Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18, Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18, Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 39 Bilag 1, L 39 A Bilag 1, L 39 B Bilag 1
Offentligt
1796792_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
ERE
Dato
3. oktober 2017
J nr.
2017-726
/DPS
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været
sendt i høring to gange
–
henholdsvis i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14.
august 2017 og derefter i perioden fra den 29. september 2017 til den 2. oktober
2017, kl. 12.00.
Der er modtaget i alt 24 høringssvar i den første høring og ni høringssvar i den
anden høring.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Høring fra den 30. juni 2017 til 14. august 2017
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
lovforslaget: CO-industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Gas
Distribution, Dansk Industri, Datatilsynet, Nævnenes Hus (tidl. Energiklagenævnet),
Energitilsynet, og Aalborg Universitet. Fagligt Fælles Forbund (3F) oplyser, at de
kan støtte de foreslåede ændringer.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Agri
Nord, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Herning Kommune,
Jammerbugt Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug &
Fødevarer, Miljøorganisationen Vedvarende Energi, Randers Kommune, Skive
Kommune, TEKNIQ, Vesthimmerlands Kommune, Vindmølleindustrien (VMI), og
Aalborg Kommune.
Høringssvarene har især berørt følgende emner:
1. Den grønne ordning
2. Nedjustering af balancegodtgørelse
3. Indsættelse af frister
4. Pulje på 1 MW
5. Tidsbegrænsning for pristillæg for solceller
6. Mulighed for zone med opkøb af ejendomme
7. Forenkling af procedurer for tilslutning af elproducerende anlæg
8. Teknologineutralitet i VE-støtteordningerne
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0002.png
Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af
lovforslaget.
Den grønne ordning
Danmarks Vindmølleforening, Jammerbugt Kommune, Randers Kommune,
Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune opfordrer til, at ordningen
bibeholdes, ændres eller udløbsdatoen forlænges, så den er passende ift. de
lovpligtige informationer, der er afgivet i forbindelse med igangværende
planlægning. De bemærker videre, at det må forventes, at lokalområdets accept af
vindmølleprojekter forsvinder, og det vil være særdeles tvivlsomt, om kommunerne
vil påtage sig det tunge arbejde med at planlægge vindmølleprojekter, når der er
stor lokal modstand.
Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelsen af ordningen stærkt problematisk
og i direkte modstrid med intentionerne om mest muligt grøn omstilling. Det
anføres, at EU ikke forhindrer, at ordningen kan fortsætte, og det findes særdeles
bekymrende, at det teknologineutrale udbud for vind og sol i 2018-2019 lægger op
til, at ordningen afskaffes. Foreningen henviser til, at kommunerne for de 12
projekter med 80 vindmøller, der er godkendt i 2017, for en stor del har informeret
om, at det ville betyde penge til lokalområdet, og at kommunerne derfor har et
forklaringsproblem, hvis ordningen afskaffes.
Dansk Energi anfører, at landvindmøller er den billigste måde at opføre landbaseret
VE på, dog pålægges de en økonomisk byrde for afbødning af oplevede gener i
nærheden af vindmøllerne, samt at det er for at støtte den lokale accept, at
ordningerne om køberet, værditab og den grønne ordning er skabt. Især den
grønne ordning har medvirket til at fremme kommunalbestyrelsernes engagement i
vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye projekter. Desværre har
opbakningen til landvind været genstand for stigende modstand, hvorfor det
grundlæggende er en forkert retning at lukke ordningen uden at erstatte den.
Herning Kommune finder, at udløbet af grøn ordning er beklageligt, da ordningen
har været med til at fremme lokal opbakning af vindmøller, og finder det i særlig
grad uacceptabelt, at lovforslaget ikke tager højde for planlagte vindmøller, hvorfor
en overgangsordning for planlagte vindmøller foreslås.
Jammerbugt Kommune finder det ganske uacceptabelt, at ordningen ophører med
så kort varsel, samt at der ikke har været informeret herom, da lokalsamfundene er
sat i udsigt, at der er mulighed for finansiering af lokalt funderede projekter.
Kommunen henviser til, at grøn ordning indgår i den lovpligtige formidling som har
været fra Energinet omkring projekter i 2017. Desuden findes det kritisabelt, at
ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september 2017.
