Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. (Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og derfor er jeg klar til at give ordet til fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Denne gang regner jeg med, at det er som retmæssig ordfører på området. Værsgo.

Det er det, og det er også den rigtige tale. Det er altid godt.

Forslaget her har til formål at indføre en særskilt paragraf i straffeloven for at markere, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri. Og lad mig indledningsvis sige, at vi i Socialdemokratiet er meget optaget af, at antallet af indbrud i Danmark fortsat skal falde. Men vi tvivler ærlig talt på, at der vil blive så meget som et eneste indbrud mindre på grund af den lovændring, som vi vedtager her i dag. Den er alene symbolsk, og symboler kan på sin vis også være fine nok, hvis man fra politisk hold vil vise, at man tager kraftigt afstand fra noget. Det kan også handle om retfærdighedsfølelse, altså at man som borger føler, at man bliver set og hørt, når man har været udsat for særlige former for kriminalitet. Derfor kan vi støtte det symbolske forslag. Men vi vil også sige, at det ikke kan stå alene.

I foråret havde vi indkaldt justitsministeren til en forespørgselsdebat om netop indbrudsbekæmpelse, og her lovede ministeren, at der i efteråret ville blive fremlagt en indbrudspakke. Og hvis det her, som vi behandler i dag, er udtryk for en indbrudspakke, så vil jeg sige, at det tangerer falsk varebetegnelse. Ministeren skriver i sin fremsættelsestale følgende:

»Indbrudskriminaliteten er en alvorlig forbrydelse, der frarøver almindelige borgere den tryghed og sikkerhed, som er forbundet med et hjem. Selvom indbrudskriminaliteten generelt er faldende i Danmark, ønsker regeringen at sætte yderligere ind over for indbrudskriminalitet og dermed fortsat arbejde for færre tilfælde af indbrud i Danmark.«

Altså, det kan næppe være nærværende forslag, som ministeren henviser til i sin fremsættelsestale. Derfor vil jeg gentage min opfordring fra forespørgselsdebatten i foråret, hvor vi ønskede at pålægge ministeren at indkalde til drøftelser om indbrudsbekæmpelse, for vi skal have fat i langt flere og mere kreative forslag end bare en selvstændig paragraf i straffeloven. Jeg tror sådan set, at tyven, der bryder ind i et hjem, er ligeglad med, om man bliver dømt efter den ene paragraf eller den anden paragraf. Jeg tror ikke, det er det, der afholder en eneste fra at begå indbrud. I stedet for skal vi jo lytte til eksperter på området, der entydigt peger på, at krav til vinduer og døre og anden indbrudssikring er det, der har en reel effekt, hvis vi ønsker at nedbringe antallet af indbrud yderligere. Og vi skal have fat i samarbejdet med politiet i særlig Østeuropa med hensyn til flere forbindelsesofficerer og tættere koordination.

Vi støtter forslaget her. Det er symbolsk. Derfor kan det ikke stå alene. Men når vi nu er ude i genren symbolske forslag, er det da et, vi godt kan stå inde for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med forslaget her lægges der op til, at der indsættes en selvstændig bestemmelse i straffeloven om indbrudstyveri, og at straffen for indbrud, hvis der er nogle hjemme, mens indbruddet sker, sættes op med en tredjedel.

Jo, Dansk Folkeparti kan da sagtens støtte det her forslag, for indbrud er meget grænseoverskridende for de mennesker, det går ud over, som får deres hus og meget personlige ejendele enten gennemrodet eller stjålet. Derfor skal der selvfølgelig sættes ind over for det. Tyveri som følge af indbrud, hvor noget er fjernet fra ens hus eller lejlighed, er bare mere vidtgående end andre former for tyveri.

Men jeg må også indrømme, at jeg måske er en anelse skuffet. For den debat, vi havde i Folketingssalen her i den sidste samling, var jo indledningen på, at regeringen skulle starte arbejdet med at lave en egentlig indbrudspakke – en pakke. En pakke forbinder jeg med flere ting end to i sig selv ret isolerede ting.

