L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 34 Bilag 1
Offentligt

ningen af Forsvarsadvokater, Offerrådgivningen i Danmark, Retspolitisk

Forening.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolssty-

relsen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af of-

fentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder og KL

har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

2. Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven

2.1. Generelt om lovforslaget

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at regeringen har fokus

på at forebygge indbrud. Det Kriminalpræventive Råd finder dog, at en selv-

stændig indbrudsbestemmelse kun vil have en begrænset forebyggende ef-

fekt og anbefaler i den forbindelse bl.a. lovgivning, som indebærer, at boli-

ger bliver mere modstandsdygtige over for indbrud.

Offerrådgivningen i Danmark

er enig i, at indbrud kan være en stor psy-

kisk og intimiderende belastning for de borgere, der rammes, uanset om de

er hjemme eller ej.

Retspolitisk Forening

er enig i, at indbrudstyveri i boliger mv. er en al-

vorligere kriminel handling end (blot) tyveri som sådan.

Østre Landsret

finder, at den foreslåede selvstændige bestemmelse om ind-

brudstyveri både er en unødvendig og uhensigtsmæssig dobbeltkriminalise-

ring af indbrudstyveri. Østre Landsret anfører i den forbindelse, at formålet

med bestemmelsen synes udelukkende at være at skærpe straffen for ind-

brudstyveri i beboelsen, mens beboerne er hjemme. Østre Landsret finder

således, at den tilsigtede strafskærpelse derfor burde gennemføres ved ind-

sættelse af en sidestrafferamme i straffeloven § 285 i stedet for at indsætte

en helt ny bestemmelse i straffeloven.

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 er indbrudskri-

minalitet en alvorlig forbrydelse, der frarøver almindelige borgere den tryg-

hed og sikkerhed, som er forbundet med et hjem. Selvom indbrudskrimina-

liteten generelt er faldende i Danmark, ønsker regeringen at sætte yderli-

gere ind over for indbrudskriminalitet og dermed fortsat arbejde for færre

tilfælde af indbrud i Danmark.

Lovforslaget har således til formål at indsætte en selvstændig bestemmelse

om indbrudstyveri i straffeloven for at markere, at indbrudstyveri adskiller

sig fra andre former for tyveri, herunder f.eks. cykeltyveri eller simpelt lom-

metyveri, da indbrudstyveri er særligt utryghedsskabende for de personer,

der udsættes for sådanne forbrydelser. Med lovforslaget indsættes der på

den baggrund en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens

§ 276 a.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til en generel forøgelse af straf-

fen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har be-

fundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende

strafniveau.

2.2. Om uberettiget adgang ved opbrud mv.

Advokatrådet

finder det uhensigtsmæssigt, og at det giver anledning til

tvivl, at det ikke er et krav, at tyven skaffer sig adgang ved opbrud mv., når

bestemmelsen reelt ikke længere kræver, at de klassiske kendetegn, herun-

der opbrudsmærker knuste ruder mv., skal være tilstede for at statuere ind-

brud.

Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, skal ud-

trykket ”uberettiget skaffer sig adgang” i denne sammenhæng forstås i

overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens § 264, stk. 1,

nr. 1. Det indebærer bl.a., at der skal anlægges en helhedsvurdering af,

hvorvidt den pågældende adgang må karakteriseres som værende beretti-

get. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. lægges vægt på den pågældende

lokalitets karakter, den pågældendes adfærd og den sædvanlige færdsel på

stedet.

I praksis ses der ofte at være foretaget en opbrydning af en dør eller en lås,

indstigning gennem vinduer eller lignende i forbindelse med indbrudstyve-

rier. Ved en helhedsvurdering af, om den pågældende uberettiget har skaf-

fet sig adgang, skal det indgå i vurderingen, om den pågældende har udvist

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

en vis aktivitet med henblik på at skaffe sig uberettiget adgang. Kravene her-

til afhænger som anført bl.a. af den pågældende lokalitets karakter. Hvis det

er en lejlighed eller en villa, vil det som udgangspunkt være uberettiget, hvis

man går ind uden ærinde til beboerne, også selvom døren er uaflåst eller

står åben. Det samme gælder, hvor den pågældende skaffer sig adgang un-

der urigtig foregivelse af et retmæssigt ærinde. Det er således f.eks. efter

omstændighederne strafbart at ringe på en dørtelefon og bede om at få åb-

net døren under påskud af et falsk ærinde.

