Skatteudvalget 2017-18
L 4
Offentligt
1814565_0001.png
8. november 2017
J.nr. 2017 - 5154
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for
sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af
regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget
differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 6. november 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-17 fra KPMG ACOR TAX, til skatteministeren
1814565_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. november 2017 fra KPMG
ACOR TAX, jf. L 4 - bilag 33.
Svar
KPMG ACOR TAX er af den opfattelse, at ændringsforslag nr. 12 af 30. oktober 2017
(SAU, L 4 - bilag 21) om loft over den afgiftspligtige værdi for bl.a. importerede brugte
biler i lovens § 10, stk. 2, kan åbne for omgåelse af den foreslåede regel i § 9 a om
genberegning.
KPMG ACOR TAX anfører videre, at ændringsforslaget kan medføre en skæv
konkurrencesituation mellem brugte importerede biler (med loft over den afgiftspligtige
værdi) og nye indenlandske biler (hvor der skal ske genberegning af afgift efter 4 måneder
uden loft).
Det skyldes ifølge KPMG ACOR TAX, at importerede brugte biler er omfattet af
reglerne om loft over den afgiftspligtige værdi, mens nye indenlandske biler efter den
foreslåede § 9 a skal have genberegnet deres afgiftspligtige værdi og ikke er omfattet af
reglerne om loft over den afgiftspligtige værdi. Derfor mener KPMG ACOR TAX, at
udenlandske brugte biler kan opnå en afgiftsmæssig fordel.
KPMG ACOR TAX spørger desuden til, hvilke biler der omfattes af ændringsforslaget
nr. 12.
Hertil bemærkes, at ændringsforslaget indebærer, at den afgiftspligtige værdi for brugte
importerede biler og ombyggede biler ikke kan overstige den oprindelige nypris for et
tilsvarende biler i Danmark. Uden ændringsforslaget ville brugte importerede biler (især
samler-biler) og ombyggede biler, som stiger i værdi i deres levetid, få en betydelig
stigning i afgiften, som ikke var tilsigtet ved udarbejdelsen af lovforslaget.
Ophævelsen af loftet for alle andre biler i § 10, stk. 2, har til formål at gøre op med
”bilvask”-
ikke at samler-biler og ombyggede biler skulle stige i afgift.
Formålet med ændringsforslaget er således alene at opretholde status quo for disse biler,
jf. bemærkningerne til høringssvaret fra AutoConsult i høringsskemaet (SAU, L 4 - bilag
13) og bemærkningerne til ændringsforslag nr. 12 (SAU, L 4 - bilag 21).
Det vurderes ikke, at ændringsforslaget fører til særlige fordele for udenlandske brugte
biler, som vil udhule formålet med genberegningsbestemmelsen og dermed åbner for
omgåelse af den foreslåede regel i § 9 a om genberegning, som anført af KPMG ACOR
TAX.
Side 2 af 3
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-17 fra KPMG ACOR TAX, til skatteministeren
1814565_0003.png
Importerede biler, der har tilbagelagt færre end 2.000 km, betragtes i afgiftsmæssig
forstand som nye biler. Sådanne biler vil være omfattet kravet om genberegning efter 4
måneder på linje med indenlandske nye biler. Idet der ikke i afgiftsmæssig forstand er tale
om en brugt bil, finder reglerne om loft over den afgiftspligtige værdi i lovens § 10, stk. 2,
ikke anvendelse for disse biler.
For brugte importerede biler, dvs. biler, der har tilbagelagt flere end 2.000 km, beregnes
registreringsafgiften med udgangspunkt i den almindelige pris ved salg til bruger her i
landet (markedsværdien) uden hensyn til nyprisen i udlandet, og om der eventuelt er
opnået rabat ved det oprindelige køb.
Ved genberegning af afgift efter 4 måneder for nye indenlandske biler skal samme værdi
(markedsværdien) lægges til grund for genberegningen.
Markedsværdien anvendes således som afgiftsgrundlag både for brugte importerede biler
og for nye indenlandske biler ved genberegning af afgift efter 4 måneder.
Det vurderes på denne baggrund, at ændringsforslaget ikke fører til den
konkurrenceforvridning og mulige omgåelse, som KPMG ACOR TAX anfører.
Side 3 af 3