Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere. (Ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Alle kender til problemet med, at det ene gravearbejde afløser det andet i gadebilledet, fordi man øjensynlig ikke aner, hvem der graver hvor og hvornår. Vi har også en udfordring med, at ledig rør- og ledningskapacitet i jorden ikke bliver udnyttet optimalt. Endelig er der et stort behov for at få digitaliseret rør og ledninger i jorden, så det bliver lettere for bl.a. kommuner, entreprenører og ledningsejere hurtigt at skabe sig et overblik over nedlagte rør og ledningssystemer.

Med lovforslaget vil ledninger og rør af forskellig art i jorden blive registreret, digitaliseret og givet fri. Det skal effektivisere planlægning og arbejdsgange; det skal reducere graveskader, hvor kabler utilsigtet graves over; det skal gøre det lettere at koordinere gravearbejder, så der ikke graves det samme sted flere gange med få måneders mellemrum; og det skal endelig være med til at gøre det lettere at udnytte ledig kapacitet i føringsrør, så man kan mindske nedlægning af parallelrør.

Socialdemokratiet ser positivt på lovforslagets indhold og mål, men vi er klar over, at der er tale om et endog meget omfattende administrativt arbejde for ledningsejerne. Især har telebranchen givet udtryk for, at opgaven vil komme til at presse dem ud over rimelighed, og at de har brug for mere tid end den, der er lagt op til fra ministerens side.

Socialdemokratiet vil derfor have nogle spørgsmål rettet imod den tidsfrist, ledningsejerne får til at få løst opgaven. Vi vil sikre, at ledningsejerne har en rimelig frist til at få dette meget omfattende arbejde foretaget. Der er selskaber, hvor denne opgave er endog meget omfattende. Vi skal også have i mente, at det er én part, der har udgifterne med at få registreret og digitaliseret ledningerne, men at det er andre, nemlig entreprenørerne, der får gavn af arbejdet uden dog selv at bidrage økonomisk. Alene derfor er det nødvendigt, at vi her fra Folketingets side sætter en tidsfrist, som selskaberne kan klare uden at skulle skære ned på eller blive forsinket med udbygningsinvesteringer. Men det tager vi alt sammen under udvalgsbehandlingen.

Socialdemokratiet er som udgangspunkt positive, men vi vil ikke give noget endeligt tilsagn, før vi har fået svar på vores spørgsmål og været i dialog med ministeren. Og jeg skal endelig til sidst oplyse, at SF er enig i denne fremstilling.

Tak for det. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her udmønter jo det, der hedder initiativ 6.3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen har lavet sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Den foregående ordfører her på talerstolen var allerede inde på, at der kan være mange gode grunde til, at man gennemfører sådan et initiativ. Det må være i alles interesse, at der ikke foretages overflødige gravninger, at eksisterende rør, som har ledig kapacitet, udnyttes, før man lægger ekstra rør i, og at man også bliver bedre til at undgå, at man kommer til at grave eksisterende ledninger over til ulempe for alle dem, der i det daglige har gavn af dem. Ligeså skal man selvfølgelig også undgå, at man graver mere end højst nødvendigt, fordi det er til stor gene for beboere, for virksomheder og også for trafikken, når veje og fortove graves op. Det kan der ikke være to meninger om, og fra Dansk Folkepartis side er vi godt tilfredse med, at man tager fat på den her strategi. Vi håber på, at det vil give en mere effektiv udnyttelse af den infrastruktur, som allerede findes, og at det for alle interessenter både går hurtigere og bliver nemmere med at forberede og udføre gravearbejdet. Så vi ser positivt på lovforslaget.

Jeg vil lige tillade mig at lufte, at jeg i forbindelse med den udvalgsbehandling, som forestår, også vil komme med et spørgsmål, som nok egner sig bedst til skriftlig besvarelse. Det går ud på, at hvis en rørejer har ledig kapacitet, som vedkommende kan stille til rådighed for en anden part, som har brug for at få lagt en ledning, er der så en regulering af, hvilken pris der tages for at stille sin kapacitet til rådighed? For selvfølgelig skal der være en rimelig honorering af, at man har noget kapacitet, som stilles til rådighed for andre, men på den anden side skal det vel heller ikke resultere i, at man udnytter sin position til at tage en urimelig høj pris.

Som sagt er vi i Dansk Folkeparti meget positivt indstillet over for det her initiativ, og vi forventer da bestemt også at støtte lovforslaget, når det kommer til tredje behandling.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Som de to foregående ordførere har redegjort for, er det her en del af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som vi konkret udmønter. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det rummer rigtig mange fordele. Det er med til at gøre vores samfund effektivt, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi kigger efter områder, hvor vi kan gøre brug af digitaliseringen på en endnu bedre måde, end vi gør.

