Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. (Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Offentlige wi-fi-hotspots er noget, både borgere og turister kan lide. EU har for at fremme antallet af sådanne hotspots vedtaget en forordning, som de kalder WiFi4EU, her i slutningen af oktober. Det er nu meningen, at adskillige hundrede EU-finansierede hotspots skal fordeles over hele Europa – i hvert fald i landene inden for EU. Med det lovforslag, vi behandler her i dag, giver vi lov til, at danske offentlige institutioner såsom kommuner og regioner kan søge om støtte fra EU til at etablere disse hotspots. Målet er naturligvis at forbedre muligheden for internetforbindelser i samfundet og på offentlige steder.

Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at konkurrencen på markedet ikke påvirkes negativt. Vi kan ikke først forvente, at tele- og elselskaber etablerer gode internetforbindelser, for derefter at lade det offentlige stille servicen gratis til rådighed i større områder. Det er unfair konkurrence, og derfor må vi fare med lempe. Og i øvrigt er det ikke kommunernes opgave at drive erhvervsvirksomhed. Samtidig vil vi gerne gøre vores byer attraktive og lette at færdes i, også på mobil- og internetområdet. Derfor må vi handle klogt, og det mener jeg vi gør, ved at lovforslaget stiller fire konkrete betingelser, som skal forhindre, at konkurrencen forstyrres. Det er et krav i lovforslaget, at der ikke etableres sammenhængende net i større områder, og at kommunen køber wi-fi-hotspottet og driften af en privat udbyder. Det er vigtige punkter at holde fast i. Endvidere er det en forudsætning, at der skal modtages støtte fra EU for at anlægge wi-fi-net efter disse regler. Det begrænser også den potentielle negative effekt. De begrænsninger, der er generelt vedrørende offentlig etableringen af wi-fi med tidsbegrænsning, opretholdes, og det bør de også.

Høringssvarene er generelt positive, og det er Socialdemokratiet også. Vi støtter forslaget.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg må lige bede fru Karin Gaardsted om at komme herop. Der var lige lidt uopmærksomhed fra forskellig side, tror jeg. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Der ligger jo nogle høringssvar, hvor det bl.a. er Region Nordjylland, som foreslår alternativt, at kravet til, at man skal have EU-støtte, for at man kan lave de her hotspots, ændres til, at det er alle, der som udgangspunkt er støtteberettigede. Jeg synes egentlig, at det bør give anledning til, at vi får en drøftelse af, om man ikke kunne udvide det her lovforslag og imødekomme de høringssvar, der er, der gør opmærksom på, at man godt kunne udvide det til, at bare man er støtteberettiget og har et projekt, der så ikke har fået EU-godkendelse, og hvorfor skulle det gode projekt så ikke kunne realiseres? Hvorfor er det EU, der skal diktere, hvor få steder vi kan lave de her hotspots? Jeg synes ikke, at det er belyst rimeligt i høringsnotatet. Kan ordføreren ikke godt se, at vi skal have foldet ud, om man ikke kunne justere det her lovforslag, så det gælder alle de ansøgninger, som er støtteberettigede?

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg synes, at EU dikterer. Jeg synes, at EU sætter nogle begrænsninger. Det gør de ved antal, og vi ved endnu ikke helt, hvor mange det bliver, men det er jo et begrænset antal kroner, der er afsat til det, så jeg tror ikke, at vi skal regne med, at det her kommer til at kunne gælde for alle byer i Danmark. Mit bedste gæt er, at det måske bliver et sted imellem seks og ti steder i Danmark, så vi skal passe på, at vi ikke overdriver det her.

På den anden side ved jeg godt, at det, spørgeren spørger efter, er, om vi ikke bare skal udbrede det noget mere, så folk får adgang til gratis wi-fi. Jo, et eller andet sted tror jeg da også, at vi bevæger os i den retning. Vi skal bare passe på med eller vi skal i hvert fald vide, at hvis vi stiller de her ting gratis til rådighed, hvis kommunerne stiller det gratis til rådighed, er vi samtidig med til at dæmme op for investeringslysten hos dem, som vi er helt afhængige af skal investere. Det er noget der skal gå på en knivsæg, men jeg tager gerne diskussionen, når vi kommer i udvalget med det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jeg da glad for. Jeg synes, at vi skal have en drøftelse af, om vi ikke kunne lægge snittet et andet sted. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi også er afhængige af, at der er nogle firmaer, der investerer i det her. Så det er en balance. Men jeg synes bare, at det her lovforslag ikke lægger snittet det rigtige sted. Det er det, jeg gerne vil have at vi får vendt på en god måde.

