Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen. (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Nick Hækkerup. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, vil gøre det muligt at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, når Danmark skal afgøre, om der skal gives tilladelse til at lægge el- eller gasledninger på dansk søterritorium. Teknisk set er lovforslaget lavet sådan, at det sker, ved at udenrigsministeren giver en indstilling til energi-, forsynings- og klimaministeren, som han eller hun så har at tage til følge. Hvad udenrigsministeren så baserer den indstilling på, er, som det hedder i lovforslaget, et frit politisk skøn, som kan omfatte alt, hvad der kan opfattes som udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitisk relevant i bredeste forstand, hvilket mildest talt ikke er så lidt. Det vil ikke fremgå af indstillingen, hvilke overvejelser udenrigsministeren har gjort sig, men der vil alene være et ja eller et nej til, om anlæggets placering på dansk søterritorium er foreneligt med vores udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser og hensyn. Det vil selvfølgelig i den praktiske eksekvering af det her blive opfattet som relativt lukket, men da der typisk vil være hensyn til andre stater involveret, er det relevant og ikke ulig, hvad vi i øvrigt gør i de situationer, hvor der er andre stater involveret, eller hvor der er udenrigspolitiske hensyn, f.eks. som man kender det fra arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn osv.

Loven er sat til at træde i kraft den 1. januar 2018, men vil også finde anvendelse på sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det vil sige, at hvis der er indgivet en ansøgning, før loven træder i kraft, men ansøgningen ikke er færdigbehandlet, vil den ansøgning blive omfattet af loven. I bemærkningerne til lovforslaget kaldes det for det almindelige udgangspunkt. Det er nok at stramme den. Det er utvivlsomt, at det ikke er i strid med grundloven at lave den konstruktion, som man har lavet her, men der vil selvfølgelig altid være grund til at være forsigtig med at lade love finde anvendelse på kendsgerninger, som ligger forud for, at loven er vedtaget, stadfæstet og offentliggjort, for det er jo fundamentet for, at borgerne kan vide, hvad det er for en retsstilling, de har at rette sig efter, altså at retsstillingen er den, som anvendes på det tidspunkt, hvor kendsgerningerne er der. Når det alligevel sker i det her tilfælde, er det, fordi loven selvfølgelig er generelt formuleret, men designet til at finde anvendelse på den såkaldte North Stream 2-gasledning, hvilket jo også til overflod fremgår af de høringssvar, som der er kommet ind. For Socialdemokratiet er det oplagt, at når der skal anlægges el- og gasledninger på dansk søterritorium, kan det have geopolitiske interesser, og når det har det, bør det selvfølgelig også vurderes udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk, og det er også oplagt, at det gør sig gældende for North Stream 2-projektet, hvorfor Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Der er en enkelt til korte bemærkninger, og det er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo. (Zenia Stampe (RV): Nej). Det var en fejl. Så siger jeg tak til ordføreren.

Vi fortsætter i ordførerrækken, og det er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jamen der er allerede redegjort godt og grundigt for, hvad lovforslaget her indeholder. Det indeholder jo bemyndigelsen til, at regeringen kan inddrage sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitiske interesser i vurderingen af, om det tjener Danmarks interesser, at der kan placeres eltransitkabler eller transitrørledninger på dansk søterritorium.

For Dansk Folkeparti er det afgørende, at vi i Danmark er herre i eget hus, at vi har størst mulig suverænitet over dansk territorium, og derfor kan vi på ingen måde have noget imod, at vi kan tillægge flest mulige kriterier, når vi skal vurdere ansøgninger om at placere den slags anlæg på dansk territorium. Hidtil har det jo kun været sådan, at man har kunnet tillægge miljøhensyn en afgørende betydning, og det er jo så det, der gøres op med her, i og med at man også kan inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i vurderingen. Det er hensyn, som vi i Dansk Folkeparti bakker op om, og derfor kan jeg så også kort og klart sige, at vi støtter lovforslaget.

