Høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
11. oktober 2017
Høringsbrev vedrørende nyudstedelse af bekendtgørelse om betaling for
transport af råolie og kondensat
J nr.
2017-5350
/jbr
Vedlagt fremsendes udkast til nyudstedelse af bekendtgørelse nr. 803 af 17. juni
2016 om betaling for transport af råolie og kondensat (betalingsbekendtgørelsen).
Nyudstedelsen sker som led i udmøntningen af den politiske aftale af 22. marts
2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og SF samt aftalen af 23. marts 2017 mellem regeringen og
bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) om udvikling af Nordsøen.
Der er tale om ændringer, som har til formål at sikre overensstemmelse med
lovforslag L 42 om ændring af undergrundsloven og rørledningsloven (jf.
lovforslagets § 2, ændringsnummer 2), som blev fremsat den 4. oktober 2017.
Bekendtgørelsen ændres som følge af, at det med lovforslaget forventes vedtaget,
at der gennemføres en række ændringer i administrationen af
olierørledningsvirksomheden.
Nyudstedelsen indeholder følgende hovedelementer:
-
Ejeren vil fremover kunne fastsætte reservationer af kapacitet i
olierørledningen, som overstiger det produktionsprofil, som ligger til grund
for Energistyrelsens godkendelse efter undergrundslovens § 15, med op til
20 pct.
Ejeren vil kunne opkræve et beløb til dækning af den forøgelse af de
samlede afviklingsomkostninger i forhold til de samlede estimerede
afviklingsomkostninger pr. 1. januar 2018 for olierørledningen, der måtte
fremkomme ved ejerens investering i nye anlæg eller opgradering af
eksisterende anlæg. Udgiften fordeles mellem brugerne ud fra en
fordelingsnøgle, der er baseret på brugernes reelle transport og brug af
olierørledningen med tilhørende anlæg
Ejerens kapitalomkostninger fordeles efter brugernes reservation af
kapacitet i olierørledningen, fremfor det nuværende system, hvor
omkostningerne fordeles ud fra transporterede mængder.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
-
-
Side 1/2