Værsgo, fru Karin Gaardsted.

Nu skal vi jo lige huske, at det eneste, det her lovforslag skal gøre, faktisk er at give kommuner og regioner lov til at søge den pulje, som EU opretter, og så kan det være, at der sker noget bagefter. Det kan vi jo ikke forudse i dag. Men jeg er villig til at diskutere alle de her ting. Vi skal bare vide, at hvis vi udbreder det her med gratis wi-fi alt for mange steder i mange store områder, sender vi samtidig besked til teleselskaber og elselskaber om, at nu tager vi over, nu behøver de måske ikke at investere så meget, og så mister de lysten til at investere.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag har til formål at give offentligheden lettere adgang til internet via et hurtigt bredbånd. Der skal dog i den forbindelse tages højde for den nødvendige balance mellem på den ene side, at en offentlig institution har mulighed for at stille gratis wi-fi-hotspots til rådighed, og på den anden side, at private udbydere har en konkurrencesituation. Gratis wi-fi-hotspots må ikke have en negativ effekt på eksisterende markeder, da dette i sidste ende kan påvirke offentlighedens adgang til internettet. I Dansk Folkeparti ser vi positivt på forslaget.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen med en kort bemærkning, værsgo.

Jeg har sådan set forståelse for, at Dansk Folkeparti ser positivt på forslaget. Igen vil jeg spørge, i forhold til at EU jo ikke er noget af det, som Dansk Folkeparti altid bakker totalt op om, og her har vi så noget lovgivning, som så kun kommer, for at kommunerne har mulighed for at søge noget støtte. Jeg synes egentlig, at de høringssvar, der – der er en tre stykker – gør opmærksom på, at man skulle lægge snittet et andet sted, sådan at man skulle tillade, at alle de projekter, som er støtteberettigede, sådan set kunne få lov til at realisere det, så det sådan set åbner op for, at kommuner kunne gennemføre projekter, der ikke opnår EU-støtte, men som er blevet defineret som værende nogle projekter, der overholder de andre krav, sådan at man egentlig burde realisere dem. Kan ordføreren ikke se, at vi måske skulle drøfte, om ikke vi kunne lægge snittet på anden vis?

Værsgo.

Nu handler det her lovforslag jo om at søge økonomiske midler til at sætte de her wi-fi-hotspots op. Det er jo ikke et spørgsmål om, om vi skal have wi-fi alle steder i landet og i alle byer.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvad nu hvis der kommer rigtig mange ansøgninger til de her midler, og det kun er nogle få steder, man bliver imødekommet – hvorfor så ikke åbne lidt mere op for, at der kunne være flere, som fik tilladelse til at lave de her hotspots? Det ville da forbedre livet flere steder. Jeg synes ikke, at EU skal have lov til ligesom at diktere det. Det synes jeg ikke er rimeligt. Kan ordføreren ikke forstå det synspunkt?

Hr. Jan Rytkjær Callesen.

Det positive, jeg kan se i det her, er særlig i forhold til turistbranchen, og når vi får nogle turister til Danmark, der virkelig kan få en god wi-fi-dækning, når de ligger på stranden eller de bor i sommerhusområderne. Men lad os nu se, hvad der kommer af ansøgninger til det her, og så kan vi jo prøve at diskutere det igen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med EU's WIFI4EU-forordning gives der nu mulighed for, at der kan opnås støtte til at etablere offentlige wi-fi-hotspots. Og for at også danske kommuner og regioner får mulighed for at ansøge om støttepenge, er vi nødt til at lave en lille ændring af teleloven, så vi sikrer, at der er hjemmel til det, således at de penge, der er til rådighed i EU, naturligvis også kan komme danske kommuner og regioner til gavn. Så det giver grundlæggende rigtig god mening at sørge for, at den mulighed foreligger.

Jeg synes egentlig, at den afvejning, som den socialdemokratiske ordfører foretog, beskriver det meget præcist, for selvfølgelig ønsker vi at fremme en bedre dækning, men samtidig skal vi ikke risikere, at markedet bliver klemt. For forudsætningen for, at vi har en god mobil- og bredbåndsdækning i Danmark, er grundlæggende, at der sker private investeringer – det ligger på omkring 6 mia. kr. om året for branchen – og det er sådan set det, der skal være det drivende. Derfor er det også med nogle betingelser hæftet på, hvilket den socialdemokratiske så glimrende redegjorde for, om, at det skal være private aktører, som forestår det, sådan at vi sikrer, at vi ikke kommer til at skubbe private investeringer ud.