Der var jo rigtig mange gode forslag, synes jeg, fra de forskellige partier, og det blev så konklusionen, vi står med her, altså at hæve straffen en lille smule, hvis folk har været hjemme – og så en selvstændig paragraf i straffeloven. Det synes jeg ikke sådan for alvor er noget, der ændrer situationen, så jeg er sådan lidt skuffet. Man kan jo ikke tage patent på ideer, men jeg vil da gerne bringe nogle på banen og håber, at regeringen lader sig inspirere af nogle af Dansk Folkepartis ideer; nogle af dem, som vi jo rejste i foråret, da vi havde den der debat.

For det første er det helt afgørende, at vi får gjort noget ved udrejsekontrollen i det her land. Det kan godt være, at man ikke i alle tilfælde ville kunne se omrejsende kriminelle, når de kører ind over grænsen, men der må alt andet lige være nogle muligheder, når de kører ud igen. Derfor ville det være helt centralt, hvis man vil sætte ind over for indbrudskriminalitet, at man sørger for at stramme op på udrejsekontrollen ved de danske grænser. Det synes jeg godt regeringen kunne gøre noget ved.

For det andet skal der sættes langt hårdere ind over for hæleriet. Hvis man kan bremse det, vil man formentlig kunne bremse en meget stor del af indbrudskriminaliteten. Det vil være logisk at tage fat på det. Det handler også om, at der er nogle i det her samfund, der skal ændre mentalitet. Man skal ikke købe noget, der er tyvekoster, for så risikerer man jo bare, at indbrudskriminaliteten fortsætter og fortsætter.

For det tredje er det oplagt også at tage en diskussion om de sanktioner, der er, særlig over for udenlandske statsborgere, som jo eksempelvis, hvis de kommer fra Rumænien, i øjeblikket ikke kan sendes hjem til afsoning. Vi bliver nødt til at have nogle hårdere sanktioner over for folk, der kommer hertil og begår kriminalitet, og det håber jeg selvfølgelig også at regeringen vil lægge sig i selen for.

Men altså, summa summarum: Der er masser af forskellige initiativer, vi kan sætte i gang, og som jeg da håber at regeringen vil overveje her i den kommende tid. Ellers kan det jo være, at nogle får lyst til at hjælpe regeringen, og det kunne også være interessant. Men vi stemmer selvfølgelig for forslaget, for det går lidt i den rigtige retning, og det er jo også godt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste er fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag debatterer vi to ting med det her forslag, L 34: dels om vi skal have en selvstændig straffelovsbestemmelse om indbrudstyveri, dels om straffen for indbrud i private hjem skal sættes op, når der har været personer i huset. Venstre er kraftig tilhænger af den specielle indbrudsparagraf i straffeloven. Den eksisterende bestemmelse om tyveri, § 276, dækker alt lige fra tyveri af en yankiebar i Brugsen til et nøje planlagt indbrud, hvor der er beboere hjemme. Det er på høje tid, at vi signalerer – ganske som i Tyskland – at indbrudstyveri er noget særligt, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi på et senere tidspunkt kan komme til at bruge denne sondring mellem § 276 og 276 a til en særlig strafskærpelse for sidstnævnte. Det er der imidlertid ikke lagt op til lige nu. Der er derimod lagt op til en strafskærpelse med en tredjedel for indbrud i private hjem, hvor der er beboere hjemme. Den bestemmelse har vi ventet på længe, for det er på høje tid, at vi får markeret over for forbryderne, at vi ser helt anderledes alvorligt på denne situation med de ekstra psykiske belastninger, som det medfører for dem, der er i huset.

Vi kunne imidlertid i Venstre godt tænke os under udvalgsbehandlingen at få begrebet udboret lidt i denne bestemmelse. Skal tyven vide, at der er nogle hjemme for at blive straffet efter bestemmelsen, eller er der en formodning om, at der er nogle hjemme i et privat hjem? Vi mener det sidste, vi mener, at det må være tyvens opgave at bevise, at han vidste, at huset var gabende tomt for mennesker, hvis han vil uden om bestemmelsen 276 a og uden om strafskærpelsen. Det havde måske været lovteknisk mere enkelt blot at strafforhøje, når der var tale om indbrud i en beboelse, kort og godt, for så var vi ude af diskussionen om, hvad en indbrudstyv formoder. Under alle omstændigheder er det noget, vi gerne vil have behandlet i udvalget, så vi finder ud af, hvem der har bevisbyrden for det her. Vi ser frem til at diskutere det i udvalget, og vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Vi skulle også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Nu er jeg jo en stor tilhænger af grænsekontrol, og noget tyder på, at regeringen har lagt sig i selen nede i Bruxelles for at sørge for, at landene i Europa i en længere periode kan vedtage at have grænsekontrol ved deres egne landegrænser. Det er selvfølgelig positivt, hvis det bliver muligt at kunne have grænsekontrol i længere tid. Det er i hvert fald et fremskridt.