KL finder, at der er behov for en erstatning af ordningen, samt at afskaffelsen af
ordningen er stærkt problematisk. KL ønsker derfor, at der indgås en aftale med
Kommissionen om fortsættelse af ordningen i to år, indtil en ny langsigtet model er
på plads. Alternativt en ny national ordning fra februar 2018. KL finder, at
ansøgninger om tilskud indsendt inden 21. februar 2018 bør godkendes, og at der
er behov for en overgangsordning for projekter, som er i proces. KL understreger,
at flere kommuner risikerer at komme i klemme med igangværende projekter, hvis
forslaget vedtages, da de kan miste betydelige beløb i tilskud, som både kommuner
og borgere har haft en berettiget forventning om.
Side 2/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0003.png
Landbrug & Fødevarer finder en afskaffelse af grøn ordning yderst problematisk, og
mener desuden at en fjernelse vil være i strid med intentionerne om mest mulig
grøn omstilling for pengene. Det anføres, at den mindre interesse for køb af andele
via køberetsordningen gør, at grøn ordning er den sidste fordel og argument for at
acceptere naboskab til vindmøller. En manglende EU-forlængelse af ordningen bør
ikke forhindre hverken regeringen eller EU i at acceptere en fortsat ordning under
ændrede former, hvorfor det undrer Landbrug & Fødevarer, at regeringen i udspillet
til et teknologineutralt udbud lægger op til, at ordningen afskaffes, uden alternativ
ordning. Det anføres, at det er fuldstændig afgørende, at der hurtig fremlægges
forslag til en ny ordning, der i ift. allerede eksisterende udmeldinger fra EU,
umiddelbart vil kunne accepteres af EU. Lukningen af grøn ordning og de
foreslåede frister vil have en skadelig påvirkning af de projekter, der er godkendt i
kommunerne i 2017, da nettilslutning ikke kan nås, derfor bør ordningen forlænges.
Miljøorganisationen Vedvarende Energi anfører, at udløb af EU-godkendelser af
støtteordninger bør forvaltes, så ansøgninger modtaget efter udløbet gives afslag
og ansøgninger modtaget inden gives tilsagn. Det anføres videre, at det ikke bør
være sagsbehandlingstiden, som afgør om en ansøgning kan imødekommes,
hvorfor ansøgninger til den grønne ordning modtaget frem til udløb af EU-
godkendelsen, bør gives tilsagn.
Randers Kommune finder, at ophøret af grøn ordning inden for den fastsatte korte
tidshorisont vil betyde, at kommuner med vindmølleprojekter i proces mister det
tilskud, som de har en berettiget forventning om at modtage. Kommunen oplyser, at
det ikke har været offentligt kendt eller tilkendegivet af Energinet, at ordningen
ophører, og slet ikke med så kort varsel, hvorfor deltagere på de offentlige møder
og i skriftlig materiale ikke er blevet korrekt orienteret.
Skive Kommune gør indsigelse mod de udmeldte frister, da kommunen kan miste
en del af det tilskud, som kommunen og dens borgere havde rimelige forventninger
om at modtage. Kommunen anfører, at ordningen er udtryk for et hensyn til
borgerne, men det hensyn risikerer at blive tilsidesat med de fremrykkede frister,
når der ikke kan gives garanti for, at ansøgninger indleveret før 30. september
2017 kan nå at blive behandlet. Det kritiseres, at de udmeldte frister vil resultere i
en meget forceret proces, da kommunens oprindeligt udmeldte tidsplan forsøgte at
give mest mulig tid til borgernes idégenerering/projektudvikling, og er der ikke sat
mere tid end nødvendigt af til administrativ håndtering og den politiske proces. For
borgerne bliver ansøgningsfristen nu forkortet en måned, mens den politiske
proces skal gennemføres på en uge. Dette kan ikke undgå at påvirke kvaliteten af
ansøgningerne til kommunen, sagsfremstillingerne til de relevante udvalg og
materialet til Energinet. Det mindskede hensyn til borgerne, der selv, hvis de
fremskynder ansøgningen, ikke kan være sikre på, at ansøgningen behandles,
herunder det tab af kvalitet de stærkt forcerede processer kan medføre, finder
kommunen kritisabelt.. Kommunen opfordrer til, at Energistyrelsen går i dialog og
samarbejde med KL om en hensigtsmæssig og hensynsfuld lukning af ordningen.
