L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 3
Offentligt

BECH-BRUUN

København • 9. august 2017

Per Hemmer

Partner

T +45 72 27 35 50

[email protected]

Sagsnr. 062313-OQ13 phe/rka/jhp

Dok.nr. 17416555.1

Høringssvar på vegne af Nord Stream 2 AG

1.1

Indledning

Nord Stream 2 AG har anmodet Bech-Bruun om at udarbejde et høringssvar til

Energistyrelsen vedrørende udkast til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen

(Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet) (herefter "Lovudkastet"). På

vegne af Nord Stream 2 AG har vi følgende kommentarer til Lovudkastet.

Naturgas er rygraden i EU's energiforsyning. Naturgas forventes at overhale kul og

olie og medfører lavere udledninger af drivhusgasser. Med en hovedsaglig stabil

efterspørgsel efter naturgas, men en hastigt faldende gasproduktion i EU, er der

behov for en alternativ gasforsyning for at dække det kommende importunder-

skud af naturgas, der allerede forventes i 2020.' Transportsystemet Nord Stream

2(herefter Nord Stream 2-projektet) kan bidrage til at dække det kommende im-

portunderskud i EU i 2020 og samtidig gøre EU's gasforsyning mere robust.

Nord Stream 2 AG, som har hovedkvarter i Zug i Schweiz, har den 3. april 2017

indsendt en ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til at etablere Nord Stream

2-projektet i dansk farvand. Den foreslåede ruteføring for Nord Stream 2-

projektet løber parallelt med de eksisterende Nord Stream-rørledninger i dansk

farvand og vil derfor passere gennem den danske kontinentalsokkel og dansk sø-

territorium. I et svar fra december 2009 på et spørgsmål stillet af Europaudvalget

til udenrigsministeren udtalte klima- og energiministeren sig om mulighederne for

at påvirke linjeføringen af Nord Stream-rørledningerne under tilladelsesprocessen

for projektet.Z Det fremgår bl.a. af svaret fra klima- og energiministeren, at det ud

fra en generel vurdering var de involverede danske myndigheders opfattelse, at

den tilladte rute var den bedste i dansk farvand i Østersøen ved Bornholm, og at

i .2

1.3

'Prognos AG, Status und Perspektiven der europåischen Gasbilanz (2017), som omtalt i sektion 2.5 af Nord Stre-

am 2 AG's ansøgning om tilladelse af 3. april 2017 til Energistyrelsen.

2 EUU alm. del, samling 2009-10, svar på spm. 19, fra udenrigsministeren.

København

Langelinie Alle 35

2100 København Ø

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C

Danmark

Shangfiai

Suite 2H08

No.1Ø0 Yan'an Middle Road

)ing'an District, 200040

T +45 72 27 00 00

F +45 72 27 00 27

E [email protected]

Advckatpartnerselskab

CVR-nr. 38538071

www.bechbruun.com

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

2/19

Dok.nr. 17416555.1

denne rute var fremkommet efter, at Nord Stream AG havde undersøgt andre

mulige ruter i området.

1.4

Energistyrelsen behandler i øjeblikket ansøgningen om tilladelse til etablering af

Nord Stream 2på grundlag af gældende lovgivning, herunder reglerne i lov om

kontinentalsoklen (lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005 med efter-

følgende ændringer) og bekendtgørelse omvisse rørledningsanlæg til transport af

kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen (bekendtgørelse nr. 361 af 25.

april 2006. I relation ti! den del af rørledningen, der skal etableres i dansk far-

vand, har Nord Stream 2 AG anvendt omkring Ø6 millioner kr. til administrative

foranstaltninger, kontrakter og udgifter.

Lovudkastet ændrer grundlæggende på muligheden for at etablere rørledninger

til transport af naturgas, som passerer gennem dansk søterritorium. Etableringen

af Nord Stream 2-projektet er afgørende for at kunne udnytte de største, kendte

naturgasreserver iverden, som findes i Rusland, og som anses som nødvendige

for at dække den stigende efterspørgsel på naturgas i EU, se afsnit 1.2 ovenfor.

Den begrænsning, herunder enhver forsinkelse, som Lovudkastet medfører for

planlagte transitrørledningsprojekter, herunder Nord Stream 2-projektet, har be-

tydning langt ud over Danmarks grænser, idet det er forsyningssikkerheden i EU,

der er på spil.

Lovudkastet har ikke kun vidtrækkende konsekvenser for forsyningssikkerheden i

EU; Lovudkastet indebærer også en række grundlovsmæssige og retspolitiske be-

tænkeligheder, idet lovudkastet blandt andet rejser spørgsmål om singulær lov-

givning, væsentlig risiko for magtfordrejning, omgåelse af den grundlovsikrede

domstolsprøvelse og regler med de facto tilbagevirkende kraft. I det hele udsprin-

gerdisse betænkeligheder af en politisk indblanding i en administrativ procedure,

som harmonerer dårligt med den generelle opfattelse af en retsstat, der er karak-

teriseret ved, at lovene er offentliggjorte og gælder generelt for borgerne, og når

lovene anvendes over for borgerne, sker det ved organer, der er underlagt dom-

stolskontrol.

Desuden giver Lovudkastet anledning til betænkeligheder set fra et folkeretligt

perspektiv, især med hensyn til Lovudkastets forenelighed med Energicharteret

og WTI-reglerne, som er yderligere beskrevet i afsnit 4 og i bilag 1 og 2. Bilag 1

indeholder en vurdering af Lovudkastet og dets forenelighed med Energicharte-

ret, og er blevet udarbejdet af professor Stephan Schill ved University of Amster-

dam. Bilag 2 indeholder en vurdering af Lovudkastet og dets forenelighed med

WTO-reglerne, og er udarbejdet af professor Kim Talus ved UEF Law School og

University of Helsinki.

1.5

1.6

1.7

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BF~UUN

3/19

Dok.nr. 17416555.1

1.8

Lovudkastet giver således anledning til betænkeligheder både for så vidt angår

dets forenelighed med den danske grundlov og folkeretten se afsnit 3 og 6 neden-

for samt bilag 1 og 2. Derudover kan Lovudkastet kritiseres ud fra flere retspoliti-

ske hensyn, som er beskrevet i afsnit S. Vi har anført vores forslag til ændringer af

Lovudkastet i afsnit 6.

2.1

Sammenfatning

Som anført i dette høringssvar skal vi understrege, at Lovudkastet giver anledning

til betydelige juridiske betænkeligheder af både grundlovsmæssig, folkeretlig og

retspolitisk art, som bør overvejes nøje r den videre proces.

Den politiske og tidsmæssige kontekst samt Lovudkastets ordlyd indikerer tyde-

ligt, at Lovudkastet alene er rettet mod Nord Stream 2-projektet, og således er ud-

tryk for singulær lovgivning. Af hensyn til retssikkerheden må vi advare mod at

udvide området for anvendelsen af singulær lovgivning i dansk ret.

Lovudkastet fratager endvidere den der ansøger om tilladelse til etablering af

transitrørledninger til brug for transport af kulbrinter, den retssikkerhed, som el-

lers er garanteret i forvaltningsloven. De forvaltningsretlige garantier gælder i sa-

ger som behandles af de offentlige myndigheder med det formål at beskytte bor-

gerne mod magtmisbrug og usaglige afgørelser. Dette skyldes, at Lovudkastet

fastsætter, at udenrigsministerens indstilling ikke er en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand og således ikke er underlagt retssikkerhedsprincipperne i forvalt-

ningsloven. (overensstemmelse med ombudsmandspraksis må det dog antages,

at udenrigsministerens indstilling reelt er den endelige afgørelse, i hvilket tilfælde

indstillingen skal overholde de processuelle regler i forvaltningsloven.

Ved at udelukke anvendelse af de processuelle regler i forvaltningsloven og ved at

undtage udenrigsministens indstilling fra domstolskontrol fratages ansøgere, der

modtager afslag baseret på en negativ indstilling, ethvert effektivt middel til ad-

ministrativ rekurs eller domstolskontrol. Dette er alarmerende set i et retssikker-

hedsmæssigt perspektiv og i modstrid med principperne i både Grundlovens § 63,

og hvad der bØr gælde i en retsstat.

Lovudkastet indebærer, at det også gælder for ansøgninger, som er indgivet før,

men ikke færdigbehandlet ved lovens ikrafttrædelse uden at angive årsager til en

sådan de facto tilbagevirkende kraft for loven og uden at tage de involveredes le-

gitime forventninger i betragtning. En sådan tilbagevirkende kraft bør undgås idet

det medfører juridisk usikkerhed.

2.2

2.3

2.4

2.5

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

4/19

Dok.nr. 17416555.1

2.6

Seiv om formålet om at sanktionere Ruslands handlinger i det internationale sam-

fund, herunder landets holdning til Ukraine og Syrien, kan varetages via Lovudka-

stet, varetages dette bedre inden for rammerne af den Europæiske Union. Det an-

førte formål varetages allerede ved EU's sanktioner over for Rusland, EU's konkur-

renceregler og EU-kommissionens anmodning om mandat til at forhandle vilkå-

renefor drift af rørfedningssystemet med Nord Stream 2 AG.

Endelig giver Lovudkastet tillige anledning til betænkeligheder, for så vidt angår

dets forenelighed med Danmarks folkeretlige forpligtelser under Energicharteret

(ECT) og WTO-reglerne vedrørende fri transit. Lovudkastet griber ind i Nord Stre-

am 2 AG's investering i Danmark og overtræder beskyttelsen i ETC,som yderligere

angivet i professor Stephan Schills responsum i Bilag 1. Endvidere overtræder

Lovudkastet beskyttelsen mod indskrænkninger af WTO-reglerne om transitfri-

hed, se endvidere professor Kim Talus' responsum i Bilag 2. Derfor bør det nøje

overvejes, om man vii gå videre med et lovudkast, som, omend det ikke udgør en

direkte overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser, er i modstrid med

ånden bag principperne for international investering og handel.

