Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven. (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er en udmøntning af den aftale om ændringer i bilbeskatningen, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i september. Bilbeskatningen er en betydelig indtægtskilde for staten og er samtidig med til at påvirke bilparkens sammensætning, mobiliteten i samfundet, klimabelastningen, energipolitikken osv. Bilen er vigtig for de fleste familier og en stor post i manges husholdningsøkonomi. Samtidig er det et marked, hvor rigtig mange penge skifter hænder, og hvor stabilitet og forudsigelighed er vigtigt for aktørerne.

Derfor er bilbeskatningen et meget væsentligt emne, og brede aftaler er også at foretrække. Regeringen valgte dog et helt smalt politisk forløb uden forhandlinger med f.eks. Socialdemokratiet om at kunne have lavet en bred aftale hen over midten. Man havde forinden spillet ud med en efter vores mening helt håbløs skæv model, hvor det mest af alt var de allerdyreste biler, der skulle blive markant billigere. Hensyn til sikkerhed og miljø var der ikke meget af. Det er heldigvis endt anderledes fornuftigt. Og på den baggrund har vi så et lovforslag til diskussion i dag.

Der er mange elementer i det, og jeg når her i min tale kun nogle nedslag.

Den høje afgift på 150 pct. fastholdes, men knækket for, hvornår den sætter ind, forhøjes til 185.000 kr. for personbiler. Som noget meget positivt sker der nu en opdatering af reglerne om fradrag, henholdsvis tillæg til registreringsafgiften med basis i brændstoføkonomien for den enkelte bil. En benzinbil skal nu køre 20 km på literen, før der opnås nedslag i registreringsafgiften, mod 16 km på en liter benzin tidligere. Og det bliver dyrere at købe en bil med dårlig brændstoføkonomi. Der bliver simpelt hen længere op til rabatten, og tillægget pr. kilometer på literen under knækket bliver markant større, nu altså 6.000 kr. pr. kilometer under grænsen på de 20 km – som bliver tillagt registreringsafgiften. Jeg håber, det gav mening for tilhørerne, hvad det var, jeg der forsøgte at sige. I hvert fald er det altså noget, der betyder, at de mindst miljørigtige biler bliver dyrere, altså simpelt hen får et større tillæg til registreringsafgiften.

I forhold til de løbende afgifter bliver den grønne ejerafgift også spredt mere ud og bidrager på den måde til at begunstige biler, der kører langt på literen, og bidrager til den løbende overvejelse hos ejeren af en benzinsluger, om det var på tide at skifte til en nyere og grønnere bil.

Sikkerhedselementet i bilafgifterne bliver også mere betydningsfuldt med det øgede fradrag på selealarmer og høj sikkerhedsstandard ifølge den europæiske NCAP-test.

De fleste biler bliver selvsagt billigere med ændringerne her, men i modsætning til regeringens udspil er det nu i højere grad familiebiler, der oplever det største relative prisfald, og der er taget helt anderledes højde for sikkerhed og miljø i den aftale og dermed det lovforslag, der ligger her, end i det, man oprindelig lagde frem.

Socialdemokratiet havde gerne set en mere grundlæggende omlægning af bilbeskatningen i retningen af at afgiftspålægge ud fra tekniske kriterier om klimabelastning, sikkerhed osv., og vi havde som sagt også gerne set, at der havde været forhandlinger og var blevet indgået en bred aftale. Det tror jeg havde været til gavn for hele det her marked. Men der gennemføres altså en række egentlig udmærkede tiltag alt sammen inden for en ramme, hvor den varige virkning går i nul. Faktisk er der en lille øget indtægt til staten i den varige virkning af aftalen, når indtægter og udgifter gøres op til sidst.

Der er også elementer i den midlertidige finansiering, vi er kritiske over for. Vi er selvfølgelig fortsat imod kontanthjælpsloftet og imod at bruge pengene herfra til den her aftale, sådan som regeringen gør. Vi betragter det egentlig mest som en form for taktik og lidt politisk drilleri, at man putter de penge ind her, i stedet for at gøre, som regeringen oprindelig havde tænkt, nemlig at de skulle gå til lavere skat på arbejde for almindelige mennesker.

Der er også et blindt punkt vedrørende elbilerne, der bliver stillet ringere med aftalen her. Selvfølgelig får de også lavere afgifter, men i og med at vi allerede har en aftale om, at de praktisk taget er fritaget for afgifter, så bliver den relative sammenligning mellem elbiler og konventionelle køretøjer altså dårligere med hensyn til elbilerne. Det synes vi er en af de kritiske ting ved aftalen her, og vi burde revidere den aftale, vi har med regeringen og Det Radikale Venstre, om elbilerne, så vi får en fortsat udbredelse af elbilerne og en overgang til, at de jo væsentligt mere energirigtige køretøjer kan klare sig selv på markedet.

Der er også et element i lovforslaget omkring reparationsgrænsen, som vi også synes er udmærket, for ellers ville der blive endnu flere biler, som man ville skrotte i stedet for at reparere dem. Vi vil dog spørge ind til muligheden for, at det er den egentlige pris på reservedelene, der bliver anvendt i opgørelsen for en renovering, frem for at vi sætter den her procentgrænse alene.

Men jeg kan se, at jeg skal til at summe op, og alt i alt går ændringerne i den retning, vi ønsker, i forhold til en større vægt lagt på energieffektivitet, sikkerhed og omstilling til en grønnere bilpark. Vi har f.eks. længe ønsket de ændrede grænser for tillæg og rabat for brændstofeffektivitet, der bliver lagt ind i lovgivningen her, ligesom det er familiebilerne, der oplever den største forbedring, og ikke de dyre luksusbiler. Og derfor har vi også tænkt os at stemme for lovforslaget.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det var jo meget på den ene side og på den anden side, og det kan jeg også godt forstå, for der er også enkelte elementer i aftalen, som er et skridt frem i forhold til nogle af de ting, vi har diskuteret i mange år efterhånden, fradrag for fuldstændig almindeligt sikkerhedsudstyr osv. osv. Jeg synes dog, at det er lidt ærgerligt, at Socialdemokratiet, som jeg hører det, tilslutter sig den her aftale, for vi har jo set det med det forløb, der har været i forhandlingerne, der har varet relativt længe, specielt på sådan et område her. Det her er ikke noget, man ændrer hvert andet år, og med god grund. Derfor er det også vigtigt, når man laver den her type aftale, at man fremtidssikrer det.

Nu sagde ordføreren det jo selv: Elbilerne er ikke med; der er en foreløbig aftale om, at elbilerne bliver på 20-procentsniveauet, indtil der er solgt 5.000 elbiler – det svarer til en uges salg af benzinbiler – og det bliver finansieret af kontanthjælpsloftet osv. osv. Mener ordføreren ikke, at netop Socialdemokratiets tilslutning til den her aftale kan spænde ben for, at vi kan lave en virkelig ambitiøs og fremtidssikret aftale, hvis regeringsmagten skulle skifte?

Ordføreren.

Jeg synes, at fru Lisbeth Bech Poulsen lægger det op, som om det er nogenlunde lige meget i hver kurv. Altså, sådan har jeg det faktisk ikke. Jeg synes, at der er et blindt punkt om elbilerne. Der er stillet nogle forskellige spørgsmål til det her leasingindgreb, men det er jo også godt, at man foretager det, og der er nogle ting om finansieringselementer, som mest er politisk drilleri. Men hvis man ser på indholdet i aftalen – og det er det, vi skal forholde os til nu, for det er det, lovforslaget går ud på – så må jeg sige, at jeg klart synes, at det er i den rigtige retning, og også hvad SF i mange år har påpeget, nemlig at man burde justere grænserne for, hvornår der bliver lagt til og trukket fra i registreringsafgiften med hensyn til god og dårlig brændstoføkonomi, en meget væsentlig ting, der bliver gennemført med det lovforslag. Det er det, vi skal forholde os til, og det stemmer vi for. Det er jo egentlig det, at behandlingen her går ud på.

Så synes jeg, at det er vigtigt egentlig at få den ro på markedet, som regeringens måde at agere på i den her sag ikke gav. Altså, det var jo tydeligt, at vi havde nogle uger med ret store problemer for aktørerne på markedet. Den ro får vi også ved, at vi meget klart har meldt ud, at vi vil stemme for lovforslaget, og at der ikke er nogen diskussion her om at skulle rulle noget tilbage. Det ændrer ikke på, at vi gerne så en endnu mere ambitiøs retning i forhold til en grønnere bilbeskatning, men om det her er positivt eller ej? Ja, det er positivt, og derfor stemmer vi for det.

Spørgeren.

Jeg er altså ikke sikker på, at dem, som skal betale regningen, synes, at det bare er politisk drilleri. Jeg tror også, at de synes, at det er uretfærdigt, at de skal bidrage til f.eks. at gøre en Audi A6 60.000 kr. billigere. For ordføreren har jo ikke helt ret i, at nogle af de dyreste biler ikke bliver markant – markant – billigere, og så er der så de helt sjældne, ekstreme luksusbiler, som ikke bidrager helt til det billede. Der er mange rigtig, rigtig dyre biler, der bliver markant billigere med det her.

Jeg prøvede også at sige i mit første spørgsmål, at der er ting, der bliver bedre – helt klart – men ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Når det her er noget, man ikke laver om hvert andet år, hvad vil Socialdemokratiet så stille os andre i udsigt til en eventuel ny regering for at lave en reel ambitiøs aftale?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, vi er enige om, er f.eks. det her spørgsmål om elbilerne, som der ikke er taget tilstrækkelig højde for i aftalen her, og som jo faktisk skades, kan man sige, og der er behov for at få lavet en bro hen til den situation, hvor elbilerne kan klare sig bedre selv på markedet. Der mener vi at man modarbejder ånden i den aftale og meningen med den aftale, vi har med regeringen, om at udbrede elbilerne. Det er jo den, der gør, at der i dag fortsat er meget, meget gunstige vilkår for at købe en elbil i Danmark, i forhold til hvis de bare var under den almindelige beskatning. Det kan man jo stadig væk godt gøre. Man kan stadig væk sagtens lave ændringer i de ting, som gør, at man sørger for en øget udbredelse af elbilerne, samtidig med at man gennemfører det her lovforslag.

Jeg er oppe imod to meget dygtige talere, som taler både grundigt og længe, og det er godt for debatten. (Jesper Petersen (S): Beklager).

Hr. Rune Lund.

Den her aftale indeholder jo forskellige elementer og koster ca. 0,5 mia. kr. om året de kommende år. Og en af de ting, som jo koster, er at gøre biler billigere. Når man kan se på opgørelsen over, hvilke biler det er, der bliver billigere, så kan vi se, at en Citroën C1 stiger med næsten 8.000 kr., mens en stor Audi A6 bliver over 58.000 kr. billigere. Og det er jo helt fint, at man kigger på, hvordan man kan gøre sikre biler billigere, men der er også noget med fordelingsprofilen her. Altså, kassedamen, som sparer sammen, og som lige akkurat har råd til at købe en lille bil, oplever, at bilen bliver dyrere, mens den statsautoriserede revisor i den store villa oplever en meget stor besparelse på sin Audi A6.

Jeg har noteret mig, at man i Socialdemokratiets partiprogram går meget ind for at bekæmpe ulighed. Og så vil jeg spørge, hvordan det her lovforslag og Socialdemokratiets opbakning til det her lovforslag hænger sammen med, at man fra Socialdemokratiets side ønsker at bekæmpe uligheden. Der sker jo faktisk det stik modsatte.

Ordføreren.

Jeg må bede om en smule saglighed fra Enhedslistens ordfører. For hvis det er sådan, at man virkelig synes, at det her er et afgørende punkt i forhold til at mindske uligheden, ville man vel ikke have været så meget imod de nedsættelser af registreringsafgiften, som er sket det sidste år. Det er der jo så nogle andre grunde til at man er og har været. Men hvis det stod til Enhedslisten, var også de biler, som nævnes i ordførerens indlæg her, jo væsentlig dyrere nu end det, der har været tilfældet før. Hvis man gennemførte den omlægning til tekniske kriterier, som både fru Lisbeth Bech Poulsen og hr. Rune Lund har talt om nu – og som jeg også gerne havde set blive gennemført – havde der jo også fandtes nogle meget dyre, men miljørigtige og sikre biler, som var blevet markant billigere end i dag. Skulle vi så have stillet os op hernede i salen og stillet de samme spørgsmål til ordførerne om, hvorfor de gjorde nogle dyre biler billigere, hvis det var, fordi de var miljørigtige og sikre? Det er jo den samme konsekvens, det forslag ville have. Og derfor synes jeg bare, i forhold til hvad der ligger her, at der faktisk er nogle fremskridt, så se lidt lyst på det.

Spørgeren.

Der er fremskridt i den her aftale. Det vil jeg også nævne, når jeg får chancen oppe fra talerstolen. Men der er også en del af det, der handler om, at biler, der bruger sort energi, bliver billigere, og de biler, som koster rigtig mange penge, får en meget stor besparelse i kroner og øre, som kommer de mest vellønnede til gode. Og hvis vi skulle have lavet en aftale – og det har vi meldt klart ud, også over for ordføreren – havde vi gerne set, at man havde lavet en teknisk omlægning, som kiggede på CO 2 -udledning, og som kiggede på brændstoføkonomi, men også med et værditillæg, sådan at man sikrede sig, at de dyreste biler ikke fik en stor rabat. Det var den aftale, som ligesom var målet for os, og når man vejer det op imod det, er det her jo en skæv aftale. Man fremmer sort energi, men der ligger også nogle skæve elementer, som må – alt andet lige – være problematiske for Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Altså, der er elementer, som er problematiske, som jeg har nævnt. Der er et blindt punkt i forhold til elbilerne, altså at man faktisk skader udbredelsen af dem. Der er elementer i finansieringen, som jeg også synes er problematiske. I forhold til den varige virkning går det lovforslag, der er her, jo faktisk en lille smule i plus i statens favør, og man må finde nogle andre måder siden hen – forstår jeg på den aftale, der er indgået – at give de penge tilbage til bilejerne på. Men i forhold til den varige virkning er der jo altså heller ikke nogen omkostninger for vores velfærdsmidler. Så vi lever altså fint med – når man kan gøre de ting, man kan med den her aftale – at der ud over familiebiler også er nogle andre biler, der bliver billigere. Men det er familiebilerne, der oplever den største fremgang med det her lovforslag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare sige tak til ordføreren og kvittere for en, synes jeg, god og saglig tale, og sige tak for, at man kan se, at vi faktisk har trukket regeringens forslag i en langt bedre retning med den aftale, der er kommet ud af det. Grunden til, at jeg kvitterer for det, er, at i og med at Socialdemokratiet har meddelt, at de stemmer for forslaget, er de jo med til at skabe ro for branchen, hvilket jeg tror vi er enige om at der er behov for fremadrettet. Dermed også sagt, at det ikke er noget, man skal gøre hvert år, og der giver det jo altså en ro, hvis man har et Socialdemokrati med om bord. Så det vil jeg egentlig bare kvittere for.

