Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Malte Larsen. Værsgo.

Jeg takker. Det her lovforslag vedrører en del af finansieringen af den aftale, der ligger bag en ny støttemodel for vedvarende energi, en aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti for ca. 14 dage siden. Det ærgrer mig overordnet set, at der ikke er et større ambitionsniveau for den danske udbygning af VE, end man ser i det forslag.

Når det så er sagt, vil jeg gerne forholde mig til L 39.

Lad mig indlede med at sige, at Socialdemokratiet er enige i det, der beskrives som den overordnede hensigt med lovforslaget, nemlig at gøre det tydeligere i den danske lovgivning, hvornår støtteordningen udløber på grund af EU's statsstøtteregler. Det kan kun være til gavn for alle parter, at der er størst mulig gennemsigtighed i lovgivningen.

Samtidig støtter Socialdemokratiet den del af lovforslaget, hvori det foreslås at ophæve solcellepuljen for 2017 og erstatte den med et teknologispecifikt udbud for små solcelleanlæg. Dette er en direkte udløber af en aftale indgået af energiforligskredsen. Ved at omlægge puljen til et udbud får vi langt mere grøn energi for pengene. Udbuddet forventes at give en udbygning, der vil kunne levere 1 års forbrug af strøm til ca. 12.500 danske husstande. Dog noterer vi os, at der i høringssvarene er særlig et væsentligt kritikpunkt, vi kan tilslutte os, nemlig at f.eks. Dansk Byggeri efterspørger en samlet strategi på solcelleområdet, så der en gang for alle skabes klarhed om, hvordan solceller fremmes mest hensigtsmæssigt. Det har vi også efterspurgt før, og jeg gør det gerne igen.

Men nogenlunde her ophører også vores umiddelbare støtte til lovforslaget, som dækker over temmelig mange forskellige sager, og lad mig blot nævne to af de steder, hvor vi er skeptiske.

Først og fremmest i forhold til Grøn Ordning, som regeringen ikke vil fortsætte, når den nuværende statsstøttegodkendelse udløber. Den beslutning er der ikke megen opbakning at hente til i høringssvarene. Lad mig bare nævne nogle af kritikerne, som er Randers, Jammerbugt, Vesthimmerland, Skive, Aalborg og Herning kommuner. Landbrug & Fødevarer kritiserer stoppet, og KL kritiserer stoppet. Alle finder afskaffelsen af ordningen problematisk. Særlig er det jo bekymrende, at flere kommuner beskriver, hvordan nuværende projekter allerede i proces kommer i klemme ude i kommunerne.

For det andet tager vi notits af kritikken af nedjusteringen af balancegodtgørelsen, som ligeledes er at finde i høringssvarene. F.eks. anfører Dansk Energi, at de finder det yderst kritisabelt, at myndighederne for tredje gang inden for 2 år finder det nødvendigt at justere ordningen. Det skaber usikkerhed på markedet og tvivl om kommende investorer, en udvikling, der på ingen måde er gavnlig for den grønne omstilling. Vi har brug for stabile rammevilkår, så vi kan sikre de lavest mulige priser på vedvarende energi fremadrettet. Socialdemokratiet finder derfor anledning til at spørge nærmere ind til dette, inden vi eventuelt kan støtte forslaget. Det ser vi frem til i udvalgsbehandlingen.

Vi finder det også bekymrende, at man laver VE-modellen om på en måde, som branchen er imod. Det bliver væsentligt dyrere end nødvendigt, og i og med at Grøn Ordning forsvinder, vil der opstå større bekymring i lokalbefolkningen og modstand mod at få eksempelvis vindmøller stillet op.

Med baggrund i alle de ovenstående ting, og da lovforslaget dækker over en række forskellige forslag, som vi finder det nødvendigt at forholde sig individuelt til, foreslår Socialdemokratiet at opsplitte nærværende lovforslag. Hertil skal bemærkes, at vi forventer at få afklaret en række uklarheder i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til næste ordfører, og det er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Lovforslaget her, L 39, indeholder, som den foregående ordfører på talerstolen var inde på, en lang række af noget forskellige elementer, som alle sammen har det tilfælles, at de hører ind under energilovgivningen, men det er vel så også der, at lighederne først og fremmest hører op.

Når man tager nogle af de forskellige elementer og gennemgår dem, er der jo elementet om, at udløbet af visse støtteordninger, hvor udløbsdatoen ikke i dag fremgår af loven, men hvor man skal lede andetsteds efter, hvornår støttetilladelsen fra EU-systemet udløber. Dermed er det den, der er styrende for udløbsdatoen for støtteordningen, og der mener vi, at det er fornuftigt og pædagogisk, at tingene bliver skrevet ind i lovgivningen, således at det ikke er unødig besværligt at finde ud af, hvornår en støtteordning udløber.

På samme måde synes vi også, at det er fornuftigt, at man giver mulighed for, at der kan ske midlertidig drift af elproduktionsanlæg, uden at man har en normal elproduktionstilladelse. Det er selvfølgelig kun i særlige tilfælde, at sådan en ordning skal kunne benyttes, men det er fornuftigt at have den, for det tilfælde hvor det måtte være nødvendigt.