Som svar på høringen over Lovudkastet foreslår vi nogle ændringer hertil som

Energistyrelsen bør tage i betragtning. Vi henstiller navnlig til, at modellen med en

bindende indstilling fra udenrigsministeren tages op til fornyet overvejelse, så det

sikres, at det er energi-, forsynings- og klimaministeren, som har beføjelsen til at

træffe afgørelse om hvorvidt der skal meddeles tilladelse og i den forbindelse

inddrager alle relevante hensyn og folkeretlige forpligtelser, herunder national

sikkerhed, miljø og sikkerhed. Af hensyn til retssikkerheden foreslår vi endvidere

at ændre Lovudkastet således, at der indføres en overgangsregel (som det nor-

malt er tilfældet) således, at loven ikke vil finde anvendelse på verserende ansøg-

ninger.

2.7

2.8

3.7

3.1.1

Grundlovsmæssige betænkeligheder

Lovudkastet indikerer tydeligt srngulaer lovgivning

Den politiske og tidsmæssige kontekst for Lovudkastet, som illustreret i oversigten

i bilag 3, indikerer tydeligt, at Lovudkastet alene er rettet mod Nord Stream 2-

projektet. (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet pressemeddelelse af den 9.

april 20173 gives udtryk for, at Danmark håndterer Nord Stream 2

-projektet i hen-

holdsvis et politisk spor og et administrativt spor. Efter vores opfattelse kan man

'Energi-, forsynings- og klimaministeriets hjemmeside: http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/a,~ril-

2017/regens-videre-haandterind af-nord-stream-2-projektet/

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

5/19

Dok.nr. 17416555.1

ikke tale om en adskilt politisk og administrativ proces i sagen. Den politiske og

administrative proces i sagen er uomtvisteligt forbundet, og regeringens håndte-

ring giver indtryk af en proces, der ikke er fuldt ud gennemsigtig, og som må kriti-

seres kraftigt ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger.

3.1.2

Dertil kommer, at Lovudkastet ses udformet på en sådan måde, at Nord Stream 2-

projektet konkret bliver omfattet af reglerne, selvom ansøgningen omtilladelse til

projektet allerede er under behandling på grundlag af de gældende regler. Den

foreslåede bestemmelse i § 3a angiver, at både rørledninger til transport af kul-

brinter og etkabler på søterritoriet kræver tilladelse fra energi-, forsynings- og kli-

maministeriet. Imidlertid kan alene rørledninger til transport af kulbrinter afvises,

hvis det ikke er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske

interesser. Der er ingen forklaring i bemærkningerne til Lovudkastet om, hvorfor

rørledninger til transport af kulbrinter behandles anderledes end etkabler.

Til sammenligning ses endvidere, at etablering af rørledninger på søterritoriet og

på kontinentalsoklen of transport af kulbrinter produceret i Danmark, som omfat-

tes af undergrundsloven, også kræver tilladelse. En sådan tilladelse er dog ikke

betinget af, at det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoliti-

ske interesser. Regeringen har heller ikke vist initiativ til at indføre et sådant krav

for denne type rørledninger på søterritoriet.

På den baggrund ses Lovudkastet åbenbart kun at have et sigte, nemlig at gribe

ind i Energistyrelsens igangværende sagsbehandling af ansøgningen om Nord

Stream 2-projektet. Der er derfor tale om lovgivning rettet mod en enkelt virk-

somheds konkrete retsforhold (singulær lovgivning). Dette gælder, uanset at Lov-

udkastet er udformet generelt, så det gælder for alle rørledninger til transport af

kulbrinter.

I praksis er der ikke forbud mod singulær lovgivning, men området for singulære

love er klart angivet (bevillingslove, naturalisationslove, statslånslove og anlægslo-

ve}. Lovudkastet ændrer konkret betingelserne foren enkelt ansøgers muligheder

(Nord Stream 2 AG) for at opnå tilladelse efter en generel tilladelsesordning og

udvider dermed området for singulære love i dansk ret. Der må advares mod en

sådan udvidet anvendelse af singulær lovgivning i dansk ret af hensyn til retssik-

kerheden. Som anført i justitsministeriets vejledning om lovkvalitet skal der udvi-

ses "stor tilbageholdenhed med lovgivning om enkelte fysiske eller juridiske personers

forhold (konkret eller »singulØr« lovgivning)" som erstatning for traditionelle admi-

nistrative afgørelser.4 Det er af fundamental betydning for den enkelte borgers

retssikkerhed og mulighed for at forudse indholdet af en afgørelse, at det er for-

3.1.3

3.1.4

3.1.5

`Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005, afsnit 4.3.2(grundlovsmæssige principper), side 38-39.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

6/19

Dok.nr. 17416555.1

valtningen eller domstolene, der træffer afgørelsen på grundlag af generelle reg-

ler.

3.1.6

Det skal også erindres, at grundloven sætter grænser for lovgivningsmagtens mu-

lighederfor at vedtage singulære love, som anført i Højesterets dom i lvind-sagen

(U 1999.841 H). Grundlovens ~ 3 fastætter princippet om magtens tredeling, som

skal beskytte borgerne mod statens vilkårlige magtudøvelse, og Lovudkastet skal

overholde disse bestemmelser om retslig beskyttelse.

VØsentlrg risiko for magtfordrejning

Ifølge Lovudkastet (den foreslåede § 3a, stk. 2) skal energi-, forsynings- og klima-

ministeren indhente en indstilling fra udenrigsministeren, som er enten positiv el-

ler negativ, og som skal lægges til grund for afgørelsen i sagen. Imidlertid skal

grundlaget for indstillingen så vidt muligt holdes fortroligt, og udenrigsministeren

vil ikke skulle iagttage forvaltningslovens processuelle regler, idet bemærkninger-

ne lægger til grund, at indstillingen ikke er en afgørelse i lovens forstand. Det in-

debærer bl.a., at ansøgeren ikke bliver hørt og dermed ikke kan korrigere misfor-

ståelser, og at ansøgeren ikke bliver bekendt med begrundelsen for indstillingen.

Som en konsekvens af denne model fratages ansøgeren generelt muligheden for

beskyttelse under forvaltningslovens processuelle regler.

At de processuelle regler fortsat finder anvendelse på behandlingen af sagen i

energi-, forsynings- og klimaministeriet giver kun ansøgeren en illusorisk beskyt-

telse. Ansøgeren kan hØres om udkastet til ministerens afgørelse om afslag på en

ansøgning om tilladelse, men idet afslaget sandsynligvis kun vil henvise til, at ind-

stillingen er negativ og angive det juridiske grundlag for afslaget, idet indstillingen

formentlig kun indeholder ordet "negativ", og idet baggrundsmaterialet løvrigt er

fortroligt, har ansøgeren i praksis ikke mulighed for at kommentere på eller gøre

indsigelse mod afslaget.

Faktum er derfor, at ansøgeren, hvor en indstilling er negativ, fratages de retssik-

kerhedsmæssige garantier, som man med forvaltningsloven har givet borgerne.

Disse garantier gælder i sager, der behandles og høres af offentlige myndigheder

med det formål at beskytte borgerne mod magtfordrejning og usaglige afgørelser.

Mens en sådan fravigelse af almindelige forvaltningsretlige principper ikke i sig

selv er ulovlig, er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at ansøgeren fratages

dette processuelle værn. Udenrigsministeren får tillagt kompetence til på et me-

get bredt grundlag at træffe en beslutning, ud fra et "frit politisk skøn". Det fak-

tum, at der ikke er noget processuelt værn mod magtmisbrug er derfor betænke-

ligt.

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BF~UUN

7/19

Dok.nr. 17416555.1

3.2.5

Dertil kommer, at derud fra den forvaltningsretlige praksis kan stilles spørgsmåls-

tegn ved rigtigheden af Lovudkastets bemærkninger om, at indstillingen ikke be-

tragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det følger af ombuds-

mandspraksis5 og forvaltningsretlig litteratur,6 at selv om det følger af bemærk-

ningerne til forvaltningsloven, at en bindende indstilling til en anden myndighed

ikke udgør en afgørelse i lovens forstand, skal det overvejes, om indstillingen ud-

gør en afgørelse under de særlige omstændigheder, hvor den endelige afgørelse

reelt ligger hos den myndighed, der fremkommer med indstillingen. Hvor en ind-

stilling fra en anden myndighed reelt fungerer som en afgørelse, vil der således

efter ombudsmandspraksis', være pligt til fra den indstillende myndigheds side at

iagttage sagsbehandlingsreglerne, da de ellers gøres illusoriske, som r Lovudka-

stets tilfælde.

Lovudkastet placerer den fulde kompetence til at træffe afgørelser hos udenrigs-

ministeren, når indstillingen er negativ, idet energi-, forsynings- og klimaministe-

ren de facto ikke har mulighed for at give tilladelser og skal afvise ansøgningen.

Derfor er den reelle afgørelse om tilladelse allerede truffet af udenrigsministeren

ved dennes negative indstilling. For at undgå denne juridiske usikkerhed foreslås

det derfor, at det klart indarbejdes direkte i Lovudkastet, at de forvaltningsretlige

retssikkerhedsprincipper ikke gælder for ansøgere, der ønsker at etablere transit-

rørledninger på dansk søterritorium, hvis det er det, der er hensigten.

Den kompetence, der er tillagt udenrigsministeren, betyder at et rørledningspro-

jekt ikke vurderes på grundlag af alle relevante og saglige hensyn, da der først skal

tages hensyn til projektets forenelighed med rigets udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarsinteresser. Kun hvis udenrigsministerens indstilling er positiv, vil der blive fo-

retaget en vurdering af projektets miljøpåvirkninger og andre relevante hensyn.

Dette kan føre til en situation, hvor energi-, forsynings- og klimaministeren (Ener-

gistyrelsen) skal afvise en linjeføring for et rørledningsprojekt på søterritoriet ba-

seret på en negativ indstilling fra udenrigsministeren. Men som følge af Danmarks

internationale forpligtelser under UNCLES, skal ministeren i det samme projekt

godkende en linjeføring på kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone,

som fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv er mindre optimal end linjefø-

ringen på søterritoriet. Denne bekymring blev også fremført iEnergi-, Forsynings-

3.2.6

3.2.7

5 FOB 2005.195.

6 Hans Gammeltoft Hansen, Forvaltningsret (2003}, 2, udgave, s. 56ff and John Vogter, Forvaltninsgloven med kom-

mentarer(2001), 3. udgave s. 130 f.

Energi-, forsynings- og klimaministeriets hjemmeside: http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/marts-

2017/nord-stream/.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

~=~~+~~o~~i~~

8/19

Dok.nr. 17416555.1

og Klimaministeriets pressemeddelelse fra den 30. marts 2017 som svar på en ar-

tikel i Politiken vedrørende linjeføringen af Nord Stream-rørledningerne.$

3.2.8

Derfor anser den danske regering med Lovudkastet landets udenrigs-, sikkerheds-

og forsvarsinteresser for afgørende for transitrørføringsprojekter på bekostning

af miljØ- og sikkerhedsmæssige hensyn. Dette vil kunne undgås, hvis Lovudkastet

blev ændret, således at indstillingen fra udenrigsministeren ikke er bindende eller

begrænset til nationale sikkerhedsinteresser, og dette kun er et af de hensyn

blandt mange, herunder miljø- og sikkerhed, osv., som omfattes af afgørelsen om

tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren -som har den afgørende

myndighed.

Omgåelse af den grundlovssikrede domstolsprØvelse

Det fremgår af Lovudkastet (den foreslåede § 6 a, stk. 1), at sager, hvor der er

meddelt afslag på baggrund af en negativ indstilling fra udenrigsministeren, kan

indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod energi-, forsynings- og klima-

ministeren. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at man har forsøgt

at regulere "rette sagsøgte". Udenrigsministeren kan således ikke sagsøges i sager

omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder andre myndigheder, der har været

involveret i indstillingen. Reelt medfører Lovudkastet, at selv om det er udenrigs-

ministeren, der træffer den endelige afgørelse i tilladelsessagen ved at fremkom-

me med en negativ indstilling, kan ministerens indstilling ikke prøves, idet den ik-

ke kan påklages til anden myndighed eller indbringes for domstolene.

Hvis energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse indbringes for domstole-

ne, forudsætter Lovudkastet, at grundlaget for udenrigsministerens indstilling ik-

ke kan prøves. Ansøgeren vil altsi kunne indbringe et afslag for retten, men den-

ne vil ikke kunne gøre andet end påse, at der foreligger en negativ indstilling fra

udenrigsministeren, da den nærmere baggrund ikke kan indgå i sagen.

Det er i grundlovens § 63 forudsat, at domstolene kan tage stilling til sager om

den udøvende magts afgørelser og virksomhed i øvrigt. Princippet er dermed, at

domstolene skal kunne sørge for, at forvaltningen overholder gældende ret, her-

underalmindelige forvaltningsretlige principper som fx saglighedsprincippet.

Da de forvaltningsprocessuelle regler mv. efter bemærkningerne til Lovudkastet

ikke gælder for udenrigsministerens udarbejdelse af indstillingen, er der ikke un-

der sagens behandling sikkerhed for, at der ikke sker magtfordrejning. Med om-

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

8 Energi-, forsynings- og klimaministeriets hjemmeside:: http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/marts=

2017/riord-stream/.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

9/19

Dok.nr. 17416555.1

gåelsen af domstolsprøvelsen vil der heller ikke være mulighed for, at et sådant

forhold kan prøves af en uvildig instans efter sagens behandling er afsluttet hos

myndigheden. Udover at udenrigsministeren ikke behøver iagttage de sædvanlige

forvaltningsprocessuelle regler, vil udenrigsministeren dermed heller ikke behøve

at bekymre sig om at skulle stå til regnskab for sin indstilling efterfølgende.

3.3.5

Med kombinationen af fravigelsen af de forvaltningsprocessuelle regler og undta-

gelsen af domstolsprøvelse af indstillingen, fjernes ikke blot enhver form for rets-

sikkerhed for de ansøgere, der meddeles afslag på baggrund af en negativ indstil-

ling, men også enhver form for kontrol med, at udenrigsministerens indstilling er

lovlig. Det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt og i strid med principper-

ne både i Grundlovens § 63 og for, hvad der bør gælde i en retsstat.

Reglerne har de facto tilbagevirkende kraft

Lovudkastet (den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt.) fastslår, at loven

finder anvendelse ved behandling af ansøgninger, der før lovens ikrafttræden er

modtaget, men endnu ikke færdigbehandlet. Det fremgår af bemærkningerne til

Lovudkastet, at, for sager, der ved lovens ikrafttræden er verserende, vil afgørelse

ikke kunne træffes, før der er modtaget en indstilling fra udenrigsministeren til

brug for behandlingen af ansøgningerne efter de foreslåede regler. Dette gælder,

selvom det måtte medføre en forsinkelse af sagsbehandlingen.

Denne forslåede bestemmelse i Lovudkastet giver anledning til principielle be-

tænkeligheder om tilbagevirkende kraft. Der findes forskellige ryper tilbagevir-

kende kraft. Den første type er, hvor retsvirkningen af en lov benyttes i situatio-

ner, der fandt sted, før loven blev offentliggjort ("egentlig tilbagevirkende kraft"~.

En anden type er, hvor bestemmelserne i en ny lov benyttes på sager, som endnu

ikke er blevet afsluttet på tidspunktet for offentliggørelsen af loven ("åbenbar til-

bagevirkende kraft" eller "defacto tilbagevirkende kraft").

Selv om der i praksis ikke er forbud mod tilbagevirkende kraft, følger det af

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at "det ud fra almindelige retssikker-

hedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principielle betæn-

keligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft".g Af hensyn

til retssikkerheden og berettigede forventninger bør bebyrdende lovgivning med

tilbagevirkende kraft være klar og præcis og anvendelsen forudsigelig.

Derfor bør sådanne love kun have tilbagevirkende kraft, hvad enten det er egent-

lig eller de facto, under ganske særlige omstændigheder, når afgørende hensyn

3.4

3.4.1

3.4.2

3.4.3

3.4.4

9 Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005, afsnit 4.3.3(tilbagevirkende krat), side 39-40.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

10/19

Dok.nr 17416555.1

gør det påkrævet, og under forudsætning af at det tidsrum, hvori loven har tilba-

gevirkende kraft, bliver så kort som muligt. Under alle omstændigheder må foran-

staltningernetage hensyn til de berørtes berettigede forventninger.

3.4.5

Bemærkningerne til Lovudkastet redegør ikke for, hvorfor det er nødvendigt, at

loven finder anvendelse på verserende sager. Det er nærliggende at antage, at in-

tentionen må være at påvirke sagsbehandlingen af Nord Stream 2-projektet. Yder-

ligere er de berettigede forventninger, som ansøgerne med verserende sager

måtte have, ikke nævnt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er tilstrække-

iigt stærke grunde til at lade de ændringer, som vejer tungere end principperne

om retssikkerhed og beskyttelsen af berettigede forventninger, få tilbagevirkende

kraft. Udgangspunktet er dog, at sådanne grunde skal være til stede, og en sådan

tungtvejende, saglig begrundelse skal anføres i bemærkningerne til Lovudkastet.

Hvis sådanne saglige grunde ikke findes, bør det af hensyn til retssikkerheden

overvejes at ændre Lovudkastet, så det indeholder en overgangsbestemmelse

(som det normalt er tilfældet), der udelukker benyttelsen af loven på ansøgninger,

der er under behandling.

Betænkelighederne med at have bestemmelser med tilbagevirkende kraft følger

også international lov. Artikel 10, stk. 1, i Energicharteret beskytter mod urimelige

og uforholdsmæssige ændringer af gældende rammevilkår, særligt hvis ændrin-

gen finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, se yderligere afsnit 5.1.3.1 ne-

denfor. Yderligere kræver WTO-bestemmelserne også som udgangspunkt, at æn-

dringer, som påvirker samhandlen, skal offentliggøres, før de træder i kraft, se

yderligere afsnit 5.2.3.1.

3.4.6

4.7

4.1.1

Øvrige retspolitiske betænkeligheder

Politisk indblanding i en administrativ procedure

Lovudkastet skal læsesiden politiske og tidsmæssige kontekst, det indgår i, se

bilag 3.

På den baggrund er det rimeligt at anse Lovudkastet som et redskab for regerin-

gen til at forsøge sanktionere Ruslands ageren i det internationale samfund, her-

under iforhold til Ukraine og i Syrien, samt at regeringen med Lovudkastet forsø-

ger at forhindre, at Rusland opnår en monopollignende status på det europæiske

gasmarked. Der henvises navnlig til referat fra forhandlinger vedrørende forslag

til vedtagelse nr. V 4: om at stoppe blodbadet i Aleppo fra den 26. oktober 2016

(se bilaget). Disse mål håndteres dog allerede eller vil i givet fald blive håndteret

på EU-niveau.

4.x.2

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

11/19

Dok.nr. 17416555.1

4.1.3

For så vidt angår sanktioner mod Rusland, er dette allerede håndteret gennem

EU's sanktionssystemer. Siden marts 2014 har EU gradvist indført restriktive øko-

nomiske, individuelle og politiske foranstaltninger mod Rusland som reaktion på

den ulovlige annektering af Krim og den forsætlige destabilisering af Ukraine. De

økonomiske foranstaltninger er sanktioner, der har til formål at begrænse Rus-

lands adgang til samhandel med Vesten og til vestlige kapitalmarkeder, og omfat-

ter bl.a. økonomiske sanktioner mod finans-, energi- og forsvarsindustrisektorer-

ne. Den 28. juni 2017 valgte Det Europæiske Råd at forlænge de økonomiske

sanktioner mod Rusland indtil 31. januar 2018. Ud over de økonomiske sanktio-

ner er der indført en række individuelle foranstaltninger iform af visumforbud og

indefrysning af aktiver over for 150 personer og 37 juridiske enheder indtil den

1 S. september 2017'° samt en række foranstaltninger, der er begrænset til områ-

derne Krim og Sevastopol og indtil videre gælder indtil 23.juni 2018." Endelig har

EU indført en række diplomatiske foranstaltninger, der bl.a. betyder, at Rusland er

udelukket fra G8, samt en række foranstaltninger vedrørende det økonomiske

samarbejde.

EU's sanktionssystemer må betragtes som et bedre egnet redskab tit at sanktione-

re Rusland, end en generel dansk tilladelsesordning for transitrørledninger på sø-

territoriet. Dette synes også at have været regeringens egen holdning hidtil, idet

regeringen gentagne gange har opfordret til en fælles stillingtagen i EU til Nord

Stream 2-projektet. Lovudkastet viser dog, at regeringen har valgt at g~ alene, og

således uden om EU, og det på et tidspunkt hvor EU-Kommissionen har indledt

drøftelser om et fælles EU-mandat til at forhandle med Rusland om Nord Stream

2-projektet. Lovudkastet giver regeringen det fornødne lovgrundlag til at blokere

for Nord Stream 2-projektet i dansk farvand, og hvis regeringen skulle beslutte sig

for det, ville det helt åbenbart modvirke EU-Kommissionens fremtidige forhand-

linger med Rusland vedrørende Nord Stream 2-projektet.

For så vidt angår frygten for, at Gazprom indtager en monopollignende stilling på

gasmarkedet i EU, er også dette reguleret gennem bedre egnede midler end en

dansk ændringslov -nemlig gennem EU's konkurrenceregler.

Der kan henvises til, at EU-Kommissionen i april 201 S sendte en klagepunktsmed-

delelse til Gazprom, hvori EU-Kommissionen gav udtryk for det foreløbige syns-

punkt, at Gazerom havde overtrådt EU's konkurrenceregler ved at følge en over-

4.1.4

4.1.5

4.1.6

10 Se EU-kommissionens hjemmeside: http:/1www.consilium.europa.eu/da/policies/sanctions/ukraine-crisis/

"Se EU-kommissionens hjemmeside: htt~://www.consilium.europa.eu/da~ress/press-releases/2017/06/19-

crimea-Sevastopol-eu-extends-sanctions/

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BF~UUN

12/19

Dok.nr. 17416555.1

ordnet strategi om at opdele de central- og østeuropæiske gasmarkeder.12 Den

14. februar 2017 har Gazerom afgivet en række tilsagn til EU-Kommissionen for at

imødekomme EU-Kommissionens betænkeligheder med hensyn til konkurrencen

på gasmarkederne iCentral- og Østeuropa.13 Det er FU-Kommissionens opfattel-

se, at Gazeroms tilsagn imødekommer betænkelighederne med hensyn til kon-

kurrencen. De bidrager tit en bedre integration af de central- og østeuropæiske

gasmarkeder og letter herved grænseoverskridende gasstrømme til konkurrence-

dygtige priser. EU-Kommissionen mener navn{ig, at Gazeroms tilsagn opfylder

dens mål vedrørende betænkelighederne med hensyn til konkurrencen ved at sik-

re, at begrænsningerne på videresalg af gas på tværs af grænserne fjernes en

gang for alle, og at en grænseoverskridende gasstrøm på de central- og østeuro-

pæiske gasmarkeder lettes, så gaspriserne iCentral- og Østeuropa kommer til at

afspejle benchmarkpriserne, og at Gazerom ikke længere kan udnytte eventuelle

fordele i forbindelse med gasinfrastrukturen, som selskabet kan have opnået over

for kunderne ved at udnytte sin position på gasforsyningsmarkedet.14

4.1.7

Interesserede parter kunne fremsætte deres synspunkter om tilsagnene inden for

syv uger efter offentliggØrelsen i Den Europæiske Unions Tidende. EU-

Kommissionen vil derefter under hensyntagen til alle bemærkninger fra interes-

senterne, tage endelig stilling til, om de afgivne tilsagn er et tilfredsstillende mid-

del til at imødekomme EU-Kommissionens betænkeligheder med hensyn til kon-

kurrencen. Hvis det er tilfældet, kan Kommissionen vedtage en beslutning, der gør

tilsagnene retligt bindende for Gazerom (ifølge artikel 9 i EU's kamelforordning

1/2003}. Hvis en virksomhed undlader at efterkomme disse tilsagn, kan EU-

Kommissionen pålægge en bøde på op til 10 % af virksomhedens globale omsæt-

ning uden at skulle bevise, at der er tale om en overtrædelse af EU's konkurrence-

regler.'s

Urimelig kortfristfar opfyldelse af oplysningspligt

Det følger af Lovudkastet (den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 2), at ejere af

rørledningsanlæg på søterritoriet uden ugrundet ophold og senest inden 3 dage

skal oplyse energi-, forsynings- og klimaministeren om alle væsentlige ændringer i

4.2

4.2.1

' Se EU-Kommissionens pressemeddelelse af 22. april 201 S tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-

release IP-15-4828 en.htm.

13 Tilsagnenes fulde ordlyd kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside:

http://ec.euro_pa.eu/competition/antitrust/cases/g2/gazerom commitments.~df

14 Se EU-Kommissionens pressemeddelelse af 13. marts 2017 tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-

release IP-17-555 da.htm.

' Se EU-Kommissionens pressemeddelelse af 13. marts 2017, tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-

release IP-17-555 da.htm,

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

~ - _-

13/19

Dok.nr. 17416555.1

de oplysninger, som ejerne tidligere har meddelt ministeren. Det fremgår af be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at hensigten er at skabe et grund-

lag for at kunne strafsanktionere ejere af rørledningsanlæg specifikt på søterrito-

riet, hvor der af hensyn til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske inte-

resser er et mere akut og væsentligt behov for at modtage oplysninger fra led-

ningsejerne.

4.2.2

Det er uklart, om den foreslåede § 4c, stk. 2, skal forstås således, at fristen er 3

kalenderdage eller 3 hverdage. En frist fastsat som "uden ugrundet ophold og in-

den 3 dage"(uanset om det er 3 kalenderdage eller 3 hverdage) er urimelig kort

henset til, at de informationer, som skal meddeles energi-, forsynings- og klima-

ministeren, vil involvere store virksomheder og organisationer, og derfor er helt

uholdbar ud fra et praktisk synspunkt. Hertil kommer, at hvis oplysningspligten

ikke overholdes, kan det efter den foreslåede § S, stk. 2, nr. 3, straffes med bøde.

I bemærkningerne til den foreslåede § S, stk. 2, nr. 3, nævnes som et eksempel på

en situation, der vil kunne straffes efter bestemmelsen, det tilfælde, at ejeren af et

rørledningsanlæg på søterritoriet undlader uden ugrundet ophold eller inden 3

dage at give meddelelse om, at ejeren har udskiftet underleverandør på det på-

gældende rørledningsanlæg. Det er umiddelbart svært at se, hvordan oplysningen

om en udskiftet underleverandør generelt er en akut og væsentlig oplysning af

hensyn til de nationale udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Den

foreslåede oplysningspligt samt straf for ikke at opfylde oplysningspligten er der-

for fastsat mere restriktivt, end forholdene begrunder, og er dermed uforholds-

mæssige og unødvendigt byrdefulde.

4.2.3

5.7

5.1.1

5.1.1.1

Folkeretlige betænkeligheder

Implikarroner i henhold til Energicharteret

De generelle rammer

Lovudkastet giver anledning til betænkeligheder om, hvorvidt det er foreneligt

med Danmarks forpligtelser i henhold til Energicharteret (ECT). Det fremgår af

bemærkningerne til Lovudkastet, at konsekvenserne af Lovudkastet i relation til

ECT vil blive beskrevet i en senere version af Lovudkastet. I den forbindelse må

Lovudkastet omhyggeligt overvejes, idet det giver anledning til væsentlige betæn-

keligheder med hensyn til dets forenelighed med ECT, se nærmere nedenfor og

professor Stephan Schills responsum, der er vedlagt som bilag 1.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

14/19

Dok.nr. 17416555.1

5.1.1.2

Danmark er kontraherende part i ECT, som beskytter investeringer i energisekto-

ren fra investorer fra en anden kontraherende stat. Denne beskyttelse er uaf-

hængig af dansk national ret, herunder grundloven og EU-retten. ECT finder an-

vendelse på Nord Stream 2-projektet, fordi både Danmark og Schweiz er kontra-

herende parter i ECT, ag fordi Nord Stream 2 AG anses som en schweizisk inve-

stor, som har foretaget en 'investering' i Danmark. Nord Stream 2 AG har allerede

brugt ca. Ø6 millioner kr. på den del af rørledningen, der skal bygges i Danmark.