Vindmølleindustrien (VMI) finder det lemfældigt, at Energistyrelsen ikke tidligere har
fundet lejlighed til at formidle udløb af statsstøttegodkendelsen af ordningen, samt
at en erstatning for grøn ordning og imødekommelse af dennes formål om lokal
opbakning er helt central for den fortsatte udbygning med vindmøller på land. På
den baggrund er det VMI´s opfattelse, at erstatningen bør have et bredere scope
ift. anvendelse af midlerne end nuværende ordning f.eks. i form af en opkøbsfond.
Side 3/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0004.png
Bemærkninger:
I forhold til udløbsdato for statsstøttegodkendelsen af den grønne ordning,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse følger, at den
grønne ordning er tidsbegrænset til og med den 20. februar 2018. Der kan således
efter udløbet af statsstøttegodkendelsen ikke lovligt gives tilsagn om tilskud. Med
indsættelsen af udløbsdatoen sker ikke en begrænsning af støttemuligheden i
forhold til gældende ret, men formålet er at gøre den tidsmæssige afgrænsning, der
følger af EU’s statsstøtteregler klart i VE-loven.
Et bredere scope for den grønne ordning f.eks. en opkøbsfond, er uden for
rammerne af dette lovforslag.
Det bemærkes, at Energinet den 18. april 2017 afholdt en workshop, hvor alle
kommuner med midler på tilsagns- eller udbetalingsrammen var inviteret.
Baggrunden for workshoppen var netop udløbet af den grønne ordning den 21.
februar 2018. Derudover har Energinet oplyst, at de har informeret om udløb af
ordningen på deres hjemmeside, denne information blev desværre pga. en teknisk
fejl, imidlertid ikke overført til Energinets nye hjemmeside.
I forhold til indsendelse af ansøgning om tilsagn om tilskud kan det oplyses, at
Energinet - i samarbejde med Energistyrelsen - har foretaget en ny vurdering af
den nuværende situation og status på ansøgninger. På den baggrund er der meldt
en ny dato ud for indgivelse af ansøgning om tilsagn om tilskud, således at det
anbefales at sende ansøgninger om tilsagn om tilskud hurtigst muligt, og gerne
inden den 30. oktober 2017. Dette, da det ikke kan forventes, at ansøgninger
modtaget efter den dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden 20. februar
2018.
Energistyrelsen har efter høringen modtaget henvendelse fra KL, der har forespurgt
om, kommunerne skal have foretaget nettilslutning inden den 21. februar 2018 for
at få muligheden for at opnå tilskud efter den grønne ordning.
Det er efter drøftelse med Kammeradvokaten Energistyrelsens vurdering, at den
grønne ordning er anmeldt og statsstøttegodkendt for vindmøller, der er nettilsluttet
inden for perioden den 21. februar 2008 til den 20. februar 2018. På den baggrund
foreslås det at der indsættes en frist for nettilslutning inden den 21. februar 2018 i
VE-lovens bestemmelser om den grønne ordning. Den foreslåede ændring er sendt
i høring fra fredag den 29. september 2017 til og med mandag den 2. oktober 2017,
kl. 12.
Nedjustering af balancegodtgørelse
Danmarks Vindmølleforening anfører, at Europa-Kommissionens godkendelse
tydeligt fastslår, at godtgørelsen er fastsat på baggrund af historiske omkostninger,
og at det foreslåede niveau for balancegodtgørelsen ikke er et udtryk herfor.
