L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40
Offentligt

Notat om energispareindsatsen

Kontor/afdeling

Systemanalyse, Energief-

fektivisering og Global

Rådgivning

Dato

9. november 2017

J nr.

xxx

PB/

Oliebranchens fremtidige energispareforpligtelser

Baggrund

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016, at

”der

indledes drøftelser med oliebranchen med henblik på at øge oliebranchens forplig-

telser fra 2018 med afsæt

i branchens andel af energiforbruget”.

Disse drøftelser blev indledt i juni 2017 med et møde mellem EOF, Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriets departement og Energistyrelsen.

På dette møde blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter

fra EOF og Energistyrelsen, som skulle belyse en række tekniske forhold i forbin-

delse med en evt. øget energispareforpligtelse for olie. Dette notat udgør afrappor-

teringen fra denne arbejdsgruppe.

Nuværende forpligtelse

Der er ikke i dag en lovhjemmel, som giver mulighed for at pålægge oliebranchen

en energispareforpligtelse, men branchen har frivilligt påtaget sig en forpligtelse,

senest i energispareaftalen af 16. december 2016. Forpligtelsen er i 2016 og 2017

på 0,28 PJ.

Størrelsen af forpligtelsen er fastsat efter forhandling med udgangspunkt i salget af

fyringsolie. Forpligtelsen er således ikke

–

som det er tilfældet for de øvrige energi-

arter - beregnet, som 3,18 pct. af det korrigerede endelige energiforbrug af fyrings-

olie. Udviklingen i forpligtelsens størrelse afspejler, at forbruget af fyringsolie, siden

olieselskaberne i 2006 frivilligt indtrådte i Energispareaftalen, er faldet fra cirka

930.000 m til omkring 330.000 m . I perioden har der desuden været en række

offentligt støttede indsatser, der specifikt har rettet sig mod udfasningen af oliefyr,

I den gældende aftale indgår bestemmelser om, at olieselskabernes mål indeksere-

res ud fra salget af fyringsolie i 2014.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/6

L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Olieforbruget og dets fordeling på energiarter

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i olieforbruget i 2015, som er det seneste

år, hvor der foreligger en færdig energistatistik. Gruppen har dog også inddraget

EOF’s data om fordeling af salget i 2016.

Fordelingen af olieforbruget i 2015 fordelt

på kategorier og sektorer fremgår af tabel 1. Det skal bemærkes, at olieforbruget til

transport ikke er en del af Energispareaftalen, og derfor ikke har indgået i analysen.

Tabel 1: Endeligt energiforbrug af olie i 2015

Hushold-

ninger

773

885

8.774

2.286

Handel

og ser-

vice

383

Landbrug

og skov-

brug

186

13.772

5.193

Fiskeri

Fremstillings-

erhverv

914

2.508

Bygge

og an-

læg

4.739

I alt ekskl.

transport

2.337

958

37.272

12.141

658

11.115

2.698

14.090

5.205

1.766

6.570

11.814

4.816

1.872

691

6.575

49.738

LPG

Motorbenzin

Petroleum

Gas/dieselolie

Heraf fyringsolie

Fuelolie

Spildolie

Petroleumskoks

I alt

Kilde: Energistatistik 2015

Hvis olien skulle have en årlig forpligtelse på 3,18 pct. af det endelige forbrug af

olie, ville det, som det fremgår af tabel 2, svare til et årligt mål på 1,58 PJ.

Tabel 2: 3,18 pct. af olieforbruget i de forskellige sektorer

Husholdninger

Handel og service

Landbrug og skovbrug

Fiskeri

Fremstillingserhverv

Bygge og anlæg

I alt

Kilde: Beregnet ud fra tal i tabel 1

3,18%

0,35

0,09

0,45

0,17

0,38

0,15

1,58

Som det fremgår af tabel 1 er langt det største olieforbrug i produktionserhvervene,

hvor olien anvendes til procesformål, samt til drift af maskiner mv., herunder trakto-

rer, andre landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, fiskekuttere mv.

Ca. 40 pct. af fyringsolien anvendes til boligopvarmning, og ca. 60 pct. til bygnings-

opvarmning i landbrug, handel og service samt procesvarme i industrien.

Side 2/6

L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Bortset fra LPG anvendes stort set alle de øvrige olieprodukter i produktionserhver-

vene og i mindre grad i handels- og serviceerhvervene. Det betyder, at en evt. for-

pligtelse i forhold til al olieforbrug (ekskl. transport) primært vil belaste produktions-

erhvervene.

