L 4 - 2017-18 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 4 Bilag 16
Offentligt

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K.

10. oktober 2017

J.nr. 2017

–

5154. Høring

–

Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og

brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag

for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet,

stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og

forhøjelse og øget differentiering brændstofforbrugsafgift).

Autobranchen Danmark skal hermed fremkomme med organisationens bemærkninger til

lovforslag L4.

Autobranchen Danmark er som udgangspunkt tilfreds med at der generelt sker en

nedsættelse af registreringsafgifterne på biler og motorcykler med det fremsatte forslag. Vi

havde naturligvis hellere set en grundlæggende ændring til en teknisk baseret afgift, og de

foreslåede ændringer har desværre endnu engang karakter af lappeløsninger, som kan gøre

det meget vanskeligt at håndtere afgiftsberegningerne for forhandlerne.

Vi har derfor heller ingen bemærkninger til ændringen af afgiftssatser og skalaknæk, ligesom

vi kan tilslutte os ændringerne vedrørende ABS og ESC (fjernelse af fradrag) samt

ændringen vedrørende selealarmer (forhøjelse af fradraget). Dog skal det i forhold til

selealarmer præciseres, at vi forventer at nedskrivningen af værdien af sikkerhedsudstyr på

brugte biler tager udgangspunkt i de foreslåede 1000 kr. pr selealarm og følger de samme

principper som hidtil.

Vi kan som udgangspunkt også godt tilslutte os, at der sker en forhøjelse af fradrag for

opnåelse af 5 stjerner i EuroNcap, men skal dog bemærke, at det efter vores opfattelse kan

have nogle uheldige konsekvenser i den foreslåede udformning. Vi finder at der i den

foreslåede udformning kan være en begunstigelse af biler godkendt efter en ældre EuroNcap

norm, hvor det var lettere at opnå 5 stjerner end nu, og at disse biler derfor vil kunne opnå et

fradrag uden at have det samme sikkerhedsniveau som biler godkendt efter den seneste

norm. Ligeledes finder vi det problematisk, at nye bilmodeller, som måske ikke er testet

inden de bliver markedsført i Danmark, og derfor ikke kan opnå fradraget, heller ikke

efterfølgende kan opnå fradraget for de køretøjer, der allerede er indregistreret, uanset at

sikkerhedsudstyret er det samme. Ligeledes kan det være problematisk, at nogle bilmodeller

kan være testet med et lavere sikkerhedsudstyrsniveau end de modeller, der markedsføres i

L 4 - 2017-18 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danmark, og at sikkerhedsudstyret, hvis det er monteret på de modeller der sælges i

Danmark, derfor burde kunne udløse fradraget.

Et alternativ til de forslåede ændringer af fradragene for sikkerhedsudstyr kunne være, at der

blev givet fradrag for konkret sikkerhedsfremmende sikkerhedsudstyr, hvor udstyrets

karakter og type løbende kunne tilpasses den teknologiske udvikling, som eksempelvis,

afstandsradar, automatisk nødbremse, blindvinkel assistent og lignende udstyr. Dette udstyr

har hidtil i vidt omfang har været fravalgt både af importører som standardudstyr og af

forhandlere og kunder, når det aktivt skulle tilvælges. Erfaringen viser, at det er den mest

effektive måde at få indarbejdet nyt sikkerhedsudstyr i de biler, der sælges i Danmark.

Vi har ingen indvendinger imod de foreslåede ændringer omkring tillæg og fradrag for

brændstofforbrug og ændringerne i de grønne ejerafgifter.

Med hensyn til beregningen af de nye afgifter skal vi dog præcisere, at det er af overordentlig

stor betydning for vores medlemmer

–

bilforhandlerne

–

at SKAT meget hurtigt får etableret

de nødvendige systemer til beregning af afgiften efter de nye satser, samt at perioden hvor

der skal ske en efterberegning bliver kortest mulig. Vi skal gøre opmærksom på, at det

udlæg, som vores medlemmer har for registreringsafgift i overgangsperioden, kan have

meget store likviditetsmæssige påvirkninger for den enkelte forhandler. Det skyldes bl.a.

også, at den gennemsnitlige nedsættelse pr. bil vil være væsentlig større i 2017 end det har

været ved de tidligere ændringer. En længere periode inden tilbagebetalingerne finder sted

vil derfor medføre store likviditetsmæssige udfordringer.

