L 4 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brænd-stofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.)

Skatteudvalget 2017-18
L 4 Bilag 3
Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2017 - 5154

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

(Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af

tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer,

forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift

m.v.)

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »200 kr.« til: »1.000 kr.«

§ 3, stk. 4,

ændres »§ 10, stk. 3« til: »§ 10, stk. 2«.

§ 3 a, stk. 8,

ændres »forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af køretøjet i stedet

berigtiges efter reglerne i §§ 4-5 d« til: »berigtiges afgiften af køretøjet efter reglerne i §§ 4-5 d«.

§ 3 a, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Overgår et motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfrit, jf. § 1, stk. 4, til en person eller

virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden overdragelse, berigtiges afgiften

af køretøjet efter reglerne i §§ 4-5 e«.

§ 3 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Der kan ikke meddeles tilladelse efter 1. pkt., hvis der i leasingaftalen eller i en aftale i forbindelse

hermed indgår vilkår om overskudsdeling mellem leasinggiver og leasingtager eller om, at

leasingtager hæfter for hele eller dele af leasinggivers økonomiske risiko ved leasingforholdet.«

§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »ændres«: », og dette ikke er en følge af kravet om

genberegning af afgiftsgrundlaget efter § 9 a,«.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

L 4 - 2017-18 - Bilag 3: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brænd-stofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.)

§ 3 b

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

Told- og skatteforvaltningen offentliggør standardformularer til indgåelse af leasingaftaler.

For virksomheder, som er hjemmehørende her i landet, er opnåelse af tilladelse efter stk. 1 betinget

af, at disse standardformularer anvendes ved indgåelse af leasingaftaler.«

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 10-13.

§ 3 b, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »Leasingaftalen« til: »Leasingaftaler, som

indgås af virksomheder, som ikke er hjemmehørende her i landet, og som ikke anvender de

standardformularer, der er nævnt i stk. 9,«.

§ 3 b, stk. 9, 2. pkt.,

der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »Leasingaftalen« til: »Leasingaftaler

omfattet af stk. 1«.

10.

§ 3 b, stk. 9, nr. 8,

der bliver stk. 10, nr. 8, indsættes efter »Oplysninger om«: »vilkår ved

leasingaftalens udløb, herunder«.

11.

§ 3 b, stk. 9, nr. 9,

der bliver stk. 10, nr. 9, ændres »opsigelse af leasingaftalen« til: »førtidigt

ophør af leasingaftalen, herunder vilkår ved misligholdelse og vilkår«.

12.

§ 3 b, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af

køretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i §§ 4-5 d« til: »berigtiges afgiften af køretøjet efter

reglerne i §§ 4-5 d«.

13.

§ 3 b, stk. 10,

der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11.

Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse,

berigtiges afgiften af køretøjet efter reglerne i §§ 4-5 e«.

14.

§ 3 c, stk. 4,

ændres »forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet

berigtiges« til: »berigtiges afgiften af køretøjet«.

15.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

ændres »105 pct.« til: »85 pct.«, og »31.400 kr.« ændres til: »54.500 kr.«

16.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »105 pct.« til: »85 pct.«, og »99.600 kr.« ændres til: »172.900 kr.«

17.

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »16 km pr. liter« til: »20 km pr. liter«, og i

3. pkt.

ændres »18 km pr.

liter« til: »22 km pr. liter«.

18.

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »1.000 kr.« til: »6.000 kr.«, og »16 km pr. liter« ændres til: »20 km

pr. liter«.

19.

§ 4, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »1.000 kr.« til: »6.000 kr.«, og »18 km pr. liter« ændres til: »22 km

pr. liter«.

20.

§ 4

indsættes som

stk. 12:

»Stk.

12.

For benzindrevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 10, stk. 3, gives fradrag eller

tillæg i registreringsafgiften efter de regler i § 4, stk. 2-4, som var gældende den 2. oktober 2017, jf.

registreringsafgiftsloven som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.«

21.

§ 5, stk. 1,

ændres »16.900 kr.« til: »54.200 kr.«

22.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »34.100 kr.« til: »38.200 kr.«

23.

§ 5, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »16 km pr. liter« til: »20 km pr. liter«, og i

3. pkt.

ændres »18 km pr.

liter« til: »22 km pr. liter«.

24.

§ 5, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »1.000 kr.« til: »6.000 kr.«, og »16 km pr. liter« ændres til: »20 km

pr. liter«.

25.

§ 5, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »1.000 kr.« til: »6.000 kr.«, og »18 km pr. liter« ændres til: »22 km

pr. liter«.

26.

§ 5, stk. 12, 2. pkt.,

ændres »16.900 kr.« til: »54.200 kr.«, og i

3. pkt.

ændres »34.100 kr.«

ændres til: »38.200 kr.«

27.

§ 5

indsættes som

stk. 14:

»Stk.

14.

For benzindrevne og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af § 10, stk. 3, gives fradrag

eller tillæg i registreringsafgiften efter de regler i § 5, stk. 4-6, som var gældende den 2. oktober

2017, jf. registreringsafgiftsloven som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september

2017.«

28.

§ 5 a, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »60 pct.« til: »45 pct.«

29.

§ 5 a, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »12.100 kr.«: »for køretøjer omfattet af stk. 1, og med 45

pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. for køretøjer omfattet af

stk. 2.«

30.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 4« til: »§ 10, stk. 3«, og »65 pct.« ændres til: »75 pct.«

31.

§ 7, stk. 5,

ændres »65 pct.« til: »75 pct.«, og »55 pct.« ændres to steder til: »65 pct.«

32.

§ 7, stk. 7,

ændres »2014 og 2015 forhøjes« til: »2017 og 2018 nedsættes«, og »fra 65 pct. til

75 pct.« ændres til: »fra 75 pct. til 65 pct., og i 2019 nedsættes den fastsatte grænse fra 75 pct. til 70

pct.«

33.

§ 7, stk. 8,

ændres »2014 og 2015« til: »2017 og 2018«, og »65 pct. og indtil 75 pct.« ændres

til: »55 pct. og indtil 65 pct. af den handelsværdi, der er fastsat efter stk. 2, og i 2019 omfatter

reglen i stk. 5 disse motorkøretøjer, hvor udgiften til genopbygning af motorkøretøjet er opgjort til

mere end 60 pct. og indtil 70 pct.«

34.

§ 7 a, stk. 3, 5. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 4« til: »§ 10, stk. 3«.

35.

§ 7 b, stk. 1,

ændres »§§ 4-5 d« til: »§§ 4-5 e«.

36.

To steder i

§ 7 b, stk. 2, nr. 5,

ændres »§§ 5 b-5 d« til: »§§ 5 b-5 e«.

37.

§ 7 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 3« til: »§ 10, stk. 2«.

38.

§ 8, stk. 7, 2 pkt.,

ophæves.

39.

§ 8, stk. 7, 3. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt., udgår », og for nye biler, der er udstyret med

elektronisk stabiliseringssystem (ESC), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at

stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.500 kr«.

40.

§ 8, stk. 7, 4. pkt.,

der bliver stk. 7, 3. pkt., ændres: »2.000 kr.« til: »8.000 kr.«

41.

Efter § 9 indsættes som

§ 9 a:

»§

9 a.

For nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være omfattet af § 3 b, som er

omfattet af § 8, stk. 9, eller som anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller erhvervsmæssigt

udlån, skal den afgiftspligtige værdi angives som et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til

køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart,

dog senest 4 måneder efter tidspunktet for første registrering. Udlån af en virksomheds køretøjer til

virksomhedens egne ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse anses ikke for erhvervsmæssigt

udlån, medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Stk. 2.

Overstiger den efter stk. 1 angivne afgiftspligtige værdi den afgiftspligtige værdi fastsat ved

første registrering, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til den angivne afgiftspligtige værdi

efter stk. 1. Denne værdi anses herefter for køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi. Køretøjet

afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor

den afgiftspligtige værdi fastsættes på ny efter 1. pkt., dog fradrages den oprindeligt betalte afgift.

For leasingkøretøjer, for hvilke der betales afgift efter § 3 b, stk. 2 og 3, efteropkræves der ikke

afgift for den del af den kontraktfastsatte afgiftsperiode, som ligger forud for det tidspunkt, hvor

den fornyede afgiftsberigtigelse skal foretages.

Stk. 3.

Fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi efter stk. 2, kan der for leasingkøretøjer samtidig

hermed og efter anmodning foretages en opgørelse af afgiftsdifference i medfør af § 3 b, stk. 7, med

udgangspunkt i køretøjets afgiftspligtige værdi fastsat ved første registrering og uanset at

leasingforholdet ikke ophører på dette tidspunkt. Foretages en sådan opgørelse af afgiftsdifference,

medtages perioden, som opgørelsen vedrører, ikke ved senere opgørelser af afgiftsdifference for det

samme køretøj.

Stk. 4.

Ejere af køretøjer omfattet af stk. 1 har pligt til af egen drift at angive den afgiftspligtige

værdi efter stk. 1 og til at fastsætte den afgiftspligtige værdi og afgiftsberigtige køretøjet efter stk. 2.

Stk. 5.

Dokumentation for angivelse og fastsættelse af den afgiftspligtige værdi skal opbevares i 3 år

og stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen efter anmodning.

Stk. 6.

Undlader en ejer af et køretøj omfattet af stk. 1 at angive eller fastsætte den afgiftspligtige

værdi eller at afgiftsberigtige køretøjet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, kan told- og

skatteforvaltningen fastsætte den afgiftspligtige værdi efter § 10 og beregne og opkræve eventuel

yderligere afgift på dette grundlag, jf. stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i grove eller gentagne

tilfælde afmelde køretøjet fra Køretøjsregisteret og anmode politiet om at inddrage

nummerpladerne.«

42.

§ 10, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

43.

§ 10, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

44.

§ 10 a, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »afgiftsgrundlag«: », den beregnede afgift, den betalte

afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen«.

45.

§ 15, stk. 1, nr. 5,

ændres »200.000 kr.« til: »500.000 kr.«

46.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Told- og skatteforvaltningen kan stille krav om højere sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5,

som følge af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar efter denne lov,

forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Told- og skatteforvaltningen kan med

en måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens

forhold har ændret sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste

regulering heraf, eller hvis told- og skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har

været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

47.

§ 16, stk. 1,

ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 5«.

48.

§ 27, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 9, stk. 1 og 2,«: »§ 9 a, stk. 3,«.

49.

§ 27, stk. 1, nr. 4,

ændres »§§ 5 b-5 d« til: »§§ 5 b-5 e«.

§2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, som

ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 1, litra A

affattes således:

»A.

Benzindrevne biler m.v.

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

Mindst 50,0

Under 50,0 men ikke under 44,4

Under 44,4 men ikke under 40,0

Under 40,0 men ikke under 36,4

Under 36,4 men ikke under 33,3

Under 33,3 men ikke under 28,6

Under 28,6 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,2

Under 22,2 men ikke under 20,0

Under 20,0 men ikke under 18,2

Under 18,2 men ikke under 16,7

Under 16,7 men ikke under 15,4

Under 15,4 men ikke under 14,3

Under 14,3 men ikke under 13,3

Under 13,3 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,8

Forbrugsafgift pr. halvår (kr.)

Varebiler

310

600

890

1.190

1.480

1.770

2.060

2.350

Personbiler m.v.

310

350

365

380

400

430

470

510

545

840

1.120

1.430

1.720

2.005

2.300

2.580

Under 11,8 men ikke under 11,1

Under 11,1 men ikke under 10,5

Under 10,5 men ikke under 10,0

Under 10,0 men ikke under 9,1

Under 9,1 men ikke under 8,3

Under 8,3 men ikke under 7,7

Under 7,7 men ikke under 7,1

Under 7,1 men ikke under 6,7

Under 6,7 men ikke under 6,3

Under 6,3 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

Under 5,6 men ikke under 5,3

Under 5,3 men ikke under 5,0

Under 5,0 men ikke under 4,8

Under 4,8 men ikke under 4,5

Under 4,5

2.640

2.930

3.230

3.800

4.400

4.980

5.560

6.140

6.730

7.310

7.890

8.500

9.080

9.650

10.230

10.830

2.880

3.170

3.460

4.030

4.640

5.220

5.800

6.370

6.970

7.550

8.130

8.730

9.310

9.890

10.470

11.070

B. Dieseldrevne biler m.v.

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

Mindst 56,3

Under 56,3 men ikke under 50,0

Under 50,0 men ikke under 45,0

Under 45,0 men ikke under 41,0

Under 41,0 men ikke under 37,6

Under 37,6 men ikke under 32,1

Under 32,1 men ikke under 28,1

Under 28,1 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,5

Under 22,5 men ikke under 20,5

Under 20,5 men ikke under 18,8

Under 18,8 men ikke under 17,3

Under 17,3 men ikke under 16,1

Under 16,1 men ikke under 15,0

Under 15,0 men ikke under 14,1

Under 14,1 men ikke under 13,2

Under 13,2 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,9

Under 11,9 men ikke under 11,3

Under 11,3 men ikke under 10,2

Under 10,2 men ikke under 9,4

Forbrugsafgift pr. halvår (kr.)

Varebiler

310

600

890

1.190

1.480

1.770

2.060

2.350

2.640

2.930

3.230

3.800

4.400

Personbiler m.v.

310

350

365

380

400

430

470

510

545

840

1.120

1.430

1.720

2.005

2.300

2.580

2.880

3.170

3.460

4.030

4.640

120

580

1.040

1.130

1.240

1.340

1.450

1.550

1.670

1.790

1.910

2.030

2.130

2.230

2.470

2.680

Udligningsafgift pr.

halvår (kr.)

