Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

I går mødtes jeg med de fynske borgmestre, og et af temaerne, vi drøftede, var bandeproblemer. Der er ikke nogen tvivl om, at det virkelig er noget, der optager både de fynske borgmestre og borgmestrene i resten af landet. Hvorfor gør det det? Jo, fordi den utryghed, som banderne skaber, er så ødelæggende for livet i by og på land. Det var også baggrunden for, at vi i december 2016 indkaldte til en forespørgselsdebat om netop bandeproblemerne og pålagde ministeren at indkalde til forhandlinger om en ny bandepakke. Det er en del af den bandepakke, som vi behandler her i dag.

I foråret behandlede vi en stribe af de redskaber, som politiet i dag siger er helt, helt afgørende for at sætte en stopper for de kriminelle grupperingers aktiviteter. I dag behandler vi så den del, der skal sikre, at bandemedlemmer ikke nødvendigvis kan vende tilbage til det område, som de begik deres kriminalitet i. Det har været under juridisk afklaring. Vi synes, det er vigtigt, at man har det bedste juridiske grundlag for at vedtage sådan et forslag, og det er baggrunden for, at vi først vedtager netop den her del på den anden side af sommerferien, selv om jeg ved, at det er et forslag, der har været efterspurgt, ikke mindst blandt borgmestrene.

Konkret betyder ændringen af straffeloven, at domstolene som led i en straffedom kan give et opholdsforbud til personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsforfølgelse af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, som er omfattet af straffelovens § 81 a. Det kan også tildeles personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsforfølgelse af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til bandemiljøet, altså organiseret kriminalitet.

Som eksempel kan nævnes, at en bagmand bag bandekonflikten på Nørrebro, der dømmes efter pågældende love, samtidig kan idømmes et opholdsforbud, så han ikke må vende tilbage til eksempelvis Nørrebro. Vi synes, det er rimeligt, for når vi nu ved, at alene det, at enkeltpersoner kommer ud af fængslet, kan sætte skub i endda meget omfattende konflikter med drab, overfald og ikke mindst utryghed for almindelige borgere som konsekvens, så er det vigtigt, at vi giver politiet redskaberne til at kunne forhindre det, og ikke mindst, at vi har domstolene, der kan sikre, at de her personer ikke kan vende tilbage.

Er det nævnte eksempel bare tænkt? Nej, det er det jo ikke. Man skal bare åbne medierne i de her måneder for at se, at det rent faktisk forholder sig således, at enkeltpersoner kan vende tilbage til et område, og så blusser konflikterne op igen.

Betyder det her forslag så, at vi aldrig mere skal indføre anden lovgivning for at stoppe banderne? Nej, det gør det desværre heller ikke. Banderne udvikler sig konstant, og derfor tror jeg ikke, at det er den sidste bandepakke, vi har vedtaget. Vi kommer til løbende at skulle følge op på de kriminelles aktiviteter, og det kræver redskaber, der matcher den udvikling, som der er i de kriminelle miljøer.

Vi mangler desuden den del, som handler om forebyggelse, så unge ikke ender i de kriminelle miljøer – en helt afgørende indsats – ligesom vi mangler at se på hele kriminalforsorgen, og hvordan bandemedlemmer håndteres her. Men opholdsforbuddet er endnu et redskab i den redskabskasse, der presser banderne og gør livet langt sværere for dem, så længe de er kriminelle.

Man kan jo ikke lave en bandepakke uden også at skulle betale for den. Det er kendt, at vi i Socialdemokratiet gerne havde set, at de penge, der bruges på at sænke arveafgifterne, var blevet brugt her. Det foreslog vi gennem hele forhandlingen. Det var regeringen ikke enig i, og derfor strammes optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen samt børnetilskud, så det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de fulde ydelser, strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år.

Man kan diskutere det logiske i den her sammenhæng mellem indsatsområdet og finansieringskilde, og jeg husker også en socialdemokratisk regering, der brugte besparelser på tandrensning til at finansiere en kriminalforsorgsaftale, så helt nyt er det nok ikke. Det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er lidt besynderligt, og det ændrer heller ikke på, at Socialdemokratiet støtter bandepakken. Vi synes, den er så afgørende. Vi synes, det er så vigtigt, at vi hjælper de borgmestre, som jeg mødte går, og som er rundtomkring i hele landet, og som oplever, hvordan borgere er utrygge over bandekriminaliteten. Vi støtter også, at optjeningsperioden hæves.

Så samlet set kan vi derfor støtte lovforslaget her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er finansieringen af det her forslag, som jeg vil spørge til. For der er jo ingen tvivl om, at den måde, som finansieringen af det her er skruet sammen på, vil ramme nogle af de mest sårbare børn i vores land. Hvordan hænger det sammen med at bekæmpe kriminalitet og lave det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitetsbekæmpelse, som ordføreren lige har stået og talt om? For hvis man river det økonomiske grundlag væk under en familie, som i forvejen har få penge, svækker man jo alt andet lige mulighederne for at give børnene den bedste start på livet og dermed også, hvis vi taler om børn, der vokser op under svære vilkår, muligheden for, at de kan komme ud af eller væk fra en kriminel løbebane og ind på den rigtige løbebane, som jo er den vej, der fører til et liv som en lovlydig borger, der bidrager bedst muligt til samfundet.

Ordføreren.

Vi mener, at man skal hjælpe de familier, der bliver økonomisk trængte. Det har vi jo været ude at sige mange gange. Vi ønsker, at man går ind og støtter de her familier, eksempelvis med en børnepakke, så de kan få gummistøvler eller ekstra tilskud til bleer.

Når vi vælger at støtte det her med optjeningsprincippet, handler det jo også om tilstrømning. Der er kommet en rapport fra Norge, der viser, at ydelser har større betydning for tilstrømningen, end vi i Socialdemokratiet havde troet, da vi sidste gang havde den her debat i Folketingssalen, og det er baggrunden for, at vi har valgt at sige, at vi støtter, at optjeningsperioden hæves. For tilstrømningen har jo noget at gøre med, hvor mange der kommer ind og bor i de boligområder, hvor den her kriminalitet i høj grad blomstrer og udvikles. Derfor er vi altså nødt til at begrænse antallet, der kommer til Danmark, og der har ydelserne en betydning. Så på den måde hænger det jo sammen.

Spørgeren.

Man kan altid diskutere, hvor stor ydelsernes betydning er for, om folk vælger at tage til Danmark eller et andet land. Men det, som vi i hvert fald ved med den her finansiering, hvor man vælger at tage op til 77 mio. kr. – det er det, der vil være tallet i 2024, når det her er fuldt indfaset – er jo, at man tager penge væk fra familier, hvoraf nogle vil være rigtig sårbare, familier, hvor der er sårbare unge, og det vil alt andet lige svække det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det må ordføreren da indrømme. Jeg forstår egentlig ikke, hvordan det hænger sammen med en politik, hvor der f.eks. i Socialdemokratiets partiprogram står, at man vil bekæmpe ulighed, eller med, at man f.eks. i 2015 stemte imod en optjeningsperiode for flygtninge på den lave integrationsydelse. For det her vil jo gøre lige præcis det, som man i hvert fald tidligere i Socialdemokratiet har ment, nemlig skabe sværere vilkår for at lave en social indsats og en forebyggende indsats.

Ordføreren.

Der er to ting at sige til det. Det ene er, at vi jo vil have, at der skal en ny ungdomskriminalitetspakke på bordet, gerne meget snart. Så det her handler ikke om, at man skal droppe indsatsen over for unge, som er i kriminalitetstruede hjem. Vi har også sagt flere gange, at vi synes, at hvis der eksempelvis er en far, der er bandekriminel, så bør det udløse en advarsel, så man lukker låget op til den familie og kigger på, om der overhovedet er en forældreevne i forhold til børnene, eller om der er en risiko for, at de her børn også selv ender i kriminalitet. Det samme gælder, hvis der er en storebror, der er i kriminalitet.

Den anden del svarede jeg sådan set på før. I forhold til den debat, der har været for nogle år siden, må vi bare indrømme og erkende i Socialdemokratiet, at vi er blevet klogere. Ydelserne har en større betydning for tilstrømningen, og tilstrømningen har en betydning for integrationen.

Den næste spørger er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg synes jo, at fru Trine Bramsen langt hen ad vejen holdt en rigtig fin ordførertale om kampen mod banderne. Det, der er mig fuldstændig ubegribeligt, er, hvordan Socialdemokratiet kan nå frem til, at man med den ene hånd vil gøre en indsats over for banderne og med den anden hånd spænder snubletråde ud for de mest sårbare og udsatte børn og unge med den risiko, der ligger, for, at det samfund, man så får etableret, er et, der giver fødekæden mere at arbejde med, ind i banderne.

Ordføreren.

Jamen som jeg også sagde i min tale, foreslog Socialdemokratiet en anden finansieringskilde til det her. Det skal der da ikke herske nogen tvivl om. Når vi har valgt at støtte en bandepakke, er det jo, fordi bandeproblemerne er så voldsomme og så utryghedsskabende for så mange, mange tusind danskere, at vi sådan set ønskede at give politiet nogle nye redskaber.

At den debat, der så handler om ydelser, er en anden, medgiver vi gerne. Men det ændrer ikke på, at vi i forhold til tilstrømningen til Danmark har måttet gøre den erkendelse, at ydelser har en betydning for, hvor mange der kommer hertil, og derfor synes vi også, det er rimeligt, at der er et optjeningsprincip, så der går længere tid, før man får andel i de velfærdsgoder, som vi har brugt årevis på at sikre i Danmark.

Spørgeren.

Jeg skal da ikke afvise, at ydelser kan have en betydning for tilstrømningen, men hvad har det med banderne at gøre? Jeg oplever her Socialdemokratiet sådan tage ét skridt frem og to skridt tilbage, for det, der bliver pointen her på bundlinjen, er, at man tager penge fra de mest sårbare, de mest udsatte og bruger dem til den opgave, som ganske vist er vigtig, men konklusionen er, at Socialdemokratiet her er fanget i højrefløjens musefælde, nemlig ved at man får dem til at gøre en god indsats, får man dem med på en dybt asocial, frastødende finansiering. Det er det, jeg savner et svar på: Hvordan man som socialdemokrat ikke forsvarer bandepakken – det kan jeg godt høre man kan, og den synes jeg også hænger sammen – men hvorfor skal man dog tage pengene fra de sårbare og de udsatte?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg svarede på det i min tale. Den måde, man har en krydsfinansiering på, hænger jo netop ikke sammen. Vi synes ikke, at der er sammenhæng mellem, at man vedtager en bandepakke og man så bruger en finansiering fra et helt andet område, men bottom line ændrer det ikke på, at vi både støtter bandepakken, og at vi også har måttet gøre den erkendelse, at ydelser betyder noget for tilstrømningen til Danmark, og at vi i Socialdemokratiet har måttet gøre den erkendelse for endnu længere tid siden, at hvis vi skal integrere folk, betyder det noget, hvor mange der kommer hertil, og så går regnestykket jo op.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er fru Susanne Eilersen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler her et lovforslag, der udspringer af aftalen om bandepakke III, et lovforslag, som Dansk Folkeparti ser frem til bliver vedtaget.

Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet ved at fjerne den pågældende fra det eller de områder, hvor personen har begået kriminalitet, eller hvor gruppen, som har begået kriminalitet, opholder sig. Samtidig med det får vi med dette lovforslag også strammet op på, hvornår udlændinge har ret til at modtage den fulde børnefamilieydelse, noget, som Dansk Folkeparti også har arbejdet på længe.

For Dansk Folkeparti vil hensynet til borgernes sikkerhed og tryghed der, hvor de bor og færdes, altid vægtes højere end den kriminelle og dennes familie og dermed deres mulighed for fortsat at kunne færdes i det kriminelle miljø, selv om dette betyder, at den kriminelle ikke længere kan blive boende i eget hjem eller i nærheden af familien. For det, vi er vidner til i øjeblikket, især i Københavnsområdet, er jo fuldstændig uacceptabelt. Der går jo ikke en uge, hvor der ikke er skudepisoder og nogle endda med drab til følge, ja, selv helt uskyldige unge mænd bliver ramt, og børnefamilier lever i frygt. Nu skal politiet igen have kontrollen tilbage, så borgerne igen kan færdes trygt i de københavnske gader – for ikke at tale om de bandegrupperinger, vi ser rundtom i resten af landet.

Derfor kunne vi i Dansk Folkeparti også godt allerede i dag stille et nyt spørgsmål til ministeren om, om man kunne stramme yderligere, eksempelvis ved at lave et forbud, der er rettet fra person til person, altså en bandeleder, der får forbud mod at omgås navngivne personer, og det kunne så eksempelvis være bandemedlemmer. Det er lidt svært at være leder for en bande, man ikke må have relation til.

Så er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti i længere tid har arbejdet på at få indført et længere optjeningsprincip for udlændinge, før de kan nyde goderne af den danske velfærd. At vi nu finder økonomien til at kunne indføre skærpede straffe over for bander ved en opstramning af optjeningsprincippet, før udlændinge kan få udbetalt den fulde børneydelse for børn under 18 år, hilser vi meget velkommen i Dansk Folkeparti. Vi havde gerne set, at optjeningsprincippet også gjaldt for EU-borgere og andre, men nu må vi så tage et skridt ad gangen. Det her er i hvert fald en start.

Med dette lovforslag ændrer vi optjeningsprincippet for at kunne modtage den fulde børneydelse fra 2 til 6 år, og det hilser vi velkommen, og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget og ser med glæde frem til, at det bliver implementeret.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste taler i rækken er fru Britt Bager som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. De tidligere ordførere har på fin vis gennemgået, hvad det her lovforslag indeholder, og derfor skal jeg bare sige, at Venstre hilser regeringens forslag om opholdsforbud for rockere og bandemedlemmer særdeles velkommen. Efter vores opfattelse er det her bandepakkens suverænt vigtigste forslag.

Jeg vil lige knytte et par enkelte kommentarer til forslaget. Efter forslaget kan et bandemedlem dømmes til at holde sig væk fra en eller flere kommuner i op til 10 år, men ifølge lovteksten er der ikke nogen nærmere definition af, hvornår retten skal benytte den her bestemmelse. Det kunne godt være præciseret mere. I forslaget står der nemlig, at retten kan idømme et opholdsforbud, der træder i kraft, når den dømte igen er på fri fod, og det finder vi i Venstre anledning til at præcisere. Vi forventer bestemmelsen benyttet i alle de tilfælde, hvor en rockers virksomhed har skabt utryghed i et kvarter, og det vil ganske givet være i rigtig mange tilfælde. Vi er på den lovlydige borgers side, og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at hvis et bandemedlem har skabt utryghed og dermed fortjener et opholdsforbud, forventer vi, at domstolene lader tvivlen komme borgeren til gode. Tilsvarende gælder, når retten skal fastsætte det område samt det tidspunkt, som opholdsforbuddet skal udstrækkes til. Er retten i tvivl, skal tvivlen komme borgeren og ikke den dømte forbryder til gode.

I Venstre lægger vi vægt på, at dem, der overtræder forbuddet, idømmes fængselsstraf op til 2 år, og at politiet, så straks den dømte spottes i området, anholder vedkommende. Der er næppe tvivl om, at det her forslag går til grænsen af, hvad vi kan gøre inden for den europæiske menneskerettighedskonvention, men vi er givet på den sikre side, og i bemærkningernes sidste afsnit står der mere herom, det vil jeg ikke redegøre for nu. Jeg vil blot sige, at Venstre støtter det her forslag. Vi er meget begejstret for det, og jeg skulle hilse fra hr. Naser Khader og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Vi synes også i Enhedslisten, at vi skal bekæmpe bandekriminalitet, og at vi skal gøre det hårdt. Men som formanden lige introducerede ordførerens parti, besmykker det sig jo med titlen »Danmarks liberale parti«. Det må man gå ud fra også betyder, at man går meget op i grundlæggende frihedsrettigheder i Venstre.

Hvis man lytter til det, ordføreren sagde under sin ordførertale, og ser på, hvad der ligger i den europæiske menneskerettighedskonvention og domstolens praksis i forhold til retten til bevægelsesfrihed, som gælder borgere, som ikke er idømt en frihedsstraf, og retten til et familieliv, så er det jo meget vigtigt, at det sker med en konkret begrundelse, når man begrænser folks ret til et familieliv eller folks ret til bevægelsesfrihed. Et retssamfund er kendetegnet ved, at også de mennesker, man ikke kan lide, og de mennesker, man ikke bryder sig om, har de samme rettigheder som alle andre mennesker, under den forudsætning, at der ikke er fare for, at de mennesker begår konkret kriminalitet. Det indgår også i Institut for Menneskerettigheders svar.

Så hvordan opfatter ordføreren sammenhængen mellem det, som ordføreren lige har sagt, om, at man i al almindelighed bare skal til at idømme opholdsforbud, når praksis og konvention jo faktisk siger, at det skal ske med et konkret udgangspunkt, altså i forhold til faren for, at der bliver begået konkret kriminalitet?

Ordføreren.

Men det er jo præcis det, lovteksten siger, altså at det skal være en konkret vurdering. Selvfølgelig skal der laves en konkret vurdering. Nu indskærper vi bare over for dommerne, at den konkrete vurdering er, at det skal ske stort set hver gang.

Men det her er jo ikke noget nyt. Vi har det jo allerede i dag ved de seksuelle forbrydelser; vi har det allerede ved stalking. Det her er jo ikke noget, vi bare gør hovedløst. Vi mener, at det holder sig inden for menneskerettighedskonventionen. Det gør det også for de seksuelle forbrydelser, hvor vi kan fradømme f.eks. en stalker retten til at komme i et bestemt område.

Spørgeren.

Undskyld mig, men domstolene må blive meget forvirrede, når de hører, hvad ordføreren for Venstre siger her. For enten er det en konkret vurdering, eller også er det noget, man gør i al almindelighed. Altså, man kan ikke gøre begge dele på en gang.

Det kan godt være, at det er, fordi visse partier ønsker at lyde hårdere, men i virkeligheden ønsker at overholde konventionen. Så er det sådan set den gode udlægning og bare et udtryk for retorik, som ikke har nogen bund eller substans i virkelighedens verden. Men hvis det er det andet, altså at man netop ikke ønsker at lægge sig op ad den praksis og de konventioner, som fru Britt Bagers parti jo også selv bakker op om, så har vi et problem, for så er man i gang med at vedtage lovgivning, som i bedste fald er på kant med de konventioner, som Venstre, Danmarks liberale parti, ellers siger at de bakker op om.

Ordføreren.

For det første siger jeg i min ordførertale, at jeg mener, at det her holder sig inden for konventionen. Det står jeg fuldt ud ved. Jeg siger også, at det går til grænsen – det står jeg også ved. Men der er jo forskel på, om noget går til grænsen eller går over grænsen, i hvert fald i Danmarks liberale parti.

For det andet er det her en bestemmelse, vi nu indsætter, og det vil sige, at domstolene selvfølgelig skal følge den bestemmelse. Men jeg siger jo også i min tale, at der er nogle ting, som jeg meget gerne vil have præciseret. Når der netop er overladt noget til domstolenes fortolkning, vil jeg gerne præcisere, hvordan vi i Venstre mener det skal gøres.

Det er klart, at det er noget, vi skal diskutere i udvalgsarbejdet, men efter vores opfattelse er der ting i det her forslag, der har brug for at blive præciseret.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag udmønter en del af bandepakke III og den finansiering, som skal dække udgifterne til hele bandepakke III. Det er et lovforslag, som vedrører det opholdsforbud, som er en del af bandepakken. Straffeloven foreslås ændret, så domstolene som led i en straffedom kan give et opholdsforbud dels til personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, som der står, for en lovovertrædelse, som er omfattet af bandeparagraffen, dels for personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter bl.a.

Finansieringen sker netop ved at lave ændringer af lov om en børne- og ungeydelse samt lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Dermed finansierer man jo sådan set bandepakken ved at tage penge fra nogle af de mest sårbare unge, nogle af de mest sårbare familier, hvorved man jo på den ene side påstår, at man vil gøre noget for at bekæmpe bandekriminalitet, mens man på den anden side sådan set med sikkerhed gør det stik modsatte ved at ødelægge mulighederne for familier i svære situationer og for, at sårbare unge får de bedste betingelser for at blive gode samfundsborgere i vores land.

Man kan se i lovforslaget, at der ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder. Hvor meget det præcis skal være eller ikke være, fremgår meget uklart af lovforslaget, for hvordan skal den proportionalitetsvurdering foretages, altså hvor stort et område skal der være tale om?

Vi kan også se, at opholdsforbuddet skal gives fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, og at den dømte 3 år efter løsladelse eller udskrivning kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse for retten. Der kan ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen alene er bøde eller betinget fængsel.

Opholdsforbuddet rejser jo en lang række principielle problemstillinger i forhold til grundlæggende frihedsrettigheder i vores land. For der er ingen tvivl om, at når folk begår kriminalitet, skal de straffes. Men skal man nu med det her til at indføre en eller anden form for dobbeltstraf, så folk, der har udstået deres straf og siddet i fængsel i mange år, hvis de har begået meget grov kriminalitet, skal have en dobbeltstraf, fordi de, når de er blevet løsladt efter at have udstået deres straf på normal vis, sådan som vi normalt opfatter det, i op til 10 år ikke skal kunne besøge det område, hvor de er født og opvokset, hvor deres familie bor, eller hvor de måske har deres eget hjem? Det er nogle meget indgribende foranstaltninger, vi har med at gøre her.