Autobranchen Danmark er som udgangspunkt også enig i, at der er behov for klarere regler

på hele leasingmarkedet. Vi finder imidlertid, at man med det fremsatte forslag går langt

videre, end hvad der er nødvendigt, og at reglerne bliver unødigt komplicerede. For det

første finder vi det problematisk, og for så vidt også unødvendigt, at forhandlernes demobiler

bliver omfattet af reglerne. Demobiler er i dag typisk finansieret gennem leasingaftaler, men

faktisk er det begrundet i, at det har været nødvendigt i forhold til dels forhandlernes likviditet

og dels bankernes godkendelse af engagementerne med de enkelte forhandlere.

Foranlediget af krav til bankerne er der sat grænser for, hvor store kreditter forhandlere kan

indrømmes, og derfor har det været nødvendigt, at forhandlerne ikke ejer demobilerne, men

blot leaser dem. Når den mulighed fratages dem, vil det have store økonomiske

konsekvenser for langt de fleste nybilforhandlere. De er i forhold til importørerne forpligtet til

at have et antal biler af de forskellige modeller registreret til demonstrationskørsel, ligesom

de er forpligtet til at have et antal biler registreret til brug for udlejning til kunder på

værkstedet, bl.a. ifølge aftaler med forsikringsselskaber. Forhandlerne kan derfor ikke blot

undlade at have den type biler indregistreret, og mange vil ikke have økonomiske muligheder

for at betale for dem på fuld afgift. Det skal i den forbindelse nævnes, at det ikke er

usædvanligt at en gennemsnitlig provinsforhandler kan have 40-50 biler kørende for at

honorere de nævnte forpligtelser overfor importører, forsikringsselskaber og kunder. Derfor

er den såkaldte demoleasing en nødvendig måde at finansiere de nødvendige biler på. Selv

hvis en forhandler vælger selv at købe demobilerne og betale fuld afgift, vil afgiften skulle

genberegnes efter senest 4 måneder

–

således som vi forstår forslaget

–

i hvert fald hvis han

L 4 - 2017-18 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

har opnået en rabat ved indkøb af bilerne. Den skærpelse finder vi helt unødvendig, og

unødigt bureaukratisk.

Med de foreslåede skærpelser omkring muligheden for at lave aftaler om at leasingtager kan

overtage køretøjet efterfølgende, herunder kan hæfte for en restværdi, er det vores

opfattelse, at man dermed reelt fjerner muligheden for at lave finansiel leasing på biler på

forholdsmæssig afgift i Danmark. Vi tvivler på, at det har været hensigten med forslaget og

skal derfor opfordre til, at denne del gentænkes.

Forslaget indeholder også regler om genberegning ved salg og efter senest 4 måneder. Det

vil imidlertid have den konsekvens, at en forhandler ikke på forhånd kan beregne hvad en

bils pris skal være ved salg som brugt, ligesom man, hvis muligheden for leasing skal

fortsætte, ikke kan fastsætte hvad en leasingydelse skal være. Specielt i forhold til

privatleasing vil det efter forbrugerbeskyttelsesreglerne ikke være muligt efterfølgende at

regulere leasingydelsen, idet forbrugerne har krav på at få oplyst dels hvad ydelsen vil være i

hele periode og dels hvad de samlede omkostninger vil være i hele leasingperioden.

Den foreslåede genberegning af alle biler registreret til en bilforhandler vil også medføre

unødige administrative byrder for forhandlerne, Det vil betyde at alle biler, der har været

benyttet i bilvirksomheden, uanset om de er købt eller leaset, skal genberegnes senest efter

4 måneder, eller ved et tidligere salg, hvis man skal tage bemærkningerne til punkt nr. 41 for

pålydende (side 33, venstre spalte, de 3 afsnit fra midten og nedefter). Det vil samtidig have

den konsekvens, at der ikke længere vil være firmabiler, som typisk også er leasede, til

sælgerne i bilvirksomhederne, men at sælgerne måske i stedet for vil være nødsaget til at

købe bilerne selv.

Vi kan også se en mulig konkurrenceforvridning i at bilhandelsvirksomheder skal foretage

genberegning af alle deres biler, hvorimod det ikke vil være tilfældet for andre typer

virksomheder. Imidlertid findes der mange meget store virksomheder, som indkøber mange

biler med store flåderabatter, og som selv sælger dem igen, uden at det i gængs forstand

kan betegnes som bilhandelsvirksomheder, og som efter forslaget ikke skal foretage

genberegning. Ligeledes vil der ikke skulle foretages genberegning ved salg til slutbruger,

eksempelvis en privatkunde, og teoretisk set vil denne slutbruger dermed kunne købe bilen

billigere end en storkunde, og dermed betale mindre i afgift. Der vil derfor stadig være åbent

for uligheder i afgiften på i øvrigt identiske biler.

Vi finder derfor, at den del af forslaget som omhandler forhandlernes demobiler,

værkstedsbiler, sælgerbiler og lignende skal udgå af forslaget eller at indholdet i det mindste

skal gentænkes, så det ikke får de nævnte urimelige konsekvenser for forhandlerne.

I forslaget er også indeholdt et forslag om en forøgelse af det minimumbeløb der skal stilles

som sikkerhed ved godkendelse som selvanmelder. Ligeledes er der foreslået et variabelt

element som skal stå i forhold til virksomhedens afgiftstilsvar. Det har vi som udgangspunkt

ingen indvendinger imod. Derimod finder vi det problematisk, at der ikke er loft på størrelsen

af det variable element. Vi vil derfor foreslå, at der tilføjes et loft som eksempelvis kan svare

L 4 - 2017-18 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

til virksomhedens gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, opgjort over en periode, eller en

anden lignende begrænsning. Som forslaget ligger kan SKAT uden begrænsninger selv

fastsætte det beløb, der skal stilles til sikkerhed, hvilket ikke synes at indeholde en

tilstrækkelig grad af retssikkerhed for virksomhederne.

Der er i forslaget angivet en overgangsordning i § 3 stk. 4, hvorefter der for biler, hvorom der

er indgået en bindende købsaftale med en slutbruger senest den 2. oktober, gives valgfrihed

for afgiftsberigtigelse efter de nye eller de gamle regler. Vi finder at en tilsvarende

overgangsordning også bør gælde, hvor der er indgået en bindende leasingaftale senest den

2.oktober, idet der ellers vil opstå en urimelig forskelsbehandling mellem køb og leasing.

Som vi forstår det, er der lagt op til, at leasingbiler skal være indregistreret første gang

senest den 2. oktober for at være omfattet af de gældende regler, og at det således ikke er

tilstrækkeligt, at der kan dokumenteres en endelig leasingaftale. Hvis det er korrekt forstået,

må det betragtes som lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet i øvrigt lovligt indgåede

aftaler ikke vil kunne gennemføres i overensstemmelse med aftalen mellem parterne.

I forbindelse med import af brugte biler vil vores medlemmer få en række udfordringer i

forbindelse med værdifastsættelsen af den brugte bil. Vi kan derfor foreslå, at man i stedet

for fastsætter en enklere model for beregning af bilens værdi før afgift. Man kan tage

udgangspunkt i en pris, fastsat da bilen var ny inklusiv den lovmæssige avance. Den pris kan

herefter afskrives procentuelt månedsvis over en nærmere fastsat årrække, hvorefter der

ikke længere vil skulle beregnes afgift, eller måske blot betales et minimumsbeløb. På den

måde kunne man altid beregne afgiftsgrundlaget, dog med mulighed for at differentiere for

stand og kilometertal. Det ville medføre en lagt enklere måde at vurdere prisen på ved

brugtimport, og det ville være et element i retning af den teknisk baserede afgift, som vi helst

så indført. Ligeledes ville det medføre et mindre behov for kontrol fra SKATs side, idet

afgiftsberegningen i vidt omfang ville kunne automatiseres.

Endelig skal det nævnes at i forhold til forslaget om offentliggørelse af afgiftsbeløb (nr. 44)

finder vi, at et sådant forslag vil være i strid med konkurrenceretten. En offentliggørelse som

den foreslåede vil betyde, at enhver relativt enkelt vil kunne beregne den avance en

forhandler har beregnet sig, specielt ved brugtbilimport, og det vil i så fald være den eneste

branche, hvor en sælger vil skulle offentliggøre den avance, han har opnået ved salg af en

vare. Derfor må vi naturligvis protestere over for den del af forslaget.

Vi imødeser herefter en hurtig behandling af forslaget, idet vores medlemmer i snart 2

måneder har været hårdt presset af det stop i bilsalget, som offentliggørelse af aftalen og det

foreliggende lovforslag har medført. Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybende

kommentarer og drøftelser.

Med venlig hilsen

Autobranchen Danmark

Gitte Seeberg

Adm. direktør