Ordføreren.

Selv tak, var jeg ved at sige – jeg tror, at man trods alt skal forstå det sådan, selv om vi jo ikke var inviteret med i noget forløb. Derfor kan den formulering, som jeg også selv er kommet til at bruge i starten, om at tilslutte sig en aftale, forstås sådan, at vi ligesom er med i den, og det er vi jo ikke, fordi vi simpelt hen ikke er inviteret med i den. Men vi stemmer for lovforslaget og må jo også ønske Dansk Folkeparti tillykke med virkelig at have fået lavet nogle ændringer, som er ret grundlæggende i forhold til det, regeringen spillede ud med. Og jeg tror, den var blevet endnu bedre af, at vi havde været med om bord, men heldigvis er det ikke blevet det, synes jeg, meget skæve forslag, som regeringen oprindelig lagde frem.

Spørgeren.

Jeg er selvfølgelig med på, at Socialdemokratiet ikke er med i aftalen og ikke ønsker at træde ind i den, men stemmer for. Men det er jo klart, at det havde givet et andet billede udadtil, hvis man f.eks. modsat havde sagt, at det her ville man rulle tilbage efter et valg, eller at det her var et skridt i den forkerte retning. Så havde det jo givet en masse usikkerhed, for hvad ville der så ske på det tidspunkt, hvor magten skiftede? Og det er jo sådan set bare i forhold til det billede at jeg vil kvittere og sige, at jeg synes, det er glædeligt, at Socialdemokratiet synes, at det her er et fornuftigt skridt i den rigtige retning, og at man på den måde støtter forslaget.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig bare give hr. Dennis Flydtkjær ret i, at det giver en ro, og det er også en vigtig bevæggrund for os i forhold til meget hurtigt og meget klart at have sagt, at det er et forslag, som vi støtter, og at der vil blive et meget bredt flertal i Folketinget for den her lovændring.

Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Tak for det, formand. Jeg vil egentlig også gerne kvittere for, at Socialdemokratiet stemmer for, for når Socialdemokratiet stemmer for den her aftale, stemmer man jo også implicit for de øvrige lempelser, der har været de sidste 2 år, og som man ellers har kritiseret rigtig meget hver eneste gang. Man har kaldt dem for en lamborghinireform osv. Nu slår man ligesom en streg over det i Socialdemokratiet og siger egentlig, at det er godt, registreringsafgiften er blevet sænket, også de foregående år, og det vil jeg gerne kvittere for.

En del af finansieringen til det her kommer jo fra kontanthjælpsudspillet, og så vil jeg høre: Når man stemmer for en aftale finansieret af kontanthjælpsloftet, er man så for kontanthjælpsloftet nu? For det tror jeg også der er meget usikkerhed om. Nu er der blevet skabt lidt usikkerhed om registreringsafgiften, og hvad Socialdemokratiet egentlig mener om det. Og der er også lidt usikkerhed om selve kontanthjælpsloftet, hvor man stemmer for aftaler, som er finansieret af kontanthjælpsloftet.

Hvordan forholder Socialdemokratiet sig til kontanthjælpsloftet?

Ordføreren.

Hr. Joachim B. Olsen har jo lært metieren herinde på den måde, at man også godt ved, hvordan man skal putte nogle ting i nogle forslag for at se, om man kan lave et eller andet drilleri ud af det, og det gør man så her. Altså, man har store reserver på finanslovene i de kommende år, som kunne have været det, der finansierede aftalen. Og hvem ved, hvor pengene kommer fra? De ender så efter regeringens mening med at komme fra kontanthjælpsloftet. Pengene havde man lovet skulle bruges til at sænke skatten for lavtlønnede danskere, og det gør man så ikke. Det synes jeg er at svigte de mennesker, man har stillet noget i udsigt. Og så kan vi have den her diskussion.

Der er ingen ændring, vi er imod kontanthjælpsloftet. Vi stemte imod det, da det blev diskuteret hernede i Folketingssalen, og skal det laves om, og skal der justeres på det under en ny regering, vil det kræve, at en anden finansiering bliver lagt frem. Og det kan vi så komme nærmere, når vi kommer tættere på et valg og har et overblik over den økonomiske situation.

Det er fuldstændig uforandret, og at vi stemmer for det her lovforslag, ændrer ikke noget som helst på det.

Spørgeren.

Men tilbage står i hvert fald, at de tidligere sænkninger, i de 2 foregående år, bakker Socialdemokratiet nu også op om. Det er jo konsekvensen af at stemme ja til det her.

Så vil jeg egentlig gerne spørge ind til den der teknisk baserede afgift, som hr. Jesper Petersen taler om som et ønskescenarie. Den var jo skrevet ind i den tidligere regerings, Thorningregeringens, regeringsgrundlag. Man havde 4 år til at gennemføre den, og så har man været ude at kritisere regeringen for ikke at gennemføre den på 10 dage. Hvad var grunden til, at man ikke gennemførte den teknisk baserede afgift, da man selv sad i regering? Jeg må forstå, at det nærmest er med et knips med fingrene, man kan gøre det.

Ordføreren.

Nej, jeg tror bestemt ikke, det er et knips med fingrene, men jeg mener godt, det kan lade sig gøre. Regeringen var jo også klar over – fordi vi havde samtaler om det for snart 2 år siden – at det var vores holdning, og man har haft god tid til at forberede det, hvis man ville det. Pludselig står regeringen så med en forklaring om, at nu har man selv åbnet ballet, og at bilsalget er gået i stå, så nu må vi hurtigt finde på noget, og det giver jo en selv nogle bedre forhandlingsmuligheder. Jeg tror egentlig, det var derfor, man valgte at gøre, som man gjorde, nemlig at lægge pres på de andre partier, for så kunne man lettere få det, som man ville have det.

Men helt enkelt er det da ikke, især fordi det i en tid – sådan har jeg forstået det; det er min vurdering af det, vil jeg sige – hvor man var meget tæt på underskudsgrænserne, var svært at løbe risici med en ret betydelig indtægtskilde for staten. Men det er min egen vurdering af det. Jeg var ikke i den situation, at jeg var helt tæt på nogle begrundelser for, hvorfor det forslag aldrig fandt vej til Folketinget i sin tid.

Fru Louise Schack Elholm.

Det glæder mig selvfølgelig, at Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget. Det synes jeg selvfølgelig er rigtig positivt. Men jeg vil prøve at spørge lidt ind til det her, for det lyder jo på ordføreren, som om elbiler bliver lidt dyrere at købe. Derfor vil jeg bare gerne lige have, at ordføreren lige opklarer det: Skal købere af elbiler nu samlet set betale mere i afgift eller mindre i afgift med den her aftale?

Ordføreren.

Som jeg tror jeg sagde, bliver der jo for elbilerne de samme sænkninger på registreringsafgiften som for andre biler, så derfor vil de umiddelbart blive billigere. Men fru Louise Schack Elholm er jo klog nok til at vide, at det, der er forholdet med elbilerne, er, at man som forbruger må foretage en prissammenligning mellem en elbil og en konventionel bil, og elbilerne er stadig væk typisk noget dyrere end de andre. Og den forskel i pris bliver større, fordi elbilerne i dag fortsat nærmest er fritaget for afgift. Derfor betyder den sænkning, der bliver indført for de fleste biler her, at man ligesom ændrer den prissammenligning til fordel for de konventionelle biler og til skade for elbilerne. Og derfor må man forvente, at der vil blive solgt færre elbiler, og at udbredelsen af elbiler går væsentlig langsommere. Det synes vi er ærgerligt, vi så gerne, at vi hurtigere fik flere elbiler på de danske veje.

Spørgeren.

Nu er den mest udbredte og mest solgte elbil i 2016 og 2017 en Renault ZOE. Det er en ret lille bil. Hvis vi nu sammenligner den med det segment i almindelige biler, er det jo ikke det segment, der kommer til at falde mest i pris. Hr. Rune Lund fortalte netop, at der faktisk er nogle biler her, der kommer til at stige i pris. Så vil det sådan set ikke have den modsatte virkning, så det faktisk bliver mere attraktivt at købe en elbil, hvis man kigger på en Renault ZOE, som er den mest solgte elbil i 2016 og 2017?

Ordføreren.

Nej, jeg mener, at det, fru Louise Schack Elholm forsøger, er lidt at tale uden om konsekvenserne her, for når Renault ZOE er den mest solgte, er det jo, fordi det har været en flådebil, som nogle har indkøbt i et større antal. Det er ikke private, der har aftaget dem. Og jeg synes, at man helt generelt ikke kan tale sig uden om, at det her er til skade for elbilerne. Det burde vi tage en ny diskussion om i de partier, der er med i den aftale. Og så kan fru Louise Schack Elholm, der selv erkender her, at en del biler faktisk bliver dyrere, jo forholde sig til sit eget skattestop. Faktisk er det 33 pct. af de solgte biler i 2016, der bliver dyrere med aftalen her. Så jeg synes, man på flere punkter har problemer med, hvad man selv har sagt, både i forhold til elbiler, og i forhold til om der er ting, der vil blive dyrere for danskerne. Det er der altså her.

Hr. René Gade.

Tak for ordførertalen. Jeg kan følge meget af det, også i forhold til den grønne omstilling, som jeg jo hører at Socialdemokratiet i den grad også gerne vil.

Det kan være, det her bare ender med at være en kommentar, men i løbet af talen hørte jeg en kommentar, hvor jeg lige studsede. Og det var i forhold til, at der er nogle biler, der så ville blive meget dyrere, altså hvis man netop havde lettet andre steder. Det kunne være, man ville vælge en løsning, så grønne biler – også de store og dyre, og om det så er el eller bare nogle, der kører langt på literen – blev afgiftsfritaget i en grad, så de blev væsentlig billigere, men altså stadig væk var dyrere, så en luksusbil endte med at blive gjort meget billigere.

For os er det ikke et skræmmeeksempel; det er altså okay. Vi skal jo ikke partout øge mulighederne for dem, der har allermest, men når vi står her og måske kan presse på for en grøn omstilling ved netop at give nogle fordelagtige forhold for både elbiler og dem, der kører langt på literen, så er det okay for os. Og der tænker jeg, at fra Socialdemokratiets side kunne man have truffet det valg, ikke? Altså, man kan sige: Vi vil den grønne omstilling så meget, så vi forklarer os ud af, at vi faktisk giver nogle af dem, der er rigtig velstillede, nogle endnu bedre muligheder end mange af os andre har for at købe biler, for det presser på for en grøn omstilling, samtidig med at der er et eller andet, der lyder lidt forkert i forhold til spørgsmålet om lighed eller ulighed.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Det, jeg sagde, var, at det oprindelige udspil fra regeringen jo handlede om, at man skulle have en helt flad bilbeskatning, altså 100 pct. afgift i stedet for de 150 pct. over det knæk, som vi har i dag. Og det ville være en meget skæv måde at gå frem på, og man ville ikke have taget de fornødne hensyn til miljø og sikkerhed. Og den aftale og det lovforslag, der ligger her nu, er jo fuldstændig anderledes end det. Det er jo bare endnu et tilfælde, hvor vi kan se, at det er en regering, der godt nok har ministerposterne og ministerbilerne, men det er ikke meget af dens politik, som den med kun 53 mandater kan få igennem direkte.

Jeg prøvede også at sige, at det positive her er, at det også er familiebilerne, der nu bliver billigst. Og når der så i forhold til det miljømæssige sker nogle fremskridt med lovforslaget, kan vi godt acceptere, at der også er nogle biltyper i det lidt højere segment, der bliver billigere end i dag, men som fortsat er meget dyrere end andre biler.

Spørgeren.

Det var måske mig, der var uklar. Jeg ville bare frem til pointen om, at vi i Alternativet gerne står på mål for, at nogle dyre biler bliver billigere, hvis de er mindre skadelige for miljøet, for det sætter gang i produktionen af netop den type af transportmidler, vi gerne vil have. Og der lød det i hvert fald meget klart, som om det ville være svært for Socialdemokratiet at sige ja til at stå med så store skattelettelser på så dyre biler. Der tænker jeg så, at det måske handler om at vælge det grønne frem for at fokusere på, om det skaber lidt mere ulighed lige på den konto. Og det er jo en ærlig sag. Jeg forstår alle de andre argumenter.

Værsgo.

Kort fortalt kan man vel sige, at regeringen gik fra et udspil til en lamborghinireform og til, at vi så har fået noget, der mere er en passat- eller volvoreform. Og det er noget mere efter et socialdemokratisk billede af tingene at gennemføre sådan en. Vi havde gerne set, at man var gået endnu videre i forhold til en grøn omstilling og en energieffektiv bilpark. Det kan så blive ved andre lejligheder. Men det, der sker her, mener vi er et fremskridt, og derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak til hr. Jesper Petersen for dagens indsats. Og velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag handler jo om en aftale, der skal ændre på beskatning af biler og på fradrag for sikkerhedsudstyr til dem og for god brændstoføkonomi samt om ændring af leasingreglerne. Men jeg vil egentlig gerne starte et andet sted end lovforslaget.

For det hele startede jo med, at regeringen havde udspil, hvor man ønskede en sænkelse af registreringsafgiften til en flad skat på 100 pct., hvilket ville fjerne den progressive beskatning af bilerne. Man ville ikke røre ved sikkerhedsfradragene, man ville ikke røre ved fradraget for godt brændstofforbrug, og man ville ikke røre ved leasingreglerne, som der har været en del debat om. Nogle – ikke mig selv – har sågar kaldt det for en lamborghinireform, og man må sige, at resultatet, som vi behandler her i dag, ligger langt væk fra det, der blev spillet ud med. Men jeg vil sige, at det set fra Dansk Folkepartis synspunkt er i en langt bedre retning.

Vi fik beholdt progressionen i afgiftsstrukturen, så de dyreste biler stadig væk betaler 150 pct. Lamborghinien endte faktisk med at blive 7.000 kr. dyrere med det her. Det er ikke et et mål i sig selv, men det blev jo ligesom et billede på udspillet, at det ville gøre Lamborghinien væsentlig billigere, men den blev altså dyrere.