Under 9,4 men ikke under 8,7

Under 8,7 men ikke under 8,1

Under 8,1 men ikke under 7,5

Under 7,5 men ikke under 7,0

Under 7,0 men ikke under 6,6

Under 6,6 men ikke under 6,2

Under 6,2 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

Under 5,6 men ikke under 5,4

Under 5,4 men ikke under 5,1

Under 5,1

4.980

5.560

6.140

6.730

7.310

7.890

8.500

9.080

9.650

10.230

10.830

5.220

5.800

6.370

6.970

7.550

8.130

8.730

9.310

9.890

10.470

11.070

2.890

3.140

3.320

3.530

3.790

3.990

4.200

4.450

4.670

4.960

5.190

«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, 13, 35, 36 og 49, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 3.

§ 2 træder i kraft den 1. juli 2018 og har virkning for køretøjer, som er registreret første gang

i Danmark den 3. oktober 2017 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, nr. 1-3, 5-12, 14-34 og 37-48, har virkning fra og med den 3. oktober 2017, jf. dog stk. 5

og 6. § 1, nr. 1-3, 5-12, 14-34 og 37-48, har dog ikke virkning for køretøjer, for hvilke der er

underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 2. oktober

2017, og som i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 1. april 2018 anmeldes til

registrering, og hvor der i forbindelse med registreringen anmodes om afgiftsberigtigelse efter de

hidtil gældende regler. For disse køretøjer gælder de hidtil gældende regler. Anmeldelse til

registrering kan alene ske ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen. Dokumentation for, at

der er underskrevet en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 2. oktober

2017, skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til

registrering. § 1, nr. 26 og 29, har ikke virkning for køretøjer, som er registreret første gang i

Danmark senest den 2. oktober 2017. For disse køretøjer gælder de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

For køretøjer, for hvilke der den 2. oktober 2017 betales forholdsmæssig registreringsafgift

efter en af ordningerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har § 1, nr. 4, 13, 35, 36 og 49, først

virkning for det pågældende køretøj fra og med den første afgiftsperiode, som påbegyndes den 3.

oktober 2017 eller senere.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen offentliggør senest den 1. april 2018 standardformularer til

anvendelse ved ansøgning om tilladelse efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1. Told- og

skatteforvaltningen meddeler samtidig med offentliggørelsen af disse standardformularer det

tidspunkt, hvorefter opnåelse af nye tilladelser efter § 3 b, stk. 1 er betinget af anvendelse af

standardformularerne. Dette tidspunkt kan tidligst fastsættes til én kalendermåned efter

offentliggørelsestidspunktet og kan senest fastsættes til den 1. maj 2018. Indtil dette tidspunkt

gælder for virksomheder hjemmehørende i Danmark de samme krav til ansøgningen om tilladelse

efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, som for virksomheder, som ikke er hjemmehørende i

Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 10. Tilladelser, der eksisterer på det tidspunkt,

standardformularer skal anvendes for at opnå tilladelse efter § 3 b, stk. 1, bortfalder ikke automatisk

som følge heraf.

Stk. 7.

Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på

tilbagebetaling af eller pligt til at efterbetale det forskelsbeløb, der måtte opstå for køretøjer, som i

perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med dagen før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, er

afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a, stk. 2,

men som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter de satser og med de fradrag og tillæg,

som følger af § 1. Efter lovens ikrafttræden opkræver eller tilbagebetaler told- og

skatteforvaltningen forskelsbeløbet hos eller til den, der skal svare afgift efter

registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af

en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den,

der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Den, der skal svare afgift

efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, kan tilsvarende alene rette et eventuelt krav om

efterbetaling af registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet.

Stk. 8.

For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a, stk. 2,

og for hvilke der i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med dagen før lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1, er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens

§§ 7 b-7 d, opkræver eller tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden hos

den godtgørelsesberettigede det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet

godtgørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes

godtgørelse efter de satser og med de fradrag og tillæg, som følger af § 1.

Stk. 9.

For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a, stk. 2,

og for hvilke der i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med dagen før lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1, er fremsat anmodning om beregning af afgiftsdifferencer efter

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, opkræver eller tilbagebetaler told- og

skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden hos eller til den, der skal svare afgift efter

registreringsafgiftslovens almindelige regler, det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke

der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens

ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter de satser og med de fradrag og tillæg, som følger

af § 1.

Stk. 10.

Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 7-9 forfalder den 1. maj 2018 og forrentes

fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

Stk. 11.

Regler fastsat i medfør af § 3 b, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september

2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3 b, stk. 13.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af registreringsafgift, ændring af sikkerhedsfradrag m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Ændring af vilkår for leasingkøretøjer m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Afgift for veterankøretøjer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Sikkerhedsstillelse for selvanmelder-virksomheder

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

2.6. Forhøjelse af reparationsgrænsen

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Administrative konsekvenser

3.2 Skatteudgifter

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre de elementer i aftalen om

Omlægning af bilafgifterne

21. september 2017, som vedrører bilafgifter.

Det foreslås, at registreringsafgiften sættes ned for de fleste personbiler m.v. og motorcykler.

Formålet er at sikre, at danskerne og især familierne får bedre muligheder for at købe sikrere og

mere energieffektive biler, som i højere grad afspejler deres behov.

Det foreslås også, at de nuværende fradrag for sikkerhedsudstyr ændres, så der ikke længere gives

fradrag for ABS og ESC, som i dag er lovpligtigt udstyr, og i stedet forhøjes fradrag for selealarmer

og 5 stjerner på basis af Euro NCAP, som aktivt tilskynder til at vælge biler med gode

sikkerhedsegenskaber.

Endvidere foreslås, at fradrag og tillæg i registreringsafgiften for energieffektivitet opdateres, så

både grænserne og satserne for god eller dårlig brændstoføkonomi er mere tidssvarende. Ændringen

har til formål at tilskynde til, at danskerne vælger mere energieffektive biler.

Det foreslås, at veteranbiler friholdes fra de foreslåede ændringer vedrørende energieffektivitet.

Veteranbiler har ofte en meget lav energieffektivitet sammenlignet med moderne biler. Det er ikke

hensigten, at registreringsafgiften skal stige for disse biler som følge af omlægningen.

Der foreslås en række stramninger for leasingkøretøjer m.v., som har til formål at gøre op med, at

leasingbiler i nogle tilfælde i praksis kan køre rundt på de danske veje med meget lidt eller endog

ingen betalt afgift i en længere periode.

Det foreslås samtidig, at der for leasingkøretøjer indføres en ordning med standardformularer, som

skal erstatte den gældende ordning med forhåndsgodkendelse af kontrakter, som er administrativt

tung både for virksomhederne og for SKAT.

Herudover foreslås en gradvis forhøjelse af reparationsgrænsen. Formålet er at imødegå værdispild

og sikre, at det ikke er afgiftsreglerne, som hindrer, at biler, som det samfundsøkonomisk kan betale

sig at reparere, faktisk også bliver repareret i stedet for at blive skrottet.

Endelig foreslås, at brændstofforbrugsafgiften (grøn ejerafgift) forhøjes for nye personbiler, og der

indføres nye trin for mere energieffektive personbiler. Formålet er at sikre, at den grønne ejerafgift

er tidssvarende og fortsat tilskynder til at vælge mere energieffektive personbiler. Det foreslås i

forlængelse heraf, at forhøjelsen af brændstofforbrugsafgiften ikke skal gælde for varebiler, hvilket

skal sikre, at den samlede gennemsnitlige afgiftsbelastning for varebiler ikke stiger som følge af de

foreslåede omlægninger.

Lovforslaget indeholder ikke forslag, for så vidt angår de elementer i aftalen, som afventer nærmere

afklaring. Det drejer sig om vejafgift, automatisk regulering af kilometergrænserne for tillæg og

fradrag for brændstoføkonomi og indeksering af de løbende afgifter fra 2021 og frem. Disse

elementer vil blive adresseret på et senere tidspunkt.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har

den 21. september 2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Lovforslaget har til

formål at gennemføre de aftalte ændringer, som vedrører bilafgifter, dog ikke den aftalte vejafgift

og indeksering af de løbende afgifter.

Et dynamisk samfund bygger på, at borgerne let og sikkert kan bevæge sig fra sted til sted.

Mobilitet er et samfundsgode. Derfor skal det være billigere at bevæge sig for familier med et stort

transportbehov. Afgiftssystemet rammer i dag familiebiler uforholdsmæssigt hårdt.

De høje afgifter på nye biler hindrer også en omstilling til sikrere biler, som samtidig anvender den

nyeste miljøvenlige og energieffektive teknologi.

I dag er bilerne i Danmark særdeles dyre pga. registreringsafgiften, som trods dens meget høje

niveau kun i begrænset omfang afspejler den enkelte bils miljøbelastning.

Afgifterne på biler bidrager til finansiering af den offentlige velfærd. Men i stigende grad opleves,

at leasingbiler kan køre rundt i Danmark til en meget lav eller slet ingen afgift.

Lovforslaget har til formål at adressere disse udfordringer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af registreringsafgift, ændring af sikkerhedsfradrag m.v.

2.1.1. Gældende ret

Før nye biler må tages i brug på færdselslovens område, skal de registreres i Køretøjsregisteret

(DMR), jf. køretøjsregistreringslovens § 2. I forbindelse med registreringen skal der som

udgangspunkt betales registreringsafgift af bilen, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Registreringsafgiften beregnes ud fra bilens afgiftspligtige værdi. For nye personbiler udgør den

afgiftspligtige værdi som udgangspunkt bilens almindelige pris ved salg til bruger her i landet,

inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Afgiften udgør for køretøjer, undtagen motorcykler, 105 pct. af den afgiftspligtige værdi til og med

106.600 kr. (2017 niveau) og 150 pct. af resten.

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi på 3.750 kr. for blokeringsfri bremser (ABS), 2.500 kr.

for elektronisk stabiliseringssystem (ESC), 1.280 for den 3. til den 6. sikkerhedspude (airbag) og

2.000 kr. for mindst 5 stjerner på basis af Euro NCAP.

For biler, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450

kr., og med 3.725 kr., hvis bilen er forsynet med én sikkerhedspude.

Der gives fradrag i afgiften på 200 kr. pr. selealarm op til maksimalt 3 selealarmer. Der gives

desuden fradrag i afgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km

pr. liter brændstof for benzindrevne biler og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.

Der gives tillæg på 1.000 kr. i registreringsafgiften for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre

end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne biler.

Registreringsafgiften skal efter fradrag, bortset fra fradrag for selealarmer, mindst udgøre 20.000 kr.

For brugte køretøjer er hovedreglen efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at den

afgiftspligtige værdi fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive

registreringsafgift, ved salg til en bruger her i landet. Den afgiftspligtige værdi kan desuden ikke

overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Fradrag eller tillæg i den afgiftspligtige værdi for sikkerhedspuder, blokeringsfri bremser (ABS),

elektronisk stabiliseringssystem (ESC), 5 stjerner på basis af Euro NCAP, fradrag i afgiften for

selealarmer og fradrag eller tillæg i afgiften for brændstoføkonomi nedsættes med samme

procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret i forhold til et tilsvarende køretøj, der er

afgiftsberigtiget som nyt. Det vil sige, at værdien af fradragene nedskrives forholdsmæssigt i

forhold til køretøjets værdi sammenholdt med et tilsvarende nyt køretøj.

Registreringsafgiften på motorcykler udgør 0 kr. af den afgiftspligtige værdi under 9.600 kr., 105

pct. af værdien fra og med 9.600 kr. til og med 33.600 kr. og 150 pct. af værdien over 33.600 kr.

(2017-niveau).

Der gives et fradrag for blokeringsfri bremser (ABS) på 4.165 kr. i den afgiftspligtige værdi, men

ellers gives der ikke fradrag eller tillæg.

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t (små varebiler) udgør registreringsafgiften 0

kr. af de første 16.900 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, jf. § 5, stk.

For varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t (store varebiler), som er enten åbne eller uden

sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet

i bilens venstre side, udgør afgiften dog 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og

30 pct. af resten, jf. § 5, stk. 2. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften

højest udgøre 56.800 kr.

Hvis en varebil omregistreres til personbil eller nedvejes, skal bilen som udgangspunkt

afgiftsberigtiges med fuld afgift efter de almindelige regler for personbiler i § 4. For varebiler

omfattet af § 5, stk. 1, nedsættes afgiften dog efter reglerne for brugte varebiler med 50 pct. af den

del af varebilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 16.900 (2010-niveau). For

varebiler omfattet af § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler med 30 pct. af

den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 34.100 kr. For varebiler, som er

berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelserne

kan ikke overstige den oprindeligt betalte afgift.

For campingbiler er hovedreglen efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, at der for køretøjer,

der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse (campingbiler), beregnes samme

registreringsafgift som for almindelige personbiler. For campingbiler med en tilladt totalvægt på

mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer,

kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste

og moms heraf.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for disse campingbiler ikke omfatter udgiften til

beboelsesindretningen. Afgiften efter fradrag i den afgiftspligtige værdi for beboelsesindretningen

skal dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af køretøjets samlede værdi

eksklusive afgift.

Egentlige campingbiler er ofte opbygget på lastbilchassiser, der typisk har en tilladt totalvægt på 3,5

t svarende til

grænsen for et ”lille” kørekort. Priserne for disse lastbilchassiser er typisk så lave i

forhold til prisen for den færdigbyggede campingbil, at registreringsafgiften af chassiset ofte vil

være lavere end den gældende minimumssats på 60 pct. af hele campingbilens værdi eksklusive

afgift.

For eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne køretøjer beregnes en reduceret

registreringsafgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 d. For disse køretøjer gælder,

at den fulde registreringsafgift gradvist indfases frem mod 2022, dog 2025 for brændselscelledrevne

køretøjer.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der gennemføres en nedsættelse af registreringsafgiften, omlægning af fradrag for

sikkerhedsudstyr og -egenskaber og forhøjelse af både tærsklen og satsen for dårlig

brændstoføkonomi. De foreslåede ændringer kan for allerede i dag meget billige biler, som har lav

energieffektivitet, og for hvilke der i dag betales en lav registreringsafgift, samlet set føre til en

forhøjelse af registreringsafgiften.

Det foreslås, at registreringsafgiften for motorcykler nedsættes, så den lave sats ændres fra 105 pct.

til 85 pct., og at skalaknækket forhøjes med 24.800 kr. til 58.400 kr. (2017-niveau).

Det foreslås desuden, at registreringsafgiften for biler nedsættes, så den lave sats ændres fra 105 pct.

til 85 pct., og at skalaknækket forhøjes med 78.400 kr. til 185.000 kr. (2017-niveau).

For varebiler foreslås det, af registreringsafgiften nedsættes, så skalaknækket for varebiler omfattet

af § 5, stk. 1, (små varebiler) forhøjes med 39.900 kr. til 58.000 kr. (2017-niveau). For varebiler

omfattet af § 5, stk. 2, (store varebiler) foreslås skalaknækket forhøjet med 4.100 kr. til 38.200 kr.

For campingbiler foreslås, at den gældende minimumsafgift på 60 pct. af køretøjets afgiftspligtige

værdi nedsættes til 45 pct.

Herudover foreslås, at fradragene for ABS og ESC ophæves for biler, at satsen for fradrag for

selealarmer forhøjes fra 200 kr. til 1.000 kr. og at fradrag for at have opnået 5 stjerner på basis af

Euro NCAP forhøjes fra 2.000 kr. til 8.000 kr. For motorcykler bibeholdes fradraget for ABS.

Endelig foreslås, at tærsklen for fradrag eller tillæg i registreringsafgiften for energieffektivitet

forhøjes fra 16 km/l til 20 km/l for benzindrevne personbiler og varebiler og fra 18 km/l til 22 km/l

for dieseldrevne personbiler og varebiler. Samtidig forslås satsen for tillæg i registreringsafgiften

for hver kilometer pr. liter, bilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser, forhøjet fra 1.000 kr.

til 6.000 kr.

Eksempel A, del 1. Benzindreven personbil med en afgiftspligtig værdi på 225.000 kr. inkl.

moms, men eksklusive afgift, og et brændstofforbrug på 22 km/l, der er indregistreret i maj

2017

Beregning

1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms

2. Moms

3. Bilens pris inkl. moms

Fradrag i beskattet værdi

4. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.)

5. ABS

25 pct. * (1.)

1. + 2.

Kr.

180.000

45.000

225.000

4 * (-1.280)

-5.120

-3.750

6. ESC (anti-spin)

7. 5 NCAP-stjerner

8. Beskattet værdi

Værdiafgift v. skalaknæk på 106.600 kr.

9. Registreringsafgift under

progressionsknæk på 106.600 kr.

3. + 4. + 5. + 6. + 7.

-2.500

-2.000

211.630

105 pct. * 106.600

150 pct. * ((8.)

–

106.600)

9. +10.

111.930

157.545

269.475

10. Registreringsafgift over

progressionsknæk på 106.600 kr.

11. Registreringsafgift før fradrag i afgiften

Fradrag i afgiften

12. Nedslag for energieffektivitet

13. Nedslag for selealarmer (3 stk.)

14. Samlet registreringsafgift - dog mindst

20.000 kr. fratrukket nedslag for

selealarmer

-4.000 * (22-16)

11. + 12. + 13.

-24.000

-600

244.875

15. Bilens pris inkl. moms og

registreringsafgift ved gældende regler

3. + 14.

469.875

Eksempel A, del 2. Samme bil indregistreres efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft

Beregning

Fradrag i beskattet værdi ved

lovforslag

Kr.

16.

17.

18.

19.

20.

Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.)

ABS

ESC (anti-spin)

5 NCAP-stjerner

Beskattet værdi

4 * (-1.280)

3. + 16. + 17. + 18. + 19.

-5.120

-8.000

211.880

Værdiafgift v. skalaknæk på 185.000 kr.

21. Registreringsafgift under

progressionsknæk på 185.000 kr.

85 pct. * 185.000

150 pct. * ((20.)

–185.000)

21. + 22.

157.250

40.320

197.570

22. Registreringsafgift over

progressionsknæk på 185.000 kr.

23. Registreringsafgift før fradrag i afgiften

Fradrag i afgiften efter lovforslag

24. Nedslag for energieffektivitet

25. Nedslag for selealarmer (3 stk.)

-4.000 * (22-20)

-8.000

-3.000

26. Samlet registreringsafgift - dog mindst

20.000 kr. fratrukket nedslag for

selealarmer

27. Bilens pris inkl. moms og

registreringsafgift ved de foreslåede

ændringer

28. Ændring i samlet pris

23. + 24. + 25.

3. + 26.

186.570

411.570

27. - 15.

-58.305

De foreslåede ændringer vil også medføre ændringer for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler og

brændselscelledrevne køretøjer. For disse køretøjer beregnes afgiften som en nærmere fastsat andel

af den fulde afgift efter de almindelige regler for tilsvarende benzin- eller dieseldrevne køretøjer.

Når niveauet for den fulde registreringsafgift ændres, vil afgiften, som skal betales for eldrevne

køretøjer, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne køretøjer, også ændres forholdsmæssigt.

Formålet med de foreslåede ændringer er både at nedsætte det generelle niveau for

registreringsafgiften og i højere grad at tilskynde til, at der vælges sikrere og mere energieffektive

biler. De foreslåede ændringer vil især gøre energieffektive og sikre familiebiler billigere at

anskaffe.

For små varebiler skønnes den foreslåede forhøjelse af skalaknækket i gennemsnit at svare til den

forhøjelse af afgiften, som vil opstå som følge af en forhøjelse af både tærsklen og satsen for tillæg i

registreringsafgiften baseret på køretøjets energieffektivitet og omlægningen af fradrag for

sikkerhedsudstyr.

For de store varebiler skønnes den foreslåede forhøjelse af skalaknækket i gennemsnit at svare til

den forhøjelse af afgiften, som vil opstå som følge af omlægningen af fradrag for sikkerhedsudstyr.

For den enkelte varebil må der samlet set forventes at blive tale om enten en stigning eller et fald i

registreringsafgiften afhængigt af sikkerhedsudstyr og for de små varebiler især afhængigt af

energieffektiviteten for den konkrete model.

Den gældende sats for minimumsafgift på 60 pct. for campingbiler er oprindeligt fastsat som en

tredjedel af den dagældende høje sats for personbiler på 180 pct. Ved senere nedsættelser af

registreringsafgiften er minimumsafgiften for campingbiler ikke blevet ændret tilsvarende. Den

foreslåede ændring har derfor til formål at sikre, at afgiftsniveauet for campingbiler bedre afspejler

det foreslåede niveau for registreringsafgiften på biler.

ABS og ESC er i dag lovpligtigt i nye biler og findes i langt størstedelen af bilerne i Danmark.

Fradragene har derfor mistet deres oprindelige adfærdsregulerende virkning og foreslås derfor

afskaffet. Samtidig forhøjes fradrag for selealarmer og 5 stjerner på baggrund af Euro NCAP, som i

højere grad forventes at have den ønskede adfærdsvirkning og medvirke til, at der vælges sikrere

biler. Reduktionen af værdiafgiften betyder samtidig, at det for de personbiler, som ligger under det

nye skalaknæk, bliver billigere at tilvælge ekstra sikkerhedsudstyr.

2.2. Ændring af vilkår for leasingkøretøjer m.v.

2.2.1. Gældende ret

Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. §

3 b, og køretøjer, der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i forbindelse med et

tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift. Ordningerne udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1,

stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af

registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v., der registreres med henblik på tidsbegrænset

anvendelse her i landet, er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i leasingforhold efter § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en

leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle

minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med

ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere

realiteten i leasingforholdet.

Oplysningskravene har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen indeholder oplysninger, som er

nødvendige for SKATs efterfølgende kontrol. Lovens oplysningskrav suppleres af yderligere

oplysningskrav i SKATs administrative retningslinjer. De herved krævede oplysninger skal

imidlertid ikke indarbejdes i leasingaftalen.

Hvis den af SKAT godkendte leasingaftale ændres eller afbrydes før leasingperiodens udløb, eller

hvis det leasede køretøj skifter afgiftsmæssig identitet, anses tilladelsen til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift som udgangspunkt for at være bortfaldet. Ved ændringer i

aftalen er udgangspunktet, at tilladelsen bortfalder fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages.

Det er dog muligt at foretage de ændringer i aftalen, som er defineret i registreringsafgiftslovens § 3

b, stk. 6, uden at tilladelsen bortfalder, uden at disse ændringer som udgangspunkt forinden skal

godkendes af SKAT. Det omfatter eksempelvis skift af leasingtager eller leasinggiver eller ændring

af det maksimale antal kørte kilometer. Det er en forudsætning, at ændringerne ikke medfører

genberegning af den betalte afgift, og at leasingaftalen i sin helhed fortsat opfylder betingelserne for

at anvende ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift.

Som konsekvens af, at tilladelsen bortfalder ved andre end de eksplicit tilladte ændringer i

leasingaftalen, skal nummerpladerne indleveres til SKAT eller til en nummerpladeoperatør, og

køretøjet skal afmeldes fra Køretøjsregisteret. Hvis ikke der sker rettidig indlevering af

nummerpladerne m.v., og hvis der er tale om en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse, kan

dette medføre bødestraf. Hvis køretøjet bruges her i landet, efter at tilladelsen er bortfaldet, og der

ikke er opnået en ny tilladelse, vil der desuden som udgangspunkt være pligt til betaling af fuld

registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler herom, jf. lovens § 1, stk. 1.

Ved leasingperiodens ordinære udløb skal nummerpladerne ligeledes indleveres rettidigt til SKAT

eller til en nummerpladeoperatør, og køretøjet skal afmeldes rettidigt fra Køretøjsregisteret. Hvis

ikke der sker rettidig indlevering af nummerpladerne m.v., og hvis der er tale om en forsætlig eller

groft uagtsom overtrædelse, kan der også i dette tilfælde pålægges bødestraf.

Leasingvirksomheder kan registreres hos SKAT med den virkning, at virksomheden under nærmere

betingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer

uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos SKAT. Denne

selvanmelderordning omfatter dog alene afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en

leasingaftale, hvis vilkår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Anvendelsen af selvanmelder-ordningen forudsætter desuden, at leasingvirksomheden opfylder de

administrative krav hertil, herunder indsendelse af månedsregnskaber til SKAT. Disse

administrative krav har til formål at sikre et fornødent grundlag for at føre tilstrækkelig kontrol med

anvendelsen af ordningen.

Den forholdsmæssige registreringsafgift fastsættes som en andel af den fulde registreringsafgift, der

skulle have været betalt, hvis bilen var indregistreret på almindelige vilkår med fuld forudbetaling

af afgiften for hele bilens levetid. Denne andel fastsættes ud fra bilens alder, regnet fra første

registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, som en gennemsnitsbetragtning om det forventede

værditab.

Således beregnes der 2 pct. af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3

måneder, 1 pct. pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder og en halv pct. i efterfølgende

måneder. Afgiften for hele leasingperioden betales forud. Herudover forrentes den resterende

ubetalte afgift af bilen.

Når en leasingaftale ophører ved ordinært udløb eller afbrydes førtidigt, er der intet afgiftsindhold i

bilen, idet den forudbetalte afgift er forbrugt i den periode, som leasingaftalen har varet. Hvis

leasingaftalen afbrydes førtidigt, kan leasinggiver få refunderet den afgift og rente, der er

forudbetalt for den resterende, uudnyttede del af den aftalte leasingperiode.

Leasinggiver har herefter mulighed for at eksportere eller i øvrigt sælge bilen uden afgift, hvorefter

bilen kan afgiftsberigtiges på normale vilkår for brugte biler enten i Danmark eller i udlandet.

Leasinggiver har også mulighed for at afgiftsberigtige bilen i Danmark ved betaling af restafgift,

som udgør resten af den oprindeligt beregnede afgift, som ikke indgår i den forudbetalte andel

vedrørende leasingperioden.

Endelig har leasinggiver mulighed for at anmode SKAT om at foretage en såkaldt

værditabsberegning, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7. Anmodningen skal ske samtidig med

eller senest den første arbejdsdag efter leasingperiodens ophør. Den oprindelige beregning af

forholdsmæssig registreringsafgift foretages ud fra bilens forventede værditab. Hvis bilens faktiske

værditab i leasingperioden har været lavere end det forudsatte ved fastsættelsen af den

forholdsmæssige registreringsafgift, kan leasinggiver få refunderet afgift svarende til forskellen

mellem det oprindeligt forudsatte og det faktisk realiserede værditab. Er værditabet større end

forudsat, efteropkræves tilsvarende afgift. Idet ordningen er frivillig, anmoder leasinggivere dog i

praksis ikke om værditabsberegning i de tilfælde, hvor det ville føre til en efterbetaling af afgift.

Det forventede værditab beregnes på baggrund af bilens afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens

start, som også danner grundlag for den forudbetalte forholdsmæssige registreringsafgift, typisk

leasingvirksomhedens rabatterede indkøbspris. Det realiserede værditab udgøres af forskellen

mellem bilens afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start og bilens almindelige pris

(markedsværdi eksklusive afgift) på det tidspunkt, hvor bilen udgår af leasingordningen.