Nu ser jeg vistnok en til en kort bemærkning. Hr. Nick Hækkerup, Socialdemokratiet.

Alle ordførerens bemærkninger er jeg en til en enig i. Jeg noterede mig, at ordføreren overhovedet ikke nævner, hvad der jo er nævnt nogle gange i høringssvar osv., nemlig det projekt, som bliver grebet af det her lovforslag, Nord Stream 2-projektet, og derfor vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at noget af det, som det her lovforslag sigter imod, er, at de her udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn også skal kastes ned over Nord Stream 2-projektet.

Ordføreren.

Jeg er da overbevist om, det er Nord Stream 2-projektet, som er udslagsgivende for, at vi har lovforslaget på det her tidspunkt, men det havde da selvfølgelig set kønnere ud, kan man jo sige, hvis vi havde haft lovforslaget for 3 år siden, da der ikke var nogen, der havde hørt om Nord Stream 2. Men i Dansk Folkeparti har vi besluttet os for, at vi vil forholde os til lovforslaget her, fordi det handler om det generelle tilfælde. Der kan komme så mange andre ansøgninger, som også skal vurderes, og derfor forholder vi os principielt til lovforslaget og siger, at fra vores synspunkt skal Danmark og danske myndigheder have størst mulig råderet over dansk territorium, og derfor støtter vi lovforslaget.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det forstår jeg godt, og det noterede jeg mig også. Det bliver bare sådan lidt det der med, at ingen snakker om elefanten, der er i rummet, hvis man insisterer på, at det her lovforslag alene har generel anvendelse, og at det er uden sammenhæng med Nord Stream 2-projektet. Jeg hørte også ordføreren sige, at der er den sammenhæng. Stående på det, har ordføreren nogen overvejelser om, hvad det ville være relevant at gøre sig af overvejelser i forbindelse med Nord Stream 2-projektet, altså, ikke om det skal forkastes eller ej, men hvad er det for nogle overvejelser, som man kunne se var værd at kigge på, når man kigger gennem de udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske briller?

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender da, at der har været luftet en frygt for, hvad den her gasledning eller rørledning kan bruges til i politisk sammenhæng. Det anerkender jeg fuldt ud at der har været bekymringer om. Jeg mener jo så også, at det er to parter, der ønsker gasledningen her, Rusland og Tyskland, og jeg går helt bestemt ud fra, at begge parter har tænkt alle scenarier igennem, inden man har ønsket at anlægge rørledningen. Så det bekymrer mig egentlig ikke i det konkrete tilfælde. Men som sagt bakker vi op om lovforslaget her, fordi vi gerne vil hævde dansk suverænitet mest muligt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag udspringer af ønsket om at inddrage sikkerhedspolitiske, udenrigspolitiske og forsvarspolitiske interesser, når der gives tilladelse til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på det danske søterritorium. I dag er der ikke noget klart lovgrundlag for at inddrage disse hensyn i afgørelsen om, hvem der skal have tilladelse.

Lovforslaget lægger derfor op til, at den administrative behandling af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet fremover skal ske i to trin. På første trin udarbejder udenrigsministeren en indstilling, der skal inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, som lægges til grund i energiministerens afgørelse, og hvis indstillingen er positiv, foretages der på andet trin en sædvanlig miljømæssig og sikkerhedsmæssig vurdering af den pågældende ansøgning. Hvis indstillingen derimod vurderer, at forholdene ikke er forenelige med udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, får ansøger et afslag.

Dette lovforslag indeholder også en række andre elementer, der understøtter det centrale formål med lovforslaget.

