Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 37 Bilag 1
Offentligt
1796764_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. oktober 2017
J nr. 2017 - 1384
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af lov om registrering af ledningsejere.
Lovforslaget var i høring fra den 28. juni til 14. august 2017.
Lovforslaget har b.la. til formål at effektivisere arbejdsgange ved udlevering af
ledningsoplysninger, reducere arbejdsskader og give mulighed for at koordinere
gravearbejder, hvilket vil give en række administrative byrdelettelser for brugerne af
ledningsejerregisteret. Lovforslaget er desuden en del af initiativ 6.3 i regeringens,
KL og Danske Regioners fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 om
udveksling af data om nedgravet infrastruktur.
Høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget. De vigtigste
ændringer er, at bestemmelser om, at ledningsejer i visse tilfælde skal tilbyde at
påvise sin ledning er taget ud, og gældende ret videreføres. Dels tydeliggøres det i
lovforslaget, at ledningsejere kun skal opfylde kravene til nødvendige
ledningsoplysninger for eksisterende, nedgravede ledninger, hvis ledningsejeren
allerede har oplysningerne. Lovforslaget er ændret på en række punkter med
tilpasning af frister, f.eks. når ledningsejer skal påvise sin ledning.
Det fastholdes i forslaget, at ministeren kan fastsætte, hvilke oplysninger der skal
indgå i
”nødvendige ledningsoplysninger”.
Dette er en videreførelse af gældende
ret. Det fastholdes ligeledes, at nødvendige ledningsoplysninger skal være
”umiddelbart gældende”, da dette er en videreførelse af gældende ret.
Det
bemærkes, at branchens aktører vil blive inddraget i udmøntningen af
bestemmelsen om nødvendige ledningsoplysninger.
Redegørelsen for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget fastholdes.
Lovforslaget planlægges fremsat 4. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk