Skatteudvalget 2017-18
L 4
Offentligt
1813106_0001.png
6. november 2017
J.nr. 2017 - 5154
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differenti-
ering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 2. november 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/11-17 fra Finans og Leasing, til skatteministeren
1813106_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. november 2017 fra Finans og Leasing,
jf. L 4
bilag 29.
Svar
I henvendelsen anfører Finans og Leasing, at ændringsforslag nr. 17, jf.
SAU, L 4
bilag
21,
vil betyde, at en forlængelse af leasingaftalen for et køretøj, der er indregistreret, før
lovens fremsættelse, vil blive omfattet af kravet om genberegning. Finans og Leasing be-
mærker, at dette ikke hænger sammen med, at genberegningsbestemmelsen efter sin ord-
lyd gælder for nye køretøjer.
Hertil bemærkes, at det følger af lovforslaget, at de leasingforhold, som allerede var i gang
ved lovforslagets fremsættelse, kan afsluttes efter de hidtil gældende regler, men dog ikke
kan forlænges. Forlænges et allerede igangværende leasingforhold den 3. oktober 2017 el-
ler senere, skal de nye regler anvendes ved forlængelsen. En forlængelse betragtes således
efter forslaget som en ny leasingperiode, hvor de nye regler finder anvendelse.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 5, at ændringerne af leasingreglerne får virkning for
det enkelte leasingkøretøj, hvor leasingperioden er påbegyndt senest den 2. oktober 2017,
fra påbegyndelsen af den første efterfølgende leasingperiode.
Ved en fejl er lovforslagets § 1, nr. 41 og 42, udeladt af opregningen af bestemmelser,
som er opfattet af overgangsordningen i lovforslagets § 3, stk. 5, selvom bestemmelserne
også vedrører leasingkøretøjer. Dermed var overgangsbestemmelsen blevet for snæver.
Dette foreslås rettet med ændringsforslaget.
Det foreslåede i ændringsforslag nr. 17 er derfor i overensstemmelse med det, der hele ti-
den har været hensigten, og som også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3,
stk. 5.
Side 2 af 2