Foreningen anfører, at metoden bryder med den hidtidige praksis, da det er en
fremskrivning uden basis i historiske omkostninger, og derfor ikke er udtryk for et
historisk niveau. Foreningen mener, at der foreslås lovgivning med tilbagevirkende
kraft, da rammerne for balanceringsydelsen ift., hvad der var gældende, da
investeringerne blev foretaget, ændres. Der henvises til, at Skatteministeriet har
anerkendt, at forudsigelser af balanceringsomkostninger er forbundet med
usikkerhed, og har påpeget, at ordningen bør genanmeldes, hvis der ændres i
opgørelsesmetoden. Det er foreningens vurdering, at den anvendte metode ikke er
Side 4/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0005.png
i overensstemmelse med godkendelsen, og derfor ikke bør gennemføres, samt at
der alene kan udbetales statsstøtte iht. metoder, der er godkendt. Endeligt
anmodes om, at bringe overensstemmelse mellem godkendelsen og den hidtidige
praksis.
Dansk Energi anfører, at det er forståeligt, at balancegodtgørelsen justeres i
henhold til EU lovgivningens krav, men kritisabelt, at myndighederne finder det
nødvendigt at justere ordningen for tredje gang inden for 2 år, da det skaber
usikkerhed i markedet og tvivl blandt kommende investorer. Dansk Energi foreslår,
at tidsbegrænsningen for udbetaling baseres på vindmøllers reelle levetid eller
minimum 25 år, som er levetiden defineret i Energistyrelsens Teknologikatalog.
Vindmølleindustrien finder det stærkt uhensigtsmæssigt, og imod den fælles
ambition om, at balancegodtgørelsen ikke er et politisk anliggende, men alene
Energistyrelsens ansvar. Det er meget uheldigt, at de balanceansvarlige mølleejere
ikke kan fæstne lid til, at den metode til undgåelse af overkompensation som
Energistyrelsen meldte ud i november sidste år rent faktisk vil blive lagt til grund,
når niveauet for balancegodtgørelsen skal fastsættes fremadrettet. Derudover
bemærkes, at reguleringen af godtgørelsen uanset, hvilket administrationsgrundlag
der lægges til grund, naturligvis må følge udviklingen i de gennemsnitlige
omkostninger, således at godtgørelsen opreguleres i det tilfælde at omkostningerne
måtte stige. Endeligt anmodes der om, at der snarest muligt offentliggøres en ny
plan for reguleringen.
Bemærkninger:
Balancegodtgørelse gives til ejere af vindmøller som kompensation for de
balanceringsomkostninger ejere har, når de afsætter den producerede strøm på
elmarkedet.
Ifølge statsstøttegodkendelserne af balancegodtgørelsen skal størrelsen af
balancegodtgørelsen være baseret på de faktiske historiske omkostninger. I
perioden 2012-2016 har der været en faldende tendens i de gennemsnitlige årlige
balanceringsomkostninger. På grund af den faldende tendens har godtgørelsen på
årlig basis ligget højere end de gennemsnitlige årlige omkostninger. Den nye
metode er fastsat ud fra tendensen i de faktiske historiske omkostninger, og det er
derfor Energistyrelsens vurdering, at den nye metode vil sikre en større tilnærmelse
til det faktiske niveau for balanceringsomkostninger. Metoden er som den hidtidige
baseret på de faktiske historiske omkostninger, og det er derfor Energistyrelsens
vurdering, at dette kan holdes inden for den eksisterende statsstøttegodkendelse.
At nedregulere balancegodtgørelsen vurderes ikke at være lovgivning med
tilbagevirkende, da balancegodtgørelsen er en kompensation for
balanceringsomkostningerne, og det har ikke været hensigten med ordningen, at
godtgørelsen skulle overstige disse.
Endvidere bemærkes det, at en opjustering af balancegodtgørelsen kræver en
fornyet statsstøttegodkendelse.
En ændret støttelængde ligger uden for rammerne af dette lovforslag og ville
herudover kræve en fornyet statsstøttegodkendelse.