Jeg vil kort her berøre, at der med lovforslaget også bliver mulighed for at opkræve betaling for behandling af ansøgninger om at nedlægge anlæg på søterritoriet. Det er afgørende, at der er mulighed for at tage bredere sikkerhedspolitiske hensyn i afgørelser om disse aktiviteter på dansk søterritorium. Det skal selvfølgelig foregå med hjemmel i lovgivningen, og med lovforslaget sikrer regeringen et klart retsgrundlag til beskyttelse af rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i forbindelse med nedlæggelse af elkabler og rørledninger. Fremadrettet vil der dermed være sikkerhed for, at aktiviteter er fuldt forenelige med danske interesser.

På den baggrund støtter Venstre dette lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Tak. Nu hørte vi lige ordføreren for Dansk Folkeparti sige – og jeg tror, jeg citerer det rigtigt, men ellers kan det jo slås op bagefter – at det ikke i det her tilfælde bekymrer, altså at Nord Stream 2 ikke rejser nogen geopolitiske bekymringer overhovedet. Er ordføreren enig i den betragtning?

Ordføreren.

Det her er et lovforslag, som jo skal forholde sig til vores sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitiske interesser generelt. Og så vil det fremadrettet jo have konsekvenser for, hvordan vi stiller os til ansøgninger om at foretage nedlægning af ledninger på dansk søterritorium.

Men jeg kan jo ikke i dag stå her og sige, hvilke præcise konsekvenser det vil have fremadrettet, hvis vi vedtager dette lovforslag. Så jeg synes, at det måske er lige en postgang for tidligt at spørge specifikt til konkrete projekter og deres afgørelse.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Men vil ordføreren ikke i det mindste give mig ret i, hvilket jo også fremgår en række høringssvar osv. og den debat, der har været indtil nu, at en del af det her forslags tilblivelse handler om, at man gerne vil have mulighed for at kunne inddrage præcis de udenrigs,- sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, for så vidt angår det projekt, som der er indgivet ansøgning om, som kaldes Nord Stream 2?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at flere høringssvar går specifikt på et konkret projekt, men jeg må også notere mig, at jeg ikke er orienteret om, at regeringen har taget stilling til en konkret ansøgning. I første omgang handler det for Venstre om, at vi vedtager nogle generelle regler, der er gældende, og så må den konkrete ansøgning jo indgå i behandlingen med udgangspunkt i eventuel ny lovgivning.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere for korte bemærkninger. Så den næste taler er ordføreren for Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Enhedslisten vil gerne have mere politik ind i de her rørledninger. Det var det, vi savnede i det sidste lovforslag, vi behandlede: at man også der kunne tage klimahensyn. I Enhedslisten går vi ind for, at man vedtager det her lovforslag, for det vil gøre, at man ikke udelukkende skal forholde sig miljømæssigt til nye ledninger, men også kan inddrage udenrigspolitiske hensyn. I den forbindelse synes jeg også det kunne være væsentligt, at man kunne have klimahensyn med. Jeg kan ikke se, at det står eksplicit, men det har jo sådan set også noget med vores sikkerhedssituation på den lange bane at gøre, så det synes vi egentlig ville være relevant at have med.

Så er det jo også lidt mærkeligt at have sådan et lovforslag, som ikke rigtig forholder sig til det, der kommer efterfølgende. Og der kan jeg sige meget klart, at Enhedslisten ikke støtter Nord Stream 2, altså etableringen af den inde på det danske søterritorium. Så er det i øvrigt en lidt spøjs sag, for det er jo et spørgsmål, om det her lovforslag er nødvendigt. Jeg synes egentlig, det kunne være interessant at få afdækket, om det ikke er sådan, at da Folketinget i 2009 forholdt sig til Nord Stream 1, den første gasledning, og fik at vide, at den kunne man ikke tillade sig at sige nej til, kunne man faktisk godt på det tidspunkt have valgt at sige nej til den, altså ud fra den lovgivning, der var på daværende tidspunkt.

Altså, vi støtter sådan set, at det her lovforslag bliver vedtaget, men jeg synes også, det kunne være interessant at få historikken med og få afdækket, om der ikke var flere handlemuligheder end det, Folketinget fik at vide på daværende tidspunkt.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Nick Hækkerup, værsgo.