Da leasingselskaber i nogle tilfælde kan opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter, og da

bilens almindelige pris ved leasingaftalens ophør afhænger af brugtmarkedet, kan det realiserede

værditab i nogle tilfælde være meget begrænset eller endog i nogle tilfælde lig nul. Da der kun

betales afgift af bilens realiserede værditab, medfører værditabsberegningen i disse tilfælde, at der

kun betales en meget lav eller ingen afgift. Den for meget betalte afgift refunderes i forbindelse med

værditabsberegningen til leasinggiver.

For et brugt køretøj, som skal afgiftsberigtiges, kan den afgiftspligtige værdi desuden ikke overstige

køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2. Det medfører, at biler,

som har indgået i en leasingordning med en lav indkøbspris, kan få beregnet en tilsvarende lav

registreringsafgift efter endt leasingperiode, selv om bilens almindelige pris på dette tidspunkt er

højere end bilens oprindelige pris som ny.

Afgiftsberigtigelse på grundlag af meget lave indkøbspriser grundet rabatter vil også kunne

forekomme, når der sker udtagelse til eget brug eller salg til en virksomhed, der erhvervsmæssigt

handler med eller udlejer køretøjer, eller salg til en sådan virksomheds nærtstående, jf.

registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9. Udtagelse af køretøjer til egen brug m.v. efter denne

bestemmelse omfatter f.eks. demobiler eller værkstedsbiler. Også biludlejningsvirksomheder

(korttidsudleje) vil kunne opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter.

Der er for disse biler ikke mulighed for at anvende en ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift. Hvis disse biler, som kan være afgiftsberigtiget på grundlag af en meget lav

indkøbspris, efterfølgende sælges, sker der ikke en ny afgiftsberegning, uanset om salgsprisen

overstiger den værdi, der er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse i forbindelse med

køretøjets indregistrering.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres et nyt krav om, at den afgiftspligtige værdi for visse nye køretøjer, der

erhvervsmæssigt stilles til rådighed for en bruger, skal opgøres igen, når ejerskabet til køretøjet ved

salg eller anden overdragelse overgår til en tredjepart, eller senest når køretøjet er fire måneder

gammelt regnet fra første registreringstidspunkt.

Forslaget omfatter køretøjer, som indgår i en leasingordning, uanset om der betales fuld eller

forholdsmæssig registreringsafgift, udlejningskøretøjer, værkstedsbiler, demobiler, og biler, der

udlånes erhvervsmæssigt. Forslaget omfatter dog ikke køretøjer, som ejes af en virksomhed, og som

stilles til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse,

medmindre disse biler samtidig er leasingbiler m.v.

Den foreslåede ordning skal sikre, at køretøjers afgiftspligtige værdi revurderes ved salg eller anden

overdragelse eller senest efter fire måneder, og at den afgiftspligtige værdi herefter svarer til

niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet, uanset den oprindelige indkøbspris. Er den

afgiftspligtige værdi ved revurderingen højere end den oprindeligt fastsatte værdi, vil køretøjet

skulle afgiftsberigtiges på ny ud fra den højere værdi, dog således at den oprindeligt betalte afgift

fradrages. Der betales således reelt afgift af en eventuel difference mellem den oprindeligt fastsatte

afgiftspligtige værdi og den ved revurderingen fastsatte afgiftspligtige værdi.

Det foreslås, at der for køretøjer, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift, ikke

foretages efteropkrævning af afgift for den del af leasingperioden, som ligger forud for det

tidspunkt, hvor genberegning og eventuel fornyet afgiftsberigtigelse skal foretages. En fornyet

afgiftsberigtigelse får således kun virkning for disse køretøjer fremadrettet.

Det foreslås desuden, at muligheden for at betale restafgift for køretøjer, af hvilke der beregnes

forholdsmæssig registreringsafgift, ophæves. Det skyldes, at ordningen med betaling af restafgift

reelt giver mulighed for, at den i nogle tilfælde meget lave oprindelige afgiftspligtige værdi, som

nogle køretøjer har grundet eksempelvis flåderabatter, reelt kan gøres permanent ved anvendelse af

denne ordning.

Ved betaling af restafgift opnår disse køretøjer en uhensigtsmæssig permanent konkurrencefordel,

som overstiger den fordel, som alene f.eks. en flåderabat medfører. Det skyldes, at

registreringsafgiften beregnes på baggrund af den indkøbspris, som f.eks. en leasingvirksomhed

betaler for motorkøretøjet, og ikke af køretøjets handelsværdi på det frie marked. Den lave

indgangsværdi resulterer derfor også i lavere afgift end for tilsvarende biler, som købes af private.

Det foreslås også, at loftet over den afgiftspligtige værdi for et brugt køretøj, som i dag ikke kan

overstige køretøjets afgiftspligtige værdi fra nyt, ophæves. Det er en forudsætning for, at

revurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi som foreslået senest efter fire måneder kan

overstige den oprindeligt fastsatte afgiftspligtige værdi, og at der således betales afgift efter

markedsværdien af et køretøj, uanset den oprindelige indkøbspris.

Det foreslås, at der indføres en ordning, hvor SKAT udarbejder en række standardformularer til

anvendelse i forskellige typer af leasingforhold. Anvendelse af disse standardformularer vil, fra det

tidspunkt hvor de er offentliggjort, blive obligatoriske for virksomheder hjemmehørende i

Danmark, som ønsker at anvende reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Anvendelse af

standardformularer må forventes at lette administrationen for både virksomhederne og for SKAT.

For udenlandske virksomheder foreslås, at ordningen med standardformularer bliver valgfri, så

disse virksomheder enten kan bruge de af SKAT udarbejdede standardformularer, eller at de som

hidtil selv kan udfærdige en kontrakt, som skal forhåndsgodkendes hos SKAT som i dag.

Det foreslås desuden, at de gældende minimumskrav til indholdet af leasingkontrakter præciseres,

så det fremgår, at det eksplicit skal fremgå af aftalen, hvilke vilkår der gælder ved leasingaftalens

almindelige udløb. Vilkår i forbindelse med udløb kan have betydning for SKATs vurdering i

forbindelse med godkendelse af en leasingaftale.

Det foreslås, at det ligeledes præciseres, at oplysninger om vilkår for førtidigt ophør som følge af

misligholdelse skal fremgå af den aftale, som ønskes forhåndsgodkendt af SKAT. Vilkår i

forbindelse med misligholdelse vil typisk bestå af en beskrivelse af, hvornår leasingtager har

misligholdt aftalen, eksempelvis ved manglende betaling eller uberettiget brug af køretøjet, samt en

beskrivelse af, hvordan leasinggiver i den situation har ret til at afslutte aftaleforholdet.

Endelig foreslås det, at det fastsættes, at leasingaftaler, hvor der indgår vilkår om overskudsdeling

mellem leasinggiver og leasingtager, ikke kan godkendes til afregning af forholdsmæssig

registreringsafgift. Der er tale om en stramning. Dette vil også omfatte f.eks. udbetaling af en

forsikringssum eller enhver anden deling af en økonomisk fordel, som normalt ville tilfalde

leasinggiver alene. Det foreslås også, at det samme gælder for vilkår om deling af den økonomiske

risiko ved leasingforholdet eller overflytning af den økonomiske risiko fra leasinggiver til

leasingtager.

Hvis der i en leasingaftale indgår vilkår om overskudsdeling ved eksempelvis et efterfølgende salg

af køretøjet eller ved udbetaling af en forsikringssum, anses det ikke for et reelt leasingforhold, idet

leasinggiver ikke udøver en ejers rådighed over køretøjet. En økonomisk fornuftig ejer af et køretøj

vil ikke under normale omstændigheder aftale at dele en fortjeneste ved salg med en uafhængig

tredjepart. Ejerskabet anses derfor for reelt delt mellem leasinggiver og leasingtager, uanset at det er

leasinggiver, der formelt ejer køretøjet, og betingelserne for at anvende reglerne om forholdsmæssig

registreringsafgift vil derfor ikke være opfyldt. Hvis der ved siden af leasingaftalen indgås en

separat aftale om overskudsdeling, anses en sådan aftale også for en del af leasingaftalen.

Formålet med den foreslåede ordning med genberegning af den afgiftspligtige værdi ved salg m.v.

eller senest efter fire måneder er at sikre, at der for alle køretøjer på de danske veje betales en

registreringsafgift, som står mål med køretøjets anvendelse og værdi i øvrigt.

Den nuværende ordning med forhåndsgodkendelse af kontrakter hos SKAT er administrativt tung

for både virksomhederne og for SKAT. Formålet med den foreslåede ordning med

standardformularer er at imødegå dette til gavn for alle involverede parter. Det lægges til grund, at

SKAT udarbejder en række forskellige standardformularer til forskellige typer af leasingforhold, og

at formularerne udarbejdes i samarbejde med branchen, så de afspejler de reelle behov.

Eksempel. Afgiftsbetaling for en personbil der leases i tre måneder og herefter sælges i Danmark ved de

gældende leasingregler og de nye leasingregler (2018-niveau)

Beregning

Nypris inkl. registreringsafgift

Registreringsafgift som ny

Pris inkl. moms og ekskl. registreringsafgift

Leasingperiode på tre måneder

Gældende regler

(kr.)

350.000

150.999

199.001

Nye regler

(kr.)

350.000

150.999

199.001

Forholdsmæssig afgift

Restafgift

6 pct. af 2.

2. - 4.

9.060

141.939

9.060

141.939

Værditabsberegning ved leasingperiodens udløb efter tre måneder

Brugtpris efter tre måneder

Registreringsafgift efter tre måneder*

Forskel mellem restafgift og registreringsafgift efter

tre måneder dog højest den indbetalte

forholdsmæssige afgift

5. - 7.

Tilbagebetaling af afgift

410.000

150.999

410.000

186.162

-9.060

9.060

-9.060

9.060

10.

Betalt afgift i leasingperioden

Der er i de anførte beløb under både gældende regler og nye regler i tabellen indregnet de ændringer i

registreringsafgift, som fremgår af dette lovforslag. Eksemplet viser derfor alene forskellen i afgiftsberegningen

efter henholdsvis de gældende og de foreslåede leasingregler.

* Ved gældende regler kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige bilens oprindelige pris som nyt efter

registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2. Dette ophæves ved de nye regler.

Afgiftsbetalingen for leasingperioden er dermed den samme ved de gældende og de nye leasingregler i eksemplet

med en leasingperiode på tre måneder.

Sælges bilen dog umiddelbart efter endt leasingperiode på det danske marked, skal der ved salget betales en

registreringsafgift på 186.162 kr. ved de nye leasingregler, svarende til en brugtpris på 410.000 kr. Dette sker som

konsekvens af, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2 ophæves ved de nye leasingregler.

Ved de gældende regler ville der således ved et salg efter leasingperioden, til gengæld kun skulle betales en

registreringsafgift på 150.999 kr., svarende til en nypris på 350.000 kr. som følge af registreringsafgiftslovens § 10,

stk. 2.

I eksemplet er den betalte registreringsafgift for leasingperioden således uændret ved de nye regler, men

ophævelsen af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2 vil betyde, at der vil komme et merprovenu på 35.163 kr.

(186.162 kr. - 150.999 kr.).

Eksempel. Afgiftsbetaling for en personbil der leases i 18 måneder ved de gældende leasingregler og de nye

leasingregler (2018-niveau)

Beregning Gældende regler

(kr.)

Nypris inkl. registreringsafgift

Registreringsafgift som ny

Pris inkl. moms og ekskl. registreringsafgift

Leasingperiode 18 måneder

Nye regler

(kr.)

350.000

150.999

199.001

350.000

150.999

199.001

Forholdsmæssig afgift

21 pct. af 2.

31.710

Genberegning af forholdsmæssig afgift for de første fire måneder ved de nye leasingregler

Betalt forholdsmæssig afgift for de første fire

måneder

7. pct. af 150.999

10.570

10.

11.

12.

13.

14.

Brugtpris efter fire måneder

Genberegnet nypris efter fire måneder. Antaget

afskrivning på syv pct. af nypris.

Residual registreringsafgift efter fire måneder

Tilbagebetaling som følge af værditabsberegning for

de første fire måneder

Forholdsmæssig afgift for de sidste 14 måneder

Forholdsmæssig afgift, i alt (nye regler)

Forholdsmæssig afgift for leasingperioden, i alt

Opgjort restafgift (gældende regler)

Opgjort restafgift efter genberegning af

forholdsmæssig afgift for de første fire måneder

(nye regler)

Værditabsberegning ved leasingperiodens udløb efter 18 måneder

1 / 0,93 * 400.000

14 pct. af 184.351

5. - 9. + 10.

31.710

2. - 12.

119.289

400.000

430.108

184.351

10.570

25.809

8. - 12.

158.542

15.

16.

17.

18.

Brugtpris efter 18 måneder

Registreringsafgift efter 18 måneder (gældende

regler)*

Registreringsafgift efter 18 måneder (nye regler)*

Forskel mellem opgjort restafgift og

registreringsafgift efter 18 måneder (gældende

regler)

Forskel mellem opgjort restafgift og

registreringsafgift efter 18 måneder (nye regler)

Tilbagebetaling af afgift

343.179

148.056

343.179

158.163

13. - 15.

14. - 17.

18. og 19.

-28.767

28.767

2.943

378

-378

26.188

19.

20.

21.

Betalt afgift i leasingperioden

12. - 20.

Der er i de anførte beløb under både gældende regler og nye regler i tabellen indregnet de ændringer i

registreringsafgift, som fremgår af dette lovforslag. Eksemplet viser derfor alene forskellen i afgiftsberegningen efter

henholdsvis de gældende og de foreslåede leasingregler.