Ved de diskussioner, vi havde under forhandlingerne ovre i Justitsministeriet, må jeg sige, at der jo heller ikke blev lagt skjul på, at vi her var helt ude at balancere på kanten af konventionerne. Så blev vi forsikret om, ligesom vi også bliver forsikret om det her fra talerstolen i dag, at man bestemt ville holde sig inden for rammerne af konventionerne. Men når vi ser på, hvordan man mere sådan konkret har tænkt sig at gøre det, når man læser lovforslaget, så bliver man i tvivl om, hvorvidt det nu også vil lykkes særlig godt.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslaget om opholdsforbud retssikkerhedsmæssigt og afgrænsningsmæssigt betænkeligt. Vi har Fængselsforbundet, som også er meget betænkelig ved forslaget, idet forbundet finder, at det bliver svært at efterleve og kontrollere, og at det på den baggrund vil være yderst ressourcekrævende for både politi og kriminalforsorg at håndtere i forhold til løsladelse og tilsyn.

Forbundet anfører endvidere, at det med henblik på at få den dømte ud af kriminalitet bør tilsikres, at denne på trods opholdsforbuddet fortsat skal kunne have kontakt til familie, der er bosat i området, som opholdsforbuddet omfatter. Altså, hvis vi gerne vil have resocialiseret folk, hvis vi gerne vil have folk til at blive gode samfundsborgere efter endt straf, så handler det jo også om, at man har adgang til sin familie og sit netværk, sådan at man kan se, at der er en vej ud af kriminalitet; altså at der er en vej, som handler om at føre et almindeligt liv frem for at føre et liv, som bygger på en kriminel løbebane.

Institut for Menneskerettigheder nævner i et meget langt og detaljeret høringssvar en lang række ting, som instituttet mener skal præciseres, ikke mindst at den pågældende for at blive idømt et opholdsforbud skal antages at udgøre en konkret fare. Og der henvises bl.a. til konkrete domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Instituttet rejser i den forbindelse spørgsmålet om, hvorvidt det, at der skal være en konkret fare, er i overensstemmelse med det, som også står beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, nemlig at man i al almindelighed skal gives et opholdsforbud. Der er simpelt hen to ting, der ikke hænger sammen.

Det bør også præciseres yderligere, hvem der i det hele taget er omfattet af det her opholdsforbud, for det er også uklart. Og der skal helt klart også foretages en proportionalitetsvurdering. Det bør tydeliggøres, hvilke kriterier der skal indgå i denne afvejning.

Så fordi vi fra Enhedslistens side synes, at man skal straffes for de handlinger, man begår, og ikke fordi man befinder sig et bestemt sted, fordi finansieringen er helt skæv i det her forslag, og fordi der er en lang række grundlæggende ting, som ikke er afklaret i forhold til borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, kan Enhedslisten samlet set ikke støtte det her lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Jeg bemærker simpelt hen, at hr. Rune Lund står her og taler om resocialisering – hardcore bandemedlemmer, der skal resocialiseres. At resocialisere kræver, at man i første omgang er socialiseret. Det her er ikke unge mennesker, for selvfølgelig skal vi sætte ind over for unge mennesker, de skal resocialiseres. Det her er hardcore bandemedlemmer, der har en forretning i et område, som vi vil prøve at forhindre de genoptager. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, Rune Lund: Hvem er det Enhedslisten ønsker at beskytte her – er det borgerne, eller er det banderne?

Ordføreren.

Det er interessant, for for det første bygger spørgsmålet på en forkert præmis. Hvad menes der med hardcore bandemedlemmer? Det er rigtigt, at der er en lille del af bandemedlemmerne, som har valgt det som en kriminel løbebane og sandsynligvis vil være kriminelle det meste af deres liv, og som ikke vil være modtagelige for exitprogrammer eller en resocialiserende indsats. Og så er der den store del af bandemedlemmerne; bl.a. kan vi se i forhold til indvandrerbanderne, hvor der er en enorm gennemstrømning, at der er en lang række folk, som er modtagelige for en resocialiserende indsats. Så i forhold til det der med bare at tale om hardcore bandekriminelle vil jeg sige, at der er tale om en langt mere broget gruppe end det, som spørgeren giver udtryk for.

Så handler det om, at hvis vi ønsker, at folk skal begå mindre kriminalitet, skal vi jo også gøre det, der virker. Og undskyld mig, ved f.eks. at lave sådan et opholdsforbud og forhindre folk i at færdes i det område, hvor deres familie bor, deres netværk bor, eller der, hvor de har en bolig, som er afgørende for, at folk forlader en kriminel løbebane og begiver sig ind på en vej, hvor de vil være lovlydige borgere, der bidrager positivt til samfundet, går man jo netop ind og ødelægger det arbejde, og så skaber man da mere og ikke mindre kriminalitet.

Så hvem er det, der gør noget for borgerne her? Er det Venstre, som vil vedtage sådan et forslag her, som ikke har nogen virkning, men som kan være decideret skadeligt, eller det Enhedslisten, som foreslår at gøre de ting, der rent faktisk virker i forhold til at bekæmpe kriminaliteten? Det er i hvert fald ikke Venstre, som trækker det længste strå her. Hvis man bare skal føre symbolpolitik, som ovenikøbet kan have en skadelig virkning for det resocialiserende arbejde, så er det et problem, synes vi fra Enhedslistens side.

Spørgeren.

[Lydudfald] er enige om, hvem der kan resocialiseres, og hvad begrebet resocialisering dækker over.

Men når nu hr. Rune Lund står og påtager sig rollen som den, der skal vurdere, om et menneske skal resocialiseres eller ej, så kan jeg jo kun forstå det på den måde, at hr. Rune Lund ikke har tiltro til, at det er dommerne, der skal foretage den her vurdering. For forslaget her lægger jo netop op til, at retten kan idømme et opholdsforbud.

Så skal jeg opfatte det her således, at hr. Rune Lund ikke har den tiltro til dommerstanden i Danmark – altså at de er i stand til at vurdere, om et menneske, et bandemedlem, kan resocialiseres eller ej og dermed skal idømmes et opholdsforbud eller ej?

Ordføreren.

Det, som domstolene skal tage stilling til, er, om der er en konkret fare for, at man begår kriminalitet igen eller er farlig for det kvarter, man måtte blive sendt tilbage til. Og der vil det ifølge konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol være sådan, at man ud fra en proportionalitetsvurdering kan gå ind og se på, om vedkommende kan idømmes sådan et opholdsforbud.

Det, som er problemet med lovforslaget her, er, at det jo er fuldstændig uklart, om man har tænkt sig, at lovforslaget skal læne sig op ad den praksis og den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi man jo skriver, at man i al almindelighed skal give det her opholdsforbud. Det er jo det, som Institut for Menneskerettigheder rejser i sit høringssvar, altså at det er fuldstændig uklart, hvordan loven skal forstås. For på den ene side siger man, at det skal være i al almindelighed, og på den anden side siger man, at der skal laves en konkret vurdering. De to ting hænger simpelt hen ikke sammen. Men jeg har til gengæld fuld tillid til domstolene, altså til, at de dømmer i forlængelse af det, som er den europæiske menneskerettighedskonvention, og det, som er domspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så der har jeg fuld tillid. Men det her lovforslag er noget makværk.

