, der
effektivt kan styre disse bygningers ydre og dermed Dragør som samlet
kulturmiljø. Beboerforeningen for DGB henviser i høringssvaret til brev af 27.
marts 2017 sendt til kulturministeren, hvor disse bemærkninger uddybes.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at der med det aktuelle lovforslag ændres ved
et centralt element i bygningsfredningsloven. Det ønskes med lovforslaget at skabe
en bedre balance i administrationen og beskyttelsen af de fredede bygninger.
Kulturministeriet noterer sig den tilslutning, der er til spørgsmålet om en større
lovrevision, herunder fredning af kulturmiljøer/helheder.
 L 44 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1797409_0008.png
Side 8
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Generelt om økonomiske konsekvenser
(tinglysning)
Arkitektskolen Århus bemærker, at der vil være tinglysningsudgifter forbundet
med lovforslagets foreslåede § 7a. Hertil bemærker Arkitektskolen Århus, at
medmindre der tilføres nye ressourcer specifikt til at arbejde med den nye kategori,
vil det betyde en ikke ønskværdig faldende kvalitet i sagsbehandlingen og i
arbejdet med nye fredninger.
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur har bemærket, at lovforslaget
ikke tager stilling til de økonomiske forhold, men mener det er væsentligt at en
evt. effektiviseringsgevinst kommer de fredede bygninger til gode.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) har med tilfredshed noteret sig, at udkastet udover,
at der ikke fremover ydes støtte til indvendige bygningsarbejder på §7a-bygninger,
ikke indeholder forslag af økonomisk karakter, der stiller ejerne ringere end i dag.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at udgifter til tinglysning afholdes af
ministeriet. Det er Kulturministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke medfører
behov for tilførsel af økonomiske ressourcer.
Andre bemærkninger
Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger, som ikke omhandler de
foreslåede ændringer i loven. Disse gengives ikke.