Børneudvalget
Vedrørende Bandepakke lll (L35) og opstramning af optjeningsprincippet for børneydelser
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået aftale om Bandepakke lll, der skal
finansieres
ved at stramme optjeningsprincippet for familiers børneydelser. Med virkning fra 1. januar
2018 skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks år for at opnå fuld ret til børneydelser.
Justitsministeriets vurdering er, at det nye optjeningsprincip vil berøre omkring 19.500 børn i 2024.
Lovforslaget
vil ramme mange
flygtningebørn, der allerede udgør den fattigste gruppe børn i landet.
Nytilkomne børn skal nu sikre en finansiering af ca. 90 mio. kr. årligt, der skal bruges til bandebekæmpelse.
En stramning af optjeningsperioden vil udsætte tusinder af nytilkomne børn for forskelsbehandling i
forhold til børn fra øvrige familier, der har fuld ret til børne- og ungeydelse. Mange af de familier, der
rammes, er modtagere af den lave integrationsydelse, og den længere optjeningsperiode vil betyde en
markant reduktion i disse familiers rådighedsbeløb. Dette vil føre til flere afsavn og større udsathed for
børnene.
Regeringens mål med bandepakken er at bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed for lovlydige
borgere. Midlet er at hente pengene fra sårbare børn og unge.
Det virker paradoksalt, at regeringen vil
bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i
tilsvarende kriminalitet.
Undersøgelser og forskning peger på den store betydning af familiers
socioøkonomiske forhold og børns opvækst i fattigdom for at udvikle kriminel adfærd.
Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af børn, der har boet mindre end 6 år
i Danmark. Lovlydige
familiers børn og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.
Regeringsgrundlaget fra 2015 nævner:
"Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode
muligheder. Derfor skal vi yde en effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem, der
kommer skævt ind i livet".
Mange flygtningebørn er på grund af krig blevet tvunget ind i en skæv livsbane. Regeringen har mulighed
og ansvar for at medvirke til at genoprette de skæve livsforhold på et forsvarligt økonomisk grundlag.
Således, at flygtningefamilier kan få effektiv økonomisk hjælp til en god start på et nyt liv i Danmark.
Danmark har forpligtet sig på FN´s internationale konventioner. Børnekonventionen nævner, at et barn
skal beskyttes mod alle former for forskelsbehandling, og at barnets tarv skal komme i første række.
Flygtningekonventionens artikel 23 nævner, at stater skal give flygtninge samme behandling som egne
statsborgere, når det drejer sig om offentlig hjælp og understøttelse. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14 indeholder forbud mod diskrimination.
Syriske børnefamilier, der udgør en stor del af de sårbare familier på den lave integrationsydelse, er flygtet
fra vold og borgerkrig og har mistet alt. Det eneste, forældrene har tilbage, er deres børn. Forældrenes
største ønske og håb er, at børnene trives og udvikler sig til sunde samfundsborgere, der med tiden kan
bidrage til vores samfund. Det forudsætter, at børnene får ligeværdige økonomiske ydelser, der giver reelle
muligheder for at blive aktive medborgere.
Børneydelser er i sin tid indført som en hjælp ud fra, at det er dyrt at have børn. De fleste danske familier
bruger børnepengene på at købe overtøj, vinterstøvler, skolerygsæk og andre særlige udgifter til børn.
Flygtningefamiliers økonomi på integrationsydelse er i forvejen så dårlig, at børneydelsen nødvendigvis må
indgå i husholdningsbudgettet for at sikre, at børnene får mad på bordet. Varmt overtøj og støvler er en