Der er sådan set tale om et rigtig godt eksempel, når det gælder om registrering af ledninger, og hvad der nu er gravet ned af forskellige ting. Så for en gangs skyld kan man roligt sige, at vi taler om et meget jordnært lovforslag her i Folketingssalen.

Det drejer sig jo grundlæggende om, at vi skal have moderniseret og digitaliseret de oplysninger, der ligger om ledningsnettet, for at gøre det lettere for os alle sammen, for virksomheder, for myndigheder og andre aktører, at få de korrekte oplysninger på en hurtig og let måde, således at der ikke graves kabler over, at der ikke graves forgæves, at der er øget samarbejde om nedgravning af forskellige kabler og ledninger, således som også Dansk Folkepartis ordfører sagde, nemlig at vi ikke graver og skaber de gener, som det også er forbundet med for borgerne.

Det er faktisk også noget af det, som vi altid taler om, når det gælder et område, jeg beskæftiger mig meget med, nemlig det telepolitiske område, altså at vi grundlæggende er optaget af at fjerne barrierer og gøre det billigere at rulle ud. Det er også grundlæggende formålet her.

Jeg har også bemærket høringssvaret fra teleindustrien, som siger, at jo, der er tilpasninger, som ledningsejerne skal bidrage med, og at det så alene på papiret er entreprenørerne, der skal stå med gevinsten, nettoregnskabet er positivt. Der er gjort rigtig meget ud af at få belyst, at der er tale om en samlet lempelse med forslaget.

Jeg tror nu også, at man lige skal huske den følge, at hvis omkostningerne til at grave bliver lavere, sætter det sig selvfølgelig også i den pris, som ledningsejerne betaler. Så det kan godt være, at sådan isoleret set er det én branche, der får en lempelse, og en anden, fordi der skal tilvejebringes nogle oplysninger på en ny måde, som har nogle omstillingsomkostninger, hvor det sætter sig i den pris, som ledningsejerne betaler for at få gravet ned, og derfor bliver resultatet samlet set positivt.

Det er måske egentlig et godt eksempel på vores digitalisering. Der er nogle omstillingsomkostninger, men samlet bliver det til en fordel for os alle sammen, for samfundet, at vi gør tingene lidt mere effektivt, og at vi gør brug af digitaliseringen til at få tingene til at ske lidt hurtigere, lidt mere oplyst og undgå helt konkret, at der er nogle, der kommer til at grave kabler og ledninger over med de store konsekvenser, det har.

Så grundlæggende synes vi at det er et ganske fornuftigt lovforslag, der følger op på en digitaliseringsstrategi, som er vigtig, for at vi som land kan fastholde en position som en af de mest digitaliserede nationer med de fordele, det fører med sig. Der skal vi selvfølgelig altid lede efter, hvor vi kan høste endnu flere gevinster, og det mener jeg faktisk at regeringen i samarbejde med Danske Regioner og KL har fundet et godt eksempel på her. Det tror jeg også at alle aktører, som er involveret, er glade for, også når vi, for jeg ved, at det er noget, vi kommer til at diskutere under udvalgsarbejdet, vil kunne se, at det her rummer fordele for alle i det danske samfund, så det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Overordnet set er Enhedslisten positiv over for at have en bedre registrering af de rør, som er gravet ned, og det kunne f.eks. medføre, at man fik bedre overblik over, hvad det er for nogle tomme rør, der ligger rundtomkring i landet, og det kunne medvirke til, at man måske i højere grad fik rullet fibernet ud til flere forbrugere.

Hvis jeg ser på økonomien i det her, har jeg godt nok svært ved at se det, som Venstre påpegede lige før, nemlig at det samlet set vil være en fordel. Jeg er godt klar over, at der som kommentarer i høringsnotatet står, at Erhvervsstyrelsen har gennemført en undersøgelse, som viser, at det her forslag sådan set er økonomisk positivt. Men når man kigger på det sammenfattende skema, der er udarbejdet til lovforslaget, og kun ser på de elementer, der er taget med i det skema, ser man, at det altså er ridset op, at der er nogle engangsomkostninger, nogle udgifter, forbundet med at indføre det her system, og de er på ca. 20 mio. kr. for det offentlige og ca. 122 mio. kr. for ledningsejerne. Det er altså sådan nogle engangsomkostninger, der er, ved at indføre det her på i alt ca. 144 mio. kr.

