Retsudvalget 2017-18
L 34
Offentligt
1822118_0001.png
L 34 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Pape vil stoppe tyven, men stramninger får kun begrænset effekt, siger fagfolk« fra JP den 9/11-17, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selv-
stændig bestemmelse om indbrudstyveri (L 34):
”Henset
til ministerens besvarelse af L 34 spørgsmål 1 ønskes
ministerens kommentarer til artiklen »Pape vil stoppe tyven,
men stramninger får kun begrænset effekt, siger fagfolk« fra JP
den 9. november 2017, herunder til de bemærkninger som et
medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg angiver vedrørende
forsætsbegrebet. Er ministeren enig heri? Og er ministeren spe-
cifikt enig i konklusionen om, at »det er altså ikke nok, at tyven
burde have vidst, at der var nogen hjemme - man skal kunne
bevise, at tyven vidste det«?
Svar:
Formålet med lovforslaget er at indsætte en selvstændig indbrudsbestem-
melse i straffeloven for at markere, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre
former for tyveri.
Med lovforslaget ønsker regeringen endvidere at skærpe straffen for ind-
brudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig
personer i hjemmet, når indbrudstyveriet henføres under straffelovens §
285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. november 2017 af
spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig
bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), kræves det, at gerningsmanden har
haft forsæt til, at der under indbrudstyveriet begået i beboelse har befundet
sig personer i hjemmet. Det vil således ikke være nok, at gerningsmanden
burde have vist, at der var nogen hjemme, idet handlingen således ville have
været begået uagtsomt.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1, vil det i sidste
ende være op til domstolene konkret i det enkelte tilfælde at vurdere, om en
tiltalt for indbrudstyveri har haft det fornødne forsæt med hensyn til, at der
under indbrudstyveri begået i beboelse har befundet sig personer i hjemmet,
og om der i lyset heraf skal udmåles en skærpet straf.
2
L 34 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Pape vil stoppe tyven, men stramninger får kun begrænset effekt, siger fagfolk« fra JP den 9/11-17, til justitsministeren
Det er således Justitsministeriets vurdering, at skærpelsen vil blive anvendt
i praksis.
3