Skatteudvalget 2017-18
L 4
Offentligt
1809939_0001.png
30. oktober 2017
J.nr. 2017 - 7059
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstof-
forbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerheds-
udstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om
leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænses og forhøjelse og øget differenti-
ering af brændstofforbrugsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 13. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 4 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, i forlængelse af notatet Foreslåede stramninger i L 4 og konsekvenser for finansiel leasing at redegøre nærmere for, hvordan SKAT i dag foretager den konkrete vurdering i forhold til, hvornår der er tale om et køb maskeret som leasingaftale, til skatteministeren
1809939_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af notatet
”Foreslåede stramninger i L 4 og konsekvenser
for finansiel leasing” redegøre nærmere for, hvordan SKAT i dag foretager den konkrete
vurdering i forhold til, hvornår der er tale om et køb ”maskeret” som leasingaftale, herun-
der hvilke muligheder ministeren ser for yderligere stramninger og/eller præciseringer af
den måde, hvorpå denne konkrete vurdering foretages.
Svar
Når SKAT vurderer, om der kan meddeles tilladelse til betaling af forholdsmæssig regi-
streringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b, er det et krav, at leasinggiver ejer det
pågældende køretøj, og at der er tale om en reel leasingaftale. SKAT skal forhåndsgod-
kende alle leasingkontrakter bl.a. i forhold til disse elementer, for at reglerne om forholds-
mæssig betaling af registreringsafgift kan benyttes.
SKAT foretager en konkret vurdering af ejerskabet og realiteten i leasingforholdet ud fra
leasingaftalens samlede indhold på baggrund af de almindelige civilretlige regler og prak-
sis. Der er tale om en helhedsvurdering.
Der er ikke i dag faste grænser for, i hvilket omfang der kan aftales overskudsdeling eller
overflytning af risiko. Det vurderes at være vanskeligt at pege på stramninger eller præci-
seringer, som ikke medfører, at der i afgiftsmæssigt sammenhæng indføres en skærpet
vurdering af, hvem der ejer køretøjet, i forhold til det almindelige civilretlige ejerbegreb.
SKATs opgaver i vurderingen af dette forhold vil dog blive lettet med indførelsen af stan-
dardkontrakter. I lovforslaget indgår et forslag om, at SKAT senest 1. april 2018 offent-
liggør standardkontrakter, som skal anvendes af danske leasingselskaber, såfremt reglerne
om forholdsmæssig registreringsafgift ønskes benyttet. Formålet med forslaget om stan-
dardkontrakterne er blandt andet at forenkle godkendelsesprocessen for både leasing-
branchen og skattevæsenet
herunder også arbejdet i forhold til vurderingen af ejerfor-
hold.
Det er intentionen, at standardkontrakter alene skal indeholde de nødvendige elementer i
forhold til at sikre, at der er tale om et reelt leasingforhold, samt sikre korrekt afregning af
registreringsafgiften.
Spørgsmålet om ”maskeret køb” på forholdsmæssig afgift kan desuden tages op i forbin-
delse med den aftalte evaluering af leasingreglerne i 4. kvt. 2018.
Side 2 af 2