* Ved gældende regler bliver den residuale registreringsafgift beregnet ved brug af nyprisen ved starten af

leasingperioden, mens den residuale registreringsafgift ved de nye regler beregnes ved brug af den genberegnede nypris

efter fire måneder.

Eksempel. Afgiftsbetaling for en personbil der leases i 36 måneder ved de gældende leasingregler og de nye

leasingregler (2018-niveau)

Beregning Gældende regler

(kr.)

Nypris inkl. registreringsafgift

Registreringsafgift som ny

Pris inkl. moms og ekskl. registreringsafgift

Leasingperiode 36 måneder

Nye regler

(kr.)

350.000

150.999

199.001

350.000

150.999

199.001

Forholdsmæssig afgift

39 pct. af 2.

58.890

Genberegning af forholdsmæssig afgift for de første fire måneder ved de nye leasingregler

Betalt forholdsmæssig afgift for de første fire

7. pct. af 150.999

10.570

måneder

10.

11.

12.

13.

14.

Brugtpris efter fire måneder

Genberegnet nypris efter fire måneder. Antaget

afskrivning på syv pct. af nypris.

Residual registreringsafgift efter fire måneder

Tilbagebetaling som følge af værditabsberegning for

de første fire måneder

Forholdsmæssig afgift for de sidste 32 måneder

Forholdsmæssig afgift, i alt (nye regler)

Forholdsmæssig afgift for leasingperioden, i alt

Opgjort restafgift (gældende regler)

Opgjort restafgift efter genberegning af

forholdsmæssig afgift for de første fire måneder

(nye regler)

Værditabsberegning ved leasingperiodens udløb efter 36 måneder

1 / 0,93 * 400.000

32 pct. af 184.351

5. - 9. + 10.

58.890

2. - 12.

92.109

400.000

430.108

184.351

10.570

58.992

8. - 12.

125.358

15.

16.

17.

18.

Brugtpris efter 36 måneder

Registreringsafgift efter 36 måneder (gældende

regler)*

Registreringsafgift efter 36 måneder (nye regler)*

Forskel mellem opgjort restafgift og

registreringsafgift efter 36 måneder (gældende

regler)

Forskel mellem opgjort restafgift og

registreringsafgift efter 36 måneder (nye regler)

Tilbagebetaling af afgift

256.250

110.553

256.250

118.100

13. - 15.

14. - 17.

18. og 19.

-18.443

18.443

7.259

-7.259

19.

20.

21.

Betalt afgift i leasingperioden

12. - 20.

40.446

66.251

Der er i de anførte beløb under både gældende regler og nye regler i tabellen indregnet de ændringer i

registreringsafgift, som fremgår af dette lovforslag. Eksemplet viser derfor alene forskellen i afgiftsberegningen efter

henholdsvis de gældende og de foreslåede leasingregler.

* Ved gældende regler bliver den residuale registreringsafgift beregnet ved brug af nyprisen ved starten af

leasingperioden, mens den residuale registreringsafgift ved de nye regler beregnes ved brug af den genberegnede nypris

efter fire måneder.

2.3. Forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift

2.3.1. Gældende ret

For personbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og for varebiler indregistreret fra og med

den 18. marts 2009 betales der en periodisk brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift). Afgiften har

til formål at medvirke til at begrænse bilers CO

-udledning ved at give incitamenter til at anskaffe

mere energieffektive biler. Afgiften beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug. For de mest

energieffektive dieseldrevne biler, som kører mindst 25 km/l, er afgiften i dag 0 kr., mens den for de

mest energieffektive benzindrevne biler, som kører mindst 20 km/l er 330 kr. halvårligt (2018-

niveau).

Bilens brændstofforbrug fastsættes efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers

brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer.

Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal. Afgiftens størrelse

opgøres efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, hvorefter afgiften er afhængig af bilens anmeldte

brændstofforbrug udtrykt som antal kilometer pr. liter. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved

afgiftsperiodens begyndelse er registreret.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiften (grøn ejerafgift) forhøjes for nye personbiler, og at der

indføres nye trin for mere energieffektive personbiler.

Det foreslås således, at skalaen for brændstofeffektivitet for benzindrevne personbiler udvides, så

afgiften fremover differentieres op til et brændstofforbrug på 50 km/l, mod i dag 20 km/l. For

dieseldrevne personbiler foreslås skalaen tilsvarende udvidet op til et brændstofforbrug på 56,3

km/l, mod i dag 32,1 km/l.

Samtidig foreslås, at satserne for den halvårlige grønne ejerafgift som udgangspunkt forhøjes med

250 kr. for personbiler. For de foreslåede nye trin samt for trin, hvor der hidtil for meget

energieffektive dieseldrevne personbiler har været beregnet en afgift på 0 kr., foreslås en ny

graduering af satserne på mellem 330 kr. og 540 kr. halvårligt (2018-niveau). For disse dieselbiler,

som hidtil har haft en afgiftssats på 0 kr., vil forhøjelsen derfor være på mere end 250 kr.

Det foreslås, at ændringerne kun skal gælde for nye personbiler. Det vil sige personbiler, som

indregistreres første gang fra det tidspunkt, hvor loven får virkning den 3. oktober 2017. For

allerede indregistrerede personbiler foreslås de gældende satser bibeholdt.

Desuden foreslås det, at ændringerne ikke skal gælde for varebiler. Dette skal ses i sammenhæng

med de foreslåede ændringer i registreringsafgiften, jf. afsnit 2.1, og at en stigning i

brændstofforbrugsafgiften for varebiler samlet set ville gøre det dyrere at have en varebil end i dag.

Dette er ikke hensigten.

Formålet er at sikre, at den grønne ejerafgift er tidssvarende og fortsat tilskynder til at vælge mere

energieffektive personbiler. I praksis betales i dag - for en stor andel af bilerne - afgift efter den

laveste sats, da bilers energieffektivitet er blevet forbedret markant, siden den gældende satsstruktur

blev indført. I 2016 udgjorde andelen af de nyregistrerede personbiler, som blev indplaceret på det

laveste trin for grøn ejerafgift, således ca. 73 pct. af de benzindrevne biler og ca. 57 pct. af de

dieseldrevne biler.

2.4. Registreringsafgift for veterankøretøjer

2.4.1. Gældende ret

Ved fastsættelsen af registreringsafgift for køretøjer, som er mere end 35 år gamle

(veterankøretøjer), tages der udgangspunkt i køretøjets brugsværdi, jf. registreringsafgiftslovens §

10, stk. 4. Ved § 33 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift er det fastsat, at

den afgiftspligtige værdi for disse køretøjer fastsættes til 40 pct. af køretøjets nypris, inklusive

moms men eksklusive registreringsafgift.

I nogle tilfælde kan den afgiftspligtige værdi af et køretøj opgjort efter reglerne om

veterankøretøjer, dvs. som 40 pct. af køretøjets nypris, overstige den afgiftspligtige værdi fastsat

efter reglerne om andre brugte køretøjer.

For almindelige brugte biler, som skal indregistreres, dvs. primært ved brugtbilsimport, foretages

endvidere en nedskrivning af skalaknækket for betaling af værdiafgiften på 150 pct., ligesom der

foretages en nedskrivning af de tekniske elementer i registreringsafgiften eller afgiftsgrundlaget,

dvs. fradrag og tillæg afhængig af brændstoføkonomi, sikkerhedsudstyr m.v. Nedskrivningen

foretages forholdsmæssigt på baggrund af en vurdering af bilens værdi i forhold til en tilsvarende

ny bil. Denne nedskrivning foretages ikke for veterankøretøjer.

For veterankøretøjer betales desuden en nedsat vægtafgift, som er på 25 pct. af den afgift, der

betales for andre tilsvarende køretøjer.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at veterankøretøjer undtages fra den foreslåede ændring af reglerne om tillæg og

fradrag for energieffektivitet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.

Veteranbiler har typisk en lav energieffektivitet i forhold til moderne biler. Derfor udgør det

foreslåede i praksis en lempelse af registreringsafgiften for veteranbiler i forhold til den foreslåede

omlægning. Formålet er at sikre, at registreringsafgiften for veteranbiler ikke stiger som følge af de

foreslåede omlægninger af afgiften.

Med udgangspunkt i de foreslåede omlægninger af registreringsafgiften, kan der opstilles følgende

eksempel. Der tages udgangspunkt i benzindrevet veteranbil fra 1980 med en nypris på 100.000 kr.,

inklusive moms men eksklusive registreringsafgift, og et brændstofforbrug på 14 km/l. Denne bil

vil efter de gældende regler have en afgiftspligtig værdi på 40.000 kr., svarende til 40 pct. af

nyprisen.

Forudsættes det, at bilen hverken har ABS, ESC, airbags, 5 stjerner på basis af Euro NCAP eller

selealarmer, vil der efter gældende regler skulle betales en registreringsafgift på 44.000 kr. af bilen.

Med de foreslåede omlægninger af registreringsafgiften i dette lovforslag som helhed, men uden

friholdelsen fra det foreslåede om ændring er regler om tillæg og fradrag for energieffektivitet, ville

der af denne bil skulle betales 70.000 kr. i registreringsafgift.

Med den foreslåede undtagelse fra de nye regler om tillæg og fradrag for brændstofforbrug, vil der

som følge af den foreslåede omlægning som helhed skulle betales 36.000 kr. i registreringsafgift for

denne bil. Forskellen mellem afgiften efter de gældende regler og det foreslåede skyldes, at det

foreslås, at satsen for registreringsafgift på 105 pct. sættes ned til 85 pct.

2.5. Sikkerhedsstillelse for selvanmelder-virksomheder

2.5.1. Gældende ret

Det er muligt for en virksomhed under nærmere betingelser at blive registreret hos SKAT som

såkaldt selvanmelder. Selvanmeldere har mulighed for selv at foretage ekspeditioner, som normalt

ville skulle foretages af SKAT, herunder angivelse af afgiften for et køretøj, angivelse af

godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjet og periodevis betaling af afgiften af køretøjer, som

virksomheden har angivet afgiften af.

For at blive registreret som selvanmelder skal virksomheden være etableret i Danmark, et andet EU-

land eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en gensidig aftale om bistand til inddrivelse, der

svarer til reglerne inden for EU. Herudover skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med

motorkøretøjer, påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje

sådanne køretøjer. Virksomheden må ikke have gæld til staten eller være under

rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation. Endelig skal virksomheden stille sikkerhed på

mindst 200.000 kr. for betaling af afgifter m.v.

SKAT kan fastsætte krav om en højere sikkerhedsstillelse ud fra en konkret vurdering af risici

forbundet med en given virksomheds driftsforhold m.v.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at minimumskravet til sikkerhedsstillelse for selvanmelder-virksomheder forhøjes fra

200.000 kr. til 500.000 kr.

Det fremgår af aftalen om

Omlægning af bilafgifterne,

at aftaleparterne er enige om at forhøje

minimumssikkerhedsstillelsen til 500.000 kr., og at der tilføjes et variabelt element, som vil

afhænge af selvanmelderens afgiftstilsvar.

Forslaget har til formål at sikre, at sikkerhedsstillelsen for de enkelte virksomheder står mål med

størrelsen af det afgiftstilsvar, som de hæfter for. Der kan være tale om større millionbeløb. Dele af

leasingbranchen har desuden selv foreslået, at der stilles krav om en højere sikkerhedsstillelse.

2.6. Forhøjelse af reparationsgrænsen

2.6.1. Gældende ret

For køretøjer, som har været genopbygget, efter at være beskadiget ved eksempelvis færdselsuheld,

brand, eller eksplosion, og som er omfattet af en skadesforsikring, skal der betales afgift på ny, hvis

omkostningerne til udbedring af de skete skader inklusive moms overstiger en bestemt procentdel af

køretøjets handelsværdi før skaden. Dette benævnes normalt reparationsgrænsen. Reglerne gælder

også for køretøjer, som tilhører virksomheder, der råder over mindst 10 køretøjer, som ikke er

omfattet af en kaskoforsikring.

Reparationsgrænsen er for motorcykler 75 pct., for personbiler 65 pct., for varebiler afhængigt af

type og vægt 80 eller 90 pct. og for busser og campingbiler 85 pct. Hvis udgiften til skadens

udbedring er under 25.000 kr. inklusive moms, beregnes dog ikke afgift uanset de angivne

procentuelle grænser. Desuden ses der ved opgørelse af omkostningerne til skadens udbedring bort

fra et beløb på 5.120 kr., hvis udbedringen indbefatter reetablering af sikkerhedspuder.

Reparationsgrænsen nedsættes til 55 pct., hvis udgiften til genopbygning af et køretøj er på over 55

pct., men ikke over 65 pct., af køretøjets handelsværdi, og køretøjets ejer ikke tilbydes kontant

erstatning af forsikringsselskabet.

2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reparationsgrænsen for personbiler trinvist forhøjes til 75 pct., og at grænsen for,

hvornår reparationsgrænsen nedsættes, hvis ikke der tilbydes kontant erstatning, tilsvarende trinvist

forhøjes til 65 pct.

Således foreslås, at reparationsgrænsen med virkning for 2019 forhøjes med 5 procentpoint fra i dag

65 pct. til 70 pct. Fra og med 2020 forhøjes grænsen med yderligere 5 procentpoint fra 70 pct. til 75

pct.

Det foreslås, at grænsen for kontant erstatning forhøjes tilsvarende med 5 procentpoint i 2019 fra 55

pct. i dag til 60 pct. Fra og med 2020 forhøjes grænsen med yderligere 5 procentpoint fra 60 pct. til

65 pct.