Den næste spørger er fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige følge op på det, ordføreren sagde, for jeg synes faktisk ikke, ordføreren svarede på det meget gode spørgsmål, fru Britt Bager stillede ordføreren før. Hvem er det, ordføreren synes vi skal beskytte? Er det borgeren, eller er det banden? Og dermed også: Er det bandemedlemmet, der skal fraflytte området, eller er det den mor, der kommer kørende med sine to børn i cykeltrailer, og som overhovedet ikke længere tør bo i området, fordi kuglerne flyver om ørerne? Det er sådan set et meget nemt spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg er på ofrenes side, og det er jeg, ved at jeg synes, vi skal føre den retspolitik, der virker. Vi skal gøre de ting, der virker, og vi skal samtidig gøre det på en måde, så vi ikke bryder grundlæggende frihedsrettigheder i vores samfund. Jeg ved godt, at det ikke er noget, Dansk Folkeparti går så højt op i. Dansk Folkeparti er det eneste parti her i Folketinget, som ønsker at bryde med den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så måske kan jeg godt forstå bevæggrunden for, at Dansk Folkeparti stiller lige præcis det spørgsmål, for grundlæggende frihedsrettigheder er ikke noget, som Dansk Folkeparti går op i på den måde, ligesom alle andre partier i øvrigt gør i det her Folketing.

I forhold til bander må man jo bare sige, når man ser på statistikken og udviklingen i, hvem der er medlem af en rockerbande eller en indvandrerbande f.eks., at der er en enorm gennemstrømning, og hvis man opgiver håbet om, at unge mennesker, som i dag er medlemmer af en bande, om få år rent faktisk kan blive lovlydige borgere, som bidrager positivt til samfundet, så gør man ikke generelt noget godt for borgerne i vores samfund. For hvis vi gør noget, som ikke skaber mindre kriminalitet, men sådan set forhindrer en resocialiserende indsats og dermed skaber mere kriminalitet, så får vi da flere ofre i fremtiden. Så med den politik, man vil føre her, hvormed man måske vil begrænse adgangen til folks netværk, folks familie eller det sted, hvor de er født og opvokset, og der, hvor de har deres bolig, ødelægger man jo mulighederne for en resocialiserende indsats. Og der synes jeg at spørgeren skal svare på, om ikke det så faktisk giver mere kriminalitet. Og hvilken side er Dansk Folkeparti så på her? Borgernes side? Næppe! For det kan umuligt være i borgernes interesse, at der skal være mere kriminalitet.

Spørgeren.

Lige nu er det heldigvis mig, der stiller spørgsmålene, og jeg kan love dig for, at Dansk Folkeparti går ind for menneskerettigheder for danske lovlydige borgere, og det har vi gjort til hver en tid.

Men så vil jeg bare lige stille det her ekstra spørgsmål: Tror ordføreren ikke, at man kan resocialisere et ungt bandemedlem i et andet boligområde, i et andet kvarter, i en anden by, hvis der bliver stillet alle de andre værktøjer til rådighed? Det eneste, det drejer sig om, er bare, at man nu lige har nogle andre omgivelser på en anden geografisk plads. Kan man ikke resocialiseres andre steder end i lige nøjagtig den bolig, man boede i før?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvem man er. Det, der er det afgørende i forhold til opholdsforbuddet, og det, som er konventionens grundlag, og det, som er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, er jo, om man udgør en konkret fare, og der skal være konkrete beviser for, eller man skal kunne sandsynliggøre, at der vil blive begået konkret kvalitet, hvis der skal kunne idømmes sådan et opholdsforbud. Det er også der, hvor vi i forhold til stalkere eller den slags problematikker ser en forbindelse, idet man jo også konkret skal gå ind og sandsynliggøre det, og der kan det give mening, kan man sige.

Men det giver jo ikke mening at ville lave et opholdsforbud i al almindelighed, som kan vare i op til 10 år, som vil være en væsentlig indskrænkning af folks grundlæggende frihedsrettigheder og retten til familieliv, ovenikøbet på en måde, hvor det kan risikere at gå ud over det resocialiserende arbejde. Og det er hele den uklarhed, der ligger i loven, som er et kæmpeproblem.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Med det her lovforslag behandler vi endnu et initiativ fra rocker-bande-pakken, bandepakke III, og lovforslaget rummer flere elementer.

Et af elementerne i initiativet går ud på at ændre straffeloven, så domstolene som led i en dom for bestemte banderelaterede forbrydelser kan give forbud mod ophold på bestemte steder. Det gøres, for at de dømte rocker-bande-kriminelle efter løsladelsen ikke bare kan vende tilbage og begå kriminalitet i samme område som før. Opholdsforbud vil med lovforslaget kunne gives til personer, der eksempelvis idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer. Lovforslaget er altså forsøgt målrettet banderelateret kriminalitet.

I Liberal Alliance mener vi, at danskerne skal kunne føle sig trygge, uanset hvor de bor og færdes. Derfor er det afgørende at komme banderne til livs. Lovforslaget giver nogle konkrete værktøjer til domstolene, der målrettet kan give personer dømt for banderelateret kriminalitet forbud mod at opholde sig på de steder, hvor deres ophold vurderes at være særlig uhensigtsmæssigt.

Liberal Alliance støtter lovforslaget som endnu et led i regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis plan om at komme banderne til livs.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Spørgsmålet til fru Christina Egelund er om, hvordan fru Christina Egelund forholder sig til det høringssvar, der er kommet fra Institut for Menneskerettigheder, hvor de påpeger, at der er en uklarhed i lovforslaget, forstået på den måde, at der står, at man i al almindelighed skal give et opholdsforbud, men at det jo samtidig er sådan, at i forhold til konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis skal det kunne begrundes konkret. Der står bl.a. i Institut for Menneskerettigheders høringssvar, hvor der refereres til den såkaldte Tomaso-sag, at alene det forhold, at en person tilhørte mafiaen – det er en italiensk sag – ikke var tilstrækkelig grund til at begrænse den pågældendes bevægelsesfrihed. Tværtimod var det nødvendigt at fastslå eksistensen af en specifik adfærd, som indikerede, at personen udgjorde en reel og ikke bare en teoretisk trussel.

Ordføreren.

Men det kan man jo ikke sammenligne, for der er jo ikke her tale om, at domstolene kan idømme et opholdsforbud, fordi man tilhører en særlig gruppering. Man kan blive idømt opholdsforbuddet på baggrund af nogle særlige handlinger, og så er det jo i øvrigt op til domstolene at vurdere, hvornår man synes at det er hensigtsmæssigt som udmåling af en dom. Og til det sidste, altså det her med, at det er en domstolsafgørelse, synes jeg, at i forhold til det retssikkerhedsmæssige, som jeg ved spørgeren også er optaget af, er det fuldstændig afgørende. Det er domstolene, der udmåler det her som en del af en straf.

Der er ikke trykket for andet spørgsmål, eller ønskes det? ( Rune Lund (EL): Ja tak.) Hr. Rune Lund, værsgo.

Men hvordan forholder ordføreren sig til den uklarhed, som vi er flere, herunder Institut for Menneskerettigheder, der mener ligger i det her lovforslag? Altså, på den ene side siger man, at som udgangspunkt skal alle bare idømmes det her opholdsforbud, det kan være op til 10 år, men på den anden side skal det gøres ud fra en konkret vurdering. Der er jo åbenlyst et problem med ligesom at definere nærmere i lovgivningen, hvordan det helt præcis skal forstås, og hvis man siger to ting på en gang – man blæser lidt og har mel i munden – så bliver jo op til domstolene at tolke det her. Det kan man så være tryg ved, fordi vi ved, at domstolene loyalt tolker i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den domspraksis, der ligger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men det er da noget makværk at lave en lovgivning, som både siger det ene og det andet, altså man er på den ene side som minimum på kant med lovgivningen, og på den anden side holder man sig inden for den; man siger jo i virkeligheden to ting på en gang.