2.3. Om fremmed hus

Advokatrådet

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at indbrudstyveri om-

fatter indbrudstyveri i fremmed hus, herunder privat beboelse, og i bl.a. of-

fentlige og private kontorer, forretninger, fabrikker mv. Advokatrådet anfø-

rer endvidere, at det må antages, at ”m.v.” også dækker f.eks. sommerhuse,

men dette fremgår dog ikke klart af lovforslaget, ligesom det heller ikke

fremstår klart, om der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne straffes

for indbrudstyveri i f.eks. udhuse, garager og lignende.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en præcise-

ring i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, således at det

nu fremgår, at med udtrykket ”fremmed hus” forstås i denne sammenhæng

bl.a. beboelse, men også offentlige og private kontorer, forretninger, fabrik-

ker mv. Med beboelse forstås i denne sammenhæng bl.a. huse, lejligheder,

enkeltværelser til beboelse og sommerhuse. Med fremmed hus forstås end-

videre bygninger som garager, udhuse og lofts- og kælderrum mv., når der

i øvrigt er tale om at skaffe sig uberettiget adgang.

Bestemmelsen omfatter ikke tyveri i de tilfælde, hvor en person uberettiget

skaffer sig adgang til en privat have, baggård eller lignende uden samtidig

at skaffe sig adgang til et fremmed hus. Sådanne tilfælde kan i stedet efter

omstændighederne være omfattet af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. §

276.

2.4. Om strafskærpelsen

Advokatrådet

anfører, at de af principielle årsager ikke udtaler sig om straf

eller strafferammer. Advokatrådet finder dog anledning til at bemærke, at

det er uhensigtsmæssigt, at det nuværende strafniveau i sager om indbrud-

styveri ikke gengives i lovforslaget.

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det fremstår uklart, om

strafskærpelsen kun finder anvendelse ved indbrud i privat beboelse, eller

om strafskærpelsen gælder for hele bestemmelsens anvendelsesområde.

Rigsadvokaten

bemærker, at Rigsadvokaten har forstået det således, at str-

afskærpelsen finder anvendelse, uanset om beboerne i en beboelse har be-

mærket en gerningsperson under et indbrud.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, fastsættes

straffen i sager om tyveri, herunder indbrudstyveri, på baggrund af en kon-

kret vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Som følge af de mange

forskelligartede forhold er der imidlertid stor variation i strafniveauet for

indbrudstyveri. Det er på den baggrund i øvrigt vanskeligt præcist at angive

strafniveauet for disse sager.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en præcise-

ring i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, således at det nu

fremgår, at som eksempel kan nævnes, at sager om indbrudstyveri i 1.

gangstilfælde, der i dag ville blive straffet i omegnen af 30 dages fængsel,

efter den foreslåede strafskærpelse blive straffet med i omegnen af 40 dages

fængsel. Dette fremgik tidligere af de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 1.

2.5. Om forsæt til de strafskærpende omstændigheder

Østre Landsret

bemærker, at det med fordel kan præciseres, hvorvidt de

strafskærpende omstændigheder kræver tilregnelse hos gerningsmanden.

Rigsadvokaten

bemærker, at Rigsadvokaten har forstået de strafskærpende

omstændigheder således, at gerningsmanden skal have haft forsæt med hen-

syn til, at der befandt sig personer i beboelsen under indbruddet.