Side 5/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0006.png
Indsættelse af frister
Agri Nord anfører, at indsættelse af ophørstidspunkter er til skade for opnåelse af
formålet med loven, da ansøgere afskæres fra de ansøgningsønsker, de ikke kan
færdiggøre i tide eller ved f.eks. hindringer af bureaukratisk karakter. Det
fremhæves, at det ofte angår store anlægsprojekter med flere deltagere f.eks.
biogasanlæg med mange leverandører/andelshavere, hvorfor der er brug for
sikker/overskuelig økonomi, da det desuden er særdeles vanskeligt at få
længerevarende kontrakter med leverandører og få medlemmer til at tegne
ansvarlig kapital. Det kan betyde, at nye projekter går i stå pga. usikkerhed om
støttemulighederne. Da næsten al EU-finansiering er åremålsbestemt, anbefaler
Agri Nord, at den danske stat tager risikoen for projekter, som savner finansiering
fra EU pga. udløb. Derved fremmes lovens formål, og der undgås
”lukketidspanik”,
som for f.eks. biogasanlæg er op over. Agri Nord opfordrer til, at de kendte
støttemuligheder bevares uden ophørsdato.
Dansk Energi anfører, at det er en fornuftig fremgangsmåde at indsætte et loft og
tidsfrist for udbetaling af støtte til visse anlæg, og at dette gøres med et fornuftigt
varsel, så markedets aktører kan nå at indsende ansøgninger i tide.
Landbrug & Fødevarer anfører, at den primære årsag til ikke politisk at støtte
vindmøllerprojekter ofte skyldes modstandsgrupper, der skaber postyr i de sociale
medier, hvilket kan betyde, at projekter, der opfylder kravene i den afsluttende
proces,
”slagtes”.
Da klager over kommunale afgørelse er undervejs i mere end 1
�½ år, anses fristen for nettilslutning og ansøgning om udbetaling på 2 år ikke som
tilstrækkelig, og det findes altafgørende, at ordningen udformes, så
modstandsgrupper ikke kan trække tiden ved gentagne klager, så kommunen ikke
kan få udbetalt støtte fra grøn ordning. Endeligt anføres, at bemærkningerne vedr.
tidsfrister gælder for samtlige ordninger, der indføres frister for.
TEKNIQ støtter lovforslagets formål med bl.a. at tydeliggøre, at en række
støtteordninger omfattet af EU´s statsstøtteregler er tidsmæssigt afgrænset i
henhold til det bagvedliggende EU-retlige grundlag.
Bemærkninger:
For så vidt angår indsættelsen af udløbsdatoerne for statsstøttegodkendelserne,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser følger, at
godkendelserne er tidsbegrænsede, hvilket medfører, at der ikke lovligt kan gives
tilsagn om støtte efter udløbet af en statsstøttegodkendelse. Formålet med
indsættelse af udløbsdatoerne er, at den tidsmæssige afgrænsning, der følger af
EU’s statsstøtteregler
fremgår af VE-loven. Der er således med forslaget om
indsættelse af udløbsdatoerne ikke tale om en begrænsning af støttemulighederne
i forhold til gældende ret, men en tydeliggørelse af udløbsdatoerne.
Energistyrelsen noterer sig ønsket om, at den danske stat skal påtage sig risikoen
for projekter, som bliver berørt af udløb af statsstøtten.
Danmark er forpligtet til at følge EU-lovgivningen herunder statsstøttereglerne, og i
dette tilfælde er den konkrete ordning kun godkendt for en tiårig periode. Hvis de
danske myndigheder yder statsstøtte som ikke er forenelig med EUF-traktatens
regler, vil det kunne resultere i en traktatkrænkelsessag, og Danmark vil herudover
kunne blive forpligtet til at tilbageopkræve den ulovligt udbetalte støtte med renters
rente.
Side 6/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0007.png
I forbindelse med høringen er der foretaget yderligere vurderinger, der har givet
anledning til, at fristerne for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg
udgår af lovforslaget, og at der i stedet indsættes frist for udbetaling af pristillæg på
bekendtgørelsesniveau i støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige
biomasseanlæg og andre VE-anlæg. Frist på udbetaling af pristillæg forventes at
blive fastsat således, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest 2 år og
3 måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.
Baggrunden for ændringerne vedr. nettilslutning er, at det fremgår af
bekendtgørelse 1113/2015 i § 12, stk. 5, at
”Energinet.dk kan træffe afgørelse om
dispensation fra bortfald af tilsagnet efter stk. 2, hvis anlægget ikke opnår
nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet og forholdet ikke
kan
tilregnes ejeren af anlægget.”