Ordføreren.

Spørgeren giver jo i virkeligheden selv svaret i sit spørgsmål, nemlig at det er overladt til domstolene at foretage den her konkrete vurdering, hvor vi jo ved, at vi har domstole, som kender Menneskerettighedskonventionen og selvfølgelig tager den i betragtning, når de udsteder deres domme, og sådan skal det jo selvfølgelig også være.

Den næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det er lidt i samme tråd. Jeg anser Liberal Alliance for et parti, som faktisk går op i menneskerettighederne og frihedsrettighederne osv. Så for ikke at stille det samme spørgsmål, som hr. Rune Lund har stillet, vil jeg egentlig gå skridtet videre og spørge, om Liberal Alliance vil være med til i udvalgsarbejdet at dykke ned og få præciseret de ting, som Institut for Menneskerettigheder mener mangler – altså at det skal præciseres, at det er en forudsætning for idømmelse af opholdsforbud, at den pågældende må antages at udgøre en konkret fremadrettet fare for den offentlige sikkerhed, og at det skal præciseres, hvem der er omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede paragraf, og at det fremgår af den foreslåede bestemmelse om opholdsforbud, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering. Nu er det bare nogle af de ting, der står i det her høringssvar – der er jo virkelig, virkelig meget i det her høringssvar, som jeg mener vi bør få rettet til. Så er Liberal Alliance med på at arbejde for, at de ting bliver indarbejdet i lovforslaget?

Ordføreren.

Vi er altid med på i udvalgsarbejdet at gå grundigt til værks og kigge på nogle af de spørgsmål, som spørgeren rejser, i forhold til proportionalitet og i forhold til lovforslagets forhold til menneskerettighederne – fuldstændig.

Jeg vil også bare sige, at man jo nærmest får det til at lyde, som om regeringen sådan med forsæt vil foreslå noget, som skulle være i strid med menneskerettighederne. Så kender man regeringspartierne dårligt, og så kender man Liberal Alliance dårligt. Jeg er tilhænger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og jeg er tilhænger af, at vi har en retsorden i Danmark, som overholder de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne lige påpege, at det jo ikke kun er Institut for Menneskerettigheder. Der er jo altså en lang række organisationer i de her høringssvar, der problematiserer de her ting. Nu griber jeg fat i Institut for Menneskerettigheder, for det er en af vores fremmeste institutioner på området. Men jeg hører det her som en bekræftelse af, at Liberal Alliance vil være med til at sikre, at de her ting bliver præciseret.

Så er der det andet spørgsmål, som også bliver diskuteret i en del af høringssvarene. Det er hele det her med, hvor vi tager pengene fra, og at optjeningskravet bliver kraftigt ændret. Der er nogle af høringssvarene inde på, om det her i virkeligheden er diskrimination, fordi det jo altså ikke gælder alle borgere i Danmark, og man kan ikke diskriminere, og man kan ikke skjult diskriminere, bare fordi folk kommer et andet sted fra osv. Vil Liberal Alliance også være med til at sikre, at det ikke sker?

Ordføreren.

Hvis spørgeren med sit spørgsmål mener, om vi vil være med til at sikre, at vi ændrer i finansieringen af lovforslaget, som det ligger, så er svaret nej.

Tak til ordføreren. Næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg skal til at bede Liberal Alliances ordfører om at skrue den her talerstol ned efter hr. Rune Lund. Han er meget høj at komme efter.

Nu må vi hellere kaste os over det alvorlige, og det er jo lovforslag L 35, som er initiativer mod rocker- og bandekriminaliteten. Det, der lægges op til, og som også er blevet gennemgået af flere andre heroppe, er jo, at lovforslaget vil give domstolene mulighed for at give et opholdsforbud til personer, som bl.a. idømmes ubetinget fængselsstraf, og som er omfattet af bandebestemmelsen. Domstolene skal desuden kunne give et opholdsforbud til personer, som bl.a. idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosive stoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Et opholdsforbud skal forhindre, at dømte, primært rockere og bandemedlemmer, færdes i den eller de kommuner, hvor de har begået kriminaliteten.

Så ingen tvivl om, at det ikke er rare personer, vi har med at gøre. Det fremgår vist med al tydelighed. Alligevel er jeg rigtig bekymret for det her lovforslag. Vi har kredset rigtig meget om vores forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, i forhold til om man overhovedet kan gøre det her, og om der er proportionalitet. Der vil jeg gerne, også i min ordførertale her, bare kort nævne de bekymringer, som Institut for Menneskerettigheder kommer ind på. De anbefaler, at det præciseres, at vedkommende skal udgøre en konkret fremadrettet fare for den offentlige sikkerhed, og at det præciseres, hvem der er omfattet af det pågældende opholdsforbud, og at der skal foretages en konkret proportionalitetsvurdering, og det skal så tydeliggøres i lovforslaget, hvilke kriterier der skal indgå i denne afvejning. Det er jo enormt vigtigt, at man tager fat i at sige, hvad det er for nogle kriterier, der indgår i den her proportionalitetsvurdering, lige præcis for at dommerne ved, hvad de har med at gøre.

Så er der også hele det problem, når man nu får idømt et opholdsforbud, hvornår man så i virkeligheden kan få prøvet det. Der er vi så inde på hele resocialiseringsdelen, som også bekymrer mig. Ingen tvivl om, som jeg også sagde indledningsvis, at de her mennesker, som udøver den her form for bandekriminalitet, som vi har været vidne til det sidste stykke tid i både København og Aarhus, på ingen måde er acceptable. Men vi skal jo sørge for, at de her mennesker har en mulighed for at komme ud af det. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få afklaret, hvornår det så er, man kan få genoptaget sin sag. For vi ved jo, at det ikke er alle, som har de her bandetilhørsforhold, som har det for livstid. Nogle af dem er kort ude og inde, nogle af dem er med, fordi det er den gruppering, de er vokset op med osv. Det er jo vigtigt, at vi også understøtter de exitprogrammer, vi i øvrigt alle sammen er enige om – eller de fleste i Folketinget i hvert fald er enige om – er en god idé, for at de unge mennesker, som gerne vil ud af det her, får mulighed for at komme ud af det. Så jeg synes, det er vigtigt at få afklaret det.

Så er der så hele finansieringsdelen. Der må jeg sige, at det bekymrer mig rigtig meget, at vi skal bekæmpe rocker- og bandekriminalitet ved at stramme familiers økonomiske muligheder. Vi ved jo, at banderne i særdeleshed lokker unge fra socialt udsatte områder med hurtige penge, store biler osv. Derfor gavner det altså ikke nogen at lave yderligere stramninger på de her områder – og det er jo markante stramninger, vi snakker om. Der er vi så igen ovre i de europæiske menneskerettigheder. For der er også flere høringssvar – og her igen Institut for Menneskerettigheder, vil jeg hæfte mig ved – som problematiserer, at vi muligvis er på kanten, i forhold til at der er en skjult diskrimination her. Det synes jeg er rigtig problematisk.

Så alt i alt har jeg meget, meget svært ved at bakke op om det her lovforslag – det har vi i Alternativet – og jeg håber, at jeg kan få ministerens tilsagn om, at vi i hvert fald kan få præciseringer ind på de områder, som Institut for Menneskerettigheder og også andre i deres høringssvar peger på som uklarheder i det her lovforslag, så nogle af tvivlselementerne forsvinder.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Fru Zenia Stampe er Radikale Venstres retsordfører, og jeg holder talen i hendes fravær.