Det må antages, at olieselskabernes omkostninger til opnåelse af et større ener-

gisparemål må blive overvæltet i priserne for de forskellige produkter. Ud fra de

gældende markedspriser til opnåelse af de nuværende energisparemål er det ar-

bejdsgruppens vurdering, at en forøgelse af energisparemålet for olieselskaberne

fra 0,28 PJ til 1,58 PJ vil øge olieselskabernes omkostninger til energispareindsat-

sen med cirka 150 millioner kroner og dermed de samlede omkostninger med min-

dre de andre branchers mål reduceres tilsvarende.

3,18 pct. af forbruget for fyringsolie svarer til 0,39 PJ. Hvis fyringsolie isoleret blev

pålagt en øget forpligtelse svarende til 0,39 PJ vil det ud fra ovenstående forud-

sætninger pålægge fyringsoliekunderne en yderligere omkostning på cirka 10 milli-

oner kroner.

Tabel 3 indeholder en beskrivelse af anvendelsen af de forskellige olieprodukter

samt en vurdering af hvem der er leverandør.

Tabel 3: Anvendelsen og leverandør af de forskellige olieprodukter

Produkt

LPG

Anvendelse

Husholdningernes forbrug af LPG

er i form af flaskegas, der primært

anvendes til fritidsbrug, havegrill-

ning, ukrudtsafbrænding og tilsva-

rende. I industrien, handel og ser-

vice er en stor del af forbruget til

procesvarme og tilsvarende. En

del af forbruget er også i form af

flaskegas til for eksempel tag- og

vejbelægning

Forbruget i husholdninger, som

virker meget stort, er i energistati-

stikken beregnet som en andel af

salg fra tankstationer. En del er

forbrug til plæneklippere, motor-

save og tilsvarende motoriseret

udstyr.

Anvendes til opvarmning. Meget

af forbruget i husholdningerne er

Leverandør

100 % af forbruget leveres af

medlemmer af EOF

Motorbenzin

100 % af forbruget leveres af

medlemmer af EOF

Petroleum

100 % af forbruget leveresgen-

nem medlemmer af EOF, men

Side 3/6

L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

til små mobile petroleumskaminer

og lignende, der anvendes som

supplerende varme i sommerhuse

og tilsvarende. Meget af indkøbet

sker gennem byggemarkeder og

lignende.

Gas/dieselolie

udover fyrings-

olie

En stor del af forbruget sker i

landbrugssektoren

–

cirka 1/3

–

form af landbrugsdiesel til trakto-

rer og andre landbrugsmaskiner.

Andre store forbrug er marinedie-

sel til fiskekuttere, diesel til entre-

prenørmaskiner og øvrige maski-

ner i industrien og handels og

serviceerhvervene, der ikke bru-

ges til vejtransport.

Forbruget fordeler sig på cirka 40

% til boligopvarmning og 60 % til

bygningsopvarmning i landbrug,

industrien og handel og service,

samt som procesvarme i industri-

Forbruget af fuelolie er koncentre-

ret hos få større virksomheder.

Anvendes som procesvarme.

salget til slutforbrug er ikke fra

et medlem af EOF

Bortset fra marinediesel til fi-

skekuttere, så leveres 100 % af

forbruget af medlemmer af

EOF. En mindre del af forbru-

get af marinediesel leveres af

medlemmer uden for EOF’s

medlemskreds. Det er med det

foreliggende datagrundlag ikke

muligt at opgøre det mere præ-

cist.

100 % af forbruget leveres af

medlemmer af EOF

Fyringsolie

Fuelolie

Cirka 2/3 af forbruget leveres af

medlemmer af EOF. Den sidste

1/3 importerer virksomhederne

selv eller køber fra olieselska-

ber uden for EOF’s medlems-

kreds

Leverancen sker gennem de

etablerede indsamlingsordnin-

ger for spildolie. EOF’s med-

lemmer er ikke direkte involve-

ret i indsamlingen og salget af

spildolie

Virksomheden står selv for

importen.

Spildolie

Husholdningernes forbrug vurde-

res at være i større varmeblokke i

boligejendomme. Spildolie er

brugt smøreolie og tilsvarende,

der ikke er egnet til regenerering

til ny smøreolie

Forbruget af petrokoks er koncen-

treret på en enkelt energiintensiv

virksomhed.

Petrokoks

Hvem leverer de forskellige olieprodukter og hvem skal

dermed have en evt. forpligtelse?

Leverandørerne af de forskellige olieprodukter fremgår af tabel 3. Som det fremgår

viser arbejdsgruppens analyser, at EOF’s medlemmer ikke er involveret i leveran-

Side 4/6

L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

cer af petroleumskoks. Forbruget heraf er koncentreret hos én større virksomhed,

som selv står for importen.

Analysen viser også, at forbruget af fuelolie er koncentreret hos få større virksom-

heder,

hvoraf kun en del leveres af EOF’s medlemmer.

Hvis fuelolie, som leveres

af EOF’s medlemmer, blev pålagt

en energispareforpligtelse vil disse virksomheder

forholdsvis let selv kunne forstå importen af fuelolien eller selv blive godkendt som

lagerpligtige virksomheder og dermed slippe for energispareforpligtelsen. Alterna-

tivt kunne andre leverandører uden for EOF’s medlemskreds overtage leverancen,

idet de opnår en konkurrencefordel ved ikke at være pålagt en energispareforplig-

telse. Det vil af konkurrencemæssige hensyn være betænkeligt.

De øvrige olieprodukter leveres i dag fortrinsvis af EOF’s medlemmer, men med en

større forpligtelse kan der evt. opstå et incitament til, at virksomhederne, der for-

bruger olieprodukter, finder alternative leverancer.

Forbruget af petroleumskoks og fuelolie udgjorde i 2015 ca. 15 pct. af det samlede

olieforbrug (ekskl. transport), jf. tabel 1. I 2016 var denne andel steget til knap 20

pct.

Hvis petroleumskoks skal omfattes af en energispareforpligtelse, vil denne skulle

pålægges forbrugerne heraf. Tilsvarende til det være nødvendigt at virksomheder,

som ikke køber deres fuelolie hos medlemmer af EOF, får en direkte energispare-

forpligtelse.

En udmøntning af en energispareforpligtelse i forhold til al forbrug af olie vil således

kræve, at den ikke blot omfatter olieselskaber, men også forbrugere af olie, som

enten selv importerer eller på anden måde selv står for forsyningen. Det vil medfø-

re reguleringsmæssige komplikationer, og det kan politisk være vanskeligt at på-

lægge store energitunge virksomheder en energispareforpligtelse.

Lovgrundlag

Det er vurderingen, at olieselskaberne ikke frivilligt vil påtage sig en større energi-

spareforpligtelse baseret på øvrige olieprodukter. Det ville skabe en ulige konkur-

rence mellem nuværende medlemmer af EOF og leverandører af olieprodukter

uden for EOF’s medlemskreds. Tilsvarende ville det give et incitament til at stå

uden for brancheorganisationen. Endelig vil det åbne op for uhensigtsmæssige

forsyningsstrukturer på markedet for olieprodukter, hvor virksomheder fik et incita-

ment til selv at stå for import af deres forbrug af olieprodukter.

På den baggrund har udgangspunktet for arbejdsgruppens analyse været, at en

øget energispareforpligtelse for olie vil kræve, at der etableres en lovgivning, der

pålægger olieselskaberne en energispareforpligtelse på tilsvarende vis, som der i

Side 5/6

L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

dag er lovgivning, der kan pålægge net- og distributionsselskaberne inden for el,

naturgas og fjernvarme en energispareforpligtelse.

Som nævnt er der i dag ikke en lovhjemmel, som giver mulighed for at pålægge

olieselskaber samt leverandører og forbrugere af olie en energispareforpligtelse.

Der eksisterer ikke, som på el-, gas- og fjernvarmeområderne, en olieforsyningslov,

hvor der kan indføjes en energspareforpligtelse. Der vil derfor enten skulle udarbej-

des en ny lov eller også skal en energispareforpligtelse indføjes i en gældende lov,

som f.eks. lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser

(biobrændstofloven).

Det er vurderingen, at udarbejdelsen af en lovhjemmel, som giver mulighed for at

pålægge ikke bare olieselskaber, men også forbrugere af f.eks. petroleumskoks og

fuelolie en spareforpligtelse, vil være forholdsvis kompliceret. Et nyt lovgrundlag vil

derfor under ingen omstændigheder kunne træde i kraft fra 2018. Det er vurderin-

gen, at et gennemarbejdet lovforslag tidligst kan træde i kraft medio 2019 og sand-

synligvis først fra 2020.

Side 6/6