Jeg vil gerne høre ordførerens holdning til noget af det, jeg selv rejste i min ordførertale, i forhold til udrejsekontrol. Er det noget, som Venstre vil støtte at man styrker?

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke noget, jeg har hørt at vi har planer om i øjeblikket. Men jeg skal også ærligt indrømme, at det ligger på hr. Marcus Knuths område, så om der foregår diskussioner internt i det udvalg, er jeg simpelt hen ikke vidende om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så er det hr. Rune Lund, der skal på talerstolen. Værsgo.

Tak. Indbrudskriminalitet er, som der står i bemærkningerne til det her lovforslag, en alvorlig forbrydelse, som frarøver almindelige borgere den tryghed og sikkerhed, som er forbundet med et hjem. Og selv om indbrudskriminaliteten generelt er faldende i Danmark, kan det give mening at sætte yderligere ind over for indbrudskriminalitet og dermed arbejde for, at der bliver færre indbrud i Danmark.

Derfor synes vi i Enhedslisten også, at når vi skal diskutere, hvad vi skal gøre ved det stadig store antal indbrud, som der er pr. indbygger i Danmark, hvor vi jo sådan set har en andenplads på europæisk plan kun overgået af Grækenland, så skal vi frem for at vedtage symbolpolitik, som har en ringe eller ingen effekt, tværtimod se på, hvad det er, der rent faktisk virker. Med det her lovforslag har vi virkelig at gøre med symbolpolitik, hvor man må tvivle på, at der skulle komme færre indbrud ud af at vedtage det her lovforslag.

Som man kan se i nogle af høringssvarene, er der tvivl om, hvorvidt det overhovedet fører til, at flere folk kan blive dømt efter de her paragraffer. Det er nogle af de ting, der bliver rejst i høringssvarene. Men der er i hvert fald tale om, at det er meget tvivlsomt, om det her overhovedet vil få nogen effekt for at sige det mildt, samtidig med at man vælger at hæve straffen. Vi har dermed endnu en gang at gøre med et forslag om at hæve straffen, uden at det vil have en reel kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende effekt.

Hvis man vil gøre noget ved indbrudskriminaliteten, som er faldende, skulle man hellere og vil vi meget hellere fra Enhedslistens side tage fat i det, som også indgår i det høringssvar, som er kommet fra Det Kriminalpræventive Råd. De skriver, at de finder det positivt, at regeringen har fokus på at forebygge indbrud. Det Kriminalpræventive Råd finder dog, at en selvstændig indbrudsbestemmelse kun vil have en begrænset forebyggende effekt, og – og her kommer det interessante – anbefaler i den forbindelse bl.a. lovgivning, som indebærer, at boliger bliver mere modstandsdygtige over for indbrud. Det er jo i virkeligheden det, vi ved vil have den største effekt, hvis vi skal gøre noget ved indbrud. For Danmark er det europæiske lande, som har næstflest indbrud pr. indbygger, kun overgået af Grækenland.

Hvis vi vedtog lovgivning i Folketinget, så det blev en del af bygningsreglementet, at man skulle lave skalsikring, som kunne sikre, at der ville være en minimumsgennembrydningstid på f.eks. 3 minutter på vinduer og døre og låse, så ville det afskrække mange tyve fra at begå indbrud. Det viser forskningen, og det er den samstemmende anbefaling fra en lang række aktører, som har præget debatten på det her område igennem mange år. Det gælder både Forsikring & Pension, det gælder Det Kriminalpræventive Råd, det gælder SikkerhedsBranchen, og det gælder mange andre. Og der er solid dokumentation for, at det her rent faktisk virker.