Lovforslaget giver domstolene mulighed for at give opholdsforbud til personer, der er dømt for rocker- eller banderelateret kriminalitet. Opholdsforbuddet skal gælde et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10 år. Et opholdsforbud er et alvorligt indgreb i bevægelsesfriheden, men vi mener, at det kan være et både fornuftigt og berettiget initiativ, hvis det tager konkret sigte mod at forhindre ny kriminalitet. Det kræver dog en helt konkret vurdering og en afvejning af proportionerne, som desværre ikke er at finde i forslaget her. Lovforslaget er alt for vidtgående og upræcist formuleret, både hvad angår den geografiske afgrænsning af opholdsforbuddet, tidsperspektivet og personkredsen.

Er der tale om et konkret boligområde, en hel kommune eller eventuelt flere kommuner? Er der tale om måneder eller år? Og hvad hvis den pågældendes situation ændrer sig undervejs? Skal opholdsforbuddet så stadig ikke kunne bringes op til fornyet vurdering? Og er der kun tale om decideret bandekriminalitet eller også kriminalitet begået i tilknytning til bander? Den manglende afgrænsning peger i retning af, at opholdsforbuddet ikke er tiltænkt som en egentlig forebyggende foranstaltning, men derimod som en ekstra straf, og vi er bekymrede for, at en sådan ekstra straf vil have den modsatte effekt. For hvis rocker- eller bandekriminelle skal ændre livsbane, har de brug for at trække på andre dele af deres netværk, f.eks. familie eller lovlydige venner. Uden denne støtte er det ikke sikkert, at de vil være i stand til at gennemføre den livsændring, som det er at gå fra at være kriminel til uddannelse eller beskæftigelse. Et alt for omfattende opholdsforbud kan også give problemer i forhold til uddannelse og job, og derfor synes vi, at det er unødvendigt.

Den anden del af lovforslaget indeholder en stramning af optjeningsprincipper til at opnå fuld ret til børne- og ungeydelse samt børnetilskud, og det er det, der skal finansiere bandepakke III. Man finansierer med andre ord en bandepakke med et initiativ, som skaber ulighed, og som meget vel kan skabe endnu flere kriminelle, og det kan vi heller ikke støtte. Så samlet set støtter vi ingen af delene i lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Banderne er en plage for Danmark. De skaber utryghed overalt, hvor de huserer, og med deres primitive voldslogik sætter de hele tiden nye lave, rå og uciviliserede standarder for, hvordan mennesker omgås hinanden. Men uanset hvilke tiltag vi arbejder med, er det hele tiden en forudsætning for SF, at menneskerettighederne overholdes, også når det kommer til forslaget om zoneforbud.

Fødekæden til banderne skal klemmes sammen, unge skal se et tiltrækkende alternativ i et liv uden for banderne. Det skal være trygt at vokse op i boligområderne, der skal være fritidsjob inden for rækkevidde, og praktikpladser skal ikke bare være en urealistisk drøm, men et naturligt tilbud. Der skal være fritids- og sportsaktiviteter, og så skal det samtidig være attraktivt at komme ud af banderne igen. Exitprogrammer skal være med til at underminere banderne. Det skal stå klart for alle, at livet som bandemedlem i Danmark er et surt liv, og SF støtter indsatserne mod banderne.

Men det skal ikke betales ved at spænde snubletråde ud for de mest sårbare og udsatte børn og unge. SF er imod lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skal bare lige forstå det rigtigt: Så SF støtter den første del af lovforslaget om opholdsforbud, men er imod finansieringen? Hvis det forholder sig sådan, hvordan har hr. Karsten Hønge det så med det høringssvar, der bl.a. er kommet fra Institut for Menneskerettigheder, hvor de påpeger en lang række konkrete problemer med den måde, som den del af lovforslaget, som vedrører opholdsforbuddet, er udformet på, f.eks. i forhold til at man skal udgøre en konkret fare, før man kan idømmes et opholdsforbud, at det er uklart, hvem der er omfattet, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering, og at det bør tydeliggøres, hvilke kriterier der skal indgå i den afvejning?

Ordføreren.

Jo, men svaret har jeg allerede givet i ordførertalen, og det er, at hvis SF var en del af den kreds af partier, som skulle udforme den her lov, så ville det være et krav fra SF, at zoneforbuddet skulle udarbejdes på en måde, så menneskerettighederne er overholdt.

Spørgeren.

Så selv hvis det her lovforslag måtte blive splittet op i to, så vil SF stemme imod begge dele? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Der er jo ingen grund til at tage udgangspunkt i en eller anden teoretisk situation, som ikke er der. Pointen for SF er, at hvis vi var inde i et konkret og konstruktivt arbejde sammen med de andre partier omkring udformningen af den her lov, så ville vi sætte en betingelse op om, at man skulle overholde menneskerettighederne. Men vi er faktisk tilhængere af et zoneforbud. Vi synes faktisk, det kan være et udmærket redskab til at forsvare befolkningen over for de her rå, uciviliserede bander. Men det er da lige så klart, at vi skal overholde menneskerettighederne.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Allerførst vil jeg gerne sige tak for de positive indlæg – overvejende positive i hvert fald – fra et forholdsvis stort flertal i Folketinget, der vil bakke op om det her lovforslag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at bekæmpe rocker-bande-kriminalitet i Danmark. Det skal altså være sådan, at lovlydige borgere er trygge, uanset hvor de befinder sig. Der skal ikke være steder, hvor rockere eller bandemedlemmer får lov til at dominere med kriminalitet. Og vi skal ikke finde os i skudepisoder, der bringer almindelige menneskers liv og helbred i fare.

Regeringen har tydeligt sagt fra over for bandernes hærgen, dels med den aftale om en styrket indsats mod rocker-bande-kriminalitet, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tidligere på året, dels med de yderligere initiativer, regeringen har taget i august måned. Et meget centralt element i den bandepakke er forslaget om et opholdsforbud, som vi behandler her i dag. Det opholdsforbud skal forhindre, at rockere og bandekriminelle efter løsladelse fra afsoning vender tilbage og begår kriminalitet i det område, som de tidligere har belastet.

Det foreslås derfor, at en ubetinget fængselsstraf for rocker-bande-relateret kriminalitet under nærmere bestemte betingelser kan suppleres med et opholdsforbud. Opholdsforbuddet indebærer, at den dømte i et antal år efter afsoning ikke må færdes eller opholde sig i det område, hvor der er begået kriminalitet, eller hvor banden opholder sig. Det vil være domstolene, der i en straffesag efter konkret vurdering idømmer et opholdsforbud sammen med en ubetinget straf. Domstolene tager også stilling til den geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er tale om et vidtgående initiativ, men den kriminalitet, vi ser rockere og bandemedlemmer begå, kræver vidtgående løsninger. Vi skal bryde rocker-bande-miljøerne op på den måde og besværliggøre planlægningen og udførelsen af kriminelle handlinger. Samtidig kan der være situationer, hvor det giver mening at dispensere fra et opholdsforbud. Vi har derfor skruet ordningen sådan sammen, at politiet kan give tilladelse til, at en person på trods af et opholdsforbud kan opholde sig i det område, som forbuddet dækker. Der vil f.eks. være tilfælde, hvor menneskerettighederne fører til, at en person skal have tilladelse til at have bopæl i forbudsområdet for at bo sammen med sine mindreårige børn. Der vil også være tilfælde, hvor et opholdsforbud kommer i konflikt med en lovbestemt pligt til at opholde sig et bestemt sted i forbudsområdet. Det vil eksempelvis kunne være, hvis personen skal møde som tiltalt eller vidne i en straffesag inden for forbudsområdet. I et sådant tilfælde vil der også skulle gives tilladelse til at leve op til denne pligt.