Blandt de andre ting, der er indeholdt i lovforslaget, er, at den laveste skat sættes ned til 85 pct., skalaknækket sættes op til 185.000, hvilket jo er med til at sikre, at det bliver mere attraktivt at købe en mellemklassebil, som også typisk er en mere sikker bil. Vi forhøjer grænsen for fradrag og tillæg for god brændstoføkonomi, hvilket jo er med til at sikre mere miljørigtige biler. Der var jo den situation, at den grænse, som var blevet sat for rigtig mange år siden, efterhånden var blevet udhulet, fordi teknologien simpelt hen havde overhalet den. Og der synes jeg det er godt, at vi nu både får rettet grænserne til, men også fremadrettet sikrer, at de bliver indekseret, så vi ikke sådan løbende som Folketing skal justere på det, men at der kommer en mekanisme ind sådan, at når teknologien udvikler sig, så er der en naturlig justering. Det er sådan set ganske positivt.

Det gælder så også sikkerhedsfradragene. ESP og ABS udgår, og i stedet forhøjer vi det, der hedder NCAP-fradraget fra 2.000 kr. til 8.000 kr., hvilket bl.a. er med til at sikre billigere mellemklassebiler. Så alt i alt synes vi, det er supergode ændringer, som er i det kompromis, som vi har indgået med regeringen.

Overordnet set ville vi i Dansk Folkeparti allerhelst gerne have haft en generel omlægning af bilafgifterne til en mere teknisk baseret afgift. Det mener vi sådan set stadig væk. Men i forhandlingerne stødte vi på en mur eller blev bombarderet af sorte skyer, eller hvad man nu skal bruge af metaforer, for det kunne ikke lade sig gøre for regeringen. Altså, det ville simpelt hen tage for lang tid at udvikle det, der skulle laves for mange ændringer, og det ville tage hele og halve år. Og vi kunne ikke stå på mål for, at danskerne i et halvt eller et helt år ikke kunne gå ud og købe en bil for at komme på arbejde. Så vi valgte at indgå et kompromis, altså et godt kompromis, som vi naturligvis står helt på mål for. Men det er simpelt hen grunden til, at det ikke endte med en teknisk omlægning, altså fordi man jo må sige, at skatteministeren eller Skatteministeriet har sovet i timen og ikke havde forberedt de ting, der skulle til for at komme videre ad den vej i forhandlingerne.

En anden ting, jeg synes er vigtig at få nævnt her ved førstebehandlingen, er stramningen af leasingreglerne. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg sådan set synes, det er helt fint, at folk vælger at eje eller lease. Det må de selv om, men vi var kommet i en situation, hvor nogle skulle betale den fulde afgift, altså op mod 150 pct., mens andre leasede og helt slap for at betale afgift. Og det er altså ikke rimeligt, at man på den måde kan spekulere i at betale lidt eller meget i afgift. Derfor synes vi, det er rigtig godt at få strammet op på det her område.

Om det så er den bedste løsning ved jeg ikke. Det er i hvert fald Skatteministeriets bedste bud, og det har vi så taget med, og vi har også sørget for, at der kommer en evaluering efter år 2018. Og på det tidspunkt må vi jo så se, om det er noget, der har løst problemet, eller om der skal andre ting til.

Dermed også sagt, at hvis man kan se, at der stadig væk er den her kreative branche, som bliver ved med at prøve på at omgå reglerne, så er vi sådan set klar til at stramme yderligere. Dermed vil vi også sende et signal til branchen om, at vi sådan set håber, at man holder sig på måtten og ikke konstant udfordrer reglerne for at spekulere i afgiften.

For det eneste modpres, der vil komme, er, at Folketinget så løbende bliver nødt til at stramme op på det, og det ønsker jeg sådan set ikke. For jeg mener faktisk det, jeg sagde, altså at folk må selv om, om de vil lease eller eje en bil. Det må de gerne, men der er nødt til at være en ligebehandling over for loven, så man betaler nogenlunde den samme afgift for to ens biler. Det ville en teknisk baseret afgift have løst fuldt ud, men det kunne vi ikke komme igennem med. Derfor synes vi så, at det, ministeriet siger er deres bedste løsning, er det, vi tager imod for trods alt at komme videre med det.

Et rigtig godt aftryk i aftalen er også forhøjelsen af reparationsgrænsen fra 65 pct. til 75 pct., hvilket gør, at det bedre kan betale sig at få repareret nogle biler, altså så de ikke bliver kasseret. Man ser jo i Danmark meget diskussion om cirkulær økonomi og om, hvordan vi skal genbruge karklude og tøj og alverdens ting i stedet for at smide dem ud. Og det er jo rigtig positivt.

Men vi har jo så også oplevet, at man på grund af reparationsgrænsen stort set smed biler i skraldespanden, og det giver jo ikke så meget mening, når det er noget, der er så ressourcetungt at producere. Så derfor er det glædeligt, at vi får reparationsgrænsen op, også fordi det er med til at sikre lærlingepladser og beskæftigelse i branchen. Så vi synes, det er overordentlig positivt, at regeringen er gået med til at få det ind i aftalen.

Til sidst vil jeg sige, at det er vigtigt, at der nu kommer ro på. Nu har vi ændret bilafgifterne et par år i træk, og det er bare vigtigt også at få sendt et signal om, at det ikke er noget, som gør, at man skal frygte, at der til næste efterår kommer en ændring i den næste finanslov. Det kommer altså ikke til at ske med Dansk Folkepartis stemmer, for det er altså vigtigt også at give ro for branchens skyld. For det har også nogle konsekvenser for dem. Derfor støtter vi det her lovforslag, men vi vil også gerne give den sikkerhed, at nu skal der ro på.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Rune Lund.

Der er gode elementer i den her aftale og der er dårlige elementer i aftalen. Jeg hørte alligevel ordføreren sige, at der stadig væk kan være mulighed for at lave den tekniske omlægning, som Dansk Folkeparti jo egentlig inderst inde godt kunne tænke sig. Jeg ved, at man læner sig meget op ad bilimportørernes model kombineret med et værditillæg. Og jeg hører det lidt sådan, at den diskussion ikke nødvendigvis er død, men at den i hvert fald kan fortsætte på et eller andet niveau. Det er i hvert fald noget, vi er meget interesseret i, selv om der selvfølgelig også har været et behov for at skabe ro. Men det er bare for at sige, at det fra vores side er en diskussion, som vi stadig væk synes er relevant.

Det, som jeg specifikt vil spørge til, er leasing. Det er jo en af de helt gode ting ved den her aftale, at der er kommet en ret stor prop i leasinghullet, sådan at vi kan undgå det skattefifleri, vi har set, som har kostet skattekassen mange penge. Men der er jo tilsyneladende et skattehul tilbage, som handler om, at der skal ske en genberegning af bilens pris, bilens værdi, efter 4 måneder. Der lader det så til, at leasingbranchen kan undgå det her krav ved at lave korte leasingkontrakter på eksempelvis 3 måneder, altså leasingkontrakter, der er under 4 måneder.

Hvis det begynder at blive et nyt skattefiflerinummer, er det så der, hvor ordføreren f.eks. tænker at der skal laves en yderligere stramning? Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er faktisk præcis et af de fokuspunkter, vi har, for vi er jo med på, at vi får lukket en stor del af hullet, men at der er mulighed for at lave utrolig korte leasingperioder og derved stadig væk spekulere i det. Hvis det viser sig, at det så er det, man begynder at gøre, jamen så synes jeg, det er helt oplagt, at vi sætter os sammen i Folketinget i samarbejde med Skatteministeriet og ser, om vi kan finde en løsning på det. Så det er lige præcis den problemstilling, jeg tænker på.

Det var ikke det, jeg blev spurgt om, men jeg kan bare nævne, at man selvfølgelig godt kan sige, hvorfor man ikke bare sætter det til 2 måneder eller 1 måned eller 2 dage. Og grunden til, at der er den mulighed, som er det bedste bud fra Skatteministeriets side, og at der er nødt til at være den tidsramme, er jo, at der også skal være et marked, som man så kan vurdere bilens pris ud fra. Så det er simpelt hen rent praktisk, at der er nødt til at gå en rum tid, før man sådan kan genvurdere bilen.

Så var der spørgsmålet om omlægningen. Som jeg nævnte, er det stadig væk DF's politik, at vi synes, det ville være ideelt, at vi fik en teknisk omlægning, men det kunne vi ikke få til at lykkes i den her omgang. Dermed også sagt, at jeg ikke tror, at man skal gøre sig forhåbninger om, at vi så starter på et nyt forhandlingsforløb om 14 dage eller til foråret. Der er også behov for, at der nu kommer til at gå en rum tid, hvor vi ikke åbner ballet igen, for vi så jo tydeligt, at markedet gik fuldstændig i stå.

Men vi synes, det er helt oplagt, at vi på et eller andet tidspunkt skal tage den her debat igen, og at vi skal have lavet en omlægning af bilafgifterne; men det skal nok ikke lige være inden for det næste års tid i hvert fald.

Hr. Rune Lund.

Når nu der er så mange gode ting i den her aftale, som der faktisk er – om kilometerfradrag, som tilgodeser de biler, der kører længere på literen; man fjerner nogle tåbelige fradrag, som der har været, for f.eks. ABS-bremser, som er lovpligtige, og som ikke burde have været der længe, noget, som vi f.eks. har forfulgt med spørgsmål i Folketinget – hvorfor kommer der så også lige de her ændringer i knækket og i procentsatserne, så man på den måde gør bilerne billigere, og så man ser, at en dyr Audi A6 i kroner og øre kommer til at blive over 58.000 kr. billigere? Er det Dansk Folkepartis politik, at en sådan dyr bil skal blive så meget billigere? Det havde man jo kunnet undgå, hvis man havde lavet noget værditillæg i en teknisk omlægning, men det er alligevel noget, som Dansk Folkeparti stemmer for.

Ordføreren.

Vi har grundlæggende ikke noget imod, at danskerne får billigere biler. Vores fokus har bare været, at vi allerhelst så, at det gerne blev mere sikre biler og mere miljøvenlige biler. Det er klart, at når man skruer på de skruer, som gør, at bilerne bliver mere sikre og mere brændstoføkonomiske – f.eks. er der jo et tillæg, som bliver pålagt afgiften, hvis man har en bil, som forurener meget, som altså giver noget provenu i statskassen, og som man så bruger på at sænke afgiften – jamen så giver det jo en lavere registreringsafgift. Og det rammer også nogle biler, som i dag er dyre, men det er jo, fordi de så er miljøvenlige og får en lavere afgiftssats. Og det synes vi da egentlig er ganske positivt, og det kan vi stå fuldt på mål for.

Hvis man ser på den her aftale rent økonomisk på den lange bane, giver den faktisk flere penge i kassen, bl.a. også fordi den grønne ejerafgift stiger. Så jeg synes egentlig ikke, at det her er et kæmpeproblem. Altså, jeg har ikke et problem med, at dyre biler bliver billigere, hvis det er, fordi de er miljøvenlige og mere sikre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi til den næste i ordførerrækken, og det er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Jeg er rigtig glad for, at vi i dag behandler et lovforslag om at sænke registreringsafgifterne og gøre det mere attraktivt at købe en mere sikker og en bedre bil, der kan køre længere på literen. Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Jeg vil gerne over for Dansk Folkeparti kvittere for, at vi har haft et godt forhandlingsforløb og er kommet frem til en god – synes jeg – aftale om registreringsafgiften. Det synes jeg har været rigtig godt. Så det synes jeg har været super, super fint.

Der er flere, der har været inde på, hvad lovforslaget går ud på, så jeg vil ikke gå det igennem i detaljer. Men grundlæggende handler det om, at mere sikre og bedre biler, der kører længere på literen, bliver billigere. Det synes vi sådan set er rigtig, rigtig godt. Det er noget, der gavner danskere i hele landet. Det gavner alle danskere, at bilerne bliver mere sikre, sådan at der er en mindre sandsynlighed for, at man kommer ud for et trafikuheld, og at der, hvis man kommer ud for det, er nogle flere sikkerhedsforanstaltninger. Det gavner hele Danmark, både dem, der kører bil, og dem, der ikke kører bil, at bilerne kører længere på literen. Så det synes vi egentlig er rigtig, rigtig positivt.

Så vi synes, det her er en rigtig god aftale, som gør, at danskerne forhåbentlig får nogle bedre biler, som er mere sikre, og som er mere miljøvenlige.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Jesper Petersen.

Jeg vil gerne spørge om det, vi synes er et af de kritiske punkter i aftalen, nemlig det her om elbiler, som jo ikke er med i aftalen, og som man ikke har forholdt sig til i aftalen. Langt de fleste elbilsmodeller kommer til at stå dårligere, som vi havde en diskussion om tidligere, i en direkte prissammenligning mellem konventionelle biler og elbiler, så jeg vil egentlig bare spørge om fru Louise Schack Elholms oplevelse af det forhandlingsforløb. Var det noget, man var opmærksom på undervejs, er det en forglemmelse, er man ikke enig i, at vi har behov for, som vi har aftalt, at skulle sådan gavne udbredelsen af elbiler i Danmark? Eller hvorfor har man ikke rigtig specifikt forholdt sig til det i aftalen og dermed i lovforslaget?

Ordføreren.

Hvis jeg skal svare på det spørgsmål, accepterer jeg den præmis, som Socialdemokraternes ordfører, hr. Jesper Petersen, opstiller, og jeg er ikke enig i præmissen. Jeg er simpelt hen ikke enig i, at det her har en negativ påvirkning for elbiler, for grundlæggende er elbilsaftalen jo uafhængig af den generelle registreringsafgift, og det er sådan, at man betaler en andel af registreringsafgiften for de elbiler, der overhovedet betales registreringsafgift for. Og nu har vi ydermere for ganske kort tid siden gjort vores aftale for elbilerne så enormt fleksibel, at vi siger, at vi skal op til et vist antal solgte elbiler, før man går op i at betale mere i registreringsafgift. Så på den måde mener jeg ikke på nogen måde man kan tale om, at elbilerne bliver stillet dårligere i den her forbindelse.

Man kan også sige, at samtidig med det var den mest solgte biltype en Renault ZOE, og den betaler man ikke rigtig nogen registreringsafgift for, fordi den indebærer så små omkostninger, og så er det ganske vanskeligt at skulle sætte registreringsafgiften ned for sådan en biltype. Hvad angår en sammenligning med andre biler i forbindelse med de alternativer, man kunne finde på vedrørende de konventionelle biler, vil jeg sige, at der jo ikke er kommet den prisændring, som ordføreren peger på. De dyre elbiler vil sådan set også have fordel af, at registreringsafgiften falder, fordi den pris, som der skal betales en andel af, falder, og så falder deres pris også. Så det bliver mere attraktivt.

Hr. Jesper Petersen.

Det siger sig selv, at elbilerne også falder i pris, når man generelt sætter registreringsafgiften ned. Problemet er jo, at vi taler om at sammenligne to forskellige priser, og det, der skal udbrede elbilerne, er ikke nødvendigvis, at de med det samme bliver billigere end konventionelle biler, men at der er en prisforskel, der gør, at der er flere forbrugere, der vil sige: Det gør vi, det er en god idé, så det vil vi godt gøre, selv om det måske er lidt dyrere. Sådan er det jo stadig væk, men vi har bare forsøgt at indsnævre prisforskellen, og nu bliver den så udvidet igen. Sådan helt sagligt, hvis vi spørger om det, må det jo betyde, at der vil blive solgt færre elbiler nu end før. Er fru Louise Schack Elholm simpelt hen uenig i det billede, altså at man vil se, at der vil være en negativ påvirkning på elbilsmarkedet? Det tror jeg simpelt hen ikke man kan finde saglig argumentation for ikke vil være tilfældet.

Ordføreren.

Erfaringerne på elbilsmarkedet siger, at salget af elbiler er utrolig afhængigt af, hvordan vi italesætter elbiler, for salget af elbiler er bare faldende, til trods for at der ikke var nogen registreringsafgift på mange elbiler, fordi de var så billige. Derfor er der mange, der har gået rundt og troet, at de har betalt meget mere i afgift, end de i virkeligheden har. Så jeg tror, man skal passe meget på med at sige, hvad det er, der påvirker salget af elbiler, for det er i høj grad også den italesættelse, vi laver af hele elbilsmarkedet, der afgør, om folk gider købe dem eller ej. Så man kan ikke sådan isolere effekter af de forskellige ting, men grundlæggende mener jeg ikke, vi gør det mindre attraktivt at købe elbiler på nogen som helst måde med den her aftale. Det er en relativ afgift, man betaler for elbilerne, det er det fortsat, og det er kun blevet mere attraktivt at købe elbiler. Og jeg synes, det er positivt, at vi generelt får en mere energirigtig bilpark.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Der har selvfølgelig været mange interesser i den her debat, op til aftalen blev lavet. Der har også været mange historier fremme om, at det nærmest lød, som om den samlede danske bilpark var rusten og fra den kolde krig, og det var direkte livsfarligt at køre rundt i de her biler. Det er også et argument, jeg har hørt det igen og igen fra Venstres ordfører.

Men er Venstres ordfører ikke enig i, at vi aldrig har haft så ung en bilpark, som vi har nu? Vi har aldrig fået solgt så mange biler som lige nu. Der har aldrig kørt så mange biler på vejene, som der gør lige nu. Det glæder sikkert Liberal Alliance, for det er jo et erklæret mål, og det er en holdning at have, men er det ikke et problem, at der simpelt hen er den her meget stejle kurve opad, i forhold til hvor mange benzinbiler der er på vejene, samtidig med at elbilsalget er gået fuldstændig i stå?

Ordføreren.

Hvis man vil have præcise tal på, hvor gammel bilparken er i Danmark, synes jeg, at man skal stille spørgsmålet skriftligt, for sådan nogle tal kan jeg ikke i hovedet, hvis de skal være helt præcise. Men jeg tror da bestemt, at vi får en yngre bilpark, i takt med at vi hele tiden reformerer vores afgiftssystem. Vi har jo gennem en årrække nu haft nedsat registreringsafgiften, og det tror jeg er med til at gøre, at folk køber nogle nyere biler. Men det er jo ikke nok, man køber nyere biler, de skulle også gerne være mere at sikre, og det er jo noget af det, vi gør med den her aftale. Vi laver et specielt incitament til, at de skal være mere sikre, end de har været tidligere. Det er ikke alle nye biler, der er lige sikre, og det er der et større fokus på med den her aftale. Det synes jeg er positivt. Så tror jeg ikke, at man kan finde et eksempel på, at jeg har sagt, at det skulle være en ældgammel bilpark, men jeg synes da bestemt, at den er blevet yngre, end den har været i mange år, og sådan skulle det også helst være.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så vil jeg gerne spørge om noget andet. Jeg vil bare lige sige, at det selvfølgelig er helt fair, at ordføreren ikke som jeg sidder foran en computer og kan være inde på Danmarks Statistiks hjemmeside samtidig med – det er fuldstændig rigtigt.

Man kan godt have det erklærede mål, at man skal have flest mulige benzinbiler på vejene, men når jeg spurgte lidt ind til det, er det, fordi jeg har stillet et spørgsmål til skatteministeren om, hvordan man er kommet frem til den her beregning, der siger, at der stort set ikke er noget forøget CO 2 -udslip i den her aftale. Der har man den forudsætning i svaret, at der ikke bliver solgt flere nye biler, altså yderligere, end hvad udviklingen ellers ville være, men at folk simpelt hen bare køber en dyrere bil, på trods af at udviklingen, og det har vi jo tal sort på hvidt for, har vist, at der år for år de seneste år, specielt i regeringsperioden, er blevet solgt markant flere biler og er markant flere nyindregistreringer hvert eneste år. Så lægger man ind i aftalen her, at det tror man ikke vil ske med den her aftale.

Ordføreren.

Ja, hvis man vil diskutere de detailtekniske elasticiteter, som man lægger ind i beregninger, synes jeg, at man skal stille et opfølgende spørgsmål til skatteministeren. Men grundlæggende tror jeg også, at den her aftale i højere grad lægger op til, at du får mere bil for pengene, altså, at du få en mere sikker bil. Hvis man kigger på de ting, man rent faktisk gør, kan man se, at vi fjerner tilskuddet til ABS og de andre ting, som er lovpligtigt tilbehør i dag, og i stedet giver vi et højere fradrag for NCAP-testen, som jo er en test, der tjekker sikkerheden i bilerne, og som hele tiden stiller højere og højere krav, og derfor kommer vi ikke ind i den samme problemstilling en gang til, at de ting, vi giver fradrag for, lige pludselig er lovpligtige. Så det er – hvad skal man sige – en ting, der hele tiden bliver skærpet sikkerhedsmæssigt, samtidig med at vi øger miljøkravene. Så jeg tror på, at vi både får nogle biler, der kører længere på literen, og nogle mere sikre biler med den her aftale.

Hr. René Gade.

Jamen jeg tror, at vi har accepteret, at nu blev det her aftalen, men vi kan ikke bakke op om den, og sådan er det. Der er gode og dårlige sider ved den. Men der er stadig noget, der ærgrer mig, hvis jeg har forstået det korrekt – og jeg synes egentlig, jeg har hørt om det fra alle de partier, der efterfølgende har ytret sig om aftalen, og i sidste ende er det egentlig bare ros til Venstre og Liberal Alliance – for jeg opfatter det, som om at de eneste partier, der ikke ønskede den her mere teknisk baserede afgift, faktisk var Venstre og Liberal Alliance. Er det også ordførerens opfattelse? Det er jo en helt ærlig sag.

Ordføreren.

Altså, det med en teknisk afgift var jo ikke regeringens udspil, og for mig har det altså også noget med praktik at gøre. Man skal have et helt nyt motorkøretøjsregistersystem, hvis man skal lave en helt ny anderledes baseret afgift. Hvis vi kigger på, hvor mange it-systemer man er i gang med at oprette og genoprette i SKAT og hele genopretningen af SKAT, vil vi se, at det måske ikke er det rigtige tidspunkt at kaste sig ud i endnu et stort, nyt it-system i SKAT. Jeg synes sådan set at SKAT har brug for noget ro til at få genopbygget sig selv, og derfor synes jeg ikke, at vi skal gå i gang med flere af den slags projekter på nuværende tidspunkt.

Hr. René Gade.

Jeg ved ikke engang, om man kan svare på det, men altså, kan man sige noget om, hvad der skulle til, hvor hurtigt det skulle gå, for at man så kunne have valgt den løsning, som der var et flertal for? Det er jo ikke regeringens løfte, at man skal følge et flertal, og hvis man kan skaffe et flertal til den løsning, regeringen helst vil have, skal man jo gøre det. Men jeg synes bare, det er mærkeligt, at man vælger en løsning, som tilsyneladende heller ikke engang er flertallets ønske, fordi det går for langsomt, når man har haft så god tid til at finde på løsningen. Men det må jo bare være en kommentar fra min side.

Ordføreren.

Det tager omkring 2 år at få udviklet både modellen og et nyt motorkøretøjsregistersystem – 2 år, hvor hele det danske bilmarked skulle ligge dødt. De problemer, vi ser SKAT står med, er så alvorlige, at jeg ikke synes, vi skal gå i gang med flere eksperimenter på nuværende tidspunkt. Vi er nødt til at få genoprettet SKAT og tilliden til SKAT, og det synes jeg har førsteprioritet.

Tak. Vi går videre til den næste ordfører. Hr. Rune Lund, værsgo.

Tak. Det er nu tredje gang, der er bilejere, som med den blå regering får en lempelse af registreringsafgiften. Hvis det var mig, der skulle bruge pengene, ville jeg nok sige, at der var områder, hvor der var større behov for at hjælpe. Det kunne være de hjemløse og de psykisk syge, det kunne være misbrugerne, det kunne være dem, der er på kontanthjælp. Det var nok dem, jeg ville give et løft i stedet for. Man skulle tro, at der var større problemer i det her land, end at bilejerne betaler høje registreringsafgifter, men det er der åbenbart ikke.

Vi har det her lovforslag, hvor der samlet set er tale om en omfattende omlægning af bilafgifterne. Samlet set giver det et relativt beskedent mindreprovenu i de kommende år. Men fra Enhedslistens side har vi jo spurgt til de enkelte elementer tidligere. Vi har for nylig spurgt til, hvad det ville indbringe statskassen, hvis man fjernede fradraget i registreringsafgiften for ABS-bremser. Da ABS-bremser er lovpligtigt udstyr, giver det jo ikke nogen mening, at man fik et fradrag for dem, og svaret var, at bare hvis man afskaffede det her element, altså fradraget for ABS-bremser, ville det alene give ekstra 600 mio. kr. i statskassen efter tilbageløb. Vi har også spurgt til, hvad det ville indbringe statskassen, hvis man hævede grænserne for, hvornår man kunne få fradrag for brændstoføkonomi i registreringsafgiften, og alene det at hæve grænsen ville i sig selv indbringe mellem 0,5 og 1 mia. kr.

I lovforslaget er det hele rodet sammen i en post ved navn omlægning af bilafgifterne, men de økonomiske understrømme i de enkelte poster er meget store. Derfor har vi sendt en række spørgsmål om provenu vedrørende de enkelte elementer, så vi kan se, hvor meget de enkelte dele af omlægningen rent faktisk koster.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra Enhedslistens side synes, at det er en utrolig god idé, at man ikke kan få fradrag for ABS-bremser, idet de alligevel er på nye biler, ligesom vi synes, det er fornuftigt, at man hæver grænserne for, hvornår man kan få fradrag for god brændstoføkonomi. Det er fint. Vi synes så ikke, at de penge skal bruges på flere lempelser af registreringsafgiften som sådan, og vi synes, det er uacceptabelt, at f.eks. en Citroën C1 stiger med næsten 8.000 kr., mens en stor Audi A6 bliver over 58.000 kr. billigere. Det er jo fint nok, at sikre biler bliver billigere, men der er også en fordelingsproblematik, og mennesker med en lille pengepung, som har brug for en bil, hvis de f.eks. bor på landet, og som måske lige akkurat har råd til at købe en bil, vil så opleve, at deres bil bliver dyrere. Til gengæld kan mennesker, som tjener rigtig mange penge, f.eks. en statsautoriseret revisor, som bor i en stor villa, tjene kassen og spare næsten 60.000 kr., og det er simpelt hen ikke rimeligt.

Derudover mangler regeringen jo fuldstændig at adressere hele problemet med elbiler i den her aftale. Hvis man virkelig mener det her med, at man vil være grøn, så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor nogle af de mange penge, der flyttes rundt på med omlægningen af registreringsafgiften, ikke bruges på at give nogle lempelser, der kan sætte gang i salget af elbiler, som jo er gået meget i stå siden indfasningen af registreringsafgifterne for elbilerne. Vi havde gerne brugt nogle af de mange penge, man henter ind på at ændre i fradraget for ABS-bremser og brændstoføkonomi, på at gøre noget for det elbilmarked, der ligger brak oven på den seneste lovændring.

Til sidst vil jeg kommentere den del af lovforslaget, som omhandler leasing af biler. Vi synes, det er på høje tid, at man gør op med de skattehuller, og det er meget glædeligt at se, at der med aftalen er kommet, hvad der må betegnes som en stor, fed prop i leasinghullet, som er en skattefidus, som har kostet statskassen rigtig mange penge. Vi har set, at smarte og fiffige leasingfirmaer har ageret på en sådan måde, at der er tusindvis af bilister i Danmark, som har kørt rundt på vejene uden nogen sinde at have betalt en eneste krone i registreringsafgift. Den prop, der bliver sat i nu, kommer til at virke. Der er stadig væk muligheder for at lave skattefifleri, lader det til. Bl.a. fordi der først skal ske en genberegning af bilens værdi efter 4 måneder, kan man måske benytte sig af kortere leasingkontrakter. Jeg er glad for tilkendegivelsen fra Dansk Folkepartis ordfører om, at det er noget, som der fortsat vil være fokus på, for det kan simpelt hen ikke være rimeligt, at fordi en bil bliver erhvervet på en bestemt måde, så kan man slippe for at betale til vores fælles velfærdskasse.

Så der er gode elementer i det, det er der bestemt, og også meget af den politik, som vi står for. Vi havde dog allerhelst set en større omlægning af registreringsafgiften, hvor man lavede en teknisk baseret afgift, som ligesom bilimportørernes model er baseret på vægt og CO 2 -udledning, men hvor der også ville være et værditillæg, så man ligesom kunne sørge for, at de luksusbiler, som ellers ville blive meget billigere, ikke ville blive det. Der er forskellige håndtag, man kunne skrue på i den sammenhæng, hvormed man kunne have lavet en omlægning, som både ville være grøn og social, og som ikke ville gøre biler, der kører på sort energi, billigere. Det løser det her lovforslag ikke, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance synes vi jo, det er en glædelig dag. Det er tredje gang, vi nu sænker registreringsafgiften på biler. Jeg synes godt, vi sådan i al beskedenhed kan sige, at det ligesom er en dagsorden, som Liberal Alliance har ført an på, og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti for tredje gang i træk er med til at lave en aftale, hvor registreringsafgiften falder.

Det primære her er jo, at det lave knæk hæves fra 106.000 kr. til 185.000 kr. og den lave sats sænkes fra 105 pct. til 85 pct. Af de tre aftaler, der er indgået, er det her den største aftale – den, hvor registreringsafgiften sænkes mest – og det giver altså billigere biler til danskerne. De fleste biler bliver billigere. For det er jo rigtigt, som nogle har påpeget, at de billigste biler med den her aftale bliver dyrere. Det var ikke et ønske, som vi havde. Det var heller ikke et ønske, som regeringen havde. Det var et ønske, som Dansk Folkeparti havde, og det var det, der skulle til for at lave et kompromis. Men vi havde selvfølgelig gerne set, at alle biler var blevet billigere.

Den her aftale ændrer så ikke på, at vi stadig væk har grotesk høje bilafgifter i Danmark. Vi har stadig væk en marginalbeskatning af biler på 212,5 pct. Jeg tror simpelt hen ikke på, at der findes et eneste folketingsmedlem herinde – måske nogle i Enhedslisten – som synes, at det er fornuftigt, at man har en marginalbeskatning på et forbrugsgode på 212 pct. Altså, hvis man er ærlig med sig selv, kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at man oprigtigt synes, det er fornuftigt, særlig set i lyset af at bilafgifter jo er rigtig dårlige til omfordeling, fordi der ikke er en en til en-sammenhæng mellem ens indkomst og ens bilforbrug. Derfor er bilafgifter – også for ligesom at nævne den her ulighedsdebat, som også har været her lidt i dag i forbindelse med behandlingen af L 4 – bare rigtig dårlige til omfordeling. Der findes folk med meget, meget høje indkomster herinde i København, som slet ikke har noget bilforbrug, og der findes folk med lave indkomster ude i landdistrikterne, som er nødt til at have en bil og derfor har et højt bilforbrug. De er måske endda nødt til at have lidt større bil, nogle gange også to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Det siger jo noget om, at bilafgifter altså er rigtig dårlige til omfordeling.

Men ja, vi stemmer selvfølgelig med glæde for det her forslag. Og for lige at sige det til sidst: Det er jo ikke altid herinde, at vi kan se resultaterne af de lovforslag, vi vedtager, sådan lige med det samme, og jeg er da glad for, når jeg en gang imellem – vi har travlt lige for tiden herinde – får tid til at tænde for fjernsynet og ser reklamer for lavere bilafgifter. Det er jo en meget, meget håndgribelig ting, en meget håndgribelig velfærdsforbedring for danskerne, at man nu har bedre råd til at købe en mere sikker bil og måske også en bil, som familien bedre kan være i. Så tillykke til danskerne med det her forslag. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg ville egentlig stille et andet spørgsmål, men først må jeg lige korrigere ordføreren. Ordføreren siger, at der ikke er en en til en-sammenhæng mellem indkomst og prisen på den bil, man eventuelt kører. Men det passer ikke. Det er der, og jeg skal meget gerne sende ordføreren linket til Danmarks Statistik efterfølgende. Og hvis der er for meget tekst, følger der et lille, fint danmarkskort med, hvor man præcis kan se, at i kommuner med de højeste indkomster bruges der flest penge på biler, og i dem med de laveste indkomster bruges der færrest penge på biler. Fanø bruger færrest penge, Gentofte bruger flest.

Men mit spørgsmål var egentlig – og det er et helt ærligt spørgsmål, for jeg er ikke sikker på, hvad svaret er: Er der i Liberal Alliances optik en øvre grænse for antallet af benzinbiler? Altså, kan der være et tidspunkt, hvor der simpelt hen kommer for mange biler på vejene i Danmark?

Ordføreren.

Der er ikke en en til en-sammenhæng mellem folks indkomster og deres bilforbrug. Jeg kan sende fru Lisbeth Bech Poulsen et svar fra Skatteministeriet, der klart viser det. Det er der selvfølgelig ikke, ligesom der heller ikke er en en til en-sammenhæng mellem boligforbrug og indkomst. Folk prioriterer forskelligt, og når det handler om biler, har man nogle gange, også med en lav indkomst, brug for at have en eller to biler eller måske en større bil, fordi man har mange børn. Så det er der ikke. Vi må jo lade Detektor se, hvem der har ret. Det har jeg.

Er der nogen grænser for, hvor mange biler vi kan have i Danmark? Ja, det er der givetvis. Jeg kan forstå, at man nu i Singapore har sat en eller en stopper for, hvor mange biler man har. Men Singapore er på størrelse med Bornholm. Biler er et forbrugsgode, som giver personlig frihed til borgerne. De bliver mere mobile. Det skaber velstand. Mobilitet skaber også velstand. Uden biler havde vi været et langt, langt fattigere samfund, end tilfældet heldigvis er. Er der nogen problemer i forhold til infrastruktur, køer osv.? Ja, det kender alle, der bor herovre – i hvert fald, hvor jeg gør, i Gladsaxe, på nogle tidspunkter af døgnet. Men det skal jo ikke ordnes ved meget høje afgifter på biler. Det skal ordnes ved fornuftige infrastrukturprioriteringer.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, anden korte bemærkning.

Tak. Nu kan det jo godt blive en intern kamp, om det er Danmarks Statistik eller Skatteministeriet, man skal tro på. Men i hvert fald følger den opgørelse fra Danmarks Statistik over, hvilke familier i kommunerne der bruger flest penge på biler, klokkeklart den kommunefordeling i forhold til indkomst, vi ellers kender. Men det kan vi tage bagefter.

Jeg er egentlig glad for, at ordføreren siger, at der er en øvre grænse. Det er der måske også rent fysisk i forhold til vores areal. Der er en øvre grænse, men ordføreren vil ikke helt lægge sig fast på, hvor den er henne. Men er 2,4 millioner biler tæt ved den maks.-grænse i ordførerens optik?

Ordføreren.

Bare lige for at vende tilbage til Danmarks Statistik: Danmarks Statistik siger ikke, at der er en en til en-sammenhæng mellem ens indkomst og ens bilforbrug. Selvfølgelig siger Danmarks Statistik ikke det. Selvfølgelig er der en eller anden sammenhæng: Hvis du har en høj indkomst, vil du nok alt andet lige have en lidt dyrere bil. Ja, men der er ikke en en til en-sammenhæng mellem det. Og derfor, fordi der ikke er den her en til en-sammenhæng, er det en dårlig afgift, hvis målet med den er omfordeling – ligesom i øvrigt visse andre skatter er, ejendomsværdiskat f.eks.

Men det, som der vil ske her, er jo ikke, at der kommer mange flere biler. Det er, at folk køber nogle mere sikre biler. Det er en god ting. Der er også sammenhæng mellem sikre biler og dødsfald i trafikken. Derfor synes vi også, det er en god idé, at de sikre biler bliver billigere.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til Joachim B. Olsen og går videre i ordførerrækken til hr. René Gade fra Alternativet.

Jeg kan huske den dag, hvor vi i Alternativet præsenterede vores tre bundlinjer – det er sådan et nyt stort projekt, vi har lavet, på 70 sider spækket med meget, meget konkret politik. Da fik jeg en melding fra en dygtig journalist ude på Amager – det var ikke Amager Fælled, men noget, der lå lige ved siden af, og som også var en fælled, der hed noget andet – om, at Dansk Folkeparti var kommet med et forslag om en teknisk beskatning af biler, som vi simpelt hen var jublende glade for. Selv om jeg var skatteordfører, skyndte jeg mig at sige til Christian Poll, der var vores miljøordfører og naturordfører dengang på det grønne område – og nu har vi også fået Rasmus Nordqvist til: Den der må du hellere tage, for det er ikke skat, vi skal snakke her; vi skal snakke grøn omstilling.

Jeg tror, jeg vil drømme mig lidt tilbage til den dag, for jeg kan jo høre i salen, at der faktisk er flertal for, at det er i den retning, vi skal – et massivt flertal. Selv Venstres ordfører – og jeg må blive korrekset, hvis jeg lægger ordføreren noget i munden – er meget positiv over for det, men siger rationelt og fornuftigt: Jamen er det det, vi har brug for i SKAT lige nu, altså at skulle til at lave så store satsninger på at finde et system, der kan håndtere det her teknisk? Der er mange andre ting, vi skal til. Jeg vil godt være med til se, om vi ikke godt kunne finde det, men har fuld forståelse for, at man som regeringsparti lige tøver en kende, når vi er i gang med noget oprydning der.

Men jeg hører altså, at faktisk næsten alle partier, måske med undtagelse af hr. Joachim B. Olsen og Liberal Alliance, gerne vil kigge i retning af en beskatning, hvor man i endnu højere grad kiggede på det tekniske, altså på miljøsiden og det sikkerhedsmæssige, frem for bare at ville sænke bilafgifterne. Der kan jeg da godt ærgre mig lidt i min inderste demokratiske sjæl over, at det tilsyneladende er en ordning, som alene Venstre og Liberal Alliance har ønsket frem for den tekniske. For det er godt nok ærgerligt. Hold dog op, hvor kunne vi komme langt, hvis man havde taget fat i at udvikle det her system, der tilsyneladende er meget bøvlet, lidt før. Der er også nogle, der ytrer, at det ikke er helt lige så bøvlet, som det bliver lagt for dagen her i salen i dag, men tænk, hvis vi var startet lidt før. Det er altid nemt at være bagklog, så det vil jeg lade være med at være.

I stedet for synes jeg, at vi skal starte nu, vel vidende at vi får vedtaget det her, som vi er imod i Alternativet. Vi ville meget gerne sikre, at elbiler blev noget, vi kørte rundt i i Danmark. Jeg har ikke selv en elbil, og jeg har sagt heroppe fra før: Jeg synes simpelt hen, det er for bøvlet. Jeg ville elske at have en. Jeg er kommet så langt som til en hybridbil, der kører på benzin og så bliver ladet op, når jeg kører ned ad bakke eller bremser, og det er meget praktisk, men elbilerne er simpelt hen for bøvlede for mig endnu, og jeg tror også, jeg ville synes, den var for dyr, i hvert fald i forhold til det bøvl, der vil være forbundet med den, medmindre jeg skulle op og have en, der var virkelig, virkelig lækker og dyr.

Der kunne jeg godt tænke mig, at vi sagde: Godt, vi er rigtig mange partier, der vil i den samme retning, så skal vi ikke begynde at lave noget af det analysearbejde nu, der gør, at det ikke bliver fuldstændig uoverskueligt at lave den afgift, som vi alle sammen kan se er bedst for miljøet – og formentlig også for sikkerheden? Der er kommet mange gode pointer i dag og i det her lovforslag, som nu bliver vedtaget, bl.a. i forhold til sikkerheden, og at vi har flyttet grænsen for, hvornår man bliver økonomisk belønnet for at have en bil, der kører langt på literen. Også leasinghullerne er blevet stoppet. Der er mange gode ting i det her.

Men fundamentalt set vil vi i Alternativet bare fremme, at vi kører i miljøvenlige biler, ikke bare fordi det er godt for miljøet, men også fordi det simpelt hen er det eneste rigtige. Når man kigger ud i resten af verden, hvad er det så for nogle virksomheder, man kigger på? Det er dem, der tænker grøn omstilling; det er der, væksten kommer til at være. Jeg havde en dialog lige før med en ordfører om, at vi nok ikke bliver bilproducerende i Danmark, og at det, hvis vi gør det på det her område, skal være vildere end Ellerten, som jeg husker fra min konfirmationstid. Men måske kunne man alligevel godt tænke, at vi kunne blive en del af det. Med vores brand i Danmark som den her grøn omstillings-nation, hvordan kan det være, at vi skal være dem, der simpelt hen halter længst bagefter? Jeg er ikke sikker på, at vi er dem, der halter længst bagefter på det her område, men i forhold til dem, vi sammenligner os med, tror jeg godt nok, at vores elbilsalg er meget, meget langt bagefter. Jeg kan ikke forstå, at det er den her beslutning, man træffer.

Men respekt for alle de gode argumenter for, at det er for bøvlet at lave det, der tilsyneladende er det store flertals ønske her i Folketingssalen. Det må vi have respekt for. Men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at begrave mig lidt i at undersøge, hvordan vi kan gøre det klar til, at vi, næste gang der skal træffes sådan en beslutning om vores beskatning – og det kunne måske være den delaftale om elbilerne alene – sørger for, at det ikke bliver uoverskueligt at træffe den rigtige beslutning. For jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at det er uoverskueligt, selv om jeg også tænker meget på, om SKATs systemer kan håndtere det ene og det andet. Vi er i gang med en fornuftig oprydning.

Så vi kan desværre ikke stemme for forslaget, men glæder os over opbakningen til en grøn omstilling, der bare ikke træder i kraft i dag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er ikke fru Marlene Borst Hansen. Værsgo.

Tak for det. Dansk erhvervsliv siger det, velfærdssamfundet har brug for den, Danmark mangler arbejdskraft. Uanset om vi taler om SOSU-assistenter til ældreplejen, industriteknikere til fabrikkerne eller ingeniører til virksomhederne, så mangler vi arbejdskraft.

Radikale Venstre støtter, at man sætter skatten på arbejde ned. Det giver mere arbejdskraft, og på den måde løser mindre skat på arbejde et problem for samfundet, et problem for fællesskabet.

For Radikale Venstre er det svært at se, hvilket samfundsproblem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil løse ved at støtte det her lovforslag, hvor man bruger mange penge på at gøre biler billigere. Ser vi på mobilitet, er udfordringen ikke at få fingrene i en bil, men derimod at man holder i kø på vejene. Når det kommer til at investere i vejnettet, ligger regeringen nærmest bomstille. Der sker stort set ingen investeringer.

Ser vi på leasingområdet, vil leasingselskaber stadig kunne undgå at betale skat. Så længe skatten er bundet på bilens værdi, vil leasingselskaber kunne undgå at betale registreringsafgift. Derfor skulle man have lavet beskatningen helt om. I stedet for at beskatte bilens værdi burde man beskatte bilens vægt, forurening eller noget andet. Kun på den måde kunne man komme uden om leasingproblematikken.

Ser vi på miljø og klima, har regeringen selv i et svar til Folketinget fra klimaministerens side sagt, at der stort set ingen effekt er af den her lov. Tværtimod vil øget brug af biler på benzin og diesel formentlig øge forureningen.

Ser vi på sikkerhed, viser al viden, at den store udfordring i Danmark omkring sikkerhed er fart, uopmærksomhed og druk. Det er altså ikke bilens pris, som er problemet. Hvis regeringen og flertallet havde villet fjerne skatten på konkret sikkerhedsudstyr og ikke fjernet beskatningen generelt, så kunne vi måske godt have set os selv i det.

Pengene til den her skattelettelse kommer bl.a. fra kontanthjælpsloftet, altså er det de allersvageste i Danmark, som nu skal have mindre at gøre med, for at middelklassen kan få en billigere Audi. Det er forkert og så småt, som det kan blive, set med vores øjne.

Radikale Venstre kan ikke støtte at bruge penge på billige biler, når det er lavere skat på arbejde, Danmark har brug for, og vi kan ikke støtte at fjerne penge fra de allersvageste til det her formål. Samlet er vi imod lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Jeg skal huske at sige, at det var hr. Andreas Steenberg; jeg blev så overrasket, da vi forventede en anden ordfører heroppe.

Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Tak. Vi diskuterer jo aftalen, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, og som Socialdemokratiet i dag siger at de vil stemme for. Der er elementer i aftalen – det har jeg også sagt i de kommentarer og spørgsmål, jeg har haft undervejs – som går i den rigtige retning, men den overordnede konklusion er jo, at man har forspildt en historisk chance for at fremtidssikre vores privatbilisme, fremtidssikre det i forhold til klima, i forhold til trængsel, i forhold til miljøpåvirkninger og egentlig også i forhold til at sikre en mere rimelig fordeling i forhold til folk med forskellige indkomster.

En kort lille anekdote: Da vi for et par år siden sad og skulle diskutere elbilerne, og om de fortsat skulle afgiftsfritages, sad vi ovre ved skatteministeren, og fra mange sider lød det: Jamen vi kan ikke fortsætte afgiftsfritagelsen, det koster de her millioner, det kan vi ikke. Men selvfølgelig, man kan, hvad man vil, så man skal altid passe på med at sige, at man ikke kan. Man ville ikke. Fra SF's side havde vi en række finansieringsforslag dengang. Til min glæde kan jeg se, at det, der ikke blev accepteret dengang, faktisk til dels er kommet med i aftalen nu, f.eks. at se på det sikkerhedsudstyr, der var lovpligtigt. Som fru Louise Schack Elholm også var inde på, giver det jo ikke nogen mening at bruge en masse penge på at give folk et fradrag for sikkerhedsudstyr, der er lovpligtigt.

Derudover diskuterede vi jo skalaknækket dengang. Det var absurd, at man blev økonomisk belønnet for at købe en benzinbil, der kørte adskillige kilometer kortere på literen end en ny gennemsnitsbil. Men sådan var systemet, fordi man tidligere havde lavet et system, der ikke var dynamisk, man havde bare sat en fast grænse på 16 km/l, på trods af at bilerne kører længere pr. liter for hvert år, der går. Dengang kom vi så frem til, at på trods af at vi havde fundet finansiering til at fortsætte afgiftsfritagelsen for elbiler eller i hvert fald fundet en model, der var meget mere lempelig end det, der endte med at blive resultatet, var det ikke spiseligt for parterne. Og så er det jo lidt interessant at præcis de finansieringsforslag, vi havde dengang, nu bliver taget i brug for at gøre benzinbilerne billigere.

Vi står nu i en situation, at der aldrig er blevet solgt så mange biler før. Vi har 2,4 millioner biler på vejene. Hvert eneste år, hvert eneste halvår slår nærmest rekord igen. Derfor vil jeg også bare gerne kede jer lidt med nogle fakta og lidt tal, for jeg synes, den her debat har været meget præget af nogle myter om en ældgammel dansk bilpark, og at det her først og fremmest var noget, der skulle sikre folk med helt almindelige indkomster, og som hr. Joachim B. Olsen sagde, kunne folk med lave indkomster jo godt købe dyre biler osv. Du kan sikkert godt finde en eller to familier i det her land, hvor det er tilfældet, men tallene viser bare et andet billede, hvis vi ser på det overordnet. Tallene viser klokkeklart, at der i 2016 blev solgt langt de dyreste biler, og folk brugte flest penge på biler i Gentofte Kommune, og på Fanø blev de billigste solgt osv. osv. Når man kigger på danmarkskortet, er billedet det samme, som når vi f.eks. diskuterer børnecheck, skattelettelser osv. Der er en række landdistriktskommuner, hvor gennemsnitsindkomsten er meget lavere, og der bruger de statistisk set også færre penge på biler. Det skulle jo næsten give sig selv.

Vi har også haft en masse argumenter om, at vi skulle af med alle de her gamle biler, de var ikke sikre osv., men vi har altså den yngste bilpark i 14 år. Vi har 2,4 millioner biler på vejene – eller 74.000 flere end for 1 år siden. Og nu kommer der nogle fakta, som sikkert vil glæde Liberal Alliance. Jeg sad inde på Danmarks Statistik for at kigge på ret præcist, hvor mange flere benzinbiler der var kommet til i regeringsperioden. Fra andet halvår 2015 blev der nyregistreret 66.000 biler og i første halvår 2017 79.000 biler. Det er altså en 20-procentsstigning i benzinbiler, og aldrig før har der været så mange biler på vejene.

Jeg kan se på formanden, at jeg ikke har mere tid. Jeg vil dog bare gerne forfølge – det er min afsluttende kommentar – det svar, jeg har fået fra Skatteministeriet, om, at man ikke beregner nogen nævneværdig stigning i CO 2 -udslippet af det her, for i det svar forudsætter man, at der ikke sker flere nyregistreringer, men at folk i stedet for bare køber dyrere biler. Men historikken de sidste mange år viser jo præcis det modsatte, altså at der bliver solgt og nyregistreret flere og flere biler. Af de her grunde og mange flere kan SF ikke støtte forslaget.

Ordføreren er ikke helt færdig, idet der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg tror godt, at fru Lisbeth Bech Poulsen vil erkende, at der nok er mere end en eller to familier i Danmark, som vælger at bruge en høj andel af deres indkomst på at købe en relativt dyrere bil, end folk sådan i gennemsnit gør. Det er ret udbredt blandt unge mænd, at de f.eks. godt vil have en stor, flot bil. Det tror jeg at fru Lisbeth Bech Poulsen kender. Og det, som jeg gerne vil ind til, er, om det ikke bør være borgernes valg, i stedet for at det er et politisk valg, hvad folk skal bruge deres indkomst til. Altså, uanset om man har en høj eller en lav indkomst, synes jeg, der er noget forkert i, at vi sidder her politisk og beslutter: Du skal bruge så og så meget på en bil, du skal bruge så og så meget på din husleje, så meget på tøj og så meget på mad. Og det er jo det, man gør her, ved at man lægger nogle meget høje skatter på biler. Så forhindrer man jo faktisk folk med en lav indkomst i at få en god bil. Hvorfor er det rimeligt, at fru Lisbeth Bech Poulsen skal træffe det valg, frem for at folk selv kan vælge, hvordan de prioriterer deres forbrug?

Ordføreren.

Altså, nu er jeg selv ud af en jysk familie med en masse bilglade unge mænd, som købte nogle virkelig ringe biler og så satte dem i stand. Så jeg forstår fuldt ud fascinationen af biler, og jeg deler den også selv. Og jeg ville ønske, at jeg kunne købe en Tesla eller sådan noget, men det går ikke helt endnu – måske en dag.

Det er fuldstændig folks eget valg, men jeg påpeger bare, at en kommuneoversigt fra Danmarks Statistik klokkeklart viser en sammenhæng mellem den gennemsnitlige familieindkomst i kommunen, og hvad man bruger på biler. Der er altså en ret klar sammenhæng – og ordføreren kender selv det danmarkskort, for vi diskuterer det jo også tit i forhold til alle mulige andre ting, skattelettelser osv. – og den viser, at der, i hvert fald gennemsnitligt, er en klokkeklar tendens, som jo også er naturlig nok, til, at jo højere indkomst man har, jo dyrere biler køber man. Og det må man også selv om, men for SF er der et fordelingspunkt i det her, ligesom der også er et klima- og forureningselement.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er da helt sikkert, at der er den der sammenhæng mellem, at jo højere indkomst man har, jo dyrere bil køber man. Pointen er bare, at den sammenhæng bliver forstærket, ved at vi har de her meget høje bilafgifter, for så er man jo simpelt hen afskåret fra at få en ordentlig bil, hvis man har en lav indkomst. Og man får ikke særlig meget bil for pengene i Danmark, fordi vi har de her internationalt set ekstremt høje bilafgifter i forhold til de fleste andre lande. Det betyder bare, at folk med lave indkomster eller middelindkomster ikke selv kan prioritere længere; de har kun lige præcis råd til den dårligst mulige bil. Der er nogle, der bliver nødt til at købe den alligevel, fordi de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Men det er jo på grund af afgifterne.

Ordføreren.

Det eksempel, vi har haft fremme flere gange, er en Citroen C1, der bliver over 7.000 kr. dyrere, og det er jo en bil, der ligger lige på den anden side af 100.000 kr., så det er en bil, som relativt mange mennesker vil have råd til at købe. Men den bliver altså 7.000 kr. dyrere. En Audi A6, som ligger i et prisleje, som du skal have en relativt pæn indkomst for at købe, bliver 60.000 kr. billigere . Og det spænd betyder jo ikke, at du, hvis du arbejder som HK'er eller SOSU-assistent, alligevel kan købe en Audi A6.

Der er klokkeklare forskelle på, hvad familierne i de forskellige kommuner bruger på biler. Men derudover er der jo også hele klima- og forureningselementet, og det kan jeg ikke forstå at Konservative ikke går mere op i.

Hr. Joachim B. Olsen til en kort bemærkning.

Tak for det. Selvfølgelig er der ikke en en til en-sammenhæng mellem ens indkomst og ens bilforbrug. Det er der jo ikke, og det er bare almindelig sund fornuft. Fru Lisbeth Bech Poulsen ved da udmærket godt, at der bor masser af mennesker med høje indkomster inde i København, som slet ikke har noget bilforbrug, og at man, hvis man bor ude i landdistrikterne, hvor jeg selv er vokset op, og hvor der er mange mennesker med lave indkomster, så har et relativt højt bilforbrug. Det er der rigtig, rigtig mange mennesker der har ude i landdistrikterne. For de har behov for en bil – nogle gange også to biler – for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke noget luksusgode, men det er simpelt hen et spørgsmål om at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor er det her en velfærdsforbedring. For når man ser på aftalerne – og jeg synes ikke bare, man skal se på den her aftale, men at man skal se aftalerne i en sammenhæng – så kan man jo se, at det er det, der i de andre lande, vi normalt sammenligner os med, er helt almindelige mellemklassebiler, som en Passat, som f.eks. er en almindelig bil i Sverige. Samlet set kan man, når man ser på de tre aftaler, se, at sådan en bil er blevet over 100.000 kr. billigere og derfor blevet mere tilgængelig for folk med normale indkomster som smeden, som LO-arbejderen osv. De vil også købe flere af den her type biler. For det er de biler, de gerne vil have, hvis de ellers kunne få lov til at købe dem, hvis man havde mere almindelige registreringsafgifter. Derfor er det selvfølgelig en velfærdsforbedring for de mennesker. Det må fru Lisbeth Bech Poulsen da kunne se.

Ordføreren.

Det er jo klart, at der er en lang række biler, der er blevet billigere. Det er jo ligesom hele pointen med den her aftale, men spørgsmålet er, hvem der får de største lettelser. Ordføreren har jo ret i, at Rebild Kommune er den kommune i Danmark, hvor flest familier har en bil. Hvis ordføreren kender Rebild, ved ordføreren også, at det er et rigtig dejligt naturskønt område, men at det er lidt svært at komme rundt med f.eks. bus, så det giver meget god mening. Men der, hvor man bruger langt de fleste penge på biler, er i Gentofte, og den diskussion kan vi jo have rigtig, rigtig længe.

Min pointe er, at man bruger 0,5 mia. kr. på det her, og at man finder nogle finansieringsforslag, som man ikke ville acceptere, da vi prøvede at afgiftsfritage elbilerne. Da sagde man, at det ville man ikke røre ved. Det vil man gerne nu for at finansiere billigere benzinbiler, og det er vi bare politisk uenige i. Så er vi også politisk uenige i, at biler, der ligger omkring 100.000 kr., som en C1 gør, faktisk bliver dyrere, hvorimod de dyrere biler bliver markant billigere. Der er mange elementer i det her, også det faktum, at der aldrig har været flere biler på vejene, end der er nu, og vi har altså et massivt trængselsproblem efterhånden omkring en lang række danske byer.

Hr. Joachim B. Olsen for den anden korte bemærkning.

Jeg er sådan set enig i det sidste. Jeg synes også, det er ærgerligt, at de billigste biler bliver dyrere. Det var ikke et ønske, som regeringen havde, det var et meget udtalt og ærligt ønske, som DF havde, og som de så er blevet imødekommet på. Det er noget, DF har fået i de her forhandlinger, og sådan er det, når man indgår aftaler, men det er i hvert fald ikke en tanke, en idé, der er groet i vores have. Men hvis vi bare ser sådan helt nøgternt på det her, kan vi se, at vi stadig væk har en marginalbeskatning på 212 pct. Jeg tror også, at man, hvis man ser på folks forbrug af fjernsyn, kan se, at der bliver købt dyrere fjernsyn i Gentofte, end der gør andre steder. Synes ordføreren, vi skal lægge en marginalbeskatning på 212 pct. på tv-apparater?

Ordføreren.

Hvis regeringen var kommet med et lovforslag, hvor der måske stadig væk var et vist ulighedselement, men hvor det f.eks. var teknisk muligt at have roadpricing eller et eller andet andet, og hvor man sagde, at man nu laver en stor omlægning af afgifterne osv., så kunne vi godt have set positivt på det. Problemet her er bare, at det er en aftale, der er meget skæv. Det er en aftale, der vil have negative konsekvenser for miljøet og for klimaet – og jeg ved godt, hvad svaret fra Skatteministeriet lyder på – og det er en aftale, der vil betyde endnu flere biler på vejene, og det er altså stukket fuldstændig af. Der er 2,4 millioner biler i det her land efterhånden.

Hr. Dennis Flydtkjær til en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg tror, jeg er enig med ordføreren i, at det bedste ville være at lave en teknisk baseret afgift, fordi det bl.a. ville gavne miljørigtige biler som elbiler, for når værdielementet fylder mindre og de tekniske parametre som bl.a. brændstoføkonomien fylder mere, vil det bl.a. være til gavn for elbilerne, som jo kører langt på en optankning. Så langt tror jeg vi er enige.

Men det, der sker med den her aftale, er jo netop, at værdielementet fylder mindre og de tekniske parametre fylder mere. Så jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om man ikke er enig i, at det faktisk er til gavn for elbilerne, når vi skruer op for fradrag og tillæg for god brændstoføkonomi. Det er netop noget, der gavner elbilerne på lang sigt. Altså, når der er mindre værdi og mere teknik i det, er det grundlæggende en aftale, der gavner elbilerne, og billedet er jo lidt, at det her ligesom er til ugunst for elbilerne, mens det faktisk på den lange bane er stik modsat.

Ordføreren.

Altså, for det første – nu nåede jeg det ikke i min tale – vil jeg også gerne rose DF for at have flyttet aftalen i en bedre retning på flere parametre. Jeg kom heller ikke ind på alle de ting, som jeg faktisk synes er positive ved den her aftale, skalaknækket, fradrag osv. Men jeg synes, som ordføreren selv sagde i sin tale, at man ikke kan lave den her slags øvelser hvert år eller hvert andet år, fordi alting går i stå. Det er meget dramatisk, der er meget på spil, og derfor skal man passe på, at man ikke laver sådan en middelløsning. Og med det her synes jeg man misser en historisk chance for virkelig at lave noget, der var ambitiøst – stadig væk med reference til Dansk Folkeparti, der fik det i en bedre retning.

Skellet mellem de markant billigere benzinbiler og elbilerne betyder jo nu, at det er endnu mindre attraktivt at købe elbiler. Det, jeg ville ønske at man som minimum havde fået ind i den her aftale, var f.eks. at kigge på batterierne, for det er jo noget, der virkelig boner ud med elbilerne. Det kan være, vi kan lave en aftale om det senere – det håber jeg virkelig. Men vi stod i den situation, at der i første kvartal af 2017 blev solgt 60.000 benzinbiler og 37 elbiler, hvor stort set ingen af dem var til private. Det var til nogle kommunale flåder. Og det billede synes jeg er fuldstændig forfærdeligt, når man tænker på, at vi trods alt også har nogle klimamål, som vi skal opfylde for vores egen skyld, også inden for vejtransporten.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarer på mit spørgsmål. For det er jo rigtigt, at hvis du har en bil, hvor du stort set ikke betaler afgift, og hvis den, der betaler rigtig meget afgift, betaler mindre, så er spændet mindre på den korte bane. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at det er til ugunst for den billige bil, men er ordføreren ikke enig i, at fradrag og tillæg for god brændstoføkonomi, som også bliver indekseret fremadrettet, så det ikke bliver udhulet, som det blev i gamle dage, jo på den lange bane er en kæmpefordel for miljøvenlige biler? Og den, der står øverst på listen over miljøvenlige biler, er vel elbilen. Så hvis man tager den aftale på lang sigt, ikke bare på den korte bane, er det her vel en kæmpe gevinst for elbilerne?

Det er jo et lidt andet billede end det, man har prøvet på at tegne, både ordføreren selv, men også branchen, nemlig at man næsten snyder elbilerne. For god brændstoføkonomi er da vel netop noget, som burde gå i den rigtige retning for miljøvenlige biler.

Ordføreren.

Det var jo også rigtigt, hvis vi stod i en anden situation, hvis vi f.eks. stod i en situation som Norge, som for længst har passeret 100.000 elbiler. Så kan man sige, at der havde været noget fødselshjælp, og de havde fået en placering hos forbrugerne. Den situation har vi bare ikke i Danmark, og det er den hurdle, vi skal over, før det, som hr. Dennis Flydtkjær siger, og som jeg fuldstændig anerkender, giver mening. Men vi har brug for noget, der skubber. For det kan godt være, der er blevet lavet en midlertidig aftale om at fastholde afgiften på 20 pct. for elbiler, men det varer så kun, til der er solgt 5.000 elbiler eller svarende til en uges salg af benzinbiler. Så vi har altså brug for noget, der virkelig får dem ind på markedet, før de fordele vil slå igennem.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går over til den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Vi går jo ind for velfærd for danskerne, og med det mener vi jo ikke en maksimering af de offentlige udgifter, sådan som andre bruger ordet, men vi mener, at danskernes liv skal blive bedre, og at de skal blive mere velstående og have råd til flere goder. Det får de med den aftale, vi her har lavet. Vi får sat skattetrykket en lille smule ned. Det er en reel skattelettelse, der her er tale om, til gavn for danskerne. Det er derfor, at det er en god aftale. Det er en god aftale, fordi den giver folk mulighed for at få nogle bedre biler, og det er velfærd.

Det er ikke en grøn aftale. Der har været en del kritik af, at den ikke skulle være grøn, men den er egentlig heller ikke det modsatte. Det er en sådan nogenlunde miljømæssigt set neutral aftale. Så man skal ikke, synes jeg, foregive, at man hermed får løst en masse miljøproblemer med den her aftale. Men omvendt er det også uærligt at udlægge det, som om at det her er en stor katastrofe for miljøet.

Ifølge de vurderinger, som jeg har set og fået fra regeringen, er det nogenlunde neutralt for miljøet. Det giver jo mening, fordi de billige biler ikke bliver billigere. Hvis de billige biler var blevet billigere, ville der være kommet flere biler på vejene. Der ville være flere af de mennesker, der sad og lige overvejede, om de hovedet havde råd til en bil, som ville anskaffe sig en bil. Nu sker der det, at de billige biler faktisk bliver lidt dyrere, og det kan måske endda være, at der er færre, der derfor vil købe biler i fremtiden. Til gengæld bliver mellemklassebiler og dyre biler betydelig billigere. Det betyder så, at de mennesker, der i forvejen ville købe en bil, får råd til en bedre bil. Nogle af bilerne bliver måske lidt større. Det kan også være, at nogle af dem kommer til at udlede lidt mere CO 2 . Men eftersom der jo i afgiftsstrukturen her er taget højde for det, ved at vi favoriserer biler med lavere udledning og bedre brændstoføkonomi, så trækker det i retning af en god miljøpåvirkning. Det betyder altså samlet set, at der er en cirka neutral miljøpåvirkning af den her aftale.

Så det synes vi er et skridt i den rigtige retning – neutralt for miljøet, godt for danskerne. Det vil vi selvfølgelig stemme for. Vi havde gerne set, at det var godt for miljøet og godt for danskerne, men nu har vi fået noget, som i hvert fald er en bevægelse i den rigtige retning, og det er vi rigtig glade for.

Der er ønske om en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg har også hæftet mig ved de svar, der kom, både i aftaleteksten og efterfølgende, da jeg stillede spørgsmålet om, hvilke forudsætninger der lå til grund for at sige, at der alene var en forøget CO 2 -påvirkning på 13.000 t – og det er ud af et billede af, at vejtransporten udleder 11 mio. t, så forholdsmæssigt er det jo ikke så meget. Det har så givet anledning til, at man siger, at der stort set er status quo. Altså, det gør det ikke bedre, men det gør det heller ikke meget værre.

Men i de forudsætninger, både i svaret og i aftalen, forudsætter man, at der ikke med den her nye aftale bliver købt flere biler, men dyrere biler. Den trend, vi har set de seneste par år, har jo været, at der både bliver købt dyre biler, men at der også bliver købt mange flere biler – mange flere bil nummer to. Og som jeg har sagt en del gange, er vi efterhånden oppe på 2,4 millioner biler på vejene, hvilket er rekord. Mener ordføreren ikke, at det er underligt, at man i et svar om CO 2 -påvirkningen forudsætter, at der ikke bliver solgt markant flere biler, men kun dyrere biler?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke at der er noget som helst underligt i, for det, som man skal gøre, når man skal vurdere effekten af et lovforslag, er at vurdere, hvordan lovforslaget påvirker udviklingen. Så kan det godt være, at der er nogle underliggende tendenser, som går i retning af, at der kommer flere biler – de tendenser er der – men kigger man på, hvordan den her lovændring, som vi stemmer igennem, påvirker bilsalget, tror jeg, det er en korrekt vurdering, at den vil føre til, at der bliver solgt nogle andre typer af biler, lidt større, lidt mere miljøvenlige, lidt mere sikre, snarere end at der kommer flere biler.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men nogle af argumenterne i debatten – og jeg tror ikke, de er kommet fra De Konservative – har jo været, at man har brug for en bil, og at der er mange steder, man har brug for en bil. Jeg er fuldstændig med på det, for jeg har levet mit liv i Sønderjylland og i Nordjylland, så sådan er det. Men argumentet har gået på, at man skulle have råd til overhovedet at købe en bil, og så må argumentet jo være, at der er nogle, der ikke havde råd til at købe en bil før, men som nu får råd til at købe en bil. Så er der den anden del af mit spørgsmål: Hver eneste gang, den her regering og den tidligere Venstreledede regering har sænket registreringsafgifterne, har man kunnet se en markant stigning i antallet af biler, altså ikke kun dyre biler, men antallet af biler. 2015-16 var der alene 74.000 flere biler. Så den her aftale vil ikke forøge det, som tidligere sænkelser har medført.

Ordføreren.

Den bedste faglige vurdering, der ligger, siger, at det vil den ikke gøre, og jeg synes også, jeg har redegjort for rationalet i det, nemlig at når de billige biler ikke bliver billigere, er der først og fremmest tale om, at folk, der kører mellemklassebil, har råd til en lidt større bil, end de ellers ville have råd til, men ikke at der er flere af de mennesker, som i dag ikke har råd til en bil, der får råd til en bil. Derfor synes jeg, det giver mening, og det er den bedste faglige vurdering, vi har, så det tror jeg er rigtigt.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg vil stille hr. Rasmus Jarlov et spørgsmål, i forbindelse med at man nu gør det meget til et spørgsmål om frihed til at vælge nogle bestemte biltyper, man gerne vil have. Jeg mener, det er en tredjedel af de i Danmark solgte biltyper i 2016, der faktisk bliver dyrere af den her aftale. Jeg kan godt leve med det, fordi der er nogle miljømæssige forbedringer, og det er det, der gør, at det forskubber sig, men det er faktisk det, der er tilfældet. Er det en øget frihed til at vælge de biltyper, at en tredjedel af dem, man altså havde på det danske marked i 2016, som blev solgt der, bliver dyrere, end de er i dag?

Ordføreren.

Jeg synes, man, i og med at bilafgifterne samlet set bliver sænket, må sige, at vi som politikere blander os mindre i folks forbrugsvalg, end vi gør i dag. Jeg synes så i øvrigt, at det er rigtig fornuftigt, at afgiftslettelsen er lavet på en måde, så de allerbilligste biler ikke bliver billigere, for jeg ville være nervøs for miljøpåvirkningen og trafikpåvirkningen, hvis det pludselig strømmede ud på vejene med en hel masse mikrobiler, som blev meget billigere, for så ville jeg være meget nervøs for trængslen rundtomkring. Så jeg er faktisk rigtig positiv over for, at det er endt på den måde.

Hr. Jesper Petersen.

Jamen det kan vi også godt acceptere. Jeg vil sige til hele den der diskussion om overhovedet at købe en bil, at for mange af dem, der virkelig er på nippet til, om de har råd eller ej, er det jo heller ikke en ny bil, de vil ud og forsøge at få; det er jo en billig brugt bil, sådan en husholdningsøkonomi vil have råd til.

Det, vi taler om, er helt tilbage til hr. Rasmus Jarlovs ordførertale, som var sådan meget baseret på friheden til at vælge præcis den bil, man gerne ville have, og det kom man til lettere at kunne med det her lovforslag. Men lige præcis fordi man påvirker miljøelementet og sikkerhedselementet, påvirker man jo også bilbeskatningen og bilvalget i Danmark. Det synes vi er positivt, men det er vel i virkeligheden imod det, som hr. Rasmus Jarlov brugte en stor del af sin indledende tale på, altså at det svulmede op til sådan et frihedsspørgsmål. Man begrænser folks frihed til at vælge nogle bestemte typer biler, som bliver dyrere, med det her lovforslag, og det kan man så synes er positivt, hvad jeg gør, fordi man arbejder i en miljømæssig bestemt retning. Men det var vel noget andet end det, hr. Rasmus Jarlov sagde til at starte med.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke det er. Enhver skat har selvfølgelig en forvridende effekt i forhold til folks forbrugsvalg, når det er skat på ting, man køber. Det betyder selvfølgelig, at når der er skat på nogle ting og mindre skat på andet, er der en politisk påvirkning af, hvad folk køber. Det er klart. Men den påvirkning bliver mindre, når skatterne bliver mindre. Og nu bliver skatterne mindre, og så blander vi os mindre i, hvordan folk vælger at anvende deres forbrug. Det er i øvrigt på en fornuftig måde, for når man nu skal have skatter ind, er det jo fornuftigt at beskatte de ting, man gerne vil have mindre af, og vi vil selvfølgelig gerne have færre trafikdrab og mindre forurening, og det får vi så med den her afgiftsstruktur.

Tak til ordføreren. Vi går over til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest tak for tilslutningen til lovforslaget. Jeg er som skatteminister utrolig glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om omlægning af bilafgifterne, som blev indgået den 21. september i sidste måned, er blevet enige om en omlægning af bilafgifterne, der jo nedsætter registreringsafgiften og tilskynder til mere trafiksikre biler.

Det er regeringens klare mål, at det skal være billigere og lettere at være dansker, og derfor har regeringen tre gange på 2 år sænket afgifterne på biler. Afgiftslettelserne er især målrettet de miljøvenlige og sikre familiebiler, som samlet set, hvis man lægger de tre lempelser sammen, er blevet 15-20 pct. billigere i afgift. F.eks. er en Volkswagen Passat blevet 100.000 kr. billigere på grund af de tre afgiftslettelser. 100.000 kr. er ganske markant. Det tror jeg er en udvikling, som ikke kun jeg og de partier, der støtter forslaget, er glade for, men som rigtig, rigtig mange danskere, der kan få mulighed for at købe lidt større og lidt mere sikre og lidt mere miljørigtige biler, er glade for.

I dag behandler vi så det her lovforslag, der skal udmønte aftalen om omlægning af bilafgifterne. Aftalen og dermed også lovforslaget balancerer jo en lang række hensyn – det har mange ordførere også været inde på: hensynet til klima, sikkerhed, provenu, ret og rimelighed, om man vil. Ud over at nedsætte bilafgifterne for især familiebilerne moderniserer vi sikkerhedsfradragene, tillæg og fradrag for brændstofeffektivitet samt den grønne ejerafgift. Derfor kan vi jo altså sænke afgifterne uden nævneværdige negative konsekvenser for klimaet og miljøet. Med lovforslaget sikrer vi bedre økonomiske incitamenter i bilafgifterne til at vælge energieffektive og trafiksikre biler, herunder også elbiler.

Jeg er også meget tilfreds med, at vi den her gang har fundet en løsning på noget af det, vi ikke fik med sidste gang, vi diskuterede og forhandlede finanslov og sænkede bilafgifterne, nemlig at det den her gang er blevet muligt at gøre det billigere at købe autocampere, og at vi kan hæve reparationsgrænsen. De sidste to ting er også noget, som jeg ved har ligget Dansk Folkeparti meget på sinde, og nogle ønsker, de har fremsat i forhandlingerne. Dem er jeg glad for det har været muligt i fællesskab at finde gode løsninger på.

Så er det heller ikke gået ubemærket hen, at vi med lovforslaget strammer reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingbiler. De nuværende leasingregler har medført, at der var nogle leasingbiler, der ville køre rundt i Danmark til en meget lav eller slet ingen registreringsafgift. Og det er – det er i hvert fald min holdning som skatteminister – ikke rimeligt, at nogle skal betale langt over 100 pct. i afgifter og andre kan slippe, uanset om det så er lovligt eller ej. Det er ikke rimeligt.

Ud over stramningen af reglerne for leasing har vi også afsat 5 mio. kr. årligt til at forbedre kontrollen med bilafgifterne. Vi har aftalt, at vi om et år evaluerer, hvordan stramningerne på leasingområdet så har virket.

Jeg vil godt kvittere for den debat, der har været, og jeg er personlig rigtig glad for, at der er flere partier end dem, der har indgået aftalen, der synes, det er en fornuftig aftale, og vil være med til at sænke afgiften på biler. Jeg vil i al stilfærdighed minde om, at hvis regeringen ikke havde taget initiativ til at drøfte det her, havde der ikke været noget flertal i Folketinget. Det er så heldigvis lykkedes at få etableret det, og det er jo dejligt med den forhandling, vi har haft med Dansk Folkeparti, hvor vi har kunnet honorere ønskerne fra Dansk Folkeparti og blive enige om en fornuftig omlægning og sænkelse af registreringsafgiften, at der er flere partier, der kan se sig selv i det. Jeg håber, at den positive fornemmelse og det indtryk af regeringens skattepolitik vil brede sig, sådan at vi i større omfang kan få brede flertal til kommende skatte- og afgiftssænkelser. Det er ikke sikkert, det forholder sig sådan, men det kan man jo håbe på.

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været, og jeg ser også frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Det var, hvad jeg vil sige indledningsvis, men jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for spørgsmål.

Det er først hr. Jesper Petersen.

Det er lidt imod, hvad man bør gøre, for skatteministeren kan jo vælge kun at kunne nå at svare på det ene. Men jeg har nu alligevel to spørgsmål, som jeg vil nå her. Det ene går på, om skatteministeren enig i, at det vil blive sådan med aftalen her, at salget af elbiler de kommende år vil gå langsommere end ellers. For med alt det andet udmærkede sagt om aftalen er det jo en af de ting, vi synes er kritisk, som det er fremgået. Så hvis vi spørger i Skatteministeriet, om det her ikke vil føre til en langsommere udbredelse af elbiler i Danmark, vil vi så ikke få et bekræftende svar?

Det andet spørgsmål er til, at der i høringssvarene er ret mange kritiske bemærkninger om leasingindgrebet. Jeg vil bare høre skatteministeren, om man er sikker på, at det er den rigtige model, man har fundet med det forslag, der ligger her – om man ligesom kan sige, at det er sådan her og det virker og det kommer til at lukke det hul, vi er enige om der har været.

Ministeren.

Jeg ved, der er stillet et skriftligt spørgsmål om, hvordan forslaget her hænger sammen med elbilerne. De lempelser, der generelt er af bilafgifterne, vil jo også komme elbilerne til gavn, fordi vi har besluttet at indfase elbilerne i det almindelige registreringsafgiftssystem. Det vil i særlig grad komme nogle af de større elbiler til gavn. Hvad det betyder, når man isoleret set kigger på aftalen og den forholdsmæssige størrelse og andet, vil jeg gerne svare på skriftligt. Jeg tror ikke – med streg under tror – at det er den her ændring af registreringsafgiften, der afgør, om der bliver solgt mange flere eller langt færre elbiler. Langt de fleste elbiler, der sælges i dag, er mindre elbiler, og de betaler meget, meget lidt eller ingenting i registreringsafgift. Jeg tror, at det, der kommer til at drive elbilmarkedet, der nok skal komme til at blomstre i Danmark, er den teknologiske udvikling.

Det andet spørgsmål, som spørgeren stiller, har jeg glemt. Men nu er min tid også løbet ud.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg må så sige – også med de input, der er fra branchen – at jeg tror, at det vil blive sådan, at der bliver en langsommere udbredelse af elbilerne. Det mener vi simpelt hen vi bør have en ny diskussion af, fordi vi jo har en aftale med hinanden om gerne at ville tilskynde til den udbredelse af elbiler. Men det må vi følge op på uden for dagens diskussion.

Det andet spørgsmål drejede sig om leasing. Ministeren kom vist i tanker om det, så jeg. Men det er der så lejlighed til at svare på nu: altså en sikkerhed for, at man rammer rigtigt med det indgreb, der er her – om vi kan være sikre på, at det hul, der er blevet beskrevet så grundigt i især Jyllands-Posten, er effektivt lukket med det foreslåede.

Ministeren.

I forhold til spørgsmålet om elbiler har vi jo lavet en aftale om, hvor mange elbiler der skal sælges, og at den forhøjede afgift for elbiler først skal træde i kraft, når x antal elbiler er solgt. Den aftale honorerer jeg naturligvis, og hvis det skulle vise sig, at der ikke bliver solgt nok elbiler, er det jo aftalt, at vi skal snakke om den aftale. Men jeg ser ikke nogen årsag til som følge af det, regeringen gør her, at gøre yderligere ting i forhold til elbiler. Men drøftelsen tager vi selvfølgelig gerne.

I forhold til leasing kan jeg kort sige, at ja, den faglige vurdering i Skatteministeriet er, at det her er en effektiv måde lukke leasinghullet på. Det er jo komplicerede regler, og derfor kan det godt være, at man ikke rammer helt rigtigt. Der blev også stillet et ændringsforslag. En opstramning i lovforslaget omkring finansiel leasing viser sig at gå meget længere end det, der var tiltænkt, og det har i øvrigt heller ikke været drøftet politisk i de forhandlinger og den aftale, der er lavet med Dansk Folkeparti. Så der blev stillet ændringsforslag om at fjerne den del, fordi det gik meget langt og ville ødelægge en stor del af leasingmarkedet. Vi vil så evaluere ordningen efter 1 år, og der vil vi samle op på, om det har været en effektiv måde at løse problemet på.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne lige vende tilbage til det spørgsmål, jeg stillede ministeren skriftligt, spørgsmål nr. 4, om, hvilke forudsætninger der var lagt ind for at vurdere, at den her aftale er cirka CO 2 -neutral. Og i svaret står der:

»Lempelserne af registrerings- og ejerafgiften set under ét skønnes således at give sig udslag i, at bilkøberne køber dyrere biler end ellers, frem for at de køber flere biler. Samlet skønnes kørselsomfanget for en nyregistreringsårgang som følge af omlægningen at falde med ca. 0,3 pct.«

Nu nævnte jeg før, at jeg har været inde på Danmarks Statistik for at se, hvordan udviklingen har været under den her regering og den tidligere Venstreregering, og der har jo været en ret dramatisk stigning i antallet af nyregistreringer, altså en 20-procentsstigning på nogle få år. Og det har været i den samme periode, at man har lavet nogle ret massive lempelser af registreringsafgiften. Mener ministeren virkelig – for miljø- og klimapåvirkning afhænger jo ikke kun af den enkelte bil, man kører i, men af den samlede mængde af benzinbiler, der er – at i modsætning til hvad tidligere aftaler har haft af afledte effekter, vil den her aftale ikke betyde, at der bliver solgt flere biler eller nyregistreret flere biler?

Ministeren.

Det er jo loyalt refereret af fru Lisbeth Bech Poulsen, hvad der er svaret til Folketinget, og det er så den faglige vurdering i Skatteministeriet. Er jeg enig i den? Jeg har hvert fald tillid til, at den skulle være rigtig. Jeg kan bare tage mig selv – nu er det ikke, fordi jeg er som alle danskere, men altså, det er mit indtryk, at ret mange danskere har et budget, før de går ud og køber bil. Og når man sænker registreringsafgiften og danskerne går ud og bruger nogenlunde det samme på at købe bil, kan de købe en større, mere miljørigtig og mere sikker bil, og det tror jeg de vil gøre.

Men vi må jo følge udviklingen. Der er andre ting, der kan gå i den modsatte retning, i takt med at vi forbedrer den kollektive trafik. Altså, der er jo ikke mange, der bor i København, der har en bil; de fleste har en cykel og kører med kollektiv transport. Så der er andre ting, der kan gå i den modsatte retning. Regeringen har ikke et eller andet firkantet mål om, at den her aftale skal føre til, at der skal komme flere biler på vejene. Vi har heller ikke et ønske om, at der skal være et bestemt antal biler på vejene. Vi har et ønske om, at danskerne kan komme rundt. I hovedstaden er det offentlig og kollektiv transport, der er vejen frem. I resten af landet bliver vi nødt til at fremme privatbilismen, for der er den kollektive transport ikke et alternativ.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil gerne spørge om noget andet. Er ministeren enig i, at de finansieringsforslag, der ligger i lovforslaget, og som jeg synes er gode, bl.a. at man fjerner fradrag for lovpligtigt sikkerhedsudstyr, at man ændrer på skalaknækket – altså de her finansieringsforslag for at gøre benzinbiler billigere – er forslag, som bl.a. SF kom med, til at finansiere en fortsat afgiftsfritagelse for elbiler, da vi sad sammen for et par år siden for at prøve at finde en løsning.

Ministeren.

Nu er jeg jo ikke meget for sådan at referere fra, hvad der foregår i forhandlinger bag lukkede døre, men det, Lisbeth Bech Poulsen siger, er rigtigt. Altså, SF foreslog det, og jeg sagde som skatteminister, at de her ting ville vi gerne gemme til et senere tidspunkt, det var vi ikke interesseret i dengang. Det kan jeg fuldstændig bekræfte. Jeg kan også sige, at jeg ikke dengang – og det er så et par år siden – havde viden om, at regeringen ville spille ud med det her forslag, og at det ville ende her. Men jeg kan fuldstændig bekræfte, at SF kiggede på de her finansieringselementer og har foreslået dem tidligere.

Men altså, gode forslag, særlig finansieringsforslag, er der ikke copyright på i politik, og det er nok også meget godt.

Hr. Rune Lund.

Som jeg redegjorde for i min ordførertale, er der mange elementer i den her aftale, som vi er stærkt kritiske over for, men der er også gode elementer, bl.a. at leasinghullet bliver lukket – i hvert fald tilsyneladende. Jeg kan forstå, at skatteministeren har fremsendt et ændringsforslag, men jeg kan umiddelbart ikke forstå, hvorfor det ændringsforslag bliver fremsendt, for en begrænsning til forudbetalt registreringsafgift gør jo alt andet lige, at færre kommer hen til muligheden for senere at kunne fifle i leasingbranchen. Så sådan som det ligger nu, er der et ekstra grovmasket gitter i forhold til at forhindre det skattefifleri, som vi har set, og som har kostet rigtig mange penge. Og hvis proppen bliver sat rigtigt i det her leasinghul, vil jeg gå så langt som til at sige, at det her lovforslag faktisk må være overfinansieret, medmindre der ligger nogle huller, som vi ikke har styr på. Et af hullerne er det med, at leasingbranchen måske kan undgå den prop, der er blevet sat i, ved at lave nogle meget korte leasingkontrakter. Hvordan vil skatteministeren reagere, hvis det er noget, der begynder at ske rundtomkring i leasingfirmaerne?

Ministeren.

Hr. Rune Lund redegør jo for nogle af udfordringerne. Jeg er jo også som skatteminister og som en del af regeringen underlagt de EU-regler, der gælder. Derfor er der grænser for, hvad man kan gøre. Jeg tror, at hvis vi ikke havde haft de her EU-regler, havde vi valgt en anden måde at gå til leasingudfordringen på og til de ønsker, der i øvrigt har været fra Dansk Folkepartis side. Jeg tror også, at Socialdemokratiet og hr. Rune Lund har været ude i offentligheden og påpege den her uretfærdighed, at man betaler en høj registreringsafgift for nogle biler, mens andre gennem forskellige lovlige afgiftskonstruktioner på leasingområdet ingenting betaler. Så har vi valgt nogle andre og måske også mere effektive redskaber. Men vi bliver nødt til at tage hensyn til de EU-regler, der gælder og derfor er vi endt her, og det mener vi i den grad er EU-lovmedholdeligt.

Hvis det skulle vise sig ikke at virke – det tror jeg nu det gør; det er den faglige vurdering i Skatteministeriet – har vi skrevet en evalueringsklausul ind, bl.a. efter ønske fra Dansk Folkepartis side, på grund af den samme bekymring, som hr. Rune Lund giver udtryk for, nemlig om det her nu virker. Derfor skal jeg mødes med aftalepartierne efter et år, altså i efteråret 2018, for at se på, om det her virker. Og så må vi justere det, hvis der er behov for det.

Hr. Rune Lund.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi er meget interesserede i, at det hul bliver lukket helt, og at vi ikke mere skal finde os i, at der kører biler rundt, som man, fordi de er blevet leasede, stort set betaler ingenting eller 0 kr. for i registreringsafgift, mens almindelige mennesker, som går ned og køber en bil hos bilforhandleren, skal betale registreringsafgift. Det er ganske enkelt urimeligt, og det er en finte, som de her leasingfirmaer har tjent alt for mange penge på.

Men i forhold til 4-månedersgrænsen: Hvilke muligheder ser skatteministeren for, at man kan lukke det hul, hvis det måtte blive et problem? Det er det ene spørgsmål. Det andet opfølgende spørgsmål er: Hvordan kan det være, at begrænsningerne af finansiel ligestilling, som jo ligger i lovforslaget, kom ind? Det kan godt være, at det ikke var en del af den politiske aftale, men det virker umiddelbart fornuftigt, at det er kommet ind. Så hvad var den oprindelige grund til, at det egentlig kom med i lovforslaget, selv om det ikke var en del af den politiske aftale?

Ministeren.

Svartiden tillader ikke, at jeg går i dybden med spørgsmålet om finansiel leasing. Men der er enten blevet oversendt et ændringsforslag, eller også vil der blive sendt et over. Der vil også bliver redegjort for hvorfor. Men det var simpelt hen en opstramning, som man bl.a. kan diskutere lovligheden i i forhold til EU-reglerne – i hvert fald så vidt jeg erindrer det – men det var altså også et spørgsmål om, at det slet ikke har været diskuteret, og at det vil ramme en del af leasingområdet, som ikke er en del af en afgiftskonstruktion, men altså handler om den del af markedet, som vi ønsker skal fortsætte.

I forhold til det om 4-månedersreglen: Det er jo muligt, at man kan lave nogle særlige konstruktioner på 4 måneder, men man skal jo så fysisk bytte bilen efter 4 måneder, og det vil ikke være helt uproblematisk. Og hvis vi vælger at sige, at det skulle være 3 måneder, løber vi ind i, at man, når man laver en genberegning, skal have noget at genberegne op imod. Og det er måske svært at finde ud af, hvad en bil, der er 3 måneder gammel, koster på markedet. Der skal lige gå lidt tid, og derfor mener vi, at 4 måneder er det rigtige snit, der er lagt.

Vi siger tak til skatteministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.