Ligeledes vil jeg også sige om elementet om, at der bliver lavet frister for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg for den række overgangsordninger, der blev lavet i 2013 for solcelleanlæg, at nu er det over 4 år siden, at ordningen blev vedtaget af Folketinget, og så må det også være rimeligt, at der bliver lavet en udløbsdato for, hvornår man kan søge ind i den her ordning. Så det er også elementer, som Dansk Folkeparti kan være med på.

Ligeledes er der en bestemmelse om solcellepuljen for 2017. Det er en beslutning at ændre den pulje i 2017, som energiforligskredsen har vedtaget, og den er Dansk Folkeparti jo en del af, og derfor støtter vi også det element.

Så samlet kan jeg sige, at det er en god omgang blandede elementer på energiområdet, men det er alle sammen elementer, som Dansk Folkeparti kan tilslutte sig, så vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Der er heller ikke nogen korte kommentarer, så vi går hurtigt videre til fru Marianne Bredal fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak. Med lovforslag L 39 foreslår vi at tydeliggøre udløbsdatoen for en række af VE-lovens støtteordninger omfattet af EU's statsstøtteregler. På den måde har lovforslaget til formål at ensrette støtteordningerne i VE-loven i forhold til det EU-retlige grundlag for statsstøtteregler.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om at indsætte en pulje på 1 MW i nogle af støtteordningerne for mindre VE-anlæg. Det vil sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrollerbar udbygning af støtteordningerne. I regeringen kæmper vi for mest mulig grøn omstilling for pengene. Derfor indeholder lovforslaget yderligere et forslag om at ophæve solcellepuljen for 2017 til fordel for et mere omkostningseffektivt teknologispecifikt udbud for solcelleanlæg under 1 MW. Ved at lade solcelleprojekterne byde ind hver især vinder det projekt, der ganske enkelt leverer mest grøn energi til den bedste pris.

Med lovforslaget foreslås desuden mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse. Det er hensigtsmæssigt, i tilfælde af at en ufyldestgjort panthaver overtager og driver anlægget i en begrænset periode.

Sidst, men ikke mindst foreslås det at nedjustere balancegodtgørelsen for at sikre overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen. Alt i alt understøtter lovforslaget således regeringens klare ambition om en omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Derfor støtter Venstre naturligvis op om L 39.

Tusind tak til fru Marianne Bredal. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Lovforslag kan jo nogle gange være noget besynderlige, og det her lovforslag er en konsekvens af, at der er blevet lavet to aftaler. Det er jo et noget rodet lovforslag. Det kan man se, bare man ser på de tre høringsperioder, som lovforslaget har været udsat for, hvor den seneste høring var her fra den 4. oktober til den 10. oktober, og hvor vi jo så lige har nået at få et høringsnotat for den del af lovforslaget her, som vedrører den solcelleaftale, som blev indgået som erstatning for solcellepuljen for 2017 på 20 MW. Der er der nu udsigt til, at vi kan ende på noget, hvor vi holder et udbud udelukkende vedrørende sol, der måske så kan give 35 MW. Det synes vi faktisk er en fornuftig aftale, men vi synes jo også, der er grund til at kigge nøje på høringssvarene og se, om der er noget, man kan udmønte på en måde, sådan at man måske imødekommer noget af den kritik, der er kommet af den aftale.

Så er der hele det teknologineutrale udbud, som jo har været planlagt længe, og hvor der i lovforslaget her så er en række justeringer som konsekvens af, at Dansk Folkeparti og regeringen har lavet en aftale. Det er jo lidt spøjst, at vi egentlig her har noget, som er hundrede procent energiforligsstof, og at der så laves en aftale, hvor det ikke er hele forligskredsen, der er med. Det er besynderligt.

Forhistorien har jo været, at regeringen har syntes, at der var en alarmerende udsigt til, at vi kunne få en solcelleudbygning, som måske ville koste ca. 60 mio. kr. om året, og derfor fremsatte man et lovforslag lige inden sommerferien. Så har vi så haft et forløb, hvor det har været hundrede procent tydeligt, at Finansministeriet ville have en bestemt løsning for den fremtidige udbygning af vedvarende energi, og jeg synes, det er ekstremt ærgerligt, at vi er endt i en situation, hvor den aftale, der er mellem regeringen og Dansk Folkeparti, kun giver halvt så meget udbygning af vedvarende energi, som det ellers kunne give. Det er jo spøjst at opleve de her pressemeddelelser, der kommer fra ministeriet, hvor overskriften, da vi landede solcelleaftalen, hed: Mere sol for pengene. Der kunne passende have været en anden overskrift, dengang man lavede det her teknologineutrale udbud, der hed: Mindre VE for pengene. For det er jo det, der kommer til at ske. Man har ikke villet lytte til f.eks. vindmølleindustrien, som klart har ridset op, at hvis man ville have mest mulig vedvarende energi for pengene, så skulle man ikke lave det, som regeringen ville. Jeg synes, det er sørgeligt.