Man kunne gøre ligesom i Holland og England, som har indført lovkrav om, at indbrudssikring ved nybyggeri og større ombygninger skal gennemføres, og konkret netop, at døre og vinduer og låse skal have en minimumsgennembrydningstid på f.eks. 3 minutter. I begge de to lande har vi set en halvering af antallet af indbrud i nybyggede hjem. Vi kan også se på de erfaringer, der er, at det ikke kun er selve de hjem, som får en bedre skalsikring, som bliver beskyttet, men selve det, at der findes huse, boliger med en bedre skalsikring, betyder, at indbrudstyve fravælger de områder. Man gør simpelt hen livet sværere for indbrudstyvene.

Så der er masser, vi kan gøre for at forhindre indbrud, men det her lovforslag giver bare straf med straf på. Det er symbolpolitik uden nogen reel effekt, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Det gav anledning til et spørgsmål fra fru Britt Bager. Værsgo.

Tak. Nu taler ordføreren meget om det forebyggende arbejde. Hvordan forholder ordføreren sig til selve det, når kriminaliteten bliver udført? Anerkender ordføreren, at der er en forskel på, om man går ned i Brugsen og stjæler en Mars Bar, eller at man begår et nøje planlagt indbrud, hvor der er beboere i huset?

Ordføreren.

Fra Enhedslistens side synes vi, at indbrudskriminalitet er en meget alvorlig form for kriminalitet. Man kan sige, at det at lave en selvstændig bestemmelse for så vidt kan være fint nok, hvis det ellers bliver lavet på en måde, så det ikke teknisk giver anledning til problemer. Der er jo et høringssvar fra Østre Landsret, som påpeger, at der er nogle problemer i den måde, lovforslaget er skruet sammen på her.

Men grundlæggende: Hvis man som regering mener det seriøst, altså at indbrudskriminalitet er et alvorligt problem, hvorfor kommer man så her med sådan et symbolpolitisk forslag, som med stor sandsynlighed ikke vil have nogen som helst reel effekt? Jeg synes jo, at man kunne bruge andre værktøjer som f.eks. skalsikring, som vi jo har haft lejlighed til at diskutere rigtig mange gange i det her Ting, og vi har jo en samlet opposition, som ønsker at se på mulighederne for en bedre skalsikring; der blev lavet en beretning i forlængelse af beslutningsforslag B 129, som vi diskuterede i sidste samling.

Så vi har i øjeblikket en situation, hvor de politiske kræfter, som ønsker at gøre noget reelt ved problemet og at skabe grundlag for færre indbrud i Danmark, er de politiske kræfter, som i øjeblikket udgør oppositionen i det her Folketing. Men det vil selvfølgelig ændre sig i det øjeblik, vi får et valg, hvor der forhåbentlig kommer et nyt flertal til magten. Så vil der selvfølgelig ske noget på det område, som ikke bare er symbolpolitik, men som rent faktisk vil have en reel virkning.

Fru Britt Bager.

Jeg kan så forstå, at ordføreren går mere op i sikring, og det er jo også fair nok. Det er en væsentlig del. Det er bare ikke det, vi diskuterer i dag. I dag diskuterer vi, om der skal være en § 276 selvstændigt og en § 276 A selvstændigt, og det gør vi jo bl.a. også, fordi det giver os en mulighed for at lægge to forskellige strafniveauer ind. Det, jeg gerne vil have ordføreren til at forholde sig til, er egentlig bare: Bakker ordføreren op om, at der skal være en højere straf, hvis beboerne er hjemme i et hus, når der bliver begået et indbrud – ja eller nej?

Ordføreren.