Hvis jeg ser på konsekvenserne af at indføre det nye system, viser skemaet, at de kan listes op til, at der årligt er udgifter på 88 mio. kr., og så er der nogle sparede omkostninger og nogle indtægter på 68 mio. kr. Det vil sige, at man laver et nyt system, som koster 144 mio. kr. at indføre, hvorefter man har en samfundsmæssig drift med et minus på 20 mio. kr.

Altså, jeg har svært ved at se, at det samlet set er noget, som er økonomisk positivt for samfundet. Og jeg synes ærlig talt, at det under udvalgsbehandlingen ville være godt at få det nøjere gennemgået for at se, om der i det her forslag er noget, som er uhensigtsmæssigt. For jeg synes da ikke, at det sådan samlet set med de tal, jeg har fået øje på her, kan gøres op til at være noget, der er positivt ved indførelsen. Det kunne godt være, at det på længere sigt har en eller anden effekt, som er økonomisk positiv, men det har jeg altså lidt svært ved at se ud fra det lovforslag, der ligger.

Så man jagter et eller andet med at få færre graveskader, som er opgjort til en årlig omkostning på 2 mio. kr., og det synes jeg egentlig er et meget lavt tal, men i høringssvarene er der nogle, der påpeger, at det egentlig er sat for højt. Jeg synes, at økonomien omkring det her lovforslag er meget svær at blive klog på, hvis man tager det sammenfattende skema i lovforslaget alvorligt.

Så jeg synes, der er god grund til i en udvalgsbehandling at få præciseret, hvad det er for en økonomi, der er i det, og jeg kan sagtens se, at der kan være dilemmaer, ved at der er nogle, der har alle udgifterne i forbindelse med at indføre den her bedre ledningsregistrering, og at der så kan være andre, som har fordelene, i og med at de måske bedre kan planlægge deres gravearbejde, eller der kan være aktører, som vil bruge nogle tomme rør til at rulle fibernet ud til nogle flere.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Med lovforslaget her, L 37, sikrer man, at oplysninger om nedgravet infrastruktur vil blive indsamlet automatisk og i digital form, og det bliver derved nemmere for entreprenører og ledningsejere at udføre gravearbejde og at vedligeholde nedgravede ledninger, fordi de nemt kan tilgå de oplysninger, der nu engang skal til. Det vil reducere de administrative omkostninger og føre til mindre risiko for skader i forbindelse med gravearbejde.

Jeg vil faktisk tilføje her, at jeg selv fra mit tidligere virke har en del erfaring med det og her fra talerstolen i Folketinget kan prale med, at jeg både har boret vandledninger og elledninger og diverse andre ledninger over, så det er faktisk en relevant problemstilling at tage op.

Vi taler også tit om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, og ved at indsamle de her oplysninger om nedgravet infrastruktur minimerer vi det administrative bøvl, der nu engang er for en lang række virksomheder, der arbejder med de her områder. Lovforslaget er til glæde ikke kun for graveentreprenører, men også for de mange almindelige mennesker, som oplever gener, i forbindelse med at veje og anden infrastruktur graves op, fordi der er mulighed for bedre at koordinere arbejdet fremover, og dermed minimeres situationer, hvor den samme vejstrækning f.eks. skal graves op gentagne gange.

Samfundsøkonomisk vil der også være en ganske fin gevinst ved forslaget her – faktisk estimerede Rambøll det, tror jeg, til at være over 0,5 mia. kr. over de næste 10 år, og det synes vi i Liberal Alliance også er værd at tage med, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet, er næste ordfører.

Ligesom de andre ordførere vil jeg godt rose det her lovforslag. Det er faktisk et af den slags lovforslag, der har overrasket mig lidt, fordi det viser, at vi ikke hidtil har været længere med den her åbenhed i sådan et fælles system. Så selvfølgelig skal det da på plads hurtigst muligt. Jeg vil godt rose, at man vælger et vektoriseret format, fordi det giver mulighed for at arbejde professionelt med tingene. Jeg håber, at man på en eller anden måde i implementeringen vælger en åben standard, sådan at man ikke bliver bundet af licenser til dyre programmer, men altså kan vælge at arbejde med en åben standard i det software, man finder mest nyttigt til den forretning, man nu driver.

Så vil jeg i øvrigt godt spørge ministeren om, hvor åbent man tænker at registeret egentlig bliver. Jeg har tænkt lidt over, om der overhovedet er et behov for at have det lukket. Man kunne have en bekymring for, om der kunne være følsomhed over for terror og den slags, men der tror jeg faktisk sagen er den, at alle jo godt ved, cirka hvor ledningerne ligger. Det her register handler om, præcis hvor ledningerne ligger.

Så jeg vil egentlig gætte på, at det ikke vil have en betydning, men at det kan være en kæmpe fordel at gøre registeret helt åbent, sådan at alle via en webside kan gå ind og se, hvor de her ting ligger. Det gør også, at borgere ville kunne gå ud med spaden og arbejde mere trygt og dermed spare nogle ting, der ellers ville kunne ødelægges, når man selv graver. Så det var sådan set mine kommentarer. Og ellers støtter vi forslaget.

Tak for det. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Radikale Venstre mener, det er en fremragende idé, at det skal være lettere at få ledningsoplysninger for alle, der skal udføre gravearbejde, så de bedre kan koordinere deres gravearbejde og udnytte ledig plads i eksisterende føringsrør og undgå graveskader. Både standardisering og digitalisering af de opgaver vil gøre processerne lettere. I høringssvarene er der peget på, at persondataloven skal være overholdt, så man ikke udleverer personfølsomme data, ligesom der skal være stor sikkerhed om, hvem man udleverer oplysningerne til.

Fra radikal side vil vi gerne understrege vigtigheden af, at lovforslaget har blik for privatlivets fred samt den generelle sikkerhed, og med de bemærkninger er vi positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo en registrering, som vi har udført, af ledninger siden 2005, og anvendelsen af det her register har været stigende igennem årene. Derfor giver det god mening nu, at vi med regeringens digitaliseringsstrategi får de her ting kørt ind, så vi får et totalt overblik over, hvor vores ledningsnet ligger. Vi skal udnytte ledig kapacitet, det giver god mening.

Jeg vil sige om det her med skader på ledningsnet, at der er brugt mange, mange millioner på genopretning af ledningsnet, der er blevet ødelagt på grund af gravearbejde, og der ligger jo en enorm værdi i, at man kan få en præcis registrering af vores ledningsnet, og jeg ser det som en af de største gevinster for vores samfund, at vi går ind og får fat i det.

Så blev det nævnt tidligere, at vi i udvalgsarbejdet, hvis vi skal udnytte ledningsnettet og andre skal gå ind og udnytte ledig kapacitet, nok lige bliver nødt til at indsnævre, hvad prisen på det her vil være, og hvordan det skal udmøntes.

En anden del af det her er selvfølgelig åbenhed om registeret. Jeg tænker, at vi også lige bliver nødt til at vende, om der er nogle problemstillinger der, som vi skal have fat i. Men Det Konservative Folkeparti er parat til at sige ja til lovforslaget.

Tak for det. Energi-, forsynings- og klimaministeren, værsgo.

Tak til formanden, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Jeg vil også godt takke for den brede støtte til forslaget, som jeg oplever der er kommet i dag.

Regeringen fortsætter med dette forslag arbejdet med at digitalisere væsentlige og betydningsfulde områder til gavn for vores samfund. Med lovforslaget sikrer vi, at oplysninger om nedgravet infrastruktur fremadrettet vil blive udleveret automatisk og i et ensartet digitalt format. Danmark er generelt langt fremme i forhold til at have overblik over vores infrastruktur. Vi har også et godt grundlag, når det kommer til at nedgrave en infrastruktur. Vi har haft et ledningsejerregister siden 2005, og anvendelsen af registreret har gennem årene været stigende.

Med forslaget skaber vi grundlaget for en videreudvikling og modernisering af Ledningsejerregisteret. Med lovforslaget vil alle brugere af ledningsoplysninger fremover få oplysninger i en overskuelig form. Det bliver derfor lettere for dem at planlægge og gennemføre deres arbejde. Forslaget vil gavne de virksomheder, der udfører graveopgaver, f.eks. entreprenører. De vil opleve, at det bliver nemmere og billigere at udføre gravearbejder.

Forslaget vil også gøre det nemmere og billigere for virksomheder, der ejer ledninger, at vedligeholde nedgravet infrastruktur. Med forslaget bliver det lettere at koordinere gravearbejde og føre ledninger i rør, der har ledig kapacitet. Det vil betyde en reduktion af gravearbejder. Det vil være til gavn for både graveaktører og ledningsejere, og det vil mindske de gener, borgere og lokale virksomheder oplever, når der graves. Med forslaget udvikler vi rammerne for Ledningsejerregisteret, så de er langtidsholdbare.

I arbejdet med at udmønte rammerne i loven vil brancheorganisationer og graveaktører og ledningsejere blive inddraget. Arbejdet vil også inddrage erfaringer fra de lande, der ligesom Danmark er førende på området. Vi vil her særlig kigge på Holland og Flandern, der har haft gode erfaringer med lignende digitale løsninger. Den offentlige høring om lovforslaget har generelt været positiv. Sådan fornemmer jeg også at stemningen er her i salen, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslaget i udvalget. Jeg er glad for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.