Skatteudvalget 2017-18
L 4
Offentligt
1810454_0001.png
31. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5154
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differen-
tiering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til præsentation fra Finans og Leasing den 26/10-17, til skatteministeren
1810454_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på materiale fra Dansk Erhverv og Finans og Leasings fore-
træde den 26/10-17, jf. L 4
bilag 32.
Svar
1. I den seneste henvendelse til Skatteudvalget (bilag 32) anfører Dansk Erhverv og
Finans og Leasing for det første, at der i forhold til genberegning af afgiften efter 4
mdr. bør findes en løsning på, at der forsat efter lovforslaget kan køres i Danmark i
indtil 4 måneder med efterfølgende værditabsberegning og eksport. En mulig løsning
kunne være at parallelisere til eksport af biler på fuld afgift, hvor den resterende afgift
tilbagebetales dog minus på 15 pct.
Yderligere bemærkes det i bilaget, at reglerne i lovforslaget om genberegning bør æn-
dres, således at leasinggiver har mulighed for allerede ved indregistrering ud fra liste-
priser at beregne, hvilke afgift der skal gælde efter 4 mdr. Lovforslaget, som det fore-
ligger, medfører en meget stor og uhensigtsmæssig administrativ byrde for mindst
150.000 køretøjer årligt.
2. For det andet anføres det i bilaget, at lovforslagets § 1, nr. 11, jf.
ordene ”førtidigt
ophør af leasingaftalen” vil fjerne muligheden
for, at leasingtager kan skifte køretøjet
ud med et andet baseret på almindelig aftaleret. Der er tale om en uhjemlet praksis-
ændring fra SKATs side, som nu søges kodificeret. Dette vil ramme f.eks. en hånd-
værksmester, der ønsker en større varevogn, eller en familie der har brug for en større
bil på grund af familieforøgelse. Det anføres, at § 1, nr. 11, i lovforslaget således bør
indskrænkes til at angå vilkår om misligholdelse og efterlade rum til, at parterne kan
aftale førtidig afbrydelse af leasingaftalen.
3. For det tredje anføres det i bilaget, at det ikke vil være fleksibelt i forhold til forskelli-
ge leasingtageres individuelle ønsker, at SKAT skal udarbejde et antal standardkon-
trakter, som leasingselskaberne skal benytte sig af. Forslaget går imod aftalefriheden
og vil hæmme konkurrencen. Standardkontrakterne bør indskrænkes til at angå de
forhold, der er nævnt i § 3 b, stk. 9, om krav til indholdet af leasingaftalerne. I lighed
med muligheden for de udenlandske leasingselskaber bør det være frivilligt for danske
leasingselskaber at anvende de standardskabeloner, som SKAT udarbejder.
Hertil bemærkes:
Ad 1. For så vidt angår reglen om genberegning efter 4 måneder og forventninger om
kreativ brug af korte leasingkontrakter under 4 måneder med efterfølgende eksport, hen-
vises til mit svar på L 4 - spørgsmål 27.
Med hensyn til genberegningen er det allerede med forslaget muligt for leasinggiver at
tage udgangspunkt i den vejledende listepris for en tilsvarende ny bil og forudsætte en
afskrivning, der svarer til reglerne for beregning af forholdsmæssig afgift, dvs. 2 pct. per
måned i de første 3 måneder og 1 pct. i den 4. måned, for at fastsætte værdien. Herved
kan risikoen for en eventuel regulering af leasingydelsen efter 4 måneder minimeres.
Side 2 af 4
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til præsentation fra Finans og Leasing den 26/10-17, til skatteministeren
1810454_0003.png
Det er ikke forventningen af kravet om genberegning efter 4 måneder skal medføre me-
get væsentlige administrative byrder for leasingselskaberne m.v.
Udgangspunktet for genberegningen er, at leasingselskaberne m.v. skal anvende den mar-
kedsmæssige pris for tilsvarende brugte biler på markedet. Det er den pris, leasingselska-
berne m.v. i dag fastsætter ved videresalg af bilerne til almindelige forbrugere. Leasingsel-
skaber m.v. er professionelle aktører og har i dag ikke vanskeligt ved at finde en markeds-
pris for nyere brugte biler. Denne pris skal indberettes til SKAT i det digitale motorregi-
ster (DMR) og danner grundlag for den videre afgiftsberegning efter reglerne om for-
holdsmæssig registreringsafgift.
Udgangspunktet vil være, at leasingbilen, givet antal kørte kilometer, efter 4 måneder har
en middelstand og dermed en handelspris svarende til en tilsvarende bil i middelstand
solgt i almindelig handel.
De administrative byrder for de berørte erhverv vil indgå i den aftalte evaluering af lea-
singstramningerne, som gennemføres i 4. kvartal 2018.
Vedr. forslaget om at pålægge leasingbiler
1
en afgift på 15 pct. ved eksport vil dette svare
til en eksportafgift, som ikke er mulig efter EU-retten.
Ad 2. For så vidt det andet punkt om førtidigt ophør i lovforslagets § 1, nr. 11, hindrer
den foreslåede præcisering ikke, at der kan ske førtidigt ophør af leasingaftalen. Det fore-
slås alene præciseret, at vilkår for et sådant førtidigt ophør skal fremgå af leasingaftalen.
Det foreslåede udgør derfor ikke den materielle ændring, som Dansk Erhverv og Finans
og Leasing synes at forudsætte.
Ad 3. For så vidt angår det tredje punkt om udarbejdelse af standardkontrakter til obliga-
torisk brug for danske leasingselskaber, der ønsker at anvende ordningen om betaling af
forholdsmæssig registreringsafgift, skal det bemærkes, at forslaget har til formål at sikre
en smidigere administration for alle involverede parter. Den gældende ordning med for-
håndsgodkendelse af kontrakter er administrativ tung for både virksomhederne og
SKAT.
Det er alene intentionen, at standardkontrakter skal indeholde de nødvendige elementer i
forhold til at sikre, at der er tale om et reelt leasingforhold, samt sikre korrekt afregning af
registreringsafgiften.
Såfremt ordningen med standardformularer gøres valgfri, er det Skatteministeriets vurde-
ring, at den administrative lettelse for både virksomhederne og SKAT ikke vil blive reali-
seret.
Endelig bemærker jeg, at det er aftalt, at de foreslåede ændringer skal evalueres i 4. kvt.
2018. Branchen vil naturligvis blive involveret og hørt i forbindelse hermed.
1
Ved ”leasingbiler” forstås her biler på forholdsmæssig afgift. Sådanne biler er afgiftsfri efter endt leasingforhold. En afgift
på 15 pct.
på afgiftsfri biler, der eksporteres, svarer til en eksportafgift, som ikke er mulig at indføre i EU’s
Indre Marked.
Side 3 af 4
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til præsentation fra Finans og Leasing den 26/10-17, til skatteministeren
1810454_0004.png
Der henvises i øvrigt til mine bemærkninger til høringssvarene fra Dansk Erhverv og
Finans og Leasing i høringsskemaet,
jf. SAU L 4
–bilag
13.
Side 4 af 4