UDKAST
Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen
I medfør af § 3 a, stk. 4, § 4, stk. 2, og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på
søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som ændret ved lov nr. 548 af 6. juni
2007, lov nr. 1400 af 27. december, lov nr. 427 af 18. maj 2016 og lov nr. xx af xx. xxx 2017, fastsættes:
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på transitelkabler og rørledninger på dansk søterritorium og
på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter indvundet udenfor dansk område.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder ikke for rørledningsanlæg til brug for virksomhed omfattet af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund.
§ 2.
Etablering og drift af de i § 1, stk. 1, nævnte transitelkabler og rørledningsanlæg må kun finde sted
efter tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, skal fremsendes til energi-, forsynings- og
klimaministeren.
Stk. 3.
Efter modtagelse af ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, der vedrører nedlæggelse af elkabler
eller rørledninger på dansk søterritorium, indhenter Energi-, forsynings- og klimaministeren i
overensstemmelse med kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt., en indstilling fra udenrigsministeren
om, hvorvidt det vil være foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser at
imødekomme ansøgningen.
§ 3.
Udenrigsministerens indstilling lægges til grund ved energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse
af sagen, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2.
Stk. 2.
Hvis udenrigsministerens indstilling er negativ, meddeler energi-, forsynings- og klimaministeren
afslag på ansøgningen om tilladelse til at nedlægge transitelkabler og rørledninger til transport af kulbrinter
på dansk søterritorium.
Stk. 3.
Hvis udenrigsministerens indstilling er positiv, skal der efter § 3 a, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen
og visse rørledningsanlæg på søterritoriet foretages vurdering af de miljømæssige konsekvenser mv.
§ 5.
I en tilladelse i medfør af § 2 kan der fastsættes nærmere bestemte vilkår angående udforskning af
kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra
rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende rørledninger og kabler, herunder bl.a.,
1) at rørledningen ikke hindrer udforskning og udnyttelse af den danske kontinentalsokkels og det
danske søterritoriums naturforekomster,
2) at rørledningen nedgraves i havbunden, således at dens tilstedeværelse ikke medfører
uberettigede, forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri,