Retsudvalget 2017-18
L 33
Offentligt
1819197_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. november 2017
Formueretskontoret
Selina Rosenmeier
2017-0037-0003
573739
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer (L 33), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 33 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at kommentere henvendelsen af13/11-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening og Horesta, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 (L 33) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november
2017 fra Feriehusudlejernes Brancheforening og HORESTA, jf.
L 33
– bilag 9.”
Henvendelsen af 13. november 2017 fra Dansk Erhverv, Dansk Industri,
HORESTA og Feriehusudlejernes Brancheforening drejer sig om nogle øn-
sker om ændring af bemærkningerne til lovforslag nr. L 33. Indholdet af
henvendelsen svarer indholdsmæssigt til det fælles supplerende høringssvar
af 22. september 2017 fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, HORESTA og
Feriehusudlejernes Brancheforening (omdelt som bilag 2 til L 33, Retsud-
valget, 2017-18), som Justitsministeriet har kommenteret i den supplerende
kommenterede høringsoversigt, der den 13. oktober 2017 blev sendt til Fol-
ketingets Retsudvalg (ligeledes omdelt som bilag 2 til L 33, Retsudvalget,
2017-18).
Som bl.a. anført under pkt. 2 i den supplerende kommenterede høringsover-
sigt blev der i forhold til feriecentre på et arbejdsgruppemøde i embeds-
mandsregi med Europa-Kommissionen i forbindelse med implementeringen
af pakkerejsedirektivet i national ret stillet et spørgsmål om et helt konkret
eksempel vedrørende et feriehus og vandland. Europa-Kommissionen be-
mærkede i den forbindelse, at der vil være grænsetilfælde, og at fortolknin-
gen af konkrete tilfælde må ske med udgangspunkt i præambelbetragtning
17 og 18. Europa-Kommissionen bemærkede samtidig i forhold til det kon-
krete eksempel, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor adgang til et
vandland på et feriecenter udgør en så uløselig del af indkvarteringen, at der
ikke opstår en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, hvilket
ifølge Kommissionen syntes at være tilfældet i forhold til det konkrete ek-
sempel, der blev drøftet på mødet.
Som endvidere anført under pkt. 2 i den supplerende kommenterede hø-
ringsoversigt til lovforslaget har Justitsministeriet netop taget udgangspunkt
heri ved implementeringen af direktivet.
Justitsministeriet kan på den baggrund i det hele henvise til det, som mini-
steriet har anført i den supplerende kommenterede høringsoversigt (omdelt
som bilag 2, til L 33, Retsudvalg, 2017-18).
2