L 39a - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med fornyet høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18, Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18, Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 39 Bilag 3, L 39 A Bilag 3, L 39 B Bilag 3
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor/afdeling

ERE

Dato

11. oktober 2017

J nr.

2017 - 1771

KFE/MLHE

Høringsnotat III vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi

Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været

sendt i høring tre gange

–

henholdsvis i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14.

august 2017, derefter i perioden fra den 29. september 2017 til den 2. oktober

2017, kl. 12.00, og endeligt i perioden den 4. oktober 2017 til den 10. oktober 2017,

kl. 12.00.

Nærværende høringsnotat omfatter høringssvar vedrørende ophævelse af solcel-

lepuljen for 2017, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12.

Der er modtaget i alt 11 eksterne høringssvar.

Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til

lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Gasdistribution, Energitilsynet,

FSR

–

danske revisorer og 3 F.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Dansk

Byggeri, Dansk Energi, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Landsforeningen af Solcel-

leejere (LFASE), Solaropti ApS og TEKNIQ.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og

der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).

Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet

i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.

Svarene har især berørt følgende emner:

1. Forringede støttevilkår.

2. Fremtidens støtte og behovet for langsigtede løsninger.

3. Høringsperioden.

Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af

lovforslaget.

1. Forringede støttevilkår

Dansk Byggeri finder det uforståeligt, at der først i oktober 2017 kommer en afkla-

ring af, hvad regeringen vil på solcelleområdet. Dansk Byggeri finder det endvidere

dybt beklageligt, at der ikke har kunnet søges støtte fra puljen i løbet af 2017, og at

afskaffelse af puljen de facto indebærer, at ingen investorer har haft mulighed for at

sætte solceller op i 2017 med støtte.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/4

L 39a - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med fornyet høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

TEKNIQ noterer med beklagelse, at forslaget lægger op til at fjerne solcellepuljen

for 2017 samt de resterende dele af solcellepuljerne fra tidligere år. Det er TEK-

NIQs opfattelse, at det er en usaglig begrundelse for ophævelse af puljen, at mid-

lerne kan udnyttes bedre i et udbud, da det er to vidt forskellige VE-modeller, der

arbejdes med henholdsvis i puljen og i de teknologineutrale udbud i 2018-2019.

TEKNIQ anfører endvidere, at ophævelse af puljen skaber usikkerhed om ramme-

vilkårene for danske solcellevirksomheder, der sælger løsninger inden for området

med egetforbrugsanlæg.

Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) protesterer mod, at solcellepuljen for

2017 er afhændet til større anlæg på 1 MW.

Solaropti ApS kan ikke anbefale, at lovændringen gennemføres. De anfører, at der

ses en stærk udvikling i retning af, at solceller integreres i tage, facader og byg-

ningselementer, og at mange af de førende producenter udvikler produkter, som

øger integrationen. Solaropti anfører endvidere, at den grønne omstilling bør fore-

tages hos de enkelte borgere og forankres bredt i befolkningen med et personligt

ansvar og ikke som kæmpe puljer forholdt de få, der betaler topskat. Solaropti gør

herudover opmærksom på, at de 21,6 MW, som blev sendt i pilotudbud, gik så lavt

som tilfældet var (12,89 øre(kWh + dagspris) fordi de blev solgt til KS-

selskabskonstruktioner, som efter hidtidige regler kunne få et øjeblikkeligt skatte-

fradrag. Det er helt forkert, at det skal sammenlignes med private anlæg, som ikke

belaster nettet i nævneværdig grad, men hvor strømmen typisk aftages, hvor den

produceres, og hvor der ikke er fradragsmulighed.

Bemærkninger:

I forhold til anvendelse af de midler, som skulle finansiere solcellepuljen, skal det

bemærkes, at midlerne forventes anvendt til et teknologispecifikt udbud af pristillæg

til solcelleanlæg under 1 MW i 2018 og ikke i de teknologineutrale udbud, der for-

ventes afholdt i 2018-2019. Baggrunden for forslaget om et teknologispecifikt ud-

bud for solcelleanlæg er, at det forventes at give en større udbygning med solceller

end solcellepuljen. Udbuddet forventes at give en samlet udbygning på 35 MW

frem for de forventede 20 MW fra puljen. Udbuddene vil blive tilrettelagt på en må-

de, så det er muligt at nå at deltage i både det teknologispecifikke udbud for solcel-

leanlæg og det teknologineutrale udbud, der begge forventes afholdt i 2018.

2. Fremtidens støtte og behovet for langsigtede løsninger

Dansk Byggeri påpeger, at der bør laves en strategi på solcelleområdet, så der én

gang for alle skabes klarhed om, hvordan solceller fremmes mest hensigtsmæssigt.