Disse investeringer er foretaget i tillid til at det nationale lovgrundlag i Danmark

fortsat er gyldigt og finder anvendelse.

ECT indeholder blandt andet beskyttelse mod ekspropriation og foranstaltninger

som har en tilsvarende virkning, som ikke ledsages af en erstatning (ECT's artikel

13), beskyttelse mod foranstaltninger, der er i strid med en investors ret til'stabile'

investeringsbetingelser og en 'retfærdig og rimelig behandling' (ECT's artikel 10,

stk. 1), og beskyttelse mod foranstaltninger, der strider imod enhver forpligtelse,

som den kontraherende stat har indgået med udenlandske investorer (ECT's arti-

kel 10, stk. 1). Yderligere kræver ECT, at stater skal sørge for, at deres nationale lo-

ve indeholder 'effektive midler til at gøre krav gældende og håndhævelse af ret-

tigheder med hensyn til investeringer'(ECT's artikel 10, stk. 12).

Beskyttelsen mod ekspropriation eller tilsvarende foranstaltninger

Lovudkastet har reelt en virkning, der svarer til en ekspropriation, hvis loven fin-

der anvendelse på Nord Stream 2-projektet, hvilket dermed strider imod beskyt-

telser ECT (artikel 73). Nord Stream 2-projektet kan ikke implementeres uden den

danske etableringstilladelse. Mens Nord Stream 2 AG ikke formelt ville blive udsat

for ekspropriation, kunne et afslag på etableringstilladelsen baseret på en negativ

indstilling fra udenrigsministeren hævdes at have en virkning, der svarer til en ek-

spropriation, da afslaget på tilladelsen, der allerede er ansøgt om, ville gribe ind i

Nord Stream 2 AG's investering. Et sådant afslag ville kun være lovligt i henhold til

ECT, hvis det blev ledsaget af en erstatning. Yderligere betyder den kendsgerning,

at udenrigsministeren ikke skal anføre en begrundelse i sin indstilling mod et pro-

jekt, at Nord Stream 2 AG ikke kan få effektiv adgang til prøvelse, som kræves af

ECT.

Beskyttelsen af stabile og gennemsigtige investeringsbetingelser og effektive mid-

lertil prøvelse

Det kan endvidere anføres, at Lovudkastet strider imod retten til stabile og gen-

nemsigtige investeringsbetingelser og til stabilitet i henhold til den retfærdige og

rimelige behandling, som ECT sikrer (artikel 10, stk. 1). ECT beskytter imod en uri-