Baggrunden for at fristerne for udbetaling af pristillæg flyttes til
bekendtgørelsesniveau er, at det under høringen er vurderet, at der for disse
ordninger er hjemmel i VE-lovens § 50 til at fastsætte fristerne på
bekendtgørelsesniveau. Derudover reguleres lignende frister for disse ordninger på
bekendtgørelsesniveau, og det er derfor besluttet, at det skal hjemles på samme
niveau.
Pulje på 1 MW
Miljøorganisationen Vedvarende Energi finder, at puljen på 1 MW for særlige VE-
anlæg er alt for begrænsende i forhold til at give mulighed for en udvikling af nye
VE-teknologier og for andre teknologier vil begrænsningen betyde, at der ikke kan
udvikles et marked inden for Danmarks grænser. Det foreslås derfor, at
begrænsningen ændres til 20 MW, da det vil give mulighed for et marked for nye
VE-teknologier, herunder bølgekraftanlæg. Derudover vil en begrænsning på 20
MW ikke kunne give anledning til væsentlige ekstra omkostninger via PSO-
betalinger eller for statens finanser.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at indsættelse af puljer på 1 MW relaterer sig til støtteordningerne
for små biogasanlæg med en installeret effekt på under 6 kW, særlige
biomasseanlæg med en installeret effekt på under 6 kW, og andre anlæg, der
alene anvender solenergi (bortset fra solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre
vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse.
Der henvises til, at der har været en meget begrænset søgning på disse
støtteordninger, samt at formålet med indsættelse af puljer på 1 MW i
støtteordningerne er, at sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret
udbygning af ordningerne.
I relation til bølgekraft så kan det nævnes, at teknologien fortsat befinder sig på
forsøgs- og demonstrationsstadiet i Danmark.
Tidsbegrænsning for pristillæg for solceller
Miljøorganisationen Vedvarende Energi anfører, at forslaget om at tidsbegrænse
muligheden for pristillæg af solceller med tidligere tilsagn bør følges af en ny
Side 7/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0008.png
støtteordning med pristillæg ved tilslutning af solcelleanlæg, da der p.t. ikke
eksisterer nogen ordninger for nettilslutning af solceller i Danmark. Vedvarende
Energi har foreslået en sådan ordning med pristillæg i en kombination af udbud og
faste afregningspriser for mindre anlæg.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke forholder sig en evt. ny støtteordning for
solcelleanlæg.
Mulighed for zone med opkøb af ejendommen
KL ønsker yderligere initiativer igangsat for at øge borgernes lokale tryghed og
accept af at bo i nærheden af vindmøller, og anfører, at forslaget bør indeholde en
mulighed for at udvide støjafgrænsningen rundt om et vindmølleområde med en
zone, hvor der tilbydes opkøb af ejendomme inden for en periode på to år.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at muligheden for at indføre en zone rundt om et vindmølleområde,
hvor der tilbydes opkøb af ejendomme ligger uden for scope for dette lovforslag.
Forenkling af procedurer for tilslutning af elproducerende anlæg
TEKNIQ gør opmærksom på, at lovforslagets kompleksitet med opdeling i
forskellige tilskud til de enkelte VE-teknologier, samt opdeling af
ansøgningsprocedurer for opsætning, tydeligt illustrerer behovet for at forenkle
procedurerne for tilslutning af elproducerende anlæg.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke forholder sig til en forenkling af
procedurerne for tilslutning af elproducerende anlæg.
Teknologineutralitet i VE-støtteordningerne
TEKNIQ anbefaler, at man ved ændring af lov om fremme af vedvarende energi
bør tage udgangspunkt i regeringens målsætning om at indføre en højere grad af
teknologineutralitet i VE støtteordningerne. Lovforslaget understøtter ikke den
målsætning, men fastholder opdelingen af støttegrundlag på de enkelte
teknologier.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at regeringen har fremlagt forslag til en teknologineutral
udbudsmodel. Dette er ikke inden for rammerne af nærværende lovforslag.
Høring fra den 29. september 2017 til 2. oktober 2017
Den anden høring omfatter høringssvar vedrørende indsættelse af
nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. lovforslaget forslag til § 1, nr. 3 og en
præcisering af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12.