Det skal sådan set bare være en anerkendelse af ordførerens åbne forholden sig til, at en del af lovens tilblivelse vedrører Nord Stream 2-projektet. Jeg synes, det bliver lidt krampagtigt, sådan som vi oplevede det før, at man insisterer på ikke at tale om elefanten i rummet. Så det er bare en anerkendelse af modet til at sige, hvad vi alle sammen godt ved, men som nogle ikke må sige.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes da, det ville være mærkeligt at lovbehandle noget, som er overflødigt. Altså, der kan godt nogle gange være et lovforslag, hvor man spørger, om det virkelig er nødvendigt, at der lovgives om det. Men her er det så, fordi der ligger en konkret plan om endnu en gasledning, og det er så langt fremme, at rørene ligger klar til at blive etableret og det presser på med en eller anden afklaring af, hvor man eventuelt kan tillade at der bliver etableret en rørledning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Og næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her, skaber den nødvendige lovhjemmel til at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i forbindelse med ansøgning om nedlæggelse af elkabler og rørledninger i dansk søterritorium.

Jeg tror, det står ganske klart for enhver, hvorfor det er nødvendigt at inddrage disse hensyn i vurderingen af sådanne ansøgninger. Når Rusland ansøger om at føre en gigantisk gasrørledning igennem dansk farvand, er det jo ikke kun et forsyningspolitisk anliggende. Man bliver nødt til at se det i en sammenhæng med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og Ruslands ofte aggressive adfærd over for dets nabolande.

Er det ønskeligt at øge den europæiske afhængighed af russisk gas, særlig med tanke på de tilspidsede politiske forhold mellem EU og Rusland? Det er jeg ikke sikker på. Ukrainerne har eksempelvis smagt på den russiske menu, når der drejes op og ned på gashanen. Man bliver i det mindste nødt til at inddrage sådanne overvejelser, synes vi, når man behandler ansøgninger som f.eks. her med Nord Stream 2.

Derfor støtter Liberal Alliance forslaget, som skaber den nødvendige lovhjemmel til netop sådanne beslutninger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup. Værsgo.

Tak for talen, og tak for i øvrigt viljen til at sige, hvad det her i virkeligheden tager udgangspunkt i, og hvad det drejer sig om. Men sådan, som spillet har forløbet indtil videre over den sidste halve time, så har Dansk Folkeparti sagt, at der ikke er nogen geopolitiske bekymringer, hvad angår Nord Stream 2. Venstre har sagt, at det har man ikke overvejet, det vil man i hvert fald ikke forholde sig til. Enhedslisten har sagt, at det er stærkt bekymrende. Jeg hørte på Liberal Alliance, og jeg har et spørgsmål. Med de bemærkninger, som ordføreren selv kom med om afhængigheden af russisk gas og de ukrainske erfaringer, synes ordføreren så, at det ville være anbefalelsesværdigt at give den her tilladelse til Nord Stream 2-projektet eller ej?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal afvente den diskussion, som jeg ved kommer i EU, om det her spørgsmål. Kommissionen er i hvert fald begyndt at røre på sig, ved jeg, selv om det har taget noget tid. Det må være det rette forum at få den diskussion i i første omgang.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det er jeg enig i. Det er klart, og det synes jeg også man må sige, at et projekt, som har sådanne geopolitiske implikationer, som jo ikke bare berører Danmark, men i virkeligheden hele Europa, som ordføreren også nævnte, bør EU tage fat på. Der er bare en risiko for, at EU på grundlag af de spændinger, som der er, ikke rigtig får taget fat i det her. Og hvis nu bolden ender tilbage hos os, hvad vil så være ordførerens holdning til det projekt, som lovforslaget har sit udspring i?

Ordføreren.