De anfører endvidere, at der bør skabes langsigtede kendte rammevilkår, og at

administrative barrierer fjernes, da det dels er nødvendigt for at sikre udbygningen

med vedvarende energi, og dels er en forudsætning for en industri, der kan udvikle

nye innovative løsninger. Derudover gør Dansk Byggeri opmærksom på, at dette

forslag er endnu et eksempel på den stop-go-politik, der føres på solcelleområdet,

hvilket er dybt beklageligt. De hyppige ændringer i støttevilkårene for solceller er

Side 2/4

L 39a - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med fornyet høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

med til at skabe stor usikkerhed for investorerne og er ødelæggende for hjemme-

markedet for solceller.

TEKNIQ påpeger, at der er brug for at skabe stabile, langsigtede rammer for solcel-

ler i Danmark, og at kortsigtede løsninger skader branchen og hæmmer såvel inve-

steringslyst som udviklingsmuligheder.

Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) anfører, at Folketingets Energi-, Forsy-

nings- og Klimaudvalg bør iværksætte projekter med batterianlæg i elforsyningen.

Derudover mener LFASE, at det bør tilstræbes at anvende sol- og vindanlæg kob-

let til opvarmning af vand i fælles varmeanlæg, og at sol- og vindanlæg må anven-

des direkte i transportsektoren til at oplade elbusser m.v. LFASE påpeger endvide-

re, at der er store risici forbundet med at foretrække transmissionslinjer på flere

hundrede kilovolt, bl.a. fordi de store 110 og 400 kV-linjer længe har været mis-

tænkt for at forårsage helbredsmæssige langtidsskader.

Dansk Energi støtter principielt, at støtten til vedvarende energi konkurrenceudsæt-

tes og mener, at hensyn, såsom at teknologierne har forskellig modenhed og bi-

drager forskelligt til energisystemet, bedst tages højde for med en udbudsmodel.

Dansk Energi undrer sig dog over, at solcellepuljen for 2017 ændres til et teknolo-

gispecifikt udbud og foreslår i stedet, at det afsatte budget fra solcellepuljen for

2017 tilføres det samlede vind- og soludbud.

BL- Danmarks Almene Boliger fremhæver, at det er deres forventning, at den al-

mene sektor fremadrettet i stigende omfang vil etablere solcelleanlæg, der ikke

omfatter overskudsel, og hvor solcelleanlæggene alene bidrager til at reducere

bygningernes energiforbrug, dvs. virker som energibesparende foranstaltning. Der-

udover påpeger BL, at man i forhold til fremadrettede konkurrencebaserede støtte-

vilkår for solcelleanlæg differentierer mellem såkaldte markanlæg og bygningsmon-

terede solcelleanlæg, da sidstnævnte har nogle ekstra omkostninger (til stillads

m.v.) der gør, at de ikke kan konkurrere med markbaserede solcelleanlæg.

Danmarks Almene Boliger anfører endvidere, at omlægningen af nettoafregnings-

modellen fra time- til straksafregning, kombineret med netselskabernes bruttofice-

ring af nettariffen for overskud, har forringet de økonomiske rammevilkår for solcel-

leanlægs overskudsproduktion.

Bemærkninger:

Det bemærkes, at regeringen og partierne i energiforligskredsen (Dansk Folkeparti,

Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten) i forlængelse af ener-

giforligskredsmødet den 26. september 2017 har aftalt, at solcellepuljen for 2017

skal erstattes med et teknologispecifikt udbud for solcelleanlæg på under 1 MW og

at støtten hertil bliver 105 mio. kr. svarende til finansieringen af solcellepuljen for

2017. Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale

Side 3/4

L 39a - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med fornyet høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

om teknologineutrale udbud i 2018-2019, hvor solenergi er en af de teknologier, der

kan byde ind i udbuddene.

3. Høringsperioden

Dansk Byggeri anfører, at det er uhørt med den korte svarfrist, og at Dansk Byggeri

tidligere har påpeget uhensigtsmæssigheden i de korte høringsfrister flere gange,

og håber at det denne gang vil blive taget til efterretning.

Bemærkninger:

Det har desværre ikke været muligt at sende forslaget til ophævelse af solcellepul-

jen for 2017 i høring tidligere, da det først i forlængelse af energiforligskredsmødet

den 26. september 2017 blev aftalt at puljen skulle ophæves, og at midlerne fra

solcellepuljen for 2017 i stedet skal anvendes til et teknologispecifikt udbud af pris-

tillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW.

Side 4/4