Nu får vi så nogle erfaringer med det her teknologineutrale udbud, og jeg synes ikke, det er den rigtige udbygningstakt. For det er jo vigtigt, at vi sikrer en forsyningssikkerhed, også fremadrettet, når vi får mere vedvarende energi ind i systemet, og der er det altså vigtigt, at vi ikke udelukkende har vindmøller. Vi er nødt til at have et eller andet energimiks. Der er forskere, som siger, at det kunne være fornuftigt at have 20 pct. solenergi i vores elsystem. Det er muligt, at det rigtige tal er 15 pct., men det er i hvert fald ikke de 2,5 pct. solenergi, som vi har i øjeblikket, i vores elsystem. Så vi er nødt til at prøve at fremme noget, som gør, at der kan ske en fortløbende solcelleudbygning. Det er sådan set også vigtigt for de firmaer, som sætter solceller op, at de hele tiden har noget at lave, og der er det altså en ulempe, at vi laver det her stop-go hele tiden, hvor der bliver ændret på vilkår, og hvor man risikerer, at der kan være en lang periode, hvor der intet er at lave, og at der så lige pludselig kan være en teknologisk udvikling, som gør, at der bliver sat mange solceller op.

Jeg synes, at vi skal kigge nøje på nogle af de her høringssvar. Der er bl.a. fra Danmarks Vindmølleforenings side blevet gjort opmærksom på, at den ændring i balancegodtgørelsen, som der er lagt op til, mener de ikke er i overensstemmelse med Kommissionens godkendelse for nogle år tilbage. Det synes jeg er væsentligt at få afklaret. Så er der måske nogle udefra, der kan sige, at det er nogle små ørebeløb. Ja, men vi er jo i den situation, hvor økonomien for de eksisterende møller er meget anstrengt, og der kan selv en mindre nedgang i deres indtægter sådan set have væsentlig betydning. Jeg frygter, at hvis man vedtager det, der ligger her, så vil det medføre, at der er flere af de eksisterende vindmøller, der vil blive taget ned.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi er endt i det her, for den her aftale om det teknologineutrale udbud kunne man jo godt forestille sig at regeringen synes skal spejles ind i en kommende energiaftale. Der synes jeg at man i en kommende energiaftale skal vælge redskaber, som sikrer mest mulig vedvarende energi for pengene, og det er ikke det, der er lagt op til her.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi går hurtigt videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

I fravær af vores ordfører kan jeg oplyse, at lovforslaget, vi behandler her, efter vores opfattelse indeholder en række fornuftige tiltag og justeringer. Der indsættes udløbsdatoer på en række støtteordninger, som vi har hørt, balancegodtgørelsen nedjusteres, ligesom der lægges op til, at der gives mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden eltilladelse. Det her er altså en blandet landhandel.

Det er dog særlig ophævelsen af den økonomisk ineffektive solcellepulje for 2017, vi glæder os over i Liberal Alliance. I stedet for at udmønte en pulje, der i øvrigt ville have været en samfundsøkonomisk dyr løsning med små anlæg, der kun vil producere til eget forbrug, omkonverteres puljen med det her lovforslag nu til et udbud, og sådan noget kan vi godt lide. På den måde sikres det, at mere effektive solcelleanlæg kan deltage i udbud, hvilket betyder, at der kan udbygges med langt flere megawatt for de samme penge.

I Liberal Alliance ærgrer vi os dog over, at pengene fra solcellepuljen stadig øremærkes til en bestemt teknologi. Vi havde gerne set, at pengene var blevet overflyttet til den teknologineutrale udbudsrunde, som regeringen – som vi lige har hørt – sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag. Det havde været den bedste samfundsøkonomiske løsning. Dog ser vi stadig flere positive elementer i forslaget og kan på den baggrund støtte det.

Et øjeblik, hr. Villum Christensen, der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu er der jo med den aftale, der er lavet om et solcelleudbud, nogle principper, der er lagt fast, og jeg kan høre på ordføreren, at han ikke kan lide, at man holder sådan et udbud, hvor man vælger en bestemt teknologi. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han har hørt om, at det kunne være en fordel, at man i det samlede energisystem har et energimiks, som understøtter en forsyningssikkerhed, og at man i sådan et scenarie – når man i Danmark har ekstremt meget vind – også er fornuftigt at have andre energikilder. Der er forskere, der er kommet frem til, at 20 pct. fra solceller i vores elsystem ville være noget, som stemmer godt overens med den meget store vindmølleudbygning, og at det ville give en bedre forsyningssikkerhed, end hvis det hele kom fra vindmøller. Jeg vil godt høre ordføreren, om han er bekendt med, at sådan noget energimiks er noget, som kan indgå i planlægningen.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er mange udsving i de måder, vi får energi ind i vores system på, og der er noget, der kan afbalancere hinanden, vind og sol, det er korrekt, men det ændrer ikke ved det forhold, at vi synes, det er utrolig vigtigt, at vi får en billigere adgang til det her. Vi har jo netop i forbindelse med at vælge nogle specifikke teknologier ud og lave nogle faste støtteordninger, der gælder i rigtig mange år, set, hvordan det går galt i planlægningen, fordi det er utrolig svært at forudse teknologiernes prisudvikling. Jeg hørte selv ordføreren nævne det her stop and go som et problem, og det har vi jo set inden for solcelleområdet, netop fordi vi ikke kan forudsige tingene. Så at ændre det til et udbud, så man styrer økonomien og lader teknologierne konkurrere, gør jo, at vi får et langt mere sikkert økonomisystem.

Jeg skal minde om, at det eksisterende energiforlig næsten blev 25 mia. kr. dyrere end forventet i 2012, og tænk lige engang, hvor mange hundrede eller tusinde procent det er, hvis det var et sygehusbyggeri, der blev så meget dyrere. Og det er konsekvensen af, at man har et system, hvor man ikke kan styre tingene, det er konsekvensen af, at energipriserne faldt. Så man kan aldrig styre fremtiden, og derfor skal vi have noget mere neutralt.

Det er ikke, fordi formanden er forkølet, det er mere, fordi vi har en tidsfrist på vores indlæg.

Spørgeren.

Nu lægger ordføreren vægt på, at vi skal gå efter det billigst mulige, og den tilgang kan man jo godt have. Man må sige, at med den proces, vi har haft, med drøftelser af de her teknologineutrale udbud og det indspil, der er kommet fra bl.a. vindmølleindustrien, så synes jeg, det er lidt mærkeligt, at de tre regeringspartier har holdt fast i det diktat, der åbenbart har været på forhånd, om, hvor man skulle lande, og at man ikke kunne lytte til vindmølleindustrien og kunne se, at man kunne have valgt en anden økonomisk model, som kunne have sikret dobbelt så meget vedvarende energi-udbygning som i den aftale, der nu ligger. Synes ordføreren ikke, at det er lidt skævt?

Ordføreren.

Jeg synes altid, man skal være skeptisk, hvis en bestemt industri går ud og siger: Hvis I lige gør sådan og sådan, kan vi få hånden ned i klejnekassen. Og så kommer man med argumenter for, at det også vil være en fordel for jer. Det spil har vi ligesom været udsat for rigtig mange gange.

Fru Ida Auken.

Tak. Nu er det jo ikke bare industrien, nu er det jo sådan set også Finansministeriets beregninger, som vi fik i forligskredsen, der viser, at man kunne have fået mange flere megawatt for færre penge. Nu valgte Liberal Alliance altså en model, hvor man kan få 200 MW for omkring 1 mia. kr. og i en anden model kunne man have fået over 400 for et mindre beløb. Hvordan stemmer det overens med, at Liberal Alliance ønsker den billigst mulige model?

Ordføreren.

Vi synes, at det er vigtigt, som jeg sagde før, at vi får afprøvet nogle udbudssystemer. Jeg tror, at det på langt sigt vil være rigtig fornuftigt, at vi ændrer den måde at føre energipolitik på, således at vi – i stedet for som vi har gjort indtil nu, nemlig på en meget planøkonomisk måde går ud og siger, at så mange megawatt skal vi have i det år til den og den pris 7-8 år frem i tiden, og vi har jo set, hvad det betyder: en ekstraregning på 25 mia. kr. – afprøver nogle nye udbudsmodeller. Det tror jeg på langt sigt er det klogeste, og det håber jeg også rigtig meget at vi får lagt ind i det kommende energiforlig.

Spørgeren.

Der er jo ikke nogen, der er uenige i, at vi skal have udbud. Det er jo ikke det, vi diskuterer. Det er vi alle sammen er enige i. Det, vi er uenige om, er, om man skal give f.eks. 13 øre i 20 år til al vind, bare i 20 år, sådan som regeringen vil, eller om man skal sige, at vi giver en mindstepris, som med alle de fremskrivninger, regeringen selv har lavet, vil betyde, at der ikke skal være støtte i løbet af 3, 4, 5 år. Hvorfor vælger Liberal Alliance en model, hvor man kan være sikker på, at man skal blive ved med at give op mod 13 øre pr. kilowatt-time i 20 år, i stedet for at tage en model, som siger, at man i løbet af 3, 4, 5 år kan stoppe med at støtte vindmøllerne, bare for at man skal være helt sikker på i Finansministeriet, at man ved, det er 13 øre, man kan være helt sikker på at betale? Er det virkelig sådan, at Liberal Alliances økonomiske politik er?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er fantastisk at være så skråsikker på noget, der sker om 5 og 10 år. Det er jo stort set altid gået galt.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille spørgsmål, men da ordføreren vælger at være så polemisk i sit indlæg, som ordføreren er, synes jeg sådan set, at det er på sin rette plads at stille spørgsmål. Når ordføreren siger, at Liberal Alliance vil have mest mulig energi for pengene, hvorfor støtter Liberal Alliance så ikke Finansministeriets beregninger på, at vindenergi, hvis man laver et klogt udbud i stedet for den model, regeringen jo har valgt, faktisk kan føre til flere megawatt-timer, altså mere vedvarende energi, for færre penge? Hvordan kan det være, at Liberal Alliance er så interesseret i bare at lade pengene fosse ud af statskassen og få mindre for pengene?

Ordføreren.

Nu er det her lovforslag jo et sammensurium af rigtig mange ting. Der er nogle plusser og nogle minusser, og det prøvede jeg også at gøre rede for. Samlet set synes jeg, at det her er fornuftige justeringer. Jeg har ikke nogen problemer med at stemme for det, og jeg har i øvrigt selv været med til at forhandle det. Jeg synes, at det en afbalanceret måde at gøre det på. Og så siger jeg, at principielt går vi ind for teknologineutralitet, det er der rigtig mange fordele ved, og så siger jeg også, som jeg nævnte tidligere, at det her med, at en bestemt branche stiller sig op og siger, hvorfor gør I ikke sådan og sådan, så får vi flere penge ud af det, har vi ligesom hørt nogle gange.

Spørgeren.

Nu har jeg hørt ordførerens formand adskillige gange sige, at man støtter sig op ad Finansministeriets beregninger, men det gør man jo netop ikke her, hvor Finansministeriet har vist, at hvis man valgte at gøre det, bl.a. vindmølleindustrien siger, får man mere vind for pengene. Det er sådan set økonomisk snusfornuft. Ordføreren påstår så hårdnakket, at man ikke kan se 20 år frem, og den påstand er jeg enig i. Derfor kan jeg så heller ikke forstå, at ordføreren støtter den model, der fastlægger, at man skal give penge 20 år frem, penge til vind i 20 år, på trods af at der er noget, der tyder på, at vind kan løbe rundt i sig selv. Det er der noget der tyder på med DONG's udbud. Den model har I ikke valgt, I har ikke valgt mest vind for pengene.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er fantastisk at vide så meget om fremtiden og kunne skille tingene så tydeligt ad. Havde vi nu fulgt vores tilgang til et energiforlig i 2012, havde vi helt sikkert fået mere for pengene end den planøkonomiske model, som har været fuldstændig kendetegnet for det eksisterende forlig.

Tak til hr. Villum Christensen, og velkommen til hr. Christian Poll fra Alternativet.

Med L 39 står vi med en samling af en række tiltag på energiområdet, som peger i mange retninger. Man kan sige, at nogle af dem er indlysende. F.eks. er det indlysende at sikre en fortsat drift af vindmøller i perioder uden elproduktionstilladelse, men jeg bliver nødt til at forholde mig til de dele af forslaget, som har en mere politisk substans. Så selv om vi fra Alternativets side kunne være positive over for nogle af de mindre dele i forslaget, er der generelt for mange minusser i den her bunke af underforslag, og derfor kunne vi også være tilbøjelige til og positive over for at støtte Socialdemokratiets forslag om at få en opsplitning af det her forslag.

På den negative side ser vi en lukning af grøn ordning, vi ser lukning af solcelleordningen fra 2017 og en overgang til den udbudsordning, som netop har været til debat ved den foregående ordfører her, hvor vi desværre flytter risikoen til branchen og dermed får højere priser. Det nedsætter tempoet for den grønne omstilling. Det tredje, jeg vil fremhæve, er den her overdrevne nedjustering af balancegodtgørelsen for vindmøller, og her vil jeg også gerne fremhæve, at Vindmølleforeningen jo i deres høringssvar har sagt, at det er spørgsmålet, om man inden for EU-reglerne rent faktisk kan gøre det, man har gjort her, hvor man altså fra regeringens side har lavet en fremskrivning af balancegodtgørelsen. EU har gjort klart, at det skal baseres på faktiske, historiske omkostninger.

Så der er nogle ting, vi skal blive klogere på i udvalgsarbejdet, men som udgangspunkt kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Christian Poll. Der er ingen korte kommentarer. Så jeg vil gerne byde velkommen til fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Som andre har sagt før mig, er det her lovforslag lidt et sammensurium, men det udmønter bl.a. dele af den aftale, som Dansk Folkeparti har lavet sammen med regeringen, om, hvordan man skal støtte vedvarende energi fremadrettet.

Der sidder måske nogen her i rummet, som er en lille smule forvirrede, men man kan sige, at med den model, regeringen har valgt, er den sikker på at give et tillæg i 20 år. Det kan være helt op til 13 øre pr. kilowatt-time, som man bare er helt sikker på, uanset hvad der sker med energiprisen. Det eneste, man kan være sikker på, er, at de penge kommer man til at betale i 20 år, mens vindindustrien regner med, at de ikke skal have støtte i løbet af en 4-5 år, hvis de bare får en mindstepris, som er garanteret, fordi alle fremskrivninger fra Energistyrelsen og forwardpriser fra markedet jo siger, at elpriserne vil komme til at ligge et sted, hvor der i løbet af en 3, 4, 5 år med en mindstepris – et udbud, der handler om en mindstepris – slet ikke vil skulle støttes.

I den model, som regeringen har valgt, som handler om at lave et pristillæg, er der én ting, der er sikker – det er det eneste sted, vi er sikre på noget – og det er, at man kommer til at betale alle de her dejlige penge ekstra for vedvarende energi i 20 år. Det er jo derfor, vi synes, at man ikke kan stå og sige, at man vil have mest vind for pengene og så samtidig vælge en model, som ubetinget er den dyreste. Det eneste, man rigtig har ved den model, og som er grunden til, at regeringen valgte den, er, at Finansministeriet bare er helt sikker på, at man kommer til at betale de her penge, hvor der i den anden model selvfølgelig er en minimal risiko for, at elprisen fuldstændig kollapser. Selv hvis den gjorde det – altså fuldstændig kollapser – ville det i den her udbudsmodel med et pristillæg ikke være noget, der for alvor ødelagde statskassen. Så vi synes, man skulle have valgt den model, som med alle forwardpriser og alle fremskrivninger af elpriserne, som er sandsynlige, ville betyde, at man holdt op med at støtte vind på land i løbet af et par år.

Derudover ligger der flere ting i den her aftale, som vi hellere havde set i en forhandling. Den grønne ordning synes vi er en dårlig idé bare at afskaffe, fordi den grønne ordning faktisk har spillet en stor rolle i forhold til at få lokal opbakning til vindmøller. Hvis vi havde haft det i et forhandlingsrum, kunne vi have snakket om, om man kunne have lavet den om, lavet den på en anden måde, sådan at vindmøllerne blev ved med at have en folkelig opbakning. Kunne man erstatte den med nye medejerskabsmodeller? Men det var ikke intentionen fra regeringen, når man lavede en smal aftale.

