Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 38 Bilag 1
Offentligt
1796740_0001.png
Notat
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
20. september 2017
J nr.
2016-10635
FMA/JME/MLHO
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Øget
incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet
mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om
naturgasforsyning)
Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner har været udsendt i høring fra den 27.
juni 2017 til den 14. august 2017.
Energistyrelsen har modtaget i alt 14 høringssvar, hvoraf 9 har haft bemærkninger
til forslaget (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI, Energinet.dk, Energitilsynet,
Gaz-System, HMN Naturgas I/S, KL og Nature Energy), og 5 har angivet, at de
ingen bemærkninger har (CO Industri, DA, Datatilsynet og Danoil Exploration A/S
og FSR- Danske Revisorer).
Svarerne har især berørt følgende punkter:
1. Generelle betragtninger om incitamenter til konsolidering af
naturgasdistributionssektoren
1.1. Ordningen
1.2. Økonomiske konsekvenser
2. Udvidelse af undtagelsesmulighed fra lov om naturgasforsyning
3. Differentierede tariffer
4. Modregning
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter.
Kommentarer hertil er anført i kursiv.
Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene enkelte mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer er indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang.
Endelig er der foretaget en række mindre ændringer i lovforslaget, herunder
redaktionelle og lovtekniske ændringer.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0002.png
1. Generelle betragtninger om incitamenter til konsolidering af
naturgasdistributionssektoren
1.1. Ordningen
Dansk Energi støtter overordnet en effektivitetsdrevet konsolidering af
forsyningssektoren
–
også på tværs af forsyningsarter, men er generelt set
skeptiske overfor den forslåede model, hvor Energinet.dk (staten) er den eneste
tilladte køber af naturgasdistributionen.
Dansk Energi stiller spørgsmål til, om distributionen ikke i stedet bør overlades til
private/regionale aktører, med ekspertise i at håndtere slutkunder. Desuden rejses
spørgsmålet, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at se på muligheden for at
skabe horisontalt integrerede multiforsyningsselskaber, der bl.a. kan medvirke til at
styrke innovationskraften i forsyningssektoren. Derudover fremhæves, at staten, via
overtagelse af distributionsnettet, vil blive slutkunde-aktør. Hermed er der risiko for
interessekonflikter, når staten både har rollen som regulator og slut-kunde aktør.
Energinet.dk ses således ikke som den naturlige ejer af gasdistributionen på sigt,
hvorfor der opfordres til, at der, når konsolideringen er gennemført, igangsættes en
fuld udskillelse af gasaktiviteterne fra Energinet.dk og et videresalg af distributions-
og kommercielle gasaktiviteter til mere naturlige ejere.
DI, bakket op af KL, NGF Nature Energy og HMN Naturgas I/S, støtter generelt
lovforslagets intentioner om at styrke incitamenterne til konsolidering af
naturgasdistributionen. KL havde dog helst set, at modregningen helt fjernes.
Energistyrelsens bemærkninger:
Fsva. DE’s bemærkning om multiforsyning er det
generelt vurderingen, at der kan
være gevinster at hente ved etablering af multiforsyningsselskaber i
forsyningssektoren. Som led i implementeringen af Forsyningsstrategien arbejdes
der på, at modregningsreglerne ensrettes, bl.a. med henblik på at forbedre
vilkårene for samarbejde på tværs af forsyningsselskaber.
Den 31. maj 2017 blev der indgået stemmeaftale mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige organisering af gasdistribution.
I stemmeaftalen henvises der til politisk aftale af 22. marts 2000
(Reformopfølgningsaftalen), hvor det fremgår, at naturgasnettet og herunder
naturgasdistributionen skal forblive i offentlig eje. En afvigelse fra dette vil kræve i
beslutning i forligskredsen.
I første omgang samles ejerskabet af gasdistributionen i et statsligt selskab. På
længere sigt skal sektoren muligvis organiseres anderledes. Det skal dog i givet
fald analyseres grundigt.