Som det fremgik af min tale, kan jeg godt have en vis bekymring. Jeg synes, det blev sagt ret tydeligt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Nede i den anden ende af Vandrehallen over Landstingssalen står: Loven skal gøres til alle mænds gavn. Det er et sundt princip, og det er også det, vi ser med det her lovforslag, men vi ser også, at det er et lovforslag, der som så mange andre er blevet igangsat på grund af en konkret sag. I det her tilfælde er det North Stream 2, som det er blevet nævnt flere gange i forhandlingerne allerede. Alternativet er meget kritiske over for North Stream 2, og det er vi, især fordi vi har det klima- og miljøfokus, vi har. For os er det rigtig vigtigt, at man på alle planer forsøger at leve op til Parisaftalens mål, og det vil i den sammenhæng være helt galimatias at investere så voldsomt, som tilfældet vil være med North Stream 2, i yderligere fossile energianlæg.

Så vi er store tilhængere af det her lovforslag, men det kunne være lidt interessant at høre ministerens kommentar til, hvor klima egentlig hører hjemme. Man kan jo godt tolke det sådan, at når der står udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, så kunne »udenrigs-« godt dække klima, fordi vi jo har en aftale, Parisaftalen, som er en international aftale. Er det sådan, vi skal forstå klimahensyn, eller kan vi blive mere præcise med hensyn til, at det ikke kun er statens sikkerhed og rigets forsvar og politiske og økonomiske og militære overvejelser? Kunne vi få klima helt ind, ville det være super relevant, synes jeg, og så ville vi virkelig støtte op. Men vi støtter forslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger lige nu. Undskyld, der er der. Det er helt fint, vi er jo i fin tid i dag. Så værsgo til hr. Nick Hækkerup.

Ja, det var min fejl. Jeg var simpelt hen lidt langsom med at få trykket på knappen, og det var, fordi jeg sad og var optaget af overvejelserne om de klimapolitiske hensyn.

Men igen, for at vende tilbage til det, der ligesom har været udgangspunktet for den snak, vi har eller ikke har her i dag, ville jeg bare gerne høre: Hvad synes Alternativet om det projekt, som er det konkrete udgangspunkt for det her lovforslag, der er generelt formuleret, men som jo initieres, om ikke andet så i hvert fald delvist, af Nord Stream 2-projektet? Hvordan ser Alternativet på det projekt?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, ser vi ikke nogen fremtid i det projekt, der kaldes Nord Stream 2. Vi mener, at man skal afvikle alle aktiviteter i fossil energi og ikke lægge yderligere investeringer i den retning. Vi skal lægge alle investeringer i vedvarende energi og anlæg, der understøtter distribution af vedvarende energi, i stedet. Så vi står ret klart i forhold til Nord Stream 2.

Ønsker spørgeren ordet for en anden kort bemærkning? Så kan jeg vist sige tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi L 43, som handler om ændring af lov om kontinentalsoklen – hvilket lyder meget, meget fint, men det handler jo bl.a. om vores havbund – og det handler om, at man skal kunne inddrage udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske hensyn, når man giver tilladelse til rørledninger, f.eks. gasrørholdninger, og det foregår sådan, som Socialdemokratiets ordfører også beskrev, at Udenrigsministeriet giver en indstilling til Klima- og Energiministeriet.

Fra Radikale Venstres side synes vi, det er helt rigtigt, for klima- og energipolitik er storpolitik. Det er noget, som ikke er et teknisk spørgsmål. For det er selvfølgelig et udenrigs-, forsvars-, sikkerhedspolitisk og klimapolitisk spørgsmål, om man vil give tilladelser til forskellig infrastruktur på dansk søterritorium. Og derfor kan vi støtte L 43.

Tak til ordføreren. Det er hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg vil bare gerne bede ordføreren bekræfte, hvad hr. Martin Lidegaard i andre sammenhænge har markeret om, hvor Det Radikale Venstre står i forhold til Nord Stream 2.

