Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 1
Offentligt
1796724_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Ministeren
Dato
4. oktober 2017
J nr.
2017-1394
Orientering om resultatet af høringen om udkast til forslag til lov om ændring
af lov om kontinentalsoklen
Hermed fremsendes vedlagte høringsnotat og høringssvar angående forslag til lov
om ændring af kontinentalsokkelloven. Endvidere fremsendes det justerede lov-
forslag, der fremsættes i Folketinget i dag.
Formålet med lovforslaget er at etablere et klart lovgrundlag for myndighederne til
at tage hensyn til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i
vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til at nedlægge
rørledningsanlæg på dansk søterritorium.
Forslaget har været i høring fra den 24. juni til den 11. august 2017. I
høringsperioden har Energistyrelsen modtaget 20 høringssvar fra ikke-ministerielle
høringsparter, heraf 12 med selvstændige bemærkninger.
De indkomne høringssvar har opsummerende givet anledning til følgende
ændringer af lovforslaget:
Det er blevet præciseret, at reglerne gælder for både elkabler og
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium.
Det er blevet tydeliggjort, at den indstilling om rigets udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitiske interesser, som energi-, forsynings- og klimaministeren
indhenter fra udenrigsministeren, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
Der er blevet indsat en bemyndigelse, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter nærmere regler om den administrative behandling
af ansøgninger om nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af
kulbrinter over dansk søterritorium.
Fristen for oplysningspligten for ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet
vedrørende væsentlige ændringer i oplysninger, som ejeren har meddelt
energi-, forsynings- og klimaministeren, er ændret fra »uden ugrundet ophold
og senest inden 3 dage« til »uden ugrundet ophold og senest inden 7
arbejdsdage«.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 43 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796724_0002.png
Forslagets territoriale anvendelsesområde er ændret sådan, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Derudover er der uafhængigt af høringen foretaget ændring af klageordningen
således at den omfatter alle afgørelser, der træffes i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven.
Med venlig hilsen
Lars Christian Lilleholt
Side 2/2