Side 2/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0003.png
1.2. Økonomiske konsekvenser
Dansk Fjernvarme lægger overordnet vægt på, at et evt. køb/salg af
naturgasdistributionen ikke får negative konsekvenser for kundernes tariffer og
således ikke resulterer i øgede indtægtsrammer eller tariffer. Det er således
forventningen, at tarifferne reduceres ved realiseringen af det forventede
konsolideringspotentiale.
KL finder ikke, at lovbemærkningernes afsnit 4.1 og det sammenfattende skema i
afsnit 10 er dækkende for håndteringen af kommunale indtægter fra salg af
aktiviteter, der er omfattet af modregningsregler,
jf. udligningslovens § 15.
En
central præmis for økonomiforhandlingerne mellem KL og staten er, at der
foretages skøn over kommunernes samlede udgifter og indtægter for aftaleåret,
som danner grundlaget for kommunernes økonomiske rammer, herunder
bloktilskuddet. KL er ikke enig i, at der i forhandlingerne nødvendigvis kan opnås
enighed om, at et salg af gasdistributionen skal indregnes helt eller delvist som
indtægt for kommunerne under ét. En sådan tilgang vil desuden have
fordelingsmæssige konsekvenser. KL anfører endelig, at det i
sommerferieperioden ikke har været muligt at behandle høringssvaret politisk,
hvorfor der tages forbehold for dette.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hvad angår Dansk Fjernvarmes bemærkninger om tariffer, skal det fremhæves, at
det fremgår af Naturgasforsyningsloven, at priserne for ydelser fra en kollektiv
gasforsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved overdragelsen af virksomheden. Dertil kommer, at konsolideringen forventes
samlet set at medføre effektiviseringsgevinster. Det er hensigten, at de nærmere
regler og vilkår for differentierede tariffer vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det vil
endvidere fortsat være det enkelte naturgasdistributionsselskab, der fastsætter
tariffer efter metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Dette kan påvirke
tarifferne for den enkelte kunde i op- eller nedadgående retning.
Derudover skal det bemærkes, at Energistyrelsen er bekendt med de udfordringer,
der ligger i en sammenlægning af distributionsselskabernes indtægtsrammer ift. at
sikre, at det fremtidige tariferingsgrundlag ikke giver anledning til prisstigninger.
Udfordringerne vil blive søgt løst i arbejdet med revision af
indtægtsrammebekendtgørelsen.
På foranledning af KL’s bemærkninger
er der lavet mindre justeringer i
lovforslaget.
2. Udvidelse af undtagelsesmulighed fra lov om naturgasforsyning
Side 3/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0004.png
Gaz System er positiv overfor ændringen, der udvider muligheden for at undtage
transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning. Denne mulighed er
afgørende for gennemførelsen af Baltic-Pipe projektet. Gaz System påpeger, at de
som transmissionssystemoperatør i EU i forvejen er underlagt EU-reguleringen, og
der derfor vil være risiko for dobbeltregulering, hvis Gaz System blev underlagt den
danske lov om naturgasforsyning. Gaz System foreslår på den baggrund, at det
fremgår direkte af loven, at såfremt dele af et anlæg er beliggende i en anden
medlemsstat, og anlæggets ejer er blevet godkendt og udpeget som
transmissionssystemoperatør efter gasdirektivet, skal ministeren undtage
transmissionsselskabet, som ejer anlægget fuldstændigt fra lovens bestemmelser,
under forudsætning af at relevant regulering finder anvendelse på hele anlægget.
Energinet.dk bemærker, at den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, i lov om
naturgasforsyning, hvoraf det fremgår, at det omfatter anlæg, der har kapacitet til at
sende gas i to retninger, i sin formulering har fokus på den fysiske transport af
gassen. Det bemærkes i den forbindelse, at indflydelse på det danske
naturgasmarked både kan ske gennem fysisk transport såvel som gennem andre
kommercielle dispositioner af transportkunderne. På den baggrund foreslås det, at
formuleringen "som har kapacitet til at sende gas i to retninger" i den foreslåede
bestemmelse slettes.
Energinet.dk bemærker endvidere, at der i lovens bemærkninger anvendes
begrebet "ledninger, "korte strækninger" og "søledningen" mens begrebet "anlæg"
anvendes i selve bestemmelsen. Det foreslås, at begrebet "anlæg" anvendes
konsekvent for at undgå tvivl om bestemmelsens anvendelsesområde.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lov om naturgasforsyning omfatter såvel implementering af EU-regulering som
nationalt fastsatte bestemmelser. Der er i gældende lov hjemmel til, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan undtage visse transmissionsselskabers anlæg
helt eller delvist fra lovens bestemmelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren
hjemmel til at undtage visse transmissionsselskabers anlæg udvides med den
foreslåede ændring. Det er i overensstemmelse med danske retsprincipper, at
lovgivningen har generel karakter, og det er hensigten, at den foreslåede ændring
skal kunne finde anvendelse på såvel Baltic Pipe-projektet som eventuelle
fremtidige projekter. Det bør således bero på en konkret afgørelse, om der skal ske
en hel eller delvis undtagelse fra lovens regler af det konkrete projekt. Der er derfor
ikke hermed taget stilling til Gaz Systems bemærkninger om risiko for
dobbeltregulering ved Baltic-Pipe- projektet.
Energinet.dk’s bemærkning imødekommes, og der foretages konsekvensrettelser i
lovforslaget.
Side 4/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0005.png
3. Differentierede tariffer
Energitilsynet bemærker, at forslaget lægger op til, at der kan fastsættes
differentierede tariffer, og at de nærmere regler herom skal fastlægges i en
indtægtsrammebekendtgørelse. For Energitilsynet er det vigtigt, at de kommende
regler tilrettelægges på en måde, der er let at administrere for tilsynet, og at det
samtidig tydeliggøres, at formålet med lovforslaget er at undgå prisstigninger for
kunder i de geografiske områder med lave priser for naturgasdistribution.
Energitilsynet bemærker ligeledes, at man i lovforslaget bør ensrette
gældsbegrebet for den " historiske nettogæld", "nettogæld m.v., så der henvises til
”selskabernes regulatoriske nettogæld”.
Endvidere anfører Energitilsynet, at distributionsselskaberne ikke er underlagt
”prisregulering” men ”indtægtsrammeregulering”, idet tilsynet fastsætter
distributionsselskabernes samlede indtægtsrammer og derudover godkender den
metode, hvorefter det enkelte distributionsselskab fastsætter priserne for
selskabets distributionsydelser. Tilsynet godkender altså ikke det konkrete
prisniveau i selskaberne.
Endelig bemærker Energitilsynet, at den godkendte metode medfører, at kunder
med et stort forbrug i dag betaler mindre for deres naturgas end kunder med et lavt
forbrug.
Dansk Fjernvarme giver udtryk for, at det er afgørende, at prisdifferentieringen
fastholdes, så længe der eksisterer nettogæld i ét eller flere af de tidligere
distributionsselskaber. Dansk Fjernvarme finder derfor, at energi-, forsynings- og
klimaministeren
skal
udnytte bemyndigelsen til at fastsætte prisdifferentiering og
ikke blot få muligheden.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen deler Energitilsynets opfattelse af, at det er vigtigt, at de fremtidige
regler for prisdifferentiering tilrettelægges med fokus på bl.a. administrérbarhed,
således at der bliver skabt et entydigt og gennemskueligt administrationsgrundlag i
indtægtsrammebekendtgørelsen. Gennemførelse af differentierede tariffer kræver
således en ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen.
Energistyrelsen vil sikre en ensretning af begreber og formuleringer i lovforslaget.
Da det er
begrebet ”historisk gæld”,
der generelt har været anvendt i
Naturgasforsyningsloven, vil dette begreb blive anvendt som fællesbetegnelse frem
for begrebet "regulatorisk nettogæld", for derved at bevare terminologien.
Efter gældende ret er det Energitilsynet, der godkender metoder til at fastsætte
priser, men ikke selve priserne. Energistyrelsen er opmærksom på, at
distributionsselskaberne ikke har fastsat priserne ved at differentiere mellem privat-
Side 5/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0006.png
og erhvervskunder, men derimod ved at differentiere efter naturgasforbruget,
hvilket vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.
I relation til Dansk Fjernvarmes kommentar bemærker Energistyrelsen, at
hensigten med muligheden for prisdifferentiering netop er at skabe
hjemmelsgrundlaget for differentierede priser, der som minimum skal opretholdes
indtil, at distributionsselskabernes historiske nettogæld er afholdt.
4. Modregning
Dansk Energi foreslår, at modregningsreglerne snarest harmoniseres til 20 pct.
HMN Naturgas støtter generelt forslaget om at ændre modregningsreglerne og har
konkrete forslag til ændring af lovforslagets bestemmelser, således at der
indsættes flere frister i selve loven.
HMN Naturgas bemærker, at det fremgår af gældende § 35, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, at Energitilsynet har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
den opgørelse, som kommunerne skal sende til tilsynet ved modtagelse af
udlodninger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber. HMN
foreslår, at denne bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ophæves, og at
bestemmelsen ændres, så det i stedet fremgår direkte af loven, at opgørelsen skal
sendes til Energitilsynet den 1. februar. HMN begrunder dette med, at denne frist
gælder i anden forsyningslovgivning, og at tilsynet ikke har behov for at fastsætte
yderligere regler. HMN Naturgas anfører, at en eventuel bemyndigelse til at
fastsætte yderligere regler bør tilkomme energi-, forsynings- og klimaministeren og
ikke Energitilsynet.
Endvidere foreslår HMN Naturgas, at der i § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning,
som ikke er foreslået ændret i lovforslaget, indsættes en slutdato for
forrentningsperioden til den 1. november i det år, hvor tilskudsreduktionen
foretages. Datoen vil være i overensstemmelse med de øvrige forsyningslove.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er i den eksisterende lov regler om, at Energitilsynet kan fastsætte regler om
frister og proces for ansøgning, ligesom der er fastsat regler om forrentning.
Det er en del af Forsyningsstrategien, at der skal ske justering af
modregningsreglerne bl.a. i forhold til modregningstidspunkter m.v., hvilket
forventes at skulle ske på tværs af sektorerne. Det er hensigten, at der på et
senere tidspunkt vil ske en nærmere ensretning af frister med videre. Med dette
lovforslag har det været hensigten at ændre regler om modregning for at sikre en
konsolidering af naturgasdistributionen. Derfor er der ikke lavet ændringer i
lovforslaget på baggrund af
HMN’s
bemærkninger om
§ 35, stk. 3 og stk. 8.
Side 6/7
 L 38 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796740_0007.png
HMN Naturgas bemærker endvidere, at der er formuleringer, der kan give
anledning til fortolkningstvivl. Det gælder nogle af formuleringerne om beregning af
og indregning af forrentning i forhold til bestemmelserne om tilskudsreduktion samt
krydshenvisninger om forrentning mellem bestemmelserne, som fremgår af forslag
til § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, den gældende § 35, stk. 8, i lov om
naturgasforsyning og forslag til § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud.
Det foreslås på den baggrund, at udkast til § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning
og udkast til § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner ændres for at gøre ovenstående mere klart. HMN Naturgas har sendt
konkrete forslag til ændringer af bestemmelserne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har ændret forslag til § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, mens
den nuværende § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning og ændringsforslaget til §
15, stk. 6 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
fastholdes.
HMN Naturgas bemærker endelig, at der ikke ses noget til hinder for, at
modregningsreglerne får virkning fra et tidligere tidspunkt end 1. januar 2018.
Energistyrelsens bemærkninger
Den almindelige proces for behandling af lovforslag og regeringens principper for
erhvervsrettet regulering betyder, at lovforslaget vil skulle skal træde i kraft den 1.
januar 2018. Lovforslaget vurderes ikke at have en karakter, der giver anledning til
at afvige fra dette.
Side 7/7