Værsgo.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Radikale Venstre er meget skeptisk over for Nord Stream 2, og man kan sige tak til ordføreren for spørgsmålet. Det eneste parti, vi ikke har fået svar fra, er jo Socialdemokratiet, så ordføreren kunne jo passende tage ordet nu og fortælle os, hvor Socialdemokratiet står i forhold til Nord Stream 2.

Der er ikke flere bemærkninger lige i øjeblikket fra hr. Nick Hækkerup, så tak til ordføreren. Næste taler er ordfører fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Tak. Lovforslag 43 betyder jo, at der kan tages udenrigs- og forsvarspolitiske hensyn i forhold til at tillade at føre olie- og gasledninger gennem dansk søterritorium. Det synes vi i SF giver ganske god mening, eftersom energiforsyningen jo også er sikkerhedspolitik og grundlæggende handler om forsyningssikkerhed. Det er naivt at mene, at rørledninger bare er et kommercielt spørgsmål. Set med SF's briller er det derfor helt afgørende, at man i Folketinget har muligheden for at sige nej til den slags, og derfor bakker vi op om regeringens forslag.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som det også tidligere er nævnt, fremgår det jo, at lovforslaget er et resultat af et politisk ønske om at kunne inddrage hensynet til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Anledningen er jo, at regeringen i forbindelse med konkrete sager er opmærksom på, at der ikke er klar hjemmel til at inddrage sådanne brede hensyn i det nuværende retsgrundlag.

Det væsentlige element i lovforslaget er derfor, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i kontinentalsokkelloven, § 3 a, der regulerer adgangen til at få tilladelse til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter i søterritoriet. Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at der indføres et nyt trin til vurderingen af ansøgninger om nedlæggelse af rørledninger i søterritoriet. På det nye første trin skal det vurderes, om det pågældende projekt er foreneligt med rigets sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitiske interesser. Det er jo sådan set det konkrete i det her, og det er derfor, vi har det her lovforslag i dag. Energi-, forsynings- og klimaministeren indhenter en indstilling fra udenrigsministeren, der i relevant omfang involverer andre ministre, navnlig justitsministeren, forsvarsministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren, og indstillingen skal lægges til grund for sagens afgørelse. Det vil sige, at indstillingen er bindende, og hvis indstillingen er negativ, meddeles der et afslag. Så det er ret konkret, og Det Konservative Folkeparti kan naturligvis støtte L 43.

Tak til ordføreren, som lige bedes blive her, for der er faktisk en kort bemærkning. Det går så stærkt i dag, at vi også lige skal sikre os, at vi har ordførere i salen til næste punkt. Så det kunne jo også være en opfordring til dem, der lytter med, om at få deres MF'er sendt ned i salen, for det går noget hurtigere end forventet.

Her er der lige nu en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup. Værsgo.

Bare for en god ordens skyld: Jeg tager ikke ordet for at sikre, at vores kolleger kan nå frem til deres næste punkter på dagsordenen; jeg tager ordet, fordi jeg synes det er relevant i forhold til det lovforslag, som vi har til behandling her. Det, jeg bare gerne vil spørge ordføreren om i første omgang, er, om ordføreren er enig i, at det her lovforslag helt eller delvist er initieret også af den problematik, vi har, omkring den gasledning, som bliver kaldt Nord Stream 2.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Jamen lovforslaget her er jo et generelt lovforslag, og regeringen har lagt op til, at lovændringen også skal finde anvendelse på modtagede ansøgninger, der endnu ikke er færdigbehandlede. Det betyder jo selvfølgelig, at hvis der er sager, hvor man er i gang med sagsbehandlingen, så vil det her lovforslag blive inddraget i sagsbehandlingen, såfremt loven når at træde i kraft, inden sagerne er færdigbehandlet, og det gør den jo den 1. januar 2018.

Spørgeren til anden korte bemærkning. Værsgo.

Når nu ordføreren formulerer sig sådan, kan det opfølgende spørgsmål selvfølgelig være, om ordføreren kender til sager, som vil falde i den kategori, hvor de så vil blive omfattet af loven, som den vil gælde pr. 1. januar 2018.

Ordføreren.

Jeg vil godt gentage, at den her lov generelt kommer til at virke på sådanne ledningsanlæg. Når vi er inde på forsvarsområdet og udenrigsområdet og sikkerhedsområdet, vil jeg ikke her fra Folketingets talerstol indlade mig på at begynde at kategorisere, hvad det er for nogle ansøgninger, der ligger, og hvad det er for nogle, der vil blive sagt ja eller nej til. Den indsigt har jeg ikke her, og derfor er det her – og det fremgår tydeligt af L 43 – en generel lov, som skal være gældende fra den 1. januar 2018.

Tak til ordføreren. Jeg vil nu give ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Som det er fremgået, er lovforslaget resultatet af et politisk ønske om at kunne inddrage hensynet til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i forhold til ansøgninger om nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på det danske søterritorium. Anledningen hertil er, at regeringen i forbindelse med en konkret ansøgning er blevet opmærksom på, at der ikke er en klar hjemmel til at inddrage sådanne bredere hensyn i det nuværende retsgrundlag.

Det væsentligste element i lovforslaget er derfor, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i kontinentalsokkellovens § 3 a, der regulerer adgangen til at få tilladelse til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på søterritoriet. Ifølge den foreslåede § 3 a kan tilladelse til nedlæggelse på søterritoriet kun meddeles, hvis det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Hidtil har etablering og drift af elkabler og rørledninger ved transport af kulbrinter på søterritoriet navnlig været reguleret i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i statens højhedsret over søterritoriet. Bekendtgørelsen indeholder imidlertid ikke en klar hjemmel til at kunne inddrage bredere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn. De foreslåede ændringer angår alene søterritoriet, det vil sige den del af farvandet, der i udgangspunktet strækker sig fra kysten og 12 sømil ud svarende til ca. 22 km.

Danmarks internationale forpligtelser efter Havretskonventionen forhindrer, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn kan inddrages i forhold til ansøgninger på kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2018, og at de nye regler i overensstemmelse med almindelig praksis vil finde anvendelse på ansøgninger, der på ikrafttrædelsestidspunktet ikke er færdigbehandlet.

Konsekvenserne af de foreslåede ændringer er, at der indføres et nyt trin i vurderingen af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet. På det nye første trin skal det vurderes, om det pågældende projekt er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Energi-, forsynings-, og klimaministeren indhenter en indstilling herom fra udenrigsministeren, der i relevant omfang involverer andre ministre, navnlig justitsministeren, forsvarsministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren.

Indstillingen skal lægges til grund ved sagens afgørelse, det vil sige, at indstillingen er bindende. Hvis indstillingen er negativ, meddeles der afslag. Hvis indstillingen er positiv, foretager myndighederne den sædvanlige miljø- og sikkerhedsmæssige vurdering, der svarer til den gældende ordning.

Forslaget bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for den administrative behandling af ansøgninger på søterritoriet.

Der foreslås også en række mindre ændringer i loven. Det har bl.a. til formål at understøtte behandlingen af ansøgninger og præcisere de administrative rammer for sagsbehandlingen. Ansøgere og ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet pålægges en oplysningspligt over for ministeren. Hvis ikke oplysningspligten overholdes, kan der sanktioneres med bøder.

Endvidere bliver det fastslået, at afslag begrundet i rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser ikke kan indbringes for Energiklagenævnet. Afslag kan indbringes for domstolene ved at sagsøge energi-, forsynings- og klimaministeren inden for 6 måneder efter afslag. Herudover indeholder lovforslaget enkelte tekniske ændringer, bl.a. foreslås det, at der skal kunne udstedes regler om opkrævning af betaling for behandling af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet. Flere af lovforslagets bestemmelser er gældende ret, da de allerede følger af eksisterende bekendtgørelser, der for søterritoriets vedkommende er udstedt med hjemmel i statens højhedsret.