Der er modtaget i alt 9 høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
lovforslaget: CO-Industri, Dansk Center for Lys, Energitilsynet, FSR - danske
revisorer, og Aalborg Universitet.
Side 8/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0009.png
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
Advokatsamfundet, Brønderslev Kommune, Danmarks Vindmølleforening og
Randers Kommune.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Den grønne ordning
2. Høringsperioden
Høringssvarene fra anden høring giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat
forslag til ændring af lovforslaget.
Den grønne ordning
Brønderslev Kommune anfører, at de nye ændringer medfører, at
vindmølleprojekter skal være idriftsatte og nettilsluttede senest den 20. februar
2018 for, at kommunen kan få andel i midler fra grøn ordning. Det anføres videre,
at det af gældende regler klart fremgår, at kommunerne kan ansøge om tilsagn ved
Energinet.dk allerede i planlægningsfasen, hvorved det har været muligt at bruge
for grøn ordning som et aktivt redskab til at skabe opbakning til projekterne i
planlægningsfasen. Kommunen henviser til en konkret sag, hvor lokalplan og
kommuneplantillæg er endeligt vedtaget. En borgergruppe arbejder p.t. sammen
med kommunen om udarbejdelse af et projekt til grøn ordning. Anlæg af
vindmølleparken er igangsat og forventes færdiggjort inden 20. februar 2018. hvis
anlægsarbejdet forsinkes, kan tidsfristen dog blive overskredet. Kommunen finder
det meget problematisk, at muligheden for at udnytte grøn ordning muligvis
bortfalder for dette projekt, da de forudsætninger som byråd og lokalområdet har
lagt til grund for projektet dermed bortfalder. Kommunen opfordrer til, at der
etableres en overgangsordning for vindmølleprojekter, hvor planlægningsfasen er
afsluttet, og anlægsfasen er i gangsat.
Danmarks Vindmølleforening finder, at det nu udsendte forslag om at indsætte
nettilslutningsfrist er udtryk for et utilstedeligt lavt niveau af myndighedens
lovgivningsarbejde. Der henvises til, at kommuner, foreninger og organisationer
ved læsning af lovforslaget, der var sendt i høring den 30. juni 2017, ikke kunne få
anden opfattelse, end at der ved at opnå tilsagn inden 20. februar 2018, ville kunne
udbetales tilskud forudsat, at vindmøller var nettilsluttet senest 20. februar 2020.
Kommuner og foreninger har derfor igangsat
–
bl.a. på opfordring fra Danmarks
Vindmølleforening
–
hvad der nu tre måneder senere viser sig at være spildt
arbejde. Det er beklageligt, at den grønne ordning afskaffes, og måden det sker på,
gør i den grad ondt værre. Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at ordningen
bibeholdes, ændres eller udløbsdatoen forlænges, så den er passende ift. de
lovpligtige informationer, der er afgivet i forbindelse med igangværende
planlægning. De bemærker videre, at de finder afskaffelsen af ordningen stærkt
problematisk og i direkte strid modstrid med intentionerne om mest muligt grøn
omstilling. Det anføres, at midlerne fra den grønne ordning for mange
lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til
vindmølleprojekter. Det anføres videre, at ordningen bør forlænges/erstattes med
en ny ordning, hvilket må kunne lade sig gøre i forhold til EU. Foreningen henviser
Side 9/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0010.png
til, at der i 2017 er givet projektgodkendelser under sandsynligvis falske
forudsætninger til 12 projekter med 80 vindmøller, hvoraf alle af disse, på nær ét, er
påklaget, og derfor næppe kan nettilsluttes tids nok til, at kommuner kan få
godkendt ansøgning inden 20. februar 2018.
Randers Kommune undres meget over, hvorfor man ikke har fulgt den praksis, som
anvendes på nuværende tidspunkt, hvor der kan søges om tilsagn samtidig med
planlægningen. Det har været praksis, at der er søgt om tilsagn, når et forslag til
lokalplan har været sendt i offentlig høring. Randers Kommune opfordrer på det
kraftigste til, at der kun stilles krav til, at planmaterialet skal have været i offentlig
høring inden 21. februar 2018, og ikke at planerne skal være endelige vedtaget.