Jeg synes, der er fundet en ganske fornuftig balance, som sikrer, at kommuner og regioner får mulighed for at søge om støtte, hvormed der sikres borgerne nogle bedre tilbud, samtidig med at vi sikrer, at det private marked kan fungere. Så der har fundet en god afvejning sted. På den baggrund støtter vi i Venstre naturligvis forslaget.

Jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Vi støtter sådan set, at der bliver mulighed for, at man kan søge de her midler i EU, men vi mener det alvorligt, når vi siger, at man skulle se på, om ikke alle dem, der søger, ligesom skulle have mulighed at realisere deres projekt uden EU-støtte. Altså: Hvem er det, det skader? Det er jo ikke et spørgsmål om, at det her er noget med, man kan ligge på stranden og have gratis wi-fi, det er sådan set et spørgsmål om, at der bliver nogle hotspots. Så kan det være, at det er omkring en uddannelsesinstitution, et museum, et rådhus, at der er noget gratis wi-fi, og hvorfor ikke åbne mere op for, at det kan være virkeligheden ude i hele landet, så det ikke bare er nogle få projekter, som er så heldige at opnå støtte fra EU? Jeg synes ikke, det er rimeligt, at snittet ligger der, og det er det, jeg har forsøgt – hvad skal jeg sige – at prikke til, og jeg ønsker virkelig, at vi får drøftet grundigere, om ikke man kan lægge snittet et andet sted i det her lovforslag.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. I EU har man vedtaget den også nu omtalte og såkaldte WIFI4EU-forordning. Den betyder, at offentlige institutioner i medlemslandene kan ansøge om støtte til at stille wi-fi til rådighed for borgerne uden beregning. Det lovforslag, vi så behandler her, giver bl.a. kommunerne mulighed for at få fingrene i de – i citationstegn – dejlige EU-støttekroner ved at give hjemmel til, at der kan etableres wi-fi-hotspots på offentligt tilgængelige steder.

Jeg forstår jo sådan set godt, at man ikke vil gå glip af EU-støttekroner, men det må bestemt ikke blive en glidebane, hvor vi vil gøre alt for at få valuta for vores EU-kontingent – eller sagt i måske bedste Margaret Thatcher-stil: at få en del af vores egne penge tilbage. For alene begrebet gratis internet rejser lidt af et rødt flag hos mig og formentlig også hos enhver anden liberal, for der er som bekendt ikke noget i den her verden, der er gratis. Prisen skal betales, men af hvem? Ja, i det her tilfælde af EU, men i sidste ende er det jo borgerne i EU, herunder danskerne, som betaler.

Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en kommunal opgave at give borgerne – igen i citationstegn – gratis internet, når der nu er private virksomheder, som tilbyder den selv samme ydelse. Man risikerer, at det går ud over konkurrencen, hvilket i sidste ende jo så går ud over forbrugerne. Jeg kan så i lovforslaget se, at det heldigvis også er en bekymring, ministeren har gjort sig. Der er nemlig indskrevet nogle betingelser, som de offentlige institutioner skal opfylde, hvis de skal have lov til at lave de her wi-fi-hotspots. Det er kun institutioner, der har modtaget støtte efter WIFI4EU-forordningen, som kan få tilladelse til at tilbyde wi-fi. Etableringen og driften af hotspottet skal købes af en privat udbyder. Der må ikke være tale om et sammenhængende netværk. Adgang til hotspottet må kunne ske på den offentlige institutions egen adresse eller udendørs på offentligt tilgængelige steder.

Sidst, men måske ikke mindst, kan ministeren fastsætte begrænsninger, hvis det viser sig, at det her initiativ går ud over konkurrencen, og jeg vil gerne love ministeren, at Liberal Alliance vil hjælpe med at holde øje med, om netop det sker.

Alt i alt er det ikke et forslag, Liberal Alliance alene ville have fremsat, men fordi ministeren er opmærksom på problematikken om potentiel konkurrenceforvridning, og fordi lovforslaget opstiller de nævnte krav til de offentlige institutioner, ja, så støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

Vi har fået oplistet nogle gode for'er og imod'er, synes jeg. I Alternativet er vi generelt meget positive over for forslaget. Vi synes, at det er godt, når vi fra europæisk side bliver nudget lidt, kløet lidt i nakken, og får at vide, at der måske var et eller andet, der kunne være interessant at gøre. De her wi-fi-hotspots tænker vi på alle måder er noget, vi skal arbejde videre med i Danmark. Vi kan undre os over, at det er noget, der netop, som det også er blevet sagt tidligere, kun kan foregå, hvis man får EU-støttemidler til det. Det vil ikke være nogen hindring for os for at sige ja, men vi synes, man skal ind og kigge nærmere på, om man fra dansk side kunne motivere til det selv på mere fleksible vilkår.