Jeg vil gerne understrege, at den tilladelsesordning, som der er lagt op til, skal administreres restriktivt. Målet er klart: Rockere og bandemedlemmer skal i videst muligt omfang afskæres fra at vende tilbage til de områder, som de tidligere har belastet. Herudover er der lagt op til, at et opholdsforbud vil kunne ophæves af domstolene, hvis den dømte f.eks. har gennemført et exitforløb og dermed har forladt det kriminelle miljø. Det element er med til at give forslaget en passende balance. Samfundet lukker dørene for rockere og bandekriminelle, men det er selvfølgelig rimeligt at åbne dem igen for de personer, der sadler om og lever en kriminalitetsfri tilværelse.

Lovforslaget lægger også op til en ændring af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse, børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Formålet med den ændring er at stramme det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de fulde ydelser. Optjeningsperioden på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år foreslås med lovforslaget hævet til 6 år. Denne stramning skal finansiere bandepakke III.

Vi har allerede implementeret mange initiativer for at bekæmpe rocker-bande-kriminalitet. Det her lovforslag er endnu et stort skridt på vejen, et meget vigtigt skridt. Men det er ikke det sidste skridt. Regeringen vil i den kommende tid fremsatte flere lovforslag for at styrke indsatsen, og regeringen vil hele tiden være opmærksom på, om der er behov for nye tiltag. Og med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling og til at svare på de stillede spørgsmål.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det drejer sig om, hvem det her lovforslag egentlig omfatter, for det er noget uklart, når man læser lovforslaget, og det er noget, som Institut for Menneskerettigheder også har skrevet i deres høringssvar. For der kan gives opholdsforbud til personer, som er dømt efter bandeparagraffen. Og herudover skal der være mulighed for at give opholdsforbud til andre personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer – og så kommer det – og som har en tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det er ret uklart, hvem det præcis kan være. Altså, kan der f.eks. være tale om en gruppe af personer, der som sådan ikke er relateret til rocker-bande-miljøet, men som f.eks. bare er i familie med hinanden? Det er jo meget uklart, hvem denne persongruppe egentlig omfatter.

Ministeren.

Det glæder mig usigelig meget, at hr. Rune Lund ønsker, at vi straffer flest mulige, og derfor også spørger ind til, hvem det kan ramme ud over rockere og bandemedlemmer. Det er jo sådan set bare lavet, for at forbuddet kan finde sted, hvis der er anden form for organiseret kriminalitet. Det vil selvfølgelig være op til en dommer ud fra den tekst, hr. Rune Lund læste op, at sige, om der her er tale om en anden form for organiseret kriminalitet, som kan være andet end rocker-bande-kriminalitet. Det er sådan set det, det drejer sig om. Det vil da kun være glædeligt, at hvis der skulle være nogen ud over rockere og bandemedlemmer, der har en form for organiseret kriminalitet, kan de også rammes.

Spørgeren.

Når lovforslaget er så uklart, kan man også forestille sig, at domstolene ikke fatter en dyt af, hvad der rent faktisk står her og så vælger at lade være med at dømme efter det. Det kunne da også være en mulighed. Det er virkelig et meget uklart lovforslag.

I forlængelse af det vil jeg også spørge om, hvornår det kan blive revurderet, altså at man kan få taget et opholdsforbud op til overvejelse. Der er lagt en 3-årsgrænse ind i lovforslaget, men når man læser Institut for Menneskerettigheders høringssvar, siger de jo, at hvis det skal følge konventionen og Den europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, er det noget, man løbende skal kunne tage stilling til. Derfor vil sådan en firkantet afgrænsning, der f.eks. hedder 3 år, ikke være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvad er ministerens holdning til det?

Ministeren.

Nu får vi jo under udvalgsbehandlingen lejlighed til at kunne svare på nogle af de spørgsmål. Det var også det, jeg hørte Alternativets ordfører sige. Selvfølgelig skal vi have klaret det.

Men jeg mener ikke, at det er et uklart lovforslag. Jeg har godt hørt i dag, at der er blevet henvist til Institut for Menneskerettigheder en masse gange, men fordi de er uenige eller tolker på én måde, betyder det jo ikke, at den måde, Justitsministeriets jurister tolker på, er forkert. Justitsministeriet har lavet det her lovforslag ud fra, hvad man mener rammerne kan holde til. Der er da ikke nogen her, der forestiller sig, at Justitsministeriet fremlægger eller producerer et lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med de konventioner, vi har, og det er selvfølgelig en fortolkning, hvor langt man kan gå.

Så er der det her med, hvornår man kan få taget det op. Man kan jo vælge at stramme sig an og gå i exit og mene sit exitprogram, og så er der i hvert fald nogle helt klare muligheder for at komme ud af det. Det er jo ikke nogen små spejderdrenge, der går med telefonbøger. Husk lige, hvem det er, vi taler om i de her lovforslag.

Næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det var lige den sidste bemærkning fra justitsministeren, der fik mig til at trykke mig ind. For nu er det rigtigt, at vi har henvist til Institut for Menneskerettigheder, men det er altså ikke den eneste institution, som peger på usikkerhedselementerne i det her lovforslag. Altså, nu kigger jeg bare lige ned på Rigsadvokatens høringssvar, der også nævner, at der er en række afgrænsnings- og bevismæssige spørgsmål.

Vi skulle jo gerne lave en lovgivning, som er så god, at den ikke giver mere forvirring end opklaring, når sagerne lander hos domstolene. Jeg er helt med på, at Justitsministeriet selvfølgelig ikke har lavet et lovforslag for bevidst at bryde loven, men det er derfor, vi sender tingene i høring, altså for dog at blive klarere på, om vi har overset nogle ting. Og det er jo det, som hele høringssystemet i Danmark er til for.

Jeg håber meget, at justitsministeren vil tage det alvorligt, at vi skal have opklaret de her spørgsmål.

Ministeren.

Jo, jo. Men generelt i lovprocessen er det jo ikke altid sådan, at alle høringssvar går i samme retning – man kan jo have forskellige opfattelser af det. Jeg tager det så sandelig meget seriøst, og det er jo også derfor, at vi har en udvalgsbehandling, der gør, at hvis der er nogle af ordførerne her i salen, der sidder inde med nogle spørgsmål og siger, at de må opklares, så stiller de jo de spørgsmål, og så svarer vi naturligvis på dem – det er klart.

Spørgeren.

Ja, men det var også bare en kommentar. Jeg skal nok stille spørgsmålene. Men jeg vil så bare igen understrege, at der altså ikke bare er to organisationer her, der synes, at der er flimmer på, hvordan man skal forstå tingene. Og det er trods alt vigtig lovgivning, vi snakker om, i forhold til at vi muligvis er på kant med menneskerettighedskonventionen, ikke? Og det er jo den, vi gerne vil sørge for at være indenfor.

Ministeren.

Jeg ved ikke lige, hvad spørgsmålet var. Der var ikke et spørgsmål, det var en kommentar. Men jeg synes, det er et fremragende og godt lovforslag, vi har fremsat her, og jeg glæder mig til, at vi får det gennemført.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget