Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2017
J nr. 2017 - 1384
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 24. oktober 2017 stillet mig
følgende L 37 spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. oktober 2017 fra Dansk
Energi og Dansk Ledningsejerforum, jf. L 37
–
bilag 3.
Svar
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum har delt deres henvendelse op i 7
punkter, som nedenfor kommenteres særskilt.
1. Spørgsmål om anvendelse af nøjagtighedsklasser
Lovforslaget indeholder en beføjelse til at fastsætte regler om de nødvendige
ledningsoplysninger, herunder regler om nøjagtighedsklassen. Formålet med
nøjagtighedsklassen er at vise, i hvor stort et område graveaktøren skal gra-
ve forsigtigt. Reglerne om nøjagtighedsklassen vil blive udmøntet med ind-
dragelse af følgegruppen for initiativet.
Det vil altid være en konkret vurdering, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18 (§ 9,
stk. 3), om det er graveaktøren eller ledningsejeren, der skal betale for en
påvisning. Ledningsejerens angivelse af nøjagtighedsklasse vil alene være
et element af flere i vurderingen af, hvem der skal betale for påvisningen. Et
andet element, der indgår i vurderingen, vil f.eks. være, om ledningen i det
væsentlige ligger, hvor ledningsejer har angivet, at den ligger.
Den samme argumentation gør sig gældende for graveskader, hvor nøjag-
tighedsklassen også kun vil være et element af flere i den konkrete vurdering
af, hvem der har ansvaret for en graveskade.
Forslaget om ledningsoplysningernes nøjagtighed fastholdes derfor, da disse
oplysninger giver vigtig information til brug for gravearbejdet.
2. Spørgsmål til anvendelsen af ledningsoplysninger på tracéniveau
Lovforslaget stiller ikke krav til, om det enkelte forsyningsselskabs egen regi-
strering af ledninger sker på lednings- eller tracéniveau. Lovforslaget stiller
alene krav til, hvordan ledningsejer udleverer sine ledningsoplysninger, for at
disse kan sammenstilles med andre ledningsoplysninger og udleveres digi-
talt.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.efkm.dk