Det er fundet hensigtsmæssigt ved denne lejlighed at fastslå reglerne i lov, parallelt med hvad der er gældende for kontinentalsoklen uden for søterritoriet.

Jeg er glad for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Der er lige et par enkelte med korte bemærkninger. Den første er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil rose regeringen for at tage det her initiativ, som jeg tænker er nødvendigt. Men jeg har jo, som jeg også sagde i min ordførertale, min nysgerrighed efter, hvor klimaet kommer ind, sådan som lovforslaget er formuleret. For mig og for Alternativet er det utrolig vigtigt, at vi også kan bruge vores klimapolitiske situation, især det, at vi har tilsluttet os Parisaftalen, som en del af argumentationen i sager som dem her. Kan ministeren forklare, hvor det kommer ind, eller om der er brug for måske et ændringsforslag eller en præcisering?

Ministeren.

Tak til hr. Christian Poll for spørgsmålet. Det gør det ikke, fordi vi ikke mener, at det er det rigtige instrument. Det er således, at der er tale om transit- og rørledninger, som ikke kobler sig op til dansk energiforsyning.

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Jo, men jeg ville sige, at det umiddelbart var en logisk del af det, man kunne kalde de udenrigspolitiske aspekter, fordi vi jo har en international aftale, Parisaftalen, som vi har indgået, og dermed er vores klimapolitik jo en del af det. Vil ministeren bekræfte eller afkræfte, at man kunne bruge en henvisning til Parisaftalen og vores klimapolitik, også i en sag som den her?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke min vurdering, at man vil kunne bruge en henvisning til Parisaftalen i den her sammenhæng. Vi mener simpelt hen ikke, at det her lovforslag og den problemstilling her er relevant i forhold til den her lovgivning.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det svar undrer mig meget. Ministeren siger, at det ikke er det rigtige at tage klimapolitikken ind i det her. Jeg mener simpelt hen, at moderne udenrigspolitik bør omfatte klimakampen, herunder hvilke globale hensyn vi tager, hvad det er for nogle internationale aftaler, der laves. Og når vi her har et lovforslag, som skal bane vejen for politisk at kunne forholde sig til Nord Stream 2, som jo kommer til – hvis det bliver gennemført – at give mulighed for, at de i Tyskland kan erstatte atomkraft med gas, har det også en klimaeffekt og en effekt på, hvilke løsninger man vælger i fremtiden. I Tyskland kunne de jo vælge en massiv udbygning af vedvarende energi i stedet for at satse på import af gas fra andre lande. Så jeg synes absolut, at der er klimapolitik i det, og jeg synes, det ville være helt naturligt at få en ændring ind, så klimapolitik også kan være noget af det, man lægger vægt på, når anbefalingerne skal laves. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Vi finder ikke, at det er relevant i forhold til lovforslaget her. Jeg er sådan set enig med spørgeren i, at det er oplagt, at vi i forhold til EU fortsat har nogle klimadiskussioner. Det er jo også derfor, at Danmark påpeger, at nogle af de her problemstillinger nok håndteres bedre i en europæisk sammenhæng end i en snæver national sammenhæng.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er da også mit indtryk, at der er nogle lande i EU, som forholder sig til klimaproblemer, og at der er nogle lande, der ønsker at gå foran i en international indsats for at lave omstillingen til den bæredygtige energi og hjælpe ulandene med deres omstilling. Så det er da korrekt, at det her skal løftes i et større forum. Men jeg håber, at der er en forståelse for, at man kan udvide teksten i lovforslaget til også at omfatte klimahensyn, og at det bør være noget, som man tager med videre i udvalget.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. For os er det helt afgørende, at vi håndterer tingene i de rigtige fora. Og her er det vores opfattelse, at spørgsmål om klima håndteres i andre fora. Her ønsker regeringen, at det er udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, der skal med i billedet, når man tager stilling til spørgsmål om trækning af gas-, rør- og elledninger i dansk søterritorium.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.