Så er der altså også diskussionen om det, der hedder balancegodtgørelsen, der egentlig handler om, hvor meget den enkelte vindmølleejer skal have i tilskud for de omkostninger, der er ved at skulle styre balancen. Der har regeringen sat den væsentligt ned, mere end Danmarks Vindmølleforening mener at man skal gøre ud fra de instruktioner, der er kommet fra EU. Det vil vi selvfølgelig spørge ind til, for vindmølleejeren skal ikke have flere penge, end det koster. Man skal jo kigge på de faktiske omkostninger og sørge for, at de bliver godtgjort.

Så er der en omlægning af solcellepuljen, og den støtter vi. Det har vi forhandlet med regeringen, det har vi været enige om. Så hvis regeringen kunne se, at man kunne skille lovforslaget og tage den del over i et forslag for sig selv, som også Socialdemokratiet foreslår, vil vi fra radikal side være imødekommende over for den del af lovforslaget.

Men vi kan ikke, som det ligger nu, støtte lovforslaget fra radikal side.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte kommentarer. Vi tager næste ordfører, og det er fru Pia Olsen Dyhr fra SF.

Tak. Som det er sagt tidligere, er det en blandet landhandel, og derfor vil min opfordring være til ministeren, at man kigger på, om man kan opdele lovforslaget i to dele. For jeg synes, det er nyttigt, at der er så mange som muligt i Folketinget bag delen omkring vores solceller, for det er jo en energiaftale, vi har lavet sammen. Vi kan godt støtte en ophævelse af solcellepuljen, men det kan vi jo kun, fordi vi netop har lavet en aftale i energiforligskredsen om at lave en anden form for solcelleudbud.

Den ene af de ting, som SF er kritisk over for, er de tidsfrister, der er blevet diskuteret med EU – hvornår vi kan forlænge, og hvad vi ikke kan forlænge, og hvad vi kan få af klagesager – og det vil vi gerne afprøve i udvalgsbehandlingen, hvor vi gerne vil have nogle klare svar fra ministeren om, hvad der er af muligheder i forhold til EU. Vi er i hvert fald meget optaget af, at der ikke er nogen af dem, der har søgt, som kan komme voldsomt i klemme.

Så er der to yderligere elementer i lovforslaget, som vi er kritiske over for. Det er selvfølgelig spørgsmålet om den grønne ordning. Den har været helt afgørende for at få borgere til at bakke op om store vedvarende energi-projekter, og det vil vi gerne have at de også gør i fremtiden. Derfor ønsker vi, at den grønne ordning skal fortsættes.

Derudover er vi ret kritiske over for, at man endnu en gang vælger at nedjustere balancegodtgørelsen. Det er sådan set meget nørdet, men hver gang man ændrer på en balancegodtgørelse, ændrer man også forudsætningerne for udbygning af vedvarende energi. Der er altså nogle, der hele tiden sidder og regner på, hvad det skaber af usikkerheder, og om det skaber et usikkert investeringsklima. Og når den her regering ellers snakker om at være venlig over for erhvervslivet, og at de skal have sikre rammevilkår, er det er sådan set en lille smule paradoksalt, at vi igen og igen skal opleve, at der sker den her form for nedjustering af balancegodtgørelsen. Jeg er godt klar over, at forudsætningerne ændrer sig undervejs, men jeg synes også, man med rimelighed kan sige, at man skal have noget gennemskuelighed på markedet.

Så vi er imod forslaget, medmindre vi får det delt op.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr, og velkommen til hr. Orla Østerby fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som andre ordførere har været inde på, er det her jo en pose blandede bolsjer: tilretninger, indsatte udløbsdatoer i overensstemmelse med det statsstøtteretlige grundlag for en række støtteordninger, nedjustering af balancegodtgørelsen, at lave en pulje på 1 MW til en række støtteordninger for små VE-anlæg, og så indsætter vi nettilslutningsfrister for solcelleanlæg fra 2013 – det er vel ret rimeligt, at vi får lavet en slutdato på det – og så giver vi mulighed for midlertidig drift i produktionsanlæg på havet, som kan være i økonomiske problemer, og hvor kreditorer måske har mulighed for at fortsætte produktionen i stedet for, og der er man selvfølgelig nødt til at have en elproduktionstilladelse, og så sidst, men ikke mindst, at solcellepuljen for 2017 ophæves.

Jeg glæder mig til, når vi er ovre de her krydsninger på de her energiaftaler, at vi her i efteråret og i det nye år skal have forhandlet nye energiaftaler på plads. Der er vi Konservative meget ambitiøse. Vi har jo et mål, som også står i regeringsgrundlaget, på 50 pct. i 2030 og 100 pct. i 2050. Som det ser ud lige nu, synes jeg, det ser fornuftigt ud at nå de her tal. Der skal selvfølgelig investeres rundtomkring i vedvarende energi, men det ser også ud til, at vi bl.a. på vind allerede omkring 2025 er fremme ved, at vi kan få havvindmølleparker op, uden at vi skal op med statskroner til det, og så begynder det at blive rigtig positivt.