Derudover bemærker Randers Kommune, at regeringen og DF i sidste uge har
lavet en stemmeaftale om støtte til sol og vindenergi, hvoraf det vedrørende
overgangsordningen for landvindmøllerprojekter fremgår, at
”Lokalplanen og VVM-
tilladelse for landvindmølleprojektet skal være godkendt inden den 1. januar 2017 i
henhold til statsstøtteretningslinjerne.”,
hvilket kommunen mener også vil betyde
ændrede forudsætninger i ordningen.
Bemærkninger:
I forhold til udløbsdato for statsstøttegodkendelsen af den grønne ordning,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse følger, at den
grønne ordning er tidsbegrænset til og med den 20. februar 2018. Udløbet af
statsstøttegodkendelsen medfører dels, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om
tilskud efter udløbet, og dels at vindmøllerne skal være nettilsluttet inden udløbet.
Med indsættelsen af fristerne for at opnå tilsagn om tilskud og nettilslutning sker
der således ikke en begrænsning af støttemuligheden i forhold til gældende ret,
men
den tidsmæssige afgrænsning, der følger af EU’s statsstøtteregler
gøres klart i
VE-loven.
Danmark er forpligtet til at følge EU-lovgivningen herunder statsstøttereglerne, og i
dette tilfælde er den konkrete ordning kun godkendt for en tiårig periode. Hvis de
danske myndigheder yder statsstøtte, som ikke er forenelig med EUF-traktatens
regler, vil det kunne resultere i en traktatkrænkelsessag, og Danmark vil herudover
kunne blive forpligtet til at tilbageopkræve den ulovligt udbetalte støtte med renters
rente.
Det bemærkes, at muligheden for at bibeholde, ændre eller forlænge ordningen
ligger uden for dette lovforslag.
Høringsperioden
Advokatsamfundet finder, at høringen er gjort illusorisk, idet de eksperter og
organisationer, der er blevet hørt, ikke har en reel mulighed for at afgive et
kvalificeret høringssvar, når høringsfristen er på under 3 døgn henover en
weekend. Det anføres, at det ikke af punkt 8 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget fremgår, hvad begrundelsen er for, at udgangspunktet om en
høringsfrist på mindst 4 uger er fraveget, og Advokatrådet skal derfor opfordre til, at
der i det lovforslag, der fremsættes for Folketinget, redegøres nærmere for den
korte høringsfrist.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at den fornyede høring, der omfatter indsættelse af
nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. lovforslaget forslag til § 1, nr. 3 og en
Side 10/11
 L 39a - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796792_0011.png
præcisering af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12, skal ses i
sammenhæng med det udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
der har været i høring i perioden fra den 30. juni 2017 til og med den 14. august
2017. Dette lovforslag fremsættes den 4. oktober 2017, og forventes at træde i kraft
den 1. januar 2018, hvorfor det desværre ikke har været muligt at have en længere
høringsperiode.
For så vidt angår indsættelse af nettilslutningsfrist i den grønne ordning har dette
forslag ikke kunne medtages i den første høring, da Energistyrelsen først efter
denne høring modtog en henvendelse fra KL, der forespurgte, om der skulle være
foretaget nettilslutning inden den 21. februar 2018 for, at kommunerne kan få
muligheden for at opnå tilskud efter den grønne ordning. Forespørgslen afstedkom,
at det efter drøftelse mellem Kammeradvokaten og Energistyrelsen blev vurderet,
at den grønne ordning er anmeldt og statsstøttegodkendt for vindmøller, der er
nettilsluttet inden for perioden den 21. februar 2008 til den 20. februar 2018.
På den baggrund blev det derfor efter den første høring foreslået, at der indsættes
yderligere en frist for nettilslutning inden den 21. februar 2018 i VE-lovens
bestemmelser om den grønne ordning.
I forhold til præciseringen af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 11
er den foreslåede ændring ikke tiltænkt en materiel ændring i forhold til allerede
gældende ret, men der er alene tale om en tydeliggørelse af, at solcelleanlæg ikke
kan modtage støtte efter ordningerne i § 47, stk. 9.
Side 11/11