I forhold til konkurrencen, som min ordførerkollega fra Liberal Alliance også lige gennemgik, er det afgjort væsentligt, men jeg er helt tryg ved ud fra de høringssvar, jeg har set, at det ikke bliver et problem i den nuværende model.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I Radikale Venstre mener vi, at kommunerne er oplagte til at drive en udvikling for at få en bedre mobil- og bredbåndsdækning. Vi synes generelt, at kommunerne via deres indkøb kunne få dækning rundtomkring på kommunens egne institutioner og dermed også rundtomkring i kommunerne. Det her lovforslag giver kommunerne mulighed for at søge en pulje i EU, og det er jo meget svært at være imod. Når nu der er en pulje, er det jo helt oplagt, at vores kommuner også kan få lov at søge den til at lave hotspots på deres institutioner. Derfor kan vi varmt støtte lovforslaget og give kommunerne den her mulighed til at drive en udvikling ude i kommunerne.

Tak til ordføreren hr. Andreas Steenberg. Der er ikke nogen ordfører fra Socialistisk Folkeparti, og De Konservative er dækket ind af Venstre. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og jeg vil også gerne takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget har til formål at sikre, at danske offentlige institutioner, f.eks. kommuner, kan etablere wi-fi-hotspots og stille adgangen hertil gratis til rådighed for borgerne, hvis institutionerne opnår EU-støtte. Danske borgere kan dermed få adgang til hurtigt bredbånd via wi-fi-hotspots på samme vilkår som borgere i andre EU-lande. Det er vigtigt, at dansk lovgivning er på plads, så danske kommuner får fordelen af, at første ansøgningsrunde forventes at være rettet imod kommuner. Alle danske kommuner får dermed muligheden for at søge om EU-støtte efter først til mølle-princippet.

Det er også væsentligt, at Danmark kan opnå de økonomiske fordele af en EU-støtteordning, som Danmark selv bidrager til. Det er dog yderst vigtigt, at konkurrencen på markedet ikke forstyrres. Derfor indeholder lovforslaget en række betingelser, som er en forudsætning for, at den offentlige institution kan etablere wi-fi-hotspots. Disse er bl.a. et krav om, at der er modtaget EU-støtte til etableringen. Etablering og drift skal også købes af en privat udbyder. Hvis det efterfølgende viser sig, at konkurrencen begrænses væsentligt, kan der fastsættes begrænsninger i anvendelsen.

Samlet set tager lovforslaget hensyn til konkurrencen på markedet i størst muligt omfang. Jeg takker for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til fortsatte konstruktive drøftelser om de enkelte elementer af lovforslaget i udvalget. Med disse bemærkninger skal jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget her i Folketinget.

Tak. Der er et spørgsmål. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne lige høre, om ministeren kan sige lidt om, hvor stor økonomi der er i det her, og dermed også hvad forventningen er til, hvilket antal vi kan håbe på bliver imødekommet her fra dansk side.

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi kender den overordnede ramme fra EU, som er på 120 mio. euro, men hvor meget Danmarks andel af det bliver, er det for nuværende svært samlet set at vurdere. Men hvis man kigger på, hvordan man ellers kunne regne det ud i forhold til vores lands størrelse, vil det jo være i størrelsesordenen 10 mio. dkr., der vil være til rådighed. Men hvorvidt det også er tilfældet, vil jo også være afhængigt af, hvilken interesse der vil være fra de danske kommuner i forhold til at søge ind på den her ordning.

Fru Karin Gaardsted.

Ja, det er klart, at det er afhængigt af, hvor mange der så vil søge. Men nu er de danske kommuner jo heldigvis meget aktive, så det kan vi håbe de gør. Jeg havde et gæt på et sted imellem seks og ti steder i Danmark. Er ministeren enig med mig i det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget enig i, at det vigtigt, at de danske kommuner søger ind på den her ordning og også bliver gjort opmærksom på, hvilke muligheder der ligger her i forhold til at kunne få et tilskud. Hvor meget og hvor lidt det samlet set fører til, kan jeg ikke umiddelbart svare på i dag. Det vil jo handle om hele udmøntningen af det her forslag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.