Så Konservative støtter forslaget, som det er lagt frem her i L 39.

Tak til hr. Orla Østerby. Og så er turen kommet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Det primære tiltag i lovforslaget er, at solcellepuljen for 2017 foreslås ophævet. Solcellepuljen blev besluttet i 2013, men vi er i forligskredsen kommet frem til, at midlerne kan anvendes mere effektivt, ved at vi i stedet gennemfører et teknologispecifikt solcelleudbud. Lovforslaget indebærer derfor, at vi aflyser udmøntningen af solcellepuljen i 2017. Der vil blive fremsendt et særskilt lovforslag om udmøntningen af det teknologispecifikke solcelleudbud næste år.

Baggrunden for, at vi vil erstatte solcellepuljen i 2017 med et teknologispecifikt udbud i 2018 for solcelleanlæg under 1 MW, er, at vi vurderer, at vi dermed kan få mere vedvarende energi for pengene. Denne del af lovforslaget blev sendt i høring i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. Den sene høring skyldes, at ophævelsen af puljen først blev aftalt kort før lovforslagets fremsættelse. Høringsnotatet er derfor først oversendt til Folketinget i går.

Derudover indgår der en række mere tekniske elementer i lovforslaget, som i bund og grund er at udvise rettidig omhu. Som det allerede er fremgået, er lovforslaget vist et af dem, man kan kalde et decideret samlelovforslag. Helt kort er formålet – ud over at ophæve solcellepuljen – at vi vil indsætte udløbsdatoer i VE-loven i overensstemmelse med det statsretlige grundlag for en række støtteordninger. Det bringer vores lovgivning helt i overensstemmelse med udløbet af støtteordningerne i EU.

Vi vil nedjustere balancegodtgørelsen for at sikre, at vi ikke laver overkompensation, hvilket er et EU-krav. Vi vil lave et loft på 1 MW i en række støtteordninger for små VE-anlæg for at sikre, at ordningerne ikke løber løbsk. Vi vil indsætte nettilslutningsfrister og frist for ansøgning om udbetaling i en række støtteordninger for solcelleanlæg fra 2013. Det skaber klarhed over, hvor mange anlæg der optages på gamle overgangsordninger. Endelig vil vi give mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse for at sikre, at havvindmølleparker også kan drives i særlige tilfælde uden elproduktionstilladelse.

Lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser planlægges at træde i kraft 1. januar 2018. Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelsen af lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Og jeg takker for bemærkningerne og vil anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu er der jo nogle ting i det her lovforslag, som er en udløber af den stemmeaftale, der er indgået mellem Dansk Folkeparti og regeringen om det her udbud på vedvarende energi i 2018 og 2019. I den aftale er der så et budget, hvor der jo er taget med, at man reducerer balancegodtgørelsen, og at man fjerner den grønne ordning. Og det giver nogle penge.

Så har hensigten jo også været, at aflysningen af solcellepuljen skulle være med til at finansiere noget af det her. Og det blev så heldigvis ikke til noget, da vi lige pludselig landede en aftale for solcelleudbygningen. Jeg synes, det er godt, at vi fik lavet det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre til finansieringen af det her udbud, for der står i aftalen, at der også skal findes en finansiering fra reduktion af støtten til biogas som følge af overkompensation på 486 mio. kr. Er det de penge, som ellers var beskrevet i finanslovsforslaget som en forventet udgift på 500 mio. kr. i de kommende 3 år? Er det sådan, at regeringen vil komme med et ændringsforslag til sit eget finanslovsforslag som følge af den aftale, der er lavet sammen med DF?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan sige, at der ikke aktuelt er overvejelser i den retning. Det, vi kigger på, er støtten til biogas. Vi er blevet opmærksom på, at der er sket en overkompensation. Det er vi simpelt hen nødt til at have håndteret. Det kan vi ikke bare lade fortsætte, og vi er så inde i overvejelser om, hvordan vi kan håndtere det på en fornuftig måde, så vi fortsat sikrer en udbygning med biogas. Men vi skal gøre det på en måde, således at vi undgår, at biogas overkompenseres.

Spørgeren.

Det var da interessant, hvis det er sådan, at det, som der her håndteres, ikke har konsekvenser for det finanslovsforslag, regeringen har lagt frem. For der kalkulerer man jo med, at man har en udgift på 500 mio. kr. i alt for de kommende 3 år.

Jeg synes, det kunne være interessant at få drøftet i energiforligskredsen, hvad det er for nogle justeringer, der kan laves. Det kunne være, man kunne lave noget, som også reducerede den planlagte udgift på de 500 mio. kr. Kan ministeren se nogle muligheder i det?

Spørgeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan altid se nogle muligheder i, at vi mødes i forligskredsen. Og det vil selvfølgelig også være i regi af forligskredsen, at vi sætter os ned og kigger på, hvordan støtten ser ud til biogas, hvordan vi fremadrettet håndterer, at der fortsat udbygges med biogas, og hvordan vi sikrer, at det sker på en måde, så biogassen ikke bliver overkompenseret.

Fru Pia Olsen Dyhr.

To spørgsmål. Ja, jeg tager et ad gangen. Undskyld! Jeg starter forfra. Jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren kunne forestille sig at dele forslaget op – eftersom ministeren siger, at den klart vigtigste del af det her lovforslag er, at solcellepuljen ophører, og at vi i energiforligskredsen netop har lavet en aftale om et nyt udbud – sådan at det var for sig selv, og så de øvrige elementer for sig.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har lyttet til debatten her i dag, og jeg er optaget af, at der på de områder, hvor vi kan blive enige, også er bred opbakning i Folketinget til det. Jeg har lyttet til de fremførte synspunkter, og jeg er parat til at drøfte med partierne i Folketinget, om det kunne være fornuftigt at opdele lovforslaget.

Når det ser ud, som det gør, er det jo, fordi det efter vores opfattelse, for så vidt angår de dele, der ligger ud over solcelleudbuddet, er tale om konsekvenser af EU-lovgivningen, så er det tekniske tiltag, der er. Men skulle der være et bredt ønske om det, så er det noget, vi ser positivt på.

Spørgeren.

Det synes jeg er godt, og det synes jeg ministeren skal arbejde videre med. Og vi gør det gerne sammen med ministeren i udvalgsbehandlingen.

Det andet, jeg gerne vil spørge ministeren om, handler simpelt hen om, at Liberal Alliances ordfører nævnte planøkonomi i forbindelse med energiforliget fra 2012, som jo er det energiforlig, vi stadig væk har at operere ud fra. Og derfor vil jeg spørge, om Venstre, som jo er en del af det energiforlig, er enige med Liberal Alliances ordfører i, at der er tale om planøkonomi.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu er der jo forskellige måder at udtrykke sig på. Jeg kan sige, at vi selvfølgelig står bag energiaftalen fra 2012, men omvendt må jeg også sige, at økonomien i aftalen fra 2012 jo i allerhøjeste grad skred. PSO'en viste sig pludselig at blive fordoblet, og hvor der var en forventning om årlige omkostninger på ca. 4 mia. kr. i 2016-17, var omkostningerne løbet op i 6-7-8 mia. kr. Det er også derfor, vi i forhold til den fremadrettede energipolitik ligesom Liberal Alliance er optaget af at sikre, at vi også har styr på omkostningerne.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg ville jo godt have ministerens kommentarer til det, som Danmarks Vindmølleforening fremhæver i sit høringssvar. Det handler om, at hvis man havde benyttet det, vi plejer at gøre, altså at se på faktiske historiske omkostninger, som det også er beskrevet i Europa-Kommissionens godkendelse, den, der hedder N 354 fra 2008 – altså at det er den metode, man skal bruge – var vi endt på en balancegodtgørelse på 1,13 øre. Nu er den presset helt ned på 0,9 øre. Det er, fordi man altså fra regeringens side eller fra styrelsens side har valgt at lave en fremskrivning i stedet for.

Kan man det i forhold til Kommissionens godkendelse?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er vores klare opfattelse, at det kan man godt. Vi er jo helt opmærksomme på, at der i forhold til balanceomkostningerne også skal være en sikkerhed for, at man ikke betaler et unødigt højt beløb. Det er jo det, som vi er blevet opmærksomme på er sket. Det er også derfor, at det indgår i det her, at vi får reduceret balanceomkostningerne.

Spørgeren.

Men balancegodtgørelsen, som jeg har forstået den, reguleres jo løbende netop baseret på de faktiske historiske omkostninger. På den måde er der jo i hele det koncept en justering, der gør, at vi ikke betaler for meget. Her er det bare, ligesom man har forsøgt at presse citronen yderligere ved at basere det på fremskrivninger i stedet for. Kan ministeren forklare, hvorfor man har valgt at tage det skridt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet igen. For os er det helt afgørende, at det, der betales til balanceringsomkostninger, også er de reelle balanceringsomkostninger, der er. Og det er efter vores opfattelse en rigtig model, der er fundet.

Hr. Malte Larsen.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der i rigtig mange lokalsamfund er bekymring for at få møller opstillet i nærområdet. På den baggrund har vi set den grønne ordning som et tilskud til at få lokalbefolkningens goodwill for at få projekter op at stå. Vi er optaget af, at de ting, der er stillet befolkningen i udsigt, også lever op til forventningerne og bliver gennemført. En lang række kommuner, KL og Landbrug & Fødevarer er bekymrede over, at den grønne ordning sådan forsvinder, måske før end de tilskud, der er stillet i udsigt, egentlig når at blive udbetalt.

Så jeg vil gerne have lov at spørge ministeren: Tør ministeren garantere, at de projekter, der er afsluttet, eksempelvis pr. 20. februar 2018, også når at få den grønne ordning udbetalt, i tråd med hvad de projekter, der kører lige nu, egentlig stilles i udsigt under projektbehandlingen?

Ministeren.

Jeg kan garantere hr. Malte Larsen om, at vi gør alt, hvad vi kan, for at presse på i forhold til sagsbehandlingen osv., således at så mange af de her ansøgninger som overhovedet muligt når at blive behandlet. Og så er det i øvrigt således, at det jo følger af statsstøttegodkendelsen, at ordningen udløber i februar 2018.

Spørgeren.

Det hører jeg, som at ministeren ikke tør garantere, at alle projekterne når at få den grønne ordning med. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Vi presser på, alt det vi overhovedet kan. Vi har ingen intentioner om at forhindre nogen af dem, som retmæssigt har krav på at få andel i den grønne ordning, i at få det.

Tusind tak til ministeren. Der er ikke flere korte kommentarer.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget overgår til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.