melig og uforholdsmæssig ændring af Tovgrundlaget, særligt hvis ændringen fin-

5.1.1.3

5.1.2

5.1.2.1

5.1.3

5.1.3.1

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

~~~~=~~~i1l~l

15/1

Dok.nr. 1741 b555.1

der anvendelse med tilbagevirkende kraft. Mens beskyttelsen af en investors be-

rettigede forventninger ikke fastlåser lovgrundlaget, kan den krænkes, hvis betin-

gelserne for godkendelse af en tilladelse ændres igennem efterfølgende ændrin-

gertil lovgrundlaget. Nord Stream 2 AG har en berettiget forventning om, at deres

ansøgning om en etableringstilladelse behandles under det eksisterende lov-

grundiag. Indførelsen af det nye krav til tilladelse i Lovudkastet ville ændre den

stabilitet, der kræves i ECT's artikel 10, stk. 1. Dette er så meget desto mere tilfæl-

det, da den (ud fra et miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synspunkt)) næsten

identiske rørledning fra Nord Stream AG tidligere er blevet godkendt af danske

myndigheder.

5.1.3.2

Lovudkastet undtager udenrigsministerens indstilling fra de fundamentale ret-

tigheder, der normalt findeside forvaltningsretlige og processuelle regler samt

grundlovens § 63, se afsnit 3.2 og 3.3 ovenfor. Den manglende retssikkerhed og

usikkerheden for investorer med hensyn til på forhånd at vide, hvilke kriterier et

projekt skal opfylde for at være foreneligt med Danmarks udenrigs-, sikkerheds-

og forsvarspolitiske interesser, tilsidesætter forpligtelsen r henhold til ECT til at

sørge for gennemsigtige investeringsbetingelser {artikel 10, stk. 1). Yderligere kan

der argumenteres for, at dispensationen fra kravet om at give en grund til indstil-

lingen også resulterer i en tilsidesættelse af beskyttelsen i ECT, som kræver, at sta-

ter skal sørge for, at deres nationale love indeholder effektive midler til fremsæt-

telse af fordringer og håndhævelse af rettigheder med hensyn til investeringer

(artikel 10, stk. 12).

Implikationer i henhold ril WTO-bestemmelsernefor transit

De generelle rammer

Lovudkastet indebærer væsentlige konsekvenser for den eventuelle transit af

naturgas fra Rusland til Tyskland gennem Nord Stream 2-projektet, se nedenfor

og professor Kim Talus' responsum, der er vedlagt som bilag 2. Danmark har, især

som medlem af World Trade Organization ("WTO"), pligt til at overholde en række

internationale frihandelsaftaler og -politikker, bl.a. i forbindelse med vedtagelse

af nationale love. Alle begrænsninger i den frie handel i Lovudkastet skal derfor

være i overensstemmelse med de internationale frihandelsforpligtelser, der er

godkendt af Danmark.

Det er dog ikke klart, om dette rent faktisk er tilfældet for Lovudkastet. Specifikt

kan Lovudkastet være i strid med WT~'s almindelige overenskomst om told og

udenrigshandel ("GATT") og aftalen om handelslettelser ('TFA") og deres bestem-

melser om fri transit og muligheder for at ændre den eksisterende nationale lov-

5.2

5.2.1

5.2.1.1

5.2.1.2

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

16/19

Dok.nr. 17416555.1

givning. Som følge deraf kan Danmark blive ansvarlig i henhold til international

ret, hvis Lovudkastet vedtages. Dette uddybes nærmere nedenfor.

5.2.2

5.2.2.1

Fri transit

Reguleringen af den fri handel under WTO indeholder et generelt krav om fri

transit for varer til eller fra andre WTO-medlemmer. Der er generel enighed om,

at denne frie transit omfatter transit gennem en fast infrastruktur, som for ek-

sempel rørledninger. I denne forbindelse fastsætter bestemmelserne krav om li-

gestilling og pålægger "mestbegunstigelses"-behandling, hvilket betyder, at andre

WTO-medlemmer skal have de samme handelsfordele. Derfor kan Danmark ikke

indføre transitrestriktioner, som behandler transitprodukter fra et WTO-medlem

gunstigere end transitprodukter fra andre WTO-medlemmer.

Det kan gøres gældende, at Lovudkastet, der kun kræver en vurdering af nationa-

le udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser for kulbrintetransitrørled-

ninger og ikke fx i forbindelse med elektriske transitkabler, rent faktisk er en så-

dan forskelsbehandling, som derfor udgør en overtrædelse af WTO-

bestemmelserne.

For yderligere at give fri transit en praktisk betydning i forbindelse med transport

af gas i rørledninger kan den frie transit enten etableres via adgang for tredjepart

eller ved etablere en ny kapacitet. I Nord Stream 2-projektet er etablering af ny

kapacitet den eneste mulighed, da den nuværende kapacitet allerede er util-

strækkelig. Selv om transitstater, som fx Danmark, suverænt har ret til at lovgive

på deres søterritorier, kan de ikke se bort fra deres pligt ti{ at sørge for fri transit

for de stater, der er afhængige af transit.

WT4-bestemmelserne forbyder især også skjulte begrænsninger på transit. Såle-

des er national lovgivning, som de facto har til formål at begrænse handel og tran-

sit fra et eller flere specifikke WTO-medlemmer, også dækket. Hvis en generel for-

anstaltning rent faktisk kun er rettet mod produkter, der stammer fra et specifikt

WTO-medlem, er den derfor stadig i strid med frihandelsprincipperne. Da Lovud-

kastet er en slet skjult foranstaltning mod transport af naturgas fra den Russiske

Føderation, vil Lovudkastet trods sin generelle ordlyd derfor i sidste instans kunne

anses for at være i strid med WTO-bestemmelserne.

Forudgående offentliggørelse af ændringer af national lovgivning

I forbindelse med international handelsret er det et generelt krav, at lovgivning og

bestemmelser, som har indvirkning på fx salg, distribution og transport af varer,

skal offentliggøres og forvaltes sagligt. Yderligere må foranstaltninger, der er byr-

5.2.2.2

5.2.2.3

5.2.2.4

5.2.3

5.2.3.1

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BRUUN

17/19

Dok.nr. 17416555.1

defulde for handel, ikke træde i kraft, før de er blevet offentliggjort. Dette resulte-

rer blandt andet i, at WTO-medlemmer har pligt til at give andre 1NT0-medlemmer

mulighed for at fremsætte bemærkninger og blive hørt i forbindelse med foreslå-

ede lovændringer, der er relevante for handel (inklusive transit af varer) så tidligt

som muligt, og før de træder i kraft.

5.2.3.2

I denne henseende synes høringsprocessen for Lovudkastet ikke at inkludere an-

dre lande eller at have taget højde for nogen form for processuelle overvejelser

foranlediget af frihandelsmæssige betænkeligheder. Dette er tvivlsomt ud fra et

internationalt handelsretligt synspunkt, og så meget desto mere fordi ændringer-

ne skaber en signifikant usikkerhed for et internationalt projekt, der befinder på

et sent udviklingsstade.

6.7

6.1.1.

Forslag til ændringer til Lovudkastet

SingulØr lovgivning

Som det fremgår af ovenstående afsnit 3.1 har Lovudkastet karakter af singulær

lovgivning idet det er målrettet Nord Stream 2-projektet. Kravet om en vurdering

af projektets forenelighed med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interes-

ser gælder kun for rørledninger til transport af kulbrinter på søterritoriet, selvom

Lovudkastet desuden omhandler tilladelse af etkabler. Bemærkningerne til Lov-

udkastet indeholder ikke en forklaring på, hvorfor transitrørledninger til transport

af kulbrinter behandles anderledes end etkabler.

Af hensyn til retssikkerheden anmoder vi om, at der medtages en vurdering i Lov-

udkastet om, hvorvidt det har karakter af særlovgivning. Af hensyn til retssikker-

heden anmoder vi desuden om, at Lovudkastet indeholder en forklaring på for-

skelsbehandlingen mellem kulbrinterørledninger og etkabler.

Magtfordrejning

Som beskrevet i afsnit 3.2 ovenfor giver Lovudkastet grund til betydelig bekym-

ring, da ansøgeren i tilfælde af en negativ indstilling fra udenrigsministeren frata-

ges den beskyttelse en ansøger sædvanligvis nyder under forvaltningsloven af

den årsag, at indstillingen ikke anses som værende en afgørelse i forvaftningslo-

vens forstand.

Den betydning, Lovudkastet tillægger udenrigsministerens indstilling, medfører

desuden, at den danske stat anser rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsinte-

resser som afgørende for transitrørledningsprojekter, og lægger mindre vægt på

6.1.2.

6.2

6.2.1

6.2.2

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BF~UUN

18119

Dok.rr. 17416555.1

miljø- og sikkerhedsmæssige forhold. Der kan opstå en situation, hvor energi-,

forsynings- og klimaministeren (Energistyrelsen) må afvise en linjeføring foret rør-

ledningsprojekt på søterritoriet på baggrund af en negativ indstilling og, som følge

af UNGLOS, må godkende en linjeføring på kontinentalsoklen og den eksklusive

økonomiske zone, som fra et miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv er

mindre optimal. Denne situation kunne undgås, hvis Lovudkastet blev ændret, så

f.eks. indstillingen fra udenrigsministeren ikke er bindende eller udelukkende

vedrører nationale sikkerhedsinteresser, og hvis interesserne indgår blot som en

del af flere overvejelser, der skal medtages ienergi-, forsynings- og klimaministe-

rens afgørelse om tilladelse. Vi anmoder derfor om, Lovudkastet genovervejes for

at sikre, at energi-, forsynings- og klimaministeren har myndighed til at træffe en

afgørelse om tilladelse, som er mest optimal for Danmark, og som tager højde for

alle relevant interesser og internationale forpligtelser.

6.2.3

I overensstemmelse med Ombudsmandens praksis og for at undgå eventuel juri-

disk uklarhed anmoder vi om, at det i alle tilfælde medtages direkte i Lovudkastet,

at indstillingen ikke udgør en afgørelse, og at de forvaltningsretlige principper om

retssikkerhed derfor ikke gælder for ansøgere, som ønsker at lægge transitrørled-

ninger på det danske søterritorium, såfremt dette er hensigten med ændringerne.

Grundlovssikret domstolsprøvelse

Som det fremgår af afsnit 3.3, vil ansøgere, der får afslag på baggrund af en nega-

tivindstilling, være frataget en effektiv mulighed for domstolsprøvelse af afslaget i

og med indstillingen ikke er omfattet af beskyttelsen i forvaltningsloven ag dom-

stolsprøvelse, hvilket er i modstrid med principperne i grundlovens § 63. Vi an-

moder derfor om, at Lovudkastets retssikkerhedsmæssige konsekvenser overve-

jes nøje.

Tilbagevirkende kraft

Som det fremgår af afsnit 3.4, giver Lovudkastet anledning til nogle grundlæggen-

de bekymringer om tilbagevirkende kraft, da Lovudkastet gælder for ansøgninger,

der er under behandling. Bemærkningerne i Lovudkastet indeholder ikke en for-

klaring på, hvorfor loven finder anvendelse på ansøgninger, der er under behand-

ling, og som ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttrædelse.

Vi anmoder om, at Lovudkastet medtager en redegørelse for eventuelle saglig lige

grunde, som berettiger, at loven finder anvendelse på sager, der er under be-

handling, og hvorfor disse grunde vejer tungere end de berettigede forventninger

til ansøgere med sager under behandling. Hvis der ikke findes saglige grunde, bør

Lovudkastet ændres af hensyn til retssikkerheden og for at sikre juridisk klarhed,

6.3

6.3.1

6.4

6.4.1

6.4.2

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

BECH-BF~UUN

19/19

Dok.nr. 17416555.1

så det indeholder en overgangsregel (hvilket er normal praksis), hvormed loven

ikke vil gælde for ansøgninger, der er under behandling.

6.5

6.5.1

Oplysningspligt

Som det fremgår af afsnit 4.2 ovenfor, er den foreslåede oplysningspligt, fristen

på 3 dage og bøden for manglende overholdelse mere restriktive end nødvendigt,

og er således uproportional og unødvendigt byrdefuld. Vi henstiller til, at den for-

slåede oplysningspligt genovervejes, så det sikres, at bestemmelserne er realisti-