Det foreslåede vurderes at tilgodese autoværksteder, reservedelsproducenter og -forhandlere m.fl.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer om nedsættelse af registreringsafgiften, modernisering og forhøjelse af

ejerafgiften samt ændringen af vilkår for leasingkøretøjer m.v. skønnes samlet set og med betydelig

usikkerhed at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 0,6 mia. kr. i 2018 faldende

til et mindreprovenu på 0,2 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Derudover skønnes den gradvise forhøjelse af reparationsgrænsen fra 2019 med stor usikkerhed at

indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,05 mia. kr. i 2019 stigende til ca. 0,1

mia. kr. fra 2020. Nedsættelsen af registreringsafgiften for autocampere skønnes at indebære et

årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,01 mia. kr. fra 2018.

Omlægningen af registreringsafgiften for varebiler skønnes isoleret set at være provenuneutral.

Undtagelsen for veteranbiler vedrørende ændringen af tillæg og fradrag for brændstoføkonomi

skønnes endvidere at medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget

Varig

virk-

ning

Finans-

lovs-

virk-

ning

2025 2018

Mia. kr. 2018-

niveau

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Umiddelbart

provenu

Omlægning af

bilafgifter (inkl.

leasingstram-

ninger mv.)

Gradvis

forhøjelse af

reparations-

grænsen

Nedsættelse af

registrerings-

afgift for

autocampere

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Omlægning af

bilafgifter (inkl.

leasingstram-

ninger)

Gradvis

forhøjelse af

reparations-

grænsen

Nedsættelse af

registrerings-

afgift for

autocampere

Nettofinansie-

ring efter

tilbageløb og

adfærd

-0,4

-0,7

-1,4

-1,3

-1,2

-1,1

-1,0

-0,9

-0,8

-1,4

-0,1

-0,05

-0,1

-0,02

0,1

-0,3

-0,6

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,6

-0,1

-0,05

-0,1

-0,01

-0,3

-0,6

-0,5

-0,4

-0,3

-0,6

Der er ved beregningerne af mindreprovenuet ved omlægning af bilafgifterne taget udgangspunkt i

det strukturelle salg af personbiler og motorcykler, svarende til at bestanden af personbiler og

motorcykler udskiftes på henholdsvis 15 og 30 år. Mindreprovenuet vedrører helt overvejende

personbiler.

Adfærdseffekterne består i, at den lavere registreringsafgift forventes at føre til, at der sælges større

og dyrere personbiler. Dette skønnes på kort sigt at reducere mindreprovenuet primært i form af

øgede indtægter fra registreringsafgiften og fra moms på salg af biler.

Der er endvidere et mindre tilbageløb af moms og andre afgifter, idet udgifterne til bil samlet set

skønnes at blive reduceret. Hermed forøges forbruget af andre varer, hvilket vil øge statens

indtægter fra moms og andre afgifter.

Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt, idet lavere afgift forventes at øge

arbejdsudbuddet.

Efterhånden som forhøjelsen af ejerafgiften slår igennem på bestanden, skønnes mindreprovenuet at

blive reduceret. Således skønnes det med betydelig usikkerhed, at den samlede omlægning af

registrerings- og ejerafgiften inkl. ændring af vilkårene for leasingkøretøjer medfører et varigt

merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mia. kr.

Som det fremgår af aftalen om

Omlægning af bilafgifterne

vil ekstraprovenuet efter 2025 som

følger af, at forhøjelserne af ejerafgiften gradvist får virkning for en større og større andel af

bilparken, blive tilbageført til bilisterne via afgiftslempelser efter 2025. Jf. også aftalen om

Omlægning af bilafgifterne

vil aftaleparterne aftale den konkrete model senest i 2025.

De foreslåede stramninger af reglerne for leasing- udlejnings- og demobiler mv. skønnes med

betydelig usikkerhed ved gældende regler at indebære et umiddelbart merprovenu på omtrent 1,1

mia. kr. ved et antal nyregistrerede leasing- udlejnings- og demobiler m.v. svarende til i 2016.

Nedsættelserne af registreringsafgiften forventes imidlertid at reducere merprovenuet ved

stramningerne i forhold til gældende regler. Bilsalget i 2016 lå endvidere på et meget højt niveau,

og når der endvidere korrigeres i forhold til det strukturelle bilsalg, som skønnes at være noget

lavere end salget i 2016, og hvor også andelen af leasing-, udlejnings- og demobiler skønnes at være

lavere end i 2016, skønnes det umiddelbare merprovenu ved ændringerne af leasingreglerne mv. at

udgøre ca. 0,6 mia. kr. årligt, mens merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca.

0,3 mia. kr.

3.1 Administrative konsekvenser

De administrative merudgifter skønnes samlet set at udgøre ca. 45 mio. kr. i perioden 2017-2025.

Merudgifterne skønnes at udgøre ca. 1,3 mio. kr. i 2017, ca. 11 mio. kr. i 2018 og ca. 5 mio. kr.

årligt i 2019 og frem.

Der er aftalt en ordning, hvor afgiftsberigtigelse af veteranbiler prioriteres, så

sagsbehandlingstiderne bliver kortere end i dag. Omkostningerne hertil er indeholdt i ovenstående.

Endvidere vil der være administrative merudgifter på 5 mio. kr. årligt fra 2018 til øget kontrol med

bilafgifterne, herunder til leasingområdet.

3.2 Skatteudgifter

Forslaget skønnes at medføre en ændring i skatteudgifterne. Afskaffelsen af fradragene i den

afgiftspligtige værdi for ABS og ESC for personbiler og varebiler reducerer skatteudgifterne, mens

forhøjelsen af fradraget for mindst 5 stjerner på baggrund af Euro NCAP for personbiler og

fradraget for selealarmer øger skatteudgifterne. Nedsættelsen af den lave registreringsafgiftssats og

forhøjelsen af skalaknækket for betaling af den høje registreringsafgiftssats reducerer imidlertid

værdien af skatteudgiften ved fradraget efter gældende regler på 2.000 kr. for 5 stjerner på baggrund

af Euro NCAP, der gives i den afgiftspligtige værdi. Herved skønnes afskaffelsen af fradragene for

ABS og ESC i forhold til gældende regler at reducere skatteudgifterne med ca. 1,3 mia. kr. i varig

virkning, mens forhøjelsen af fradraget for mindst 5 stjerner på baggrund af Euro NCAP og for

selealarmer skønnes at øge skatteudgifterne med ca. 1,0 mia. kr. i varig virkning.

Der er ikke skønnet konkret over øvrige ændringer af skatteudgifterne forbundet med omlægningen,

men andre skatteudgifter vil indirekte blive påvirket. Blandt andet vil nedsættelsen af den lave

registreringsafgiftssats og forhøjelsen af skalaknækket for personbiler og motorcykler alt andet lige

reducere værdien af de øvrige skatteudgifter, der er i registreringsafgiften for personbiler og

motorcykler, og som afhænger af værdiafgiften. Det gælder eksempelvis fradrag for øvrigt

sikkerhedsudstyr, der gives i den afgiftspligtige værdi, ligesom det eksempelvis gælder

skatteudgiften forbundet med indfasningen af elbiler i registreringsafgiften.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede ændringer af registreringsafgiften for personbiler og motorcykler og forhøjelsen af

ejerafgiften for personbiler forventes først og fremmest at berøre private. Under forudsætning af, at

10 pct. af personbilerne benyttes af erhvervene, skønnes ændringerne at medføre en varig

umiddelbar lempelse for erhvervene på ca. 0,1 mia. kr.

Brugtbilpriserne afhænger af priserne på nye biler og forventes derfor i gennemsnit at falde som

følge af afgiftsnedsættelsen. For de erhverv, som ejer en personbil eller motorcykel af en vis værdi,

vil reduktionen derfor som udgangspunkt medføre et kapitaltab, som dog vil være afhængigt af den

konkrete personbil eller motorcykel, og der vil for personbiler også kunne være tale om en

kapitalgevinst. Allerede indregistrerede personbiler omfattes ikke af forhøjelsen af ejerafgiften,

hvilket skønnes at dæmpe prisfaldet på brugte biler og dermed kapitaltabet. For varebiler og for især

de mindste og billigste personbiler kan priserne enten stige eller falde som følge af den konkrete

bilmodels sikkerhedsegenskaber og energieffektivitet.

Kapitaltabet vil alene blive realiseret ved videresalg. For leasingselskaber, som betaler

forholdsmæssig registreringsafgift, forventes kapitaltabet endvidere som udgangspunkt ikke at blive

realiseret ved videresalg, da de nye afgiftsregler vil gælde, når den resterende registreringsafgift

skal beregnes ved videresalg i Danmark eller ved fornyet leasing.

For så vidt angår varebiler skønnes der i gennemsnit ikke at være tale om et kapitaltab, men for

konkrete varebiler vil der både kunne være tale om kapitaltab og -gevinst.

Forslaget om stramning af reglerne for leasing,- udlejnings- og demobiler mv. skønnes at reducere

fortjenesten hos leasingselskaber, udlejningsselskaber og forhandlere svarende til det umiddelbare

provenu på ca. 0,6 mia. kr. årligt.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens team Effektiv

Regulering (TER).

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For dem, som via tredjemand får indregistreret et køretøj berørt af ændringerne af

registreringsafgiften i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, og som skal

have enten tilbagebetalt registreringsafgift efterfølgende eller efterbetale registreringsafgift, kan der

være en begrænset administrativ belastning. Tilsvarende gør sig gældende for dem, som eksporterer

et køretøj berørt af ændringerne af registreringsafgiften i denne periode.

6. Miljømæssige konsekvenser

Omlægningen af bilafgifterne forventes at bidrage til et øget salg af større personbiler og en

begrænset forskydning mod en større andel dieselbiler, mens det samlede personbilsalg skønnes at

være omtrent uændret. Salget af større personbiler må forventes at øge CO

-udledningen fra

vejtransporten.

-udledningen fra vejtransporten skønnes med betydelig usikkerhed at blive forøget med i

størrelsesordenen 0,001 mio. t CO

årligt, som følge af nye personbiler. Efterhånden som ændringen

slår i gennem på hele bilparken, skønnes CO

-effekten af udgøre i størrelsesordenen 0,013 mio. t

årligt. I lyset af at den samlede CO

-udledning fra vejtransporten i 2015 udgjorde skønnet ca. 11,4

mio. t CO

, skønnes forslaget ikke at have nævneværdige effekter på CO

-udledningen.

Hertil kommer, at omlægningen for varebiler tilskynder til øget energieffektivisering, og må

derigennem forventes at bidrage til en reduktion af CO

-udledningen.

Tilsvarende skønnes forslaget ikke at have nævneværdige konsekvenser for udledningen af

skadelige stoffer der bidrager til den lokale luftforurening.

Forslaget skønnes således samlet set ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

EU-Domstolen har i relation til leasing af køretøjer fastslået, at det følger af forbuddet mod

restriktioner i tjenesteydelsernes frie bevægelighed, at en medlemsstat ikke må pålægge fuld

registreringsafgift på køretøjer, som leasingselskaber i en anden medlemsstat i en tidsbegrænset

periode leaser til borgere i den førnævnte medlemsstat.

Det skyldes, at de udenlandske leasingselskaber derved reelt ville være afskåret fra at udbyde deres

ydelser over landegrænser i tilfælde, hvor leasingkøretøjerne ikke er bestemt til varig anvendelse i

den pågældende anden medlemsstat. Sådanne leasingkøretøjer må derfor kun pålægges en

forholdsmæssig afgift, og afgiftsbeløbet skal være proportionalt med varigheden af den midlertidige

anvendelse.

Det er på denne baggrund, at der i registreringsafgiftsloven i 2003 blev indført regler om betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingselskaber.

I 2006 indledte Europa-Kommissionen to traktatkrænkelsessager mod Danmark om reglerne for

betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for henholdsvis firmabiler og leasingbiler. Europa-

Kommissionen gjorde gældende, at den danske ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift for udenlandske leasingselskaber på en række punkter stred mod EU-retten.

Blandt kritikpunkterne var, at afgiften ikke var proportional med varigheden af den midlertidige

anvendelse af leasingkøretøjet i Danmark, fordi afgiften blev beregnet på grundlag af en

forudsætning om, at køretøjerne havde en gennemsnitlig levetid på 8 år.

Endvidere anførte Europa-Kommissionen, at den forholdsmæssige registreringsafgift i hvert enkelt

tilfælde skulle fastsættes sådan, at der ikke blev pålagt udenlandske leasingselskaber en højere afgift

end den, der i leasingperioden blev pålagt biler anvendt af danske leasingselskaber. Derfor var det

ifølge Europa-Kommissionen i strid med EU-retten, at udenlandske leasingselskaber ikke kunne få

beregnet registreringsafgiften på grundlag af det enkelte køretøjs faktiske værditab i

leasingperioden.

På den baggrund blev de danske regler om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i 2008

ændret således, at den forholdsmæssige registreringsafgift skulle beregnes på grundlag af en

nedskrivning af den samlede værdi af køretøjet over 12 år. Herudover blev der indført en mulighed

for at få genberegnet den forholdsmæssige registreringsafgift baseret på køretøjets faktiske værditab

i leasingperioden (værditabsberegning). Endelig blev der indført mulighed for, at danske

leasingselskaber også kunne anvende reglerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.

Der foreslås en ordning, hvorefter der skal foretages genberegning af den afgiftspligtige værdi af

leasingkøretøjer m.v. ved salg eller anden overdragelse eller senest efter fire måneder. Denne regel

anvendes for alle køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller erhvervsmæssigt udlån,

dog ikke hvor virksomheder har foretaget indkøb af køretøjer med henblik på, at de anvendes af

virksomhedens egne ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse. Herved sikres, at

afgiftsberigtigelsen af de pågældende køretøjer fremadrettet foretages på baggrund af en vurdering

af køretøjernes reelle handelsværdi på tidspunktet for genberegningen af den afgiftspligtige værdi.

Det må forventes, at den afgiftspligtige værdi på denne måde i højere grad kommer til at stemme

overens med køretøjets faktiske værdi, end det er tilfældet i dag. Ordningen skal ses i lyset af, at det

er konstateret, at virksomheder, der erhvervsmæssigt udlejer eller udlåner køretøjer til almindelige

brugere, i praksis har kunnet opnå så store flåderabatter ved indkøb af nye køretøjer, at de selv lang

tid efter første indregistrering reelt ikke har været belagt med afgift.

Der er tale om en generel ordning, der anvendes for alle leasingkøretøjer m.v., og som ikke stiller

udenlandske leasingvirksomheder anderledes end danske leasingvirksomheder.

Leasingvirksomhederne vil fortsat kunne få genberegnet den forholdsmæssige registreringsafgift

baseret på køretøjets faktiske værditab i leasingperioden, og denne værditabsberegning vil for

perioden, indtil der foretages en genberegning af den afgiftspligtige værdi, blive foretaget på

grundlag af den (rabatterede) indkøbspris, der er lagt til grund ved fastsættelsen af den

afgiftspligtige værdi på tidspunktet for første indregistrering.

Det vurderes derfor, at det foreslåede er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at indeholde EU-retlige problemstillinger.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for indgåelse af den politiske aftale om

Omlægning af bilafgifterne

den 21. september

2017 og det forhold, at visse af lovforslagets elementer skal have virkning fra og med

fremsættelsestidspunktet den 3. oktober 2017, indebærer en tidsmæssigt presset proces.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 10. oktober 2017 hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens

Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og retssikkerhedschefen i

SKAT, Business Danmark, Campingbranchen, Campingrådet, Centralforeningen af Taxiforeninger

i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks

Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,

Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn, Dansk

Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske

Busvognmænd, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimportører,

Den Danske Bilbranche, Den Lille Forening (CARTA), DI, DI Transport, Eksportrådet,

ERFAgruppen-Bilsyn, FDL, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR

- danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, International Transport

Danmark, KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,

Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør

Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Partnerskabet for brint

og brændselsceller, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og

Autooprettere i Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og VisitDenmark.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

De foreslåede ændringer

skønnes samlet og med

betydelig usikkerhed at

indebære et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på

0,6 mia. kr. i 2018 faldende

til 0,2 mio. kr. i 2025. I varig

virkning skønnes forslaget at

indebære et mindreprovenu

på ca. 0,01 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd.

Det skønnes, at de

administrative

meromkostninger samlet set

udgør 45 mio. kr. i perioden

2017-2025.

Endvidere vil der være

administrative merudgifter på

5 mio. kr. årligt fra 2018 til

øget kontrol.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre

en varig umiddelbar lempelse

for erhvervene på 0,1 mia. kr.

Erhvervene skønnes i

gennemsnit at få et kapitaltab

på eksisterende personbiler,

varebiler, campingbiler og

motorcykler, som med

betydelig usikkerhed skønnes

at udgøre i størrelsesordenen

0,7 mia. kr. Kapitaltabet

realiseres alene ved

videresalg. For

leasingselskaber, som betaler

forholdsmæssig

registreringsafgift, vil det dog

som udgangspunkt ikke blive

realiseret.

På konkrete køretøjer berørt

af omlægningerne kan der

være tale om både kapitaltab

og -gevinster.

Forslaget om stramning af

regler for leasing-,

udlejnings- og demobiler

m.v. skønnes, at reducere

fortjenesten hos

leasingselskaber,

udlejningsselskaber og

forhandlere svarende til et

umiddelbart provenu på ca.

0,6 mia. kr. årligt.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Lovforslaget er samtidig med

fremsættelsen sendt i høring

hos Erhvervsstyrelsens team

Effektiv Regulering (TER).

Ingen

Lovforslaget er samtidig med

fremsættelsen sendt i høring

hos Erhvervsstyrelsens team

Effektiv Regulering (TER).

Der kan være en begrænset

administrativ belastning for

borgere, der indregistrerer

eller eksporterer et køretøj

berørt af ændringerne af

registreringsafgiften i

perioden fra lovforslagets

fremsættelse til lovens

Administrative konsekvenser

for borgerne

ikrafttræden.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forslaget skønnes ikke at

have nævneværdige

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse

med EU-retten.

NEJ

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, kan der for nye biler opnås

fradrag i registreringsafgiften på 200 kr. pr. selealarm op til maksimalt 3 selealarmer.

Det foreslås, at satsen for fradraget for selealarmer på 200 kr. forhøjes til 1.000 kr. per selealarm.

Der vil fortsat kunne opnås fradrag for maksimalt 3 selealarmer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedsættelse af

registreringsafgiften samt fjernelse af fradrag for sikkerhedsudstyr, som i dag er lovpligtigt. Der er

således tale om en del af en samlet omlægning af de fradrag, der gives i registreringsafgiften eller i

den afgiftspligtige værdi.

Til nr. 2

Af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, fremgår, at for brugte biler og motorcykler, der registreres

første gang her i landet, jf. § 10, stk. 3, nedsættes registreringsafgiften med 60 kr.

Det foreslås, henvisningen til § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, rettes, så der også efter den rykning, der

vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, fortsat henvises til den samme bestemmelse som i dag.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 3

Registreringsafgiftslovens § 3 a vedrører motorkøretøjer, som midlertidigt anvendes i Danmark i

forbindelse med grænseoverskridende arbejde. For sådanne køretøjer kan der ske kvartalsvis

forudbetaling af forholdsmæssig registreringsafgift.

Registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, vedrører afgiftsberigtigelse af køretøjer, som har været på

denne ordning med kvartalsvis forudbetaling af registreringsafgift, ved køretøjets overgang til

anden anvendelse. Ved overgang til anden anvendelse forstås eksempelvis, at køretøjet sælges og

anvendes permanent i Danmark. Ved overgangen til anden anvendelse kan der enten betales

restafgift, eller køretøjet kan afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler i lovens §§ 4-5 d.

I nogle tilfælde kan den oprindelige registreringsafgift være beregnet på baggrund af en

afgiftspligtig værdi, som ikke afspejler handelsværdien på det pågældende køretøj. Dette medfører

en særligt lav registreringsafgift.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgift ophæves, så der fremover altid vil skulle ske

afgiftsberigtigelse efter de almindelige regler for det pågældende køretøj. Dette har til formål at

sikre, at registreringsafgiften betales på baggrund af køretøjets reelle handelsværdi.

Til nr. 4

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning

af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler. Ved en fejl er henvisningen

i lovens § 3 a, stk. 8, ikke samtidig opdateret, så den også omfatter den nye bestemmelse i § 5 e.

Det foreslås derfor, at henvisningen i lovens § 3 a, stk. 8, ændres fra §§ 4-5 d til §§ 4-5 e. Dette sker

af lovtekniske grunde ved at genaffatte hele bestemmelsen. Der foreslås ingen indholdsmæssige

ændringer ud over rettelsen af henvisningen. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 5

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, kan der for leasingkøretøjer, som skal anvendes

tidsbegrænset her i landet, under nærmere betingelser afregnes forholdsmæssig registreringsafgift.

Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld

registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af

registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes

her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem

en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle

minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med

ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere

realiteten i leasingforholdet.

Det er f.eks. i forbindelse med ordningen med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift ikke

muligt at aftale vilkår om, at leasingtager har køberet eller -pligt til det pågældende køretøj, da dette

begrænser leasinggivers handlerum ved aftalens udløb og indikerer, at leasingforholdet giver

leasingtager en delvis retlig rådighed over køretøjet. Dette er ikke er foreneligt med

grundbetingelsen om, at leasinggiver skal være den reelle ejer af køretøjet.

Det er tilsvarende ikke muligt at aftale vilkår om anvisningsret eller -pligt, medmindre en sådan ret

eller pligt er begrænset til kun at gælde anvisning til tredjemand, og dermed ikke giver leasingtager

hverken ret eller pligt til selv at købe køretøjet, når leasingforholdet ophører.

Det foreslås, at der som nyt § 3 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes en ny begrænsning, hvorefter der ikke

kan meddeles tilladelse til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis der i leasingaftalen

eller en aftale indgået i forbindelse hermed indgår vilkår om overskudsdeling mellem leasinggiver

og leasingtager. Bestemmelsens 2. pkt. bliver herefter 3. pkt. Det foreslås desuden, at der i

leasingaftalen eller en aftale i forbindelse hermed heller ikke kan indgå vilkår om, at leasingtager

hæfter for hele eller dele af leasinggivers økonomiske risiko ved leasingforholdet.

Ved overskudsdeling forstås ud over hel eller delvis deling af en fortjeneste ved salg f.eks. også hel

eller delvis deling af udbetaling af en forsikringssum eller enhver anden deling af en økonomisk

fordel, som normalt ville tilfalde leasinggiver alene.

Hvis der i en leasingaftale indgår vilkår om overskudsdeling ved eksempelvis et efterfølgende salg

af køretøjet eller ved udbetaling af en forsikringssum, anses leasingforholdet ikke som værende

reelt, og leasinggiver anses ikke for at være reel ejer af køretøjet. Leasinggiver udøver ikke en ejers

normale rådighed over køretøjet, da en økonomisk fornuftig ejer af et køretøj ikke under normale

omstændigheder vil aftale at dele en fortjeneste ved salg med en uafhængig tredjepart. Ejerskabet

for køretøjet anses derfor i realiteten delt mellem leasinggiver og leasingtager, uanset at

leasinggiver formelt ejer køretøjet. Betingelserne for at anvende reglerne om forholdsmæssig

registreringsafgift er derfor ikke opfyldt.

Der vil heller ikke kunne meddeles tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis

der aftales overskudsdeling mellem leasinggiver og leasingtager ved en separat aftale, som vedrører

det leasede køretøj, men som ikke formelt er en del af leasingaftalen. Vilkår i sådanne aftaler vil

skulle sidestilles med vilkår i selve leasingaftalen. For sådanne aftaler anses også aftaler mellem

leasinggiver eller leasingtager og enten leasinggivers og leasingtagers nærtstående eller

interesseforbundne parter i denne sammenhæng, som efter deres realitet vedrører leasingforholdet.

Det væsentlige er, at der ikke faktisk og som følge af leasingforholdet overføres fortjeneste fra

leasinggiver til leasingtager, uanset hvordan dette formelt foretages.

Vilkår om, at leasingtager hæfter for hele eller dele af leasinggivers økonomiske risiko ved

leasingforholdet kan f.eks. være i form af kontrakter, hvor leasingtager hæfter for, at køretøjet efter

leasingforholdets ophør kan sælges for en bestemt sum. Opnås denne sum ikke ved et efterfølgende

salg, vil leasingtager være forpligtet til at betale restbeløbet til leasinggiver.

Sådanne aftaler flytter den økonomiske risiko ved leasingforholdet og derved det reelle ejerskab til

køretøjet helt eller delvist til leasingtager. Ejerskabet for køretøjet anses derfor også for i realiteten

delt i dette tilfælde, uanset at leasinggiver formelt ejer køretøjet. Sådanne vilkår er derfor ikke

forenelige med grundvilkåret om, at leasinggiver skal være den reelle ejer af køretøjet, for at der

kan opnås tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ved afregning af forholdsmæssig

registreringsafgift er tale om reelle leasingforhold, hvor leasinggiver har det fulde ejerskab til det

leasede køretøj. Det er vigtigt, at det fremgår klart, i hvilke tilfælde et leasingforhold må anses for

ikke at være reelt og derfor også er uforeneligt med reglerne om betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i lovens § 3 b.

Til nr. 6

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, kan der for leasingkøretøjer, som skal anvendes

tidsbegrænset her i landet, under nærmere betingelser afregnes forholdsmæssig registreringsafgift.

Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld

registreringsafgift.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem

en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle

minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med

ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere

realiteten i leasingforholdet.

Det er i medfør af lovens § 3 b, stk. 6, et krav for leasingkøretøjer, at nummerpladerne afleveres og

køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, hvis leasingaftalen ændres eller afbrydes, eller det leasede

køretøj ændrer afgiftsmæssig identitet.

Det er dog muligt at foretage de ændringer, som er defineret i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk.

6, uden at tilladelsen bortfalder, uden at disse ændringer forinden skal godkendes af SKAT. Det

omfatter eksempelvis skift af leasingtager eller leasinggiver eller ændring af det maksimale antal

kørte kilometer. Det er en forudsætning, at ændringerne ikke medfører genberegning af den betalte

afgift, og at leasingaftalen i sin helhed fortsat opfylder betingelserne for at anvende ordningen med

forholdsmæssig registreringsafgift.

Efter forslaget til ny § 9 a vil der skulle ske genberegning af registreringsafgiften ved salg eller

senest efter fire måneder for leasingkøretøjer. Hvis registreringsafgiften skal genberegnes, kan det

medføre, at leasingaftalen også må ændres for at afspejle afgiftsændringen. Som udgangspunkt bør

der i kontrakten allerede forud for leasingaftalens indgåelse være taget højde for dette forhold, og

vilkår herfor bør være beskrevet.

Det foreslås, at ændringer af en leasingaftale som følge af kravet om genberegning efter § 9 a ikke

vil skulle medføre, at nummerpladerne skal afleveres, og at køretøjet skal afmeldes fra

Køretøjsregisteret.

Formålet er at sikre, at leasingaftaler ikke utilsigtet må ophøre alene som følge af en ændring af

registreringsafgiften i forbindelse den foreslåede ordning med genberegning af registreringsafgiften

i medfør af § 9 a.

Til nr. 7-9

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til

hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af

registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes

her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i leasingforhold efter § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en

leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle

minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med

ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere

realiteten i leasingforholdet.

Oplysningskravene har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen indeholder oplysninger, som er

nødvendige for SKATs efterfølgende kontrol. Lovens oplysningskrav suppleres af yderligere

oplysningskrav i SKATs administrative retningslinjer. De herved krævede oplysninger skal

imidlertid ikke indarbejdes i leasingaftalen.

Det er et krav, at SKAT kan forhåndsgodkende en leasingaftale eller at der anvendes en

leasingkontrakt, som er identisk med en standardkontrakt, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Leasingvirksomheder kan registreres hos SKAT med den virkning, at virksomheden under nærmere

betingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer

uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos SKAT. Denne selvanmelder-

ordning omfatter dog alene afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale,

hvis vilkår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Hvis den af SKAT godkendte leasingaftale ændres eller afbrydes før leasingperiodens udløb, eller

hvis det leasede køretøj skifter afgiftsmæssig identitet, anses tilladelsen til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift som udgangspunkt for at være bortfaldet. Ved ændringer i

aftalen er udgangspunktet, at tilladelsen bortfalder fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages.

Det foreslås i nr. 7, at der som nyt § 3 b, stk. 9, indføres en ordning, hvor SKAT udarbejder en

række standardformularer til anvendelse i forskellige typer af leasingforhold. § 3 b, stk. 9-12, vil

herefter blive § 3 b, stk. 10-13. Det forudsættes, at SKAT udarbejder standardformularerne i

samarbejde med branchen, så de afspejler behovene i typiske leasingforhold. Herunder afgør

SKAT, hvor mange forskellige standardformularer, der er behov for. Det vil være muligt at udforme

sådanne standardformularer med en række til- og fravalg for parterne.

Anvendelse af disse standardformularer vil med en måneds varsel fra det tidspunkt, hvor de er

offentliggjort, være obligatorisk for virksomheder hjemmehørende i Danmark, som ønsker at

anvende reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Der vil dog blive fastsat en passende

overgangsperiode. Leasingaftaler, som allerede er indgået på dette tidspunkt, hvor de nye

standardformularer offentliggøres, vil ikke være omfattet.

Det foreslås desuden i nr. 8, at lovens § 3 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres, så det fremgår, at

virksomheder, som ikke er hjemmehørende i Danmark, fortsat kan anvende egne kontrakter. Disse

kontrakter vil fortsat skulle forhåndsgodkendes af SKAT. Det vil dog også være muligt for

udenlandske virksomheder at anvende de af SKAT udarbejdede standardkontrakter på frivillig

basis.

Endelig foreslås i nr. 9, at det præciseres, at de indholdsmæssige krav, der gælder for leasingaftaler i

medfør af lovens § 3 b, stk. 9, nr. 1-10, der bliver stk. 10, nr. 1-10, fortsat skal gælde for alle

leasingaftaler, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i medfør af lovens § 3 b, stk. 1. De indholdsmæssige krav vil på forhånd være

opfyldt ved anvendelse af de af SKAT udarbejdede standardformularer, forudsat de udfyldes

korrekt og fyldestgørende.

Den gældende ordning med forhåndsgodkendelse af kontrakter hos SKAT er administrativt tung

både for virksomhederne og for SKAT. De foreslåede ændringer har til formål at sikre en smidigere

administration for alle involverede parter. Desuden må anvendelse af standardformularer forventes

at gøre markedet mere gennemsigtigt til gavn for især leasingtagere.

Til nr. 10 og 11

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til

hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af

registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes

her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem

en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således i lovens § 3 b, stk. 9, nr. 1-10, en række

indholdsmæssige og formelle minimumskrav til leasingaftalen.

Det fremgår blandt andet i stk. 9, nr. 5, at leasingaftalen skal indeholde oplysninger om størrelsen af

leasingydelsen, herunder oplysninger om eventuelle andre ydelser, der udveksles imellem

leasingtager og leasingvirksomheden. Af nr. 9 fremgår det, at leasingaftalen skal indeholde

oplysninger om vilkårene for opsigelse, hvis aftalen kan opsiges gennem leasingperioden, dvs. ved

afbrydelse tidligere end aftalens almindelige udløb. Af nr. 10 fremgår det, at leasingaftalen skal

indeholde en redegørelse for samtlige aftaler, der er indgået mellem leasingtageren og

leasingvirksomheden, i det omfang disse aftaler har betydning for den økonomiske afvikling af

leasingaftalen.

Det følger således allerede af gældende ret, at hvis en leasingaftale indeholder oplysninger om

vilkår ved aftalens almindelige udløb, som kan påvirke den endelige størrelse af leasingydelsen,

eller som i øvrigt har økonomisk betydning for afvikling af aftalen, skal dette være angivet i den

aftale, som skal godkendes af SKAT. Det samme er gældende for vilkår, som er aftalt i tilfælde af,

at en af parterne misligholder aftalen, og aftalen af den grund afbrydes før tid.

Det foreslås i nr. 10, at der efter lovens § 3 b, stk. 9, nr. 8, af en leasingaftale skal fremgå

oplysninger om vilkår ved leasingaftalens udløb, herunder om en aftalt køberet, købepligt,

anvisningsret eller anvisningspligt og betingelserne herfor, hvis en sådan ret eller pligt er aftalt.

Herved præciseres, at oplysninger om vilkår ved leasingaftalens almindelige udløb skal være

angivet i den aftale, som godkendes af SKAT.

Vilkår i forbindelse med udløb kan f.eks. have betydning for SKATs godkendelse af en

leasingaftale, hvis det imellem parterne er aftalt, at leasingtager over for leasinggiver hæfter for, at

køretøjet efter endt leasingperiode kan sælges til en bestemt angivet værdi. I sådanne tilfælde vil der

ikke være tale om en reel leasingaftale, og der vil derfor ikke kunne opnås tilladelse til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift efter § 3 b, stk. 1.

Det foreslås i nr. 11, at der efter lovens § 3 b, stk. 9, nr. 9, af en leasingaftale skal fremgå

oplysninger om vilkår ved førtidigt ophør af leasingaftalen, herunder vilkår ved misligholdelse og

vilkår, hvis leasingaftalen kan opsiges i løbet af leasingperioden. Herved præciseres, at oplysninger

om vilkår for førtidigt ophør som følge af misligholdelse skal være angivet i den aftale, som

godkendes af SKAT.

Vilkår i forbindelse med misligholdelse vil typisk udgøres af en beskrivelse af, hvornår leasingtager

har misligholdt, f.eks. ved manglende betaling eller uberettiget brug af køretøjet, samt en

beskrivelse af, hvordan leasinggiver i den situation kan afslutte aftaleforholdet. Der kan f.eks. være

aftalt positiv opfyldelsesinteresse, eller at leasingtager i forbindelse med misligholdelse skal dække

et nærmere defineret tab hos leasinggiver.

De foreslåede ændringer i nr. 10 og 11 har begge til formål at sikre, at SKAT har et oplyst grundlag

at træffe afgørelse om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift på. SKAT

vurderer den samlede økonomi i de leasingaftaler, der forhåndsgodkendes, og det er derfor

væsentligt, at der på forhånd er klarhed om særligt de økonomiske vilkår ved ophør eller afbrydelse.

Oplysningerne kan samtidig indgå i vurderingen af, om der er tale om et reelt leasingforhold, hvor

leasinggiver har det fulde ejerskab til køretøjet.

Til nr. 12

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig

registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til

hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af

registreringsafgift for leasingkøretøjer, hvis anvendelse i Danmark er tidsbegrænset, er proportional

med den periode, hvor køretøjet benyttes.

Når en leasingaftale ophører ved ordinært udløb eller afbrydes førtidigt, er der intet afgiftsindhold i

køretøjet, idet den forudbetalte afgift er forbrugt i den periode, som leasingaftalen har varet. Hvis

leasingaftalen afbrydes førtidigt, kan leasinggiver få refunderet den afgift og rente, der er

forudbetalt for den resterende, uudnyttede del af den aftalte leasingperiode.

Leasinggiver har herefter mulighed for at eksportere eller i øvrigt sælge køretøjet uden afgift,

hvorefter køber afgiftsberigtiger køretøjet på normale vilkår for brugte køretøjer enten i Danmark

eller i udlandet.

Leasinggiver har også mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet i Danmark ved betaling af

restafgift, som udgør resten af den oprindeligt beregnede afgift, som ikke indgår i den forudbetalte

andel i forbindelse med leasingperioden, medmindre afgiften af køretøjet i stedet berigtiges efter de

almindelige regler i lovens §§ 4-5 d, jf. § 3 b, stk. 10.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgiften for et leasingkøretøj efter endt eller afbrudt

leasingperiode ophæves. Ordningen med betaling af restafgift giver reelt mulighed for, at den i

nogle tilfælde meget lave afgiftspligtige værdi, som nogle køretøjer har ved første indregistrering

grundet eksempelvis flåderabatter, reelt kan gøres permanent ved anvendelse af denne ordning.

Ved betaling af restafgift opnår disse køretøjer derfor en uhensigtsmæssig permanent

konkurrencefordel, som overstiger den fordel, som alene f.eks. en flåderabat medfører. Det skyldes,

at registreringsafgiften beregnes på baggrund af den pris, som en producent eller importør betaler

for motorkøretøjet, og ikke af køretøjets handelsværdi på det frie marked. Den lave afgiftspligtige

værdi resulterer derfor også i lavere afgift end for tilsvarende køretøjer, som købes af almindelige

borgere.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 9 a, hvorefter

leasingkøretøjers afgiftspligtige værdi skal genberegnes ved salg eller senest efter fire måneder på

baggrund af en vurdering af handelsværdien som brugt køretøj i medfør af § 10. Hvis muligheden

for at betale restafgift for et køretøj blev opretholdt, ville det i praksis blive muligt at undgå at

foretage den genberegning af afgiften, som vil skulle foretages efter § 9 a.

Formålet med den foreslåede ændring er derfor at sikre, at den nye ordning i den foreslåede § 9 a

ikke kan omgås.

Til nr. 13

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning

af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler. Ved en fejl er henvisningen

i § 3 b, stk. 8, ikke samtidig opdateret, så den også omfatter den nye bestemmelse i § 5 e.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 3 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres fra §§ 4-5 d til §§ 4-5

e. Dette sker af lovtekniske grunde ved at genaffatte hele bestemmelsen. Der foreslås ingen

indholdsmæssige ændringer ud over rettelsen af henvisningen. Der er tale om en

konsekvensrettelse.

Til nr. 14

Registreringsafgiftslovens § 3 c, stk. 4, vedrører afgiftsberigtigelse af køretøjer, som har været

omfattet en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i forbindelse med en

udlændings tidsbegrænsede ophold i Danmark, ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Ved

overgang til anden anvendelse forstås eksempelvis, at køretøjet sælges og anvendes permanent i

Danmark. Ved overgangen til anden anvendelse kan der enten betales resten af den oprindeligt

beregnede fulde registreringsafgift (restafgift), eller køretøjet kan afgiftsberigtiges på ny efter de

almindelige regler i lovens §§ 4-5 d.

I nogle tilfælde kan den oprindelige registreringsafgift være beregnet på baggrund af en

afgiftspligtig værdi, som ikke afspejler handelsværdien på det pågældende køretøj. Dette medfører

en særligt lav registreringsafgift.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgift ophæves, så der fremover altid vil skulle ske

afgiftsberigtigelse efter de almindelige regler. Dette har til formål at sikre, at registreringsafgiften

betales på baggrund af køretøjets reelle handelsværdi.

Til nr. 15

Før nye motorcykler må tages i brug på færdselslovens område, skal de registreres i

Køretøjsregisteret (DMR). I forbindelse med registreringen skal der svares registreringsafgift af

motorcyklen, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Registreringsafgiften beregnes ud fra

motorcyklens afgiftspligtige værdi. For nye motorcykler udgør den afgiftspligtige værdi som

udgangspunkt motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inklusive moms, men

eksklusive registreringsafgift.

Registreringsafgiften på motorcykler udgør 0 kr. af den afgiftspligtige værdi under 9.600 kr., 105

pct. af værdien fra og med 9.600 kr. til og med 33.600 kr. og 150 pct. af værdien over 33.600 kr.

(2017-niveau), jf. § 4, stk. 1. Værdien på 33.600 kr., som udgør skillelinjen mellem satsen på 105

pct. og satsen på 150 pct., benævnes normalt skalaknækket.

Der gives et fradrag for blokeringsfri bremser (ABS) på 4.165 kr. i den afgiftspligtige værdi, jf.

lovens § 8, stk. 7, men ellers gives der ikke fradrag eller tillæg.

Det foreslås, at satsen på 105 pct. nedsættes til 85 pct., og at skalaknækket på 31.400 kr. forhøjes til

54.500 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2017-niveau til, at skalaknækket på 33.600 kr. forhøjes med

24.800 kr. til 58.400 kr.

Det foreslåede vil medføre en nedsættelse af registreringsafgiften for de fleste motorcykler.

Til nr. 16

Før nye biler må tages i brug på færdselslovens område, skal de registreres i Køretøjsregisteret

(DMR). I forbindelse med registreringen skal der svares registreringsafgift af bilen, jf.

registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Registreringsafgiften beregnes ud fra bilens

afgiftspligtige værdi. For nye personbiler udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt bilens

almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift.

Afgiften udgør for personbiler 105 pct. af den afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017

niveau) og 150 pct. af resten. Værdien på 106.600 kr., som udgør skillelinjen mellem satsen på 105