Vi går generelt ind for, at der skal være en sammenhæng mellem strafniveau og den handling, der bliver foretaget. Vi ønsker ikke, at man laver, sådan som det ofte sker på retsområdet i det her Folketing – det er det, der desværre er på mode for tiden – strafskærpelser og straf med straf på uden at kunne dokumentere, at der reelt er tale om en præventiv effekt, altså at det vil nytte noget. For så er det jo bare symbolpolitik, hvor man prøver at fremstå, som om man gør noget. Man prøver at fremstå, som om man prøver at løse problemet med indbrud, men det gør man jo ikke, når man kun fremlægger symbolpolitik, som ikke har nogen reel betydning i virkelighedens verden, og det er det, jeg synes er problemet ved det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi nået til fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er, at det i straffeloven synliggøres, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri, ved at man indsætter en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffelovens § 276 a. Med lovforslaget lægges der også op til at skærpe straffen for indbrud med en tredjedel i forhold til gældende strafniveau for indbrud begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig mennesker i hjemmet. Det samme vil være gældende i offentlige og private kontorer, forretninger, fabrikker osv., hvor der har befundet sig personer under indbruddet.

Man skal kunne føle sig tryg i Danmark, og det gælder også, når man er hjemme hos sig selv. Indbrud i hjemmet er et meget alvorligt overgreb på vores private sfære og kan være voldsomt traumatiserende. Der er særligt skærpende omstændigheder, og det er særligt traumatiserende, hvis man er hjemme, mens indbruddet finder sted. I Liberal Alliance værner vi om den private ejendomsret, om boligens ukrænkelighed. Det er helt essentielle principper i en retsstat. Derfor giver det god mening efter vores overbevisning at markere, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri, og at man som tyv tydeligere mærker konsekvensen af sine handlinger. Med de ord skal jeg meddele, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre, og for Alternativet er det fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak til formanden. Det er rigtig dejligt at få lov til at stå her igen som retsordfører, for det har jeg jo været væk fra et stykke tid, så jeg er glad for at være tilbage. Som flere har været inde på, står vi her i dag for at debattere det, der hedder L 34, der handler om at indsætte en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven, herunder at skærpe straffen for indbrudstyveri, mens beboere er hjemme. Der skal jo ikke herske nogen som helst tvivl om, at det at være hjemme under et indbrud må være noget af det mest krænkende og rigtig, rigtig ubehageligt. Jeg tror, vi alle sammen kan forestille os den situation, at der bliver begået indbrud derhjemme, mens man er hjemme og f.eks. ligger og sover. Derfor er det sådan set positivt, synes jeg, at regeringen tager fat i, hvordan vi får gjort noget ved det.

Så formålet med lovbestemmelsen synes jeg egentlig er fornuftigt, men problemet er så bare, hvad det er for et værktøj, justitsministeren har grebet fat i, da han stak hånden ned i skuffen. Der fandt han så åbenbart på at lave en ny selvstændig straffebestemmelse. Ja, og så må man så kigge på høringssvarene, og der synes jeg, det er rigtig vigtigt at se på det, Østre Landsret kommer med, nemlig at hvis det eneste formål i virkeligheden er at øge straffen, kunne vi have gjort det i den nuværende bestemmelse. Jeg vil gerne problematisere, om det her så hjælper. Det, der sker, er, at straffen hæves fra 30 til 40 dage for førstegangsindbrudstyveri, hvis det kan bevises, at vedkommende har forsæt til at bryde ind, mens der er nogen hjemme, hvis vedkommende ved, at der er nogen hjemme. Jeg må sige, at jeg ikke tror på, at det at hæve straffen fra 30 til 40 dage er det, der afskrækker vedkommende. Derudover kan man spørge, om det så hjælper at lave en selvstændig bestemmelse i straffeloven om det her. Det tror jeg heller ikke virker synderlig angstprovokerende for en indbrudstyv.

Nu har Enhedslisten allerede nævnt Det Kriminalpræventive Råds høringssvar, og der synes jeg, det er sindssygt interessant at se på, hvorfor vi har så mange indbrud i Danmark – for det har vi – og det har vi, fordi vi bor tæt, vi bor i parcelhuse, og dermed er det rigtig, rigtig let for en indbrudstyv at gå om i haven og komme ind af havedøren eller vinduet, eller hvad det nu er. Derfor er det, at hvis vi virkelig skulle gøre noget ved det her, skulle vi sætte ind over for det ved at sikre det i bygningsreglementet. Der synes jeg selvfølgelig også, det er interessant, at vi herinde før sommerferien i forbindelse med et beslutningsforslag, som SF havde fremsat, nemlig B 129, faktisk mønstrede et rigtig stort mindretal, der afgav en beretning til det her beslutningsforslag, nemlig Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet, som sagde, at det var vigtigt, at regeringen fremsatte et forslag om at ændre byggeloven, så der fremover ved nybyggeri og større renoveringer sikres tilfredsstillende tryghed i indbrudsmæssig henseende. Se, det kunne nemlig øge trygheden hos befolkningen, uanset om man er hjemme eller ikke er hjemme, når der bliver begået indbrud.

Så i Alternativet må jeg sige, vi vender tommelfingeren nedad, fordi vi simpelt hen synes, at det her er et forslag, som ikke er med til at løse problematikken.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Christina Egelund. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. I forhold til den sidste bemærkning, som ordføreren havde til den beretning, som blev lavet før sommerferien, er jeg egentlig bare interesseret i at høre om den tænkning, som ligger bag bemærkningen. For det er jo klart, at hvis man tvinger danskerne til at lave deres huse om til massivt sikrede bastioner, hvor det er umuligt at bryde ind, så gør man noget ved indbrudstyverier. Det siger sig selv. Mit spørgsmål er bare: Hvor går Alternativets grænse? Altså, den tanke kan jo føre mange steder hen. Skal man ved lovgivning sikre, at vi alle sammen har mure omkring vores huse og dermed, at der ikke er nogen, der kan bryde ind? Altså, hvor går den fysiske grænse for, hvad Alternativet mener vi skal lovgive om?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som jeg er rigtig glad for, for på det område tror jeg faktisk at Alternativet og Liberal Alliance har delvis den samme tænkning. Jeg ønsker ikke, at man opbygger forter, eller at vi pålægger alle danskere at have en alarm. Men vi ved, at man for forholdsvis få midler faktisk kan indbrudssikre sine vinduer og døre, og vi synes, det kunne være rimeligt i forhold til alle nybyggerier osv., at vi går ind og ser på, om vi kan gøre noget der. Vi ser i Holland, at det har fået deres indbrudstyverier til at falde med 70 pct., og det synes jeg faktisk er værd at tage med. Men jeg er helt enig i den underliggende holdning, som jeg kan høre ligger i Liberal Alliances ordførers spørgsmål, og må svare: Nej, jeg ønsker bestemt ikke, at vi skal opbygge fortlignende huse. Derfor ønsker jeg selvfølgelig også, at der skal være en straf, hvis man begår indbrudstyveri, men hele formålet med det her er at prøve at forhindre, at der begås indbrudstyveri, og så er det bare ikke løsningen.

Spørgeren.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at man dog ikke ved lov vil tvinge danske husejere til at bygge mure omkring deres huse. Og som ordføreren siger, er det jo rigtigt, at der er indbrudssikrede vinduer, som er rigtig effektive, men mit spørgsmål er bare: Mener ordføreren, at danskerne er så dumme, at de ikke er i stand til selv at beslutte, at de gerne vil have et indbrudssikret vindue, når de står over for at skulle skifte vinduer, uden at man er nødt til at skulle gennemtvinge det ved lov i Folketinget? Det tror jeg faktisk godt at danskerne kan finde ud af.

Ordføreren.

Jamen det er der også rigtig mange danskere der kan, men jeg synes faktisk, det er vigtigt at sige, at når en håndværker giver et tilbud, er det jo også vigtigt, at det er på det rigtige vindue og den rigtige dør osv., og det er ikke nødvendigvis alle, der lige sætter sig ind i det her med, om det er indbrudssikret. Så jeg synes stadig væk, at hvis man ville løse problematikken, kunne man have indarbejdet det som en del af det her lovforslag, men det er det ikke.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Fru Zenia Stampe er Radikale Venstres ordfører på lovforslaget, og jeg skal holde ordførertalen i hendes fravær.

Lovforslaget indfører en selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven. Det sker for at distancere indbrudstyveri fra andre former for tyveri, f.eks. cykeltyveri eller simpelt lommetyveri. Lovforslaget lægger desuden op til en generel forøgelse af straffen for indbrudstyveri i beboelse, hvis der er nogen hjemme.

Radikale Venstre hæfter sig ved, at Justitsministeriet på baggrund af høringssvarene har præciseret, at gerningsmanden skal have haft til fortsæt at begå indbrud mod en beboelse, hvor der har været nogen hjemme, for at strafskærpelsen kan finde sted. Radikale Venstre er enige i, at indbrudskriminalitet er mere utryghedsskabende end f.eks. cykeltyveri, og at det er en skærpende omstændighed, hvis indbrud begås mod en bolig, hvor der er nogen hjemme.

Radikale Venstre kan derfor støtte lovforslaget, om end vi tvivler på, at strafskærpelser i sig selv vil bidrage til at nedbringe antallet af hjemmerøverier. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til De Radikales ordfører. Den næste i talerrækken er hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Skal vi gøre noget effektivt ved indbrud, er det logiske jo, at husene skal sikres betydelig bedre. Er det ikke også det, som Det Kriminalpræventive Råd skriver i høringssvaret? De peger præcis på, at et lovkrav om indbrudssikring vil virke effektivt. Og her, må vi jo sige, er der stadig væk lang vej at gå.

SF synes, at der er gode argumenter for at lave en særlig paragraf omkring indbrud, i stedet for at den forbrydelse er omfattet af den nuværende lov om tyveri. Jo mere præcise vores love er, jo lettere er det at give præcise domme. Det taler for, at vi deler loven op.

Men der er ingen grund til at tro, at den voldsomme skærpelse af strafferammen, som man også lægger op til, vil få nogen særlig betydning. Men selvfølgelig er det jo sådan, at det godt kan give mening at give nogle hårde straffe for at bryde ind i hjem, fordi sådan et indbrud jo handler om meget andet og meget mere end bare det at miste nogle konkrete genstande.

Samlet set vil jeg sige, at SF er skeptisk over for lovforslaget, fordi strafskærpelsen mest smager af, at man har behov for sådan at vise noget handling, men at det til gengæld ikke er påvist, at det vil få den helt store betydning. SF vil på et senere tidspunkt gennem udvalgsbehandlingen tage endelig stilling til lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Den næste taler i rækken er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for de overvejende positive indlæg, der har været om den her sag. Indbrudskriminalitet er en alvorlig forbrydelse, som frarøver helt almindelige mennesker den tryghed og sikkerhed, som er og bør være forbundet med hjemmet. Et hjem er det vigtigste sted, en familie har. Hjemmet er det sted, hvor ung som gammel altid skal kunne føle sig tryg og sikker. Derfor berører det de fleste kraftigt at blive udsat for indbrudstyveri, og det kan efterlade folk med en frygt, der er svær at slippe af med igen.

Derfor er det også meget positivt, at indbrudskriminaliteten generelt er faldende i Danmark. Men hvis vi sammenligner Danmark med andre europæiske lande, er vi fortsat blandt de lande, som oplever flest tilfælde af indbrud. Det mener jeg vi kan og også bør gøre bedre. Derfor lancerede jeg tidligere på året tre initiativer, der skal sætte ind over for indbrudstyveri og medvirke til at nedsætte og nedbringe antallet yderligere. To af initiativerne kræver lovændring, og det er derfor, vi har dem her i dag.

Det foreslås som det første, at der indsættes en ny selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri i straffeloven. Med en selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven markerer vi forbrydelsens alvor, så det burde stå klart og tydeligt for enhver. Vi sender samtidig et klart signal om, at indbrudstyveri adskiller sig fra andre former for tyveri såsom simpelt lommetyveri og cykeltyveri, for at tage nogle eksempler.

Det foreslås som det andet at skærpe straffen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i beboelsen, med en tredjedel i forhold til det nugældende strafniveau, og denne strafskærpelse markerer også klart, at indbrudstyveri er en alvorlig forbrydelse.

Når husets fire vægge bryder sammen og trygheden forsvinder som følge af et indbrud, skal den pågældende indbrudstyv altså også mærke en konsekvens af sin handling. Derfor ønsker jeg at skærpe straffen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau.

Med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene og se frem til den videre behandling i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte komme her og under udvalgsbehandlingen.

Det ser ikke ud til, at der er nogen spørgsmål, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.