ske fra et kommercielt og retssikkerhedsmæssigt perspektiv ved f.eks. at indføre

en længere frist og medtage en definition af, hvad der udgør væsentlige oplysnin-

ger.

9. august 2017

r/ L" L ~' ~

*****

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

Bilag 3 -

Oversigt over projektudvikling, administrativ sagsbehandling og politiske

initiativer vedrørende Nord Stream 2-projektet i Danmark

Projektudvikling, administrativ sagsbehandling og politiske initiativer vedrørende Nord Stream 2-

projektet i Danmark



Nord Stream AG undersøger mulighederne for at udvide det eksisterende Nord Stre-

2012

am-projekt.



Høringsprocessen for Nord Stream 2-projektet startes. Et såkaldt `Projektinformati-

onsdokument' (PID) bliver forelagt nationale og internationale myndigheder, NGO'er

og øvrige interessenter. Under den offentlige høringsperiode anmodes om udtalelser

fra forskellige myndigheder, borgere og NGO'er, og der afholdes offentlige hørings-

møder.

I juni afsluttes første fase af miljøpåvirkningsproceduren, og på den baggrund udfø-

rer Nord Stream 2 AG miljømæssige undersøgelser og målinger til brug for nationale

VVM rapporter.

2013



2014

2015



Nord Stream 2 AG holder adskillige møder med interessenterne vedrørende de speci-

fikke spørgsmål i efteråret 2015 og sommeren 2016.

Ved brev af 25. januar 2016 fra energi-, forsynings- og klimaminisiteren til formanden

for Folketingets Europaudvalg (EUU), Mette Gjerskov, korrigerer energi-, forsynings-

og klimaminisiteren et svar af 14. december 2009 til Europaudvalget vedrørende re-

gelgrundlaget for godkendelsen af Nord Stream, herunder mulighederne for ikke at

godkende Nord Stream-projektet. Energi-, forsynings- og klimaminisiteren anfører

blandt andet følgende i brevet af 25. januar 2016:

”[…] I svaret (det oversendte notat) anføres bl.a. følgende:

”Det er Energistyrelsens vurdering, at styrelsen på den baggrund er forpligtet i med-

før af Havretskonventionens artikel 79 til at give tilladelse til etablering af Nord Stre-

am rørledningen.”

Ovenstående er korrekt for så vidt angår dansk kontinentalsokkel, men Danmark er

ikke i medfør af Havretskonventionen, internationalt forpligtet til at tillade Nord

Stream rørledningerne at krydse dansk søterritorium. Den linjeføring, som Energisty-

relsen den 20. oktober 2009 gav tilladelse, til krydser delvist dansk søterritorium.

[…]

Jeg finder det naturligvis beklageligt, at svaret på ’Spørgsmål 18’ af 14. december

2009 isoleret set ikke helt præcist redegjorde for det stillede spørgsmål. Samtidig er

det dog min vurdering, at Folketinget – i kraft af de øvrige svar, som den daværende

2016

EUU alm. del, samling 2015-16, bilag 288: Brev fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til formanden for

Europaudvalget vedr. berigtigelse af svar givet 14. december 2009 vedr. Nord Stream projekt 1 og EUU alm. del,

samling 2009-10, svar på spm. 18, fra udenrigsministeren.

København

Langelinie Allé 35

2100 København Ø

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C

Danmark

Shanghai

Suite 2H08

No.1440 Yan'an Middle Road

Jing'an District, 200040

T +45 72 27 00 00

F +45 72 27 00 27

E [email protected]

Advokatpartnerselskab

CVR-nr. 38538071

www.bechbruun.com

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

2/8

minister oversendte – reelt blev orienteret om de faktiske forhold. Det gælder både

det forhold, at Nord Stream-rørledningerne ville krydse dansk søterritorium, og at

Danmark isoleret set ikke var internationalt forpligtet til at give tilladelse til netop

denne linjeføring inden for søterritoriet, men at sidstnævnte af miljø- og sikker-

hedsmæssige grunde var at foretrække.”



Den 29. marts 2016 udtaler energi-, forsynings- og klimaministeren følgende til Man-

dag Morgen:

”Nord

Stream 2 er som udgangspunkt et kommercielt projekt. Hvis Danmark modta-

ger en ansøgning vil den blive behandlet efter reglerne og med udgangspunkt i

Danmarks internationale forpligtelser på området, som vil skulle efterleves.”



Den 26. oktober 2016 ses daværende udenrigsminister, Kristian Jensen, at udtale sig

om Nord Stream 2-projektet under forhandlingerne vedrørende forslag til vedtagelse

nr. V 4: Folketinget fordømmer Assadregimets overgreb mod dets egen befolkning i

Aleppo og den iranske og russiske støtte hertil. Folketinget opfordrer regeringen til at

lægge maksimalt pres på det syriske regime og dets støtter for at beskytte civilbefolk-

ningen og støtter alle bestræbelser på at yde mere stabiliseringsbistand og human

bistand. Se uddrag af referat fra forhandlingerne vedrørende forslag til vedtagelse

nr. V 4:

”

[…]

Nikolaj Villumsen

(EL):

Tak for det. I Enhedslisten er vi jo fuldstændig enige med udenrigsministeren i, at

Rusland agerer fuldstændig uacceptabelt, helt konkret i Aleppo, men man kunne og-

så nævne Ukraine, Krim og Syrien generelt. Er udenrigsministeren enig i, at vi ikke

bør øge afhængigheden af russisk gas i Europa, og vil udenrigsministeren på den

baggrund afvise den russiske gasledning Nord Stream 2 gennem dansk territorium?

Fjerde næstformand

(Mette Bock):

Ministeren. Jeg tror, vi måske er lidt ude i kanten af forespørgslen, men ministeren

har ordet.

Udenrigsministeren

(Kristian Jensen):

Jeg har til daglig et meget bredt ressort, så jeg skal også nok svare på spørgsmålet

her. Sagen er, at Danmark så sent som i sidste uge på Det Europæiske Råd bad om,

at vi fik en drøftelse i EU af, hvordan vi reagerer på anmodningen, der måtte kom-

me, om tilladelse til Nord Stream 2. Danmark har ikke modtaget nogen anmodning,

men vi har et ønske om at få det drøftet i Europa, fordi der vil være en mulighed for

at kunne lægge en Nord Stream 2-ledning uden om danske farvande og derfor uden

en dansk mulighed for at have indflydelse. Og den forbindelse vil have en virkning

på europæisk energipolitik og energiafhængighed, som rækker ud over Danmark, og

som betyder noget for hele Europa. Jeg ønsker en diversificeret energistruktur. Jeg

2016

Mandag Morgen, ”Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion”, den 29. marts 2016.

Folketingstidende F, samling 2016-17, M 9, referat af møde nr. 9, s. 20.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

3/8

ønsker meget mere, at vi fik en baltic pipeline, altså den, der skal gå fra Norge til

Danmark til Polen, og som vil skabe en mangfoldighed af leverancer og ikke en øget

afhængighed af én stor leverandør.

Fjerde næstformand

(Mette Bock):

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nikolaj Villumsen

(EL):

Jeg er glad for at høre, at udenrigsministeren bringer det op. Fra Enhedslistens side

skal der så lyde en klar opfordring til at betragte det her som et politisk valg, og et

politisk valg, hvor man skal sige fra over for at øge afhængigheden i Europa af rus-

sisk gas. Den opfordring håber jeg at udenrigsministeren vil handle på. Jeg bemær-

kede, at der har været en række artikler, hvor der også er kritik fra en række andre

partier, så forhåbentlig kan vi finde en bred fælles front om at sige fra over for Nord

Stream 2.

Fjerde næstformand

(Mette Bock):

Ministeren.

Udenrigsministeren

(Kristian Jensen):

Det er sådan, at Danmark har underskrevet en række internationale konventioner

angående retten til at tillade infrastruktur i danske farvande. Nu kender jeg Enheds-

listen som et parti, der mener, at når man har tiltrådt internationale konventioner,

skal man overholde de internationale konventioner. Derfor ville jeg være overrasket,

hvis Enhedslisten var det første parti, der ligesom åbent anbefalede, at vi bryder de

konventioner, vi har undertegnet, herunder konventioner om tilladelse til infrastruk-

tur, såfremt de er miljømæssigt forsvarlige. Det siger jeg bare for at vise, at det her

er et problem, der har mange aspekter, og derfor er det i mine øjne vigtigt, at det

bliver løftet op på europæisk plan til en fælles beslutning. […]”



I et offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 14. december 2016 ses statsmi-

nisteren at udtale sig om Nord Stream 2-projektet, jf. uddrag fra referatet nedenfor.

”Nord

Stream 2

Statsministeren nævnte ikke Nord Stream i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål

fra udvalget.

Søren Søndergaard

havde behov for at få vished om, at der ikke ville blive truffet

beslutninger om Nord Stream på topmødet.

Statsministeren

understregede, at Nord Stream 2 ikke var dagsordenen. Han ville

på mødet eller bilateralt spørge til Kommissionens bedømmelse, idet Kommissionen

havde givet tilsagn om at lave en vurdering af Nord Stream 2 op imod den europæi-

ske energipolitik osv. Sammen med den svenske statsminister havde han bedt om en

2016

EUU, alm. del, samling 2016-17, bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14. december 2016, s. 531.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

4/8

diskussion om Nord Stream i et mere geopolitisk perspektiv, som ville være anderle-

des end den diskussion, der skulle være i de enkelte lande.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om regeringen havde lagt sig fast på en

holdning til Nord Stream 2, og om Danmark ville tage skridt til at blokere det

spørgsmål.

2016

Statsministeren

svarede, at Danmark modsat Sverige ikke havde modtaget en an-

søgning fra konsortiet bag Nord Stream, og derfor var der ikke noget at tage stilling

til. Som det var tilfældet i Sverige, ville den blive behandlet i henhold til landets love.

Statsministeren havde af den grund efterspurgt en europæisk diskussion om de geo-

politiske aspekter, for det var forudsætningen, hvis sagen skulle håndteres på anden

vis end ved blot en miljøgodkendelse. Den geopolitiske diskussion var som sagt ikke

taget, fordi man afventede Kommissionens vurdering. Den havde han i samarbejde

med bl.a. sin svenske kollega presset på for at få på det sidste topmøde, og det ville

han gøre igen.”



Under spørgetimen med statsministeren den 17. januar 2017 stiller Socialdemokrati-

ets formand, Mette Frederiksen, et spørgsmål til statsministeren vedrørende regerin-

gens overordnede holdning til Nord Stream 2-projektet. Statsministerens besvarelse

lyder følgende:

”Tak for det. Jeg deler fuldstændig hovedindtrykket af, at vi lever i en tid, hvor der på

den udenrigspolitiske dagsorden er en række ting, der bekymrer. Det skal nu ikke

rokke ved det billede, jeg tegnede i mine åbningsbemærkninger, af, hvad der er

Danmarks situation. Det er rigtigt, men der er mange ting, der udfordrer. I relation

til Rusland er der også grund til at være bekymret. Det er bl.a. noget af det, for-

svarsministeren var ude at adressere i et stort interview for få dage siden, og som jeg

håber vi sammen kan samle op på, når vi senere i år skal til at diskutere, hvilke krav

det stiller til dansk forsvar. For der er en aggression, vi ikke har set før. Det er selv-

følgelig relevant at trække den aflæsning af Rusland ind i hele spørgsmålet om EU's

energiforsyning. Også i det lys, hvad fru Mette Frederiksen også er bekendt med, har

jeg ad flere omgange forsøgt at engagere mine europæiske kollegaer i en diskussion

om netop Nord Stream 2, som jo som udgangspunkt er et kommercielt projekt, og

som derfor som udgangspunkt også skal behandles efter landets love, altså vores

miljølovgivning, og hvad der ellers er af lovgivning om linjeføring og havmiljø og an-

det.

Men der er bestemt brug for, at man i et europæisk perspektiv anlægger en mere

geopolitisk vinkel på den her sag. Jeg må sige åbent, at indtil dato er det ikke lykke-

des at få Kommissionen til at forholde sig til det her anlægsarbejde med den ind-

faldsvinkel. Det agter jeg fortsat at presse på for at sikre kommer til at ske. I den for-

bindelse har jeg også rakt ud efter min svenske kollega, fordi Sverige og Danmark er

lidt i samme situation. Det er min forventning oven på de konsultationer, jeg har

2017

Folketingstidende F, samling 2016-17, US 24 Om gasrørledningen Nord Stream 2.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

5/8

haft, at vi i et fælles dansk-svensk initiativ formentlig på energiministerniveau sna-

rest henvender os på ny direkte og skriftligt til Europa-Kommissionen for at få rejst

den her debat præcis i det perspektiv, som fru Mette Frederiksen efterspørger.”



I et offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 3. februar 2017 ses udenrigsmi-

nisteren at udtale sig om Nord Stream 2-projektet. Se uddrag fra referatet nedenfor.

”[…]

Peter Hummelgaard Thomsen

håbede, man stadig gjorde sig nogle overve-

jelser om Nord Stream 2. Som ministeren sagde, var voldshandlingerne eskaleret,

og der var en krigslignende konflikt i det østlige Ukraine. Meget tydede på, at Rus-

land stod bag. Putin forsøgte at teste amerikanerne og resten af Europa. I det lys

måtte diskussionen om gasrørledningen blive endnu mere aktuel. Når først den

var etableret, var Ukraines energipolitiske situation fuldstændig uholdbar. Rus-

land var med til at optrappe situationen i det østlige Ukraine. I Danmark havde

man købt sig noget tid ved at lade Karlshamn lægge jord til det, der skulle opføres.

Men burde det ikke også være en del af diskussionen på rådsmødet, hvordan

etableringen af gasrørledningen ville påvirke regionens mulighed for stabilitet?

Udenrigsministeren

havde besøgt Ukraine samme uge og var blevet bekræftet i,

at det var vigtigt at fastholde presset på Rusland. Den nye amerikanske FN-

ambassadør havde understreget, at det også var den nye amerikanske regerings

linje. Regeringen støttede arbejdet med korruptionsbekæmpelse, stillede arbejds-

kraft og viden til rådighed, men det var Ukraine, der skulle løfte opgaven og løse

problemerne. I en situation, hvor der havde været en revolution for nylig, var der

brug for reformer. Der var kommet en træthed efter revolutionens begejstring. Det

ledende parti var nede på 2-3 procents opbakning. Det gav plads til populister.

Man havde fået styr på nogle af de store udfordringer, f.eks. inden for olieindu-

strien, og det indebar bl.a., at man skulle til at betale for energi. Nogle populister

gik nu til valg på, at energi skulle være gratis, og de tordnede frem i meningsmå-

lingerne. Det gjorde det svært for dem, der ønskede et realistisk reformspor. Det

var godt, at der var nogle år til valget, så tingene kunne nå at vende. Man så alle-

rede, at der var begyndt at være vækst i Ukraine.

Nord Stream 2 havde nogle geopolitiske implikationer. Derfor havde Danmark

sammen med Sverige skrevet et brev til Kommissionen med en opfordring til at

komme på banen på det område. Det var svært at få Kommissionen til det. Man

havde forsøgt på energiministerniveau, men nu lå der så også et fælles dansk-

svensk brev klar til at blive udsendt, hvor der kun manglede den svenske statsmi-

nisters underskrift. Socialdemokraterne måtte derfor gerne lægge pres på deres

svenske kolleger. Spørgsmålet var, hvad man egentlig ud fra de internationale reg-

ler kunne gøre ved det. Det var et spørgsmål, man var nødt til at forholde sig til.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at man allerede havde kontaktet de sven-

ske socialdemokratiske kammerater, for man var også nysgerrig efter, hvad der

2017

EUU alm. del, samling 2016-17, bilag 475, s. 663-664.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

6/8

afholdt den svenske statsminister fra at underskrive brevet. Det var fint, at man på

rådsmøder udtrykte støtte, men det klingede hult, når man samtidig var ved at ac-

ceptere etableringen af en gasrørledning, som var vigtig for Tyskland, men som

ville sætte Ukraine i en vanskelig situation. Nord Stream 2 ville give Rusland alle

tænkelige strategiske kort på hånden til at generere Ukraine, så han opfordrede

ministeren til at påpege det problematiske i etableringen af gasrørledningen, som

ville destabilisere regionen.

Nikolaj Villumsen

havde forstået det sådan, at regeringens politik var, at EU skul-

le drøfte Nord Stream 2, og det her var den mest afgørende mulighed for det. Ville

ministeren bruge den mulighed? Der var gode grunde til at afvise gasrørledningen

– at man ikke ville være afhængig af russisk energi, at man ville omstille til grøn

energi osv. Tiden løb, og inden længe kunne der komme en russisk anmodning til

Danmark. Så var der brug for, at EU havde afvist den. Det var beklageligt, hvis den

svenske statsminister ikke ville underskrive brevet. Kunne man få den svenske

udenrigsminister til at gøre det i stedet?

Udenrigsministeren

sagde, at regeringens strategi med hensyn til Nord Stream 2

var at afvente en EU-vurdering af, om Nord Stream 2 var i overensstemmelse med

energiunionens tredje pakke. Det var ikke rimeligt, at et lille lande som Danmark

skulle stå med det alene. Som Peter Hummelgaard Thomsen havde sagt, havde

Tyskland en bestemt interesse. Socialdemokraterne måtte gerne tale med deres ty-

ske kammerater for at få lidt hjælp.

[…]”



Ifølge en nyhedsmeddelelse fra EU-Kommissionens repræsentation i Danmark af 30.

marts 2017 fra har EU-Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič og kommissær

Arias Cañete, som er ansvarlige for hhv. energiunionen og energi & klima, sendt et

brev til energiministrene i Danmark og Sverige, Lars Christian Lilleholt og Ibrahim

Baylan, for igen at forklare EU-Kommissionens holdning til Nord Stream 2. Nyheds-

meddelelsen af 30. marts 2017 indeholder herudover følgende budskaber:

”Opbygningen af en stærk europæisk energiunion har været en prioritet for denne

Kommission, siden dens mandatperiode begyndte. Der er allerede udført meget

arbejde på dette område. Kommissionen er derfor skeptisk over for Nord Stream 2

af politiske grunde. Kommissionen har imidlertid ingen juridiske indvendinger

mod Nord Stream 2 i henhold til den tredje energipakke, fordi reglerne ikke gælder

for offshoredelen af rørledningen.

Dog vil EU-Kommissionen støtte medlemslandene med at anvende EU's regler for

miljø og offentlige indkøb, hvor det er hensigtsmæssigt.

Derudover mener Kommissionen ikke, at Nord Stream 2 kan eller bør operere i et

juridisk tomrum, og derfor beder den om mandat fra Rådet til at forhandle en ju-

2017

Se hjemmesiden for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark:

https://ec.europa.eu/denmark/news/nord_stream-160330_da.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

7/8

ridisk aftale på plads med Rusland, så de afgørende principper i EU's regelværk på

energiområdet finder anvendelse på projekter som Nord Stream 2.”



Den 3. april 2017 indgiver Nord Stream 2 AG en ansøgning til at nedlægge Nord Stre-

am 2-projektet i dansk farvand til Energistyrelsen vedlagt en miljøvurdering af projek-

tet (VVM-redegørelse) samt en samlet VVM-redegørelse for hele rørledningsprojektet

(Espoo-rapport).

Den 7. april 2017 orienterer energi, forsynings- og klimaministeren Europaudvalget

og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om Energistyrelsens modtagelse af ansøg-

ningen fra Nord Stream 2 AG vedlagt notat om det planlagte rørledningsanlæg i

Østersøen - Nord Stream 2. Af notatet fremgår blandt andet følgende:

”Ansøgningen

vil blive behandlet med udgangspunkt i Danmarks internationale for-

pligtelser på området. Eventuel ny EU-regulering på området vil blive inddraget i be-

handlingen af sagen.”

2017



Den 9. april 2017 udsender Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en pressemedde-

lelse med overskriften ”Regeringens

videre håndtering af Nord Stream 2-projektet”.

Ord-

lyden af pressemeddelelsen er følgende:

”Regeringen

har lagt stor vægt på at engagere EU i sagen for at få en europæisk

drøftelse af sagens energi- og udenrigspolitiske konsekvenser. Samtidig har det væ-

ret vigtigt at få afklaret, om det påtænkte projekt er i overensstemmelse med gæl-

dende europæisk lovgivning.

Regeringen vil håndtere Nord Stream 2-projektet i et politisk spor og et administra-

tivt spor.

I det politiske spor vil regeringen gøre to ting:

For det første vil regeringen støtte op om, at EU-Kommissionen nu går ind i sagen.

Kommissionen ser behov for ny EU-lovgivning for rørledninger på havområdet. Der-

udover vil EU-Kommissionen bede medlemsstaterne om et mandat til at forhandle

en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2. Regeringen vil i udgangspunktet

se positivt på begge dele.

For det andet giver det nuværende danske regelgrundlag ikke mulighed for, at man

med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige ”nej” til anlæg af transitrør-



Energistyrelsens hjemmeside:

https://ens.dk/presse#/pressreleases/nord-stream-2-ansoegning-er-modtaget-

EFK, alm. del, samling 2016-17, bilag 199: Orientering om modtagelse af ansøgning fra Nord Stream 2, fra energi,

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside:

http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/april-

1892499?utm_campaign=send_list

forsynings- og klimaministeren.

2017/regeringens-videre-haandtering-af-nord-stream-2-projektet/.

L 43 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 18/10-17 fra Advokatpartnerselskab Bech-Bruun

8/8

ledninger på søterritoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje,

om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor.

Regeringen vil derfor fremsætte et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det

i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske

hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en så-

dan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag.

I det administrative spor skal den konkrete ansøgning, som Energistyrelsen nu har

modtaget, behandles på grundlag af de gældende regler.”



Den 9. juni 2017 vedtager EU-Kommissionen at anmode Rådet for den Europæiske

Union om et mandat til at forhandle de vigtigste principper for driften af Nord Stream

2-projektet med Rusland, som skal sikre, at Nord Stream 2-projektet, hvis det bygges,

opererer på en gennemsigtig, ikke-diskriminerende måde og i overensstemmelse

med afgørende principper for international og EU energilovgivning.

Den 23. juni 2017 sender Energistyrelsen lovudkastet i høring, som skal finde anven-

delse på ansøgninger om tilladelse til transitrørledninger modtaget inden den 1. ja-

nuar 2018, men som ikke er færdigbehandlet den 1. januar 2018.

Den 27. juni 2017 sender Energistyrelsen VVM-redegørelsen og Espoo-rapporten for

Nord Stream 2-Projektet i offentlig høring. Bemærkninger til vurderingen af miljøpå-

virkningerne i Danmark eller til de grænseoverskridende miljøpåvirkninger af Nord

Stream 2-projektet kan indsendes til Energistyrelsen frem til den 19. september

2017.

Den 27. juni 2017 tilkendegiver energi-, forsynings- og klimaministeren i et interview i

P1 Morgen, at behandlingen af ansøgningen til Nord Stream 2 -projektet vil være

færdigbehandlet i foråret (dvs. 2018).

2017



EU-Kommissionens pressemeddelelse af 9. juni 2017,

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-1571_en.htm.

Energistyrelsens hjemmeside:

https://ens.dk/presse#/pressreleases/miljoevurdering-af-nord-stream-2-sendes-i-

P1 Morgen, den 27. juni 2017 fra kl. 08.18,

http://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2017-06-27.

hoering-2035648.