Til lovforslag nr.
L 4
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. november 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og
brændstofforbrugsafgiftsloven
(Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for
energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget
differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 19 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2017 og var til
1. behandling den 25. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-
telsen. Den 19. og 26. oktober 2017 sendte skatteministeren
de indkomne høringssvar og to notater herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Efter ønske fra udvalget har en embedsmand fra Skatte-
ministeriet på et udvalgsmøde den 2. november 2017 forud
for betænkningsafgivelsen besvaret spørgsmål fra udvalget
om ændringsforslag nr. 5 om hjemmel til, at leasingydelsen
kan forhøjes og en eventuelt fastsat restværdi kan ændres
som følge af genberegning af registreringsafgiften.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bilbranchen,
Bachmann/Partners Advokatfirma,
Dansk Bilbrancheråd og Camping Branchen,
De Danske Bilimportører,
Finans og Leasing,
Foreningen for Mindre Leasingselskaber,
KPMG Acor Tax,
Motorhistorisk Samråd,
NOAH-Trafik og
PointBiler.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Finans og Leasing og Motorhistorisk Sam-
råd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning
til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål
1-34. Spørgsmål 35-39 forventes besvaret inden 2. behand-
ling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Flertallet bemærker, at der under lovforslagets behand-
ling er udtrykt bekymring for leasingtagers muligheder for
at gennemskue, at leasingydelsen kan stige som følge af for-
slaget om genberegningen af afgiften senest efter 4 måne-
der.
Fordelingen af risiko for krav om betaling af yderligere
afgift som følge af meget lave priser ved første indregistre-
ring og efterfølgende genberegning af afgift er imidlertid et
privatretligt aftalespørgsmål mellem leasinggiver og lea-
singtager, som ikke reguleres i registreringsafgiftsloven.
Flertallet bemærker derfor:
AX020553