Advokatrådet

Retspolitisk Forening

bemærker med forskellige formu-

leringer, at de foreslåede strafskærpende omstændigheder i praksis kun vil

blive anvendt i et begrænset omfang, da det må formodes at være vanske-

ligt at bevise gerningsmanden tilregnelse til at begå indbrud i et hus vel vi-

dende, at der er personer tilstede i huset.

Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, lægges

der med lovforslaget op til, at der skal ske en gennemgående forhøjelse af

strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri, hvor der under indbruddet har

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

befundet sig personer i den private beboelse, der henføres under straffe-

lovens § 285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau.

Eksempelvis vil sager om indbrudstyveri i 1. gangstilfælde, der i dag ville

blive straffet med 30 dages fængsel, efter den foreslåede strafskærpelse blive

straffet med 40 dages fængsel.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene i de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 1, nr. 2, præciseret, at der skal ske en gennemgå-

ende forhøjelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri, hvor ger-

ningsmanden har haft forsæt med hensyn til, at der under indbrudstyveri be-

gået i beboelse har befundet sig personer i hjemmet, der henføres under

straffelovens § 285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det gældende straf-

niveau.

3. Om ændringen af retsplejelovens bestemmelse om hemmelig ransag-

ning

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at retsplejelovens § 799

hjemler adgang til hemmelige ransagninger, når det drejer sig om forbrydel-

ser i straffeloven, hvor strafferammen er fra 6 år stigende til livstid. Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater er af den opfattelse, at indbrudstyveri er en

forbrydelse i et helt andet luftlag, og at et indgreb af den omhandlede karak-

ter i sagens natur kun bør kunne rettes mod alvorlige forbrydelser, hvilket

indbrudstyveri ikke er. Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder derfor,

at betegnelsen konsekvensændring er direkte vildledende.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af retsplejelovens § 799,

at såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagnin-

gen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan

retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffe-

lovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 125 a, §

180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 191, § 192 a,

§ 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. § 276, § 288 eller § 289,

ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2,

1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges.

Retsplejelovens § 799 giver således allerede i dag mulighed for at foretage

hemmelig ransagning, hvis der er tale om tyveri, herunder indbrudstyveri,

som er omfattet af straffelovens § 286.

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med lovforslaget udskilles indbrudstyveri fra den generelle tyveribestem-

melse i straffelovens § 276 til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

276 a. Det foreslås således at indsætte en henvisning til straffelovens § 286,

stk. 1, jf. § 276 a, i retsplejelovens § 799, således at der som en viderefø-

relse af gældende vil være adgang under nærmere omstændigheder til hem-

melig ransagning i sager om indbrudstyveri.

4. Om ændringen af udlændingelovens regler om udvisning af udlæn-

dinge

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker endvidere, at indbrud-

styveri nu kan medføre udvisning, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder derfor også i denne sammen-

hæng, at betegnelsen konsekvensændring er direkte vildledende.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af udlændingelovens §

22, nr. 6, at en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere

end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sid-

ste 8 år, kan udvises, hvis udlændingen efter bestemmelser i straffelovens

kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,

jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk.

1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3,

jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237,

§ 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262

a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet an-

går socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf.

stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden straf-

feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,

for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

Udlændingelovens § 22, nr. 6, giver således allerede i dag mulighed for at

udvise udlændinge, hvis de dømmes for tyveri, herunder indbrudstyveri, i

medfør af straffelovens § 286.

Med lovforslaget udskilles indbrudstyveri fra den generelle tyveribestem-

melse i straffelovens § 276 til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

276 a. Det foreslås således at indsætte en henvisning til straffelovens § 276

a, jf. §286, i udlændingelovens § 22, nr. 6, således at der som en viderefø-

relse af gældende ret vil være adgang under nærmere omstændigheder til

udvisning af udlændinge i sager om indbrudstyveri.

L 34 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der har været i høring, er der i det fremsatte lov-

forslag foretaget mindre indholdsmæssige ændringer samt en række redak-

tionelle præciseringer, herunder mindre justeringer af sproglig og lovtek-

nisk karakter.