Tak.
Det her lovforslag handler jo om en aftale, der skal ændre på beskatning af biler og på fradrag for sikkerhedsudstyr til dem og for god brændstoføkonomi samt om ændring af leasingreglerne.
Men jeg vil egentlig gerne starte et andet sted end lovforslaget.
For det hele startede jo med, at regeringen havde udspil, hvor man ønskede en sænkelse af registreringsafgiften til en flad skat på 100 pct., hvilket ville fjerne den progressive beskatning af bilerne.
Man ville ikke røre ved sikkerhedsfradragene, man ville ikke røre ved fradraget for godt brændstofforbrug, og man ville ikke røre ved leasingreglerne, som der har været en del debat om.
Nogle – ikke mig selv – har sågar kaldt det for en lamborghinireform, og man må sige, at resultatet, som vi behandler her i dag, ligger langt væk fra det, der blev spillet ud med.
Men jeg vil sige, at det set fra Dansk Folkepartis synspunkt er i en langt bedre retning.
Vi fik beholdt progressionen i afgiftsstrukturen, så de dyreste biler stadig væk betaler 150 pct.
Lamborghinien endte faktisk med at blive 7.000 kr.
dyrere med det her.
Det er ikke et et mål i sig selv, men det blev jo ligesom et billede på udspillet, at det ville gøre Lamborghinien væsentlig billigere, men den blev altså dyrere.
Blandt de andre ting, der er indeholdt i lovforslaget, er, at den laveste skat sættes ned til 85 pct., skalaknækket sættes op til 185.000, hvilket jo er med til at sikre, at det bliver mere attraktivt at købe en mellemklassebil, som også typisk er en mere sikker bil.
Vi forhøjer grænsen for fradrag og tillæg for god brændstoføkonomi, hvilket jo er med til at sikre mere miljørigtige biler.
Der var jo den situation, at den grænse, som var blevet sat for rigtig mange år siden, efterhånden var blevet udhulet, fordi teknologien simpelt hen havde overhalet den.
Og der synes jeg det er godt, at vi nu både får rettet grænserne til, men også fremadrettet sikrer, at de bliver indekseret, så vi ikke sådan løbende som Folketing skal justere på det, men at der kommer en mekanisme ind sådan, at når teknologien udvikler sig, så er der en naturlig justering.
Det er sådan set ganske positivt.
Det gælder så også sikkerhedsfradragene.
ESP og ABS udgår, og i stedet forhøjer vi det, der hedder NCAP-fradraget fra 2.000 kr.
til 8.000 kr., hvilket bl.a.
er med til at sikre billigere mellemklassebiler.
Så alt i alt synes vi, det er supergode ændringer, som er i det kompromis, som vi har indgået med regeringen.
Overordnet set ville vi i Dansk Folkeparti allerhelst gerne have haft en generel omlægning af bilafgifterne til en mere teknisk baseret afgift.
Det mener vi sådan set stadig væk.
Men i forhandlingerne stødte vi på en mur eller blev bombarderet af sorte skyer, eller hvad man nu skal bruge af metaforer, for det kunne ikke lade sig gøre for regeringen.
Altså, det ville simpelt hen tage for lang tid at udvikle det, der skulle laves for mange ændringer, og det ville tage hele og halve år.
Og vi kunne ikke stå på mål for, at danskerne i et halvt eller et helt år ikke kunne gå ud og købe en bil for at komme på arbejde.
Så vi valgte at indgå et kompromis, altså et godt kompromis, som vi naturligvis står helt på mål for.
Men det er simpelt hen grunden til, at det ikke endte med en teknisk omlægning, altså fordi man jo må sige, at skatteministeren eller Skatteministeriet har sovet i timen og ikke havde forberedt de ting, der skulle til for at komme videre ad den vej i forhandlingerne.
En anden ting, jeg synes er vigtig at få nævnt her ved førstebehandlingen, er stramningen af leasingreglerne.
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg sådan set synes, det er helt fint, at folk vælger at eje eller lease.
Det må de selv om, men vi var kommet i en situation, hvor nogle skulle betale den fulde afgift, altså op mod 150 pct., mens andre leasede og helt slap for at betale afgift.
Og det er altså ikke rimeligt, at man på den måde kan spekulere i at betale lidt eller meget i afgift.
Derfor synes vi, det er rigtig godt at få strammet op på det her område.
Om det så er den bedste løsning ved jeg ikke.
Det er i hvert fald Skatteministeriets bedste bud, og det har vi så taget med, og vi har også sørget for, at der kommer en evaluering efter år 2018.
Og på det tidspunkt må vi jo så se, om det er noget, der har løst problemet, eller om der skal andre ting til.
Dermed også sagt, at hvis man kan se, at der stadig væk er den her kreative branche, som bliver ved med at prøve på at omgå reglerne, så er vi sådan set klar til at stramme yderligere.
Dermed vil vi også sende et signal til branchen om, at vi sådan set håber, at man holder sig på måtten og ikke konstant udfordrer reglerne for at spekulere i afgiften.
For det eneste modpres, der vil komme, er, at Folketinget så løbende bliver nødt til at stramme op på det, og det ønsker jeg sådan set ikke.
For jeg mener faktisk det, jeg sagde, altså at folk må selv om, om de vil lease eller eje en bil.
Det må de gerne, men der er nødt til at være en ligebehandling over for loven, så man betaler nogenlunde den samme afgift for to ens biler.
Det ville en teknisk baseret afgift have løst fuldt ud, men det kunne vi ikke komme igennem med.
Derfor synes vi så, at det, ministeriet siger er deres bedste løsning, er det, vi tager imod for trods alt at komme videre med det.
Et rigtig godt aftryk i aftalen er også forhøjelsen af reparationsgrænsen fra 65 pct.
til 75 pct., hvilket gør, at det bedre kan betale sig at få repareret nogle biler, altså så de ikke bliver kasseret.
Man ser jo i Danmark meget diskussion om cirkulær økonomi og om, hvordan vi skal genbruge karklude og tøj og alverdens ting i stedet for at smide dem ud.
Og det er jo rigtig positivt.
Men vi har jo så også oplevet, at man på grund af reparationsgrænsen stort set smed biler i skraldespanden, og det giver jo ikke så meget mening, når det er noget, der er så ressourcetungt at producere.
Så derfor er det glædeligt, at vi får reparationsgrænsen op, også fordi det er med til at sikre lærlingepladser og beskæftigelse i branchen.
Så vi synes, det er overordentlig positivt, at regeringen er gået med til at få det ind i aftalen.
Til sidst vil jeg sige, at det er vigtigt, at der nu kommer ro på.
Nu har vi ændret bilafgifterne et par år i træk, og det er bare vigtigt også at få sendt et signal om, at det ikke er noget, som gør, at man skal frygte, at der til næste efterår kommer en ændring i den næste finanslov.
Det kommer altså ikke til at ske med Dansk Folkepartis stemmer, for det er altså vigtigt også at give ro for branchens skyld.
For det har også nogle konsekvenser for dem.
Derfor støtter vi det her lovforslag, men vi vil også gerne give den sikkerhed, at nu skal der ro på.