L 33 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra Justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 33 Bilag 2
Offentligt

2. Turistydelser, der ikke er en uløselig del af af en rejseydelse som de-

fineret i lovforslagets § 5, nr. 1, litra a-c

Dansk Erhverv, Dansk Industri, HORESTA

Feriehusudlejernes

Brancheforening

er bekymrede for overimplementering af direktivet i re-

lation til direktivets anvendelsesområde og foreslår, at der i bemærknin-

gerne til lovforslaget indføjes et eksempel om, at feriecentre er at sidestille

med f.eks. et hotel med adgang til f.eks. fitnesscenter, svømmehal og well-

ness, og at feriecentre på den baggrund fortsat holdes uden for anvendelses-

området. Parterne henviser i den forbindelse til indholdet af drøftelser på et

embedsmandsarbejdsgruppemøde den 25. oktober 2016 i Europa-Kommis-

sionen om implementering af direktivet, hvori bl.a. Justitsministeriet deltog.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3.3.4 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget, er den fjerde type rejseydelse, som ifølge pakkerejsedirektivet kan

indgå i en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, enhver anden

turistydelse, der ikke er en uløselig del af en af de øvrige tre typer rejsey-

delser, jf. direktivets artikel 3, nr. 1, litra d. De øvrige tre typer rejseydelser

omfatter passagerbefordring, indkvartering eller udlejning af biler mv.

Som det ligeledes fremgår af pkt. 2.2.3.3.4, anføres det i præambelbetragt-

ning 18 til direktivet, at andre turistydelser f.eks. kan være entré til koncer-

ter, sportsbegivenheder, udflugter eller forlystelsesparker, guidede ture,

liftkort og leje af sportudstyr såsom skiudstyr eller spabehandlinger.

For så vidt angår kriteriet om, at en turistydelse ikke må være en uløselig

del af passagerbefordring, indkvartering eller udlejning af biler mv., er det

anført i præambelbetragtning 17, at måltider, drikkevarer og rengøring, der

leveres som en del af indkvartering, og adgang til faciliteter på stedet, f.eks.

swimmingpool, sauna, spa eller motionsrum, som er inkluderet for hotelgæ-

ster, ikke bør betragtes som rejseydelser i sig selv.

På den baggrund er det med lovforslagets § 5, nr. 1, litra d, foreslået, at en-

hver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en rejseydelse, som

defineret i lovforslagets § 5, nr. 1, litra a-c, skal indgå i lovforslagets defi-

nition af en rejseydelse.

Betingelsen om, at turistydelsen ikke må være en uløselig del af en anden

rejseydelse, svarer til betingelsen i den gældende pakkerejselovs § 2, stk. 1,

nr. 3, hvorefter den turistmæssige ydelse ikke må være direkte knyttet til

transport eller indkvartering. I overensstemmelse med præambelbetragt-

L 33 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra Justitsministeren

ning 17 indebærer dette, at adgang til f.eks. en swimmingpool eller en spa

på et hotel ikke skal anses for at være en turistydelse i sig selv. Omvendt vil

adgang til f.eks. en forlystelsespark eller lignende, som er inkluderet i pri-

sen for indkvartering, skulle anses som en turistydelse i sig selv – og der-

med ikke en uløselig del af indkvarteringen – hvis adgangen til forlystelses-

parken mv. må anses for at være hovedformålet med rejsen, og indkvarte-

ringen i sig selv dermed ikke er den primære bestanddel.

De eksempler på andre turistydelser, som er nævnt i præambelbetragtning

18, vil også efter gældende ret, jf. pakkerejselovens § 2, stk. 1, nr. 3, være

at anse som andre turistmæssige ydelser, og der er således ikke med lovfor-

slaget tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.

I forhold til henvisningen til indholdet af drøftelser på et arbejdsgruppe-

møde den 25. oktober 2016 bemærkes det indledningsvis generelt, at Eu-

ropa-Kommissionen så vidt muligt bistår medlemsstaterne i forbindelse med

implementeringen af pakkerejsedirektivet i national ret. Kommissionen har

dog bemærket, at den endelige fortolkning af pakkerejsedirektivet henhører

under EU-Domstolen. Drøftelserne på arbejdsgruppemøder i embeds-

mandsregi afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens officielle position.

Drøftelserne er således fortolkningsbidrag som led i medlemsstaternes im-

plementering af direktivet i national ret.

I relation hertil kan Justitsministeriet oplyse, at der på arbejdsgruppemø-

derne blev stillet et spørgsmål om et helt konkret eksempel vedrørende et fe-

riehus og et vandland. Europa-Kommissionen bemærkede i den forbindelse,

at der vil være grænsetilfælde, og at fortolkningen af konkrete tilfælde må

ske med udgangspunkt i præambelbetragtning 17 og 18.

Ved implementeringen af direktivet har Justitsministeriet netop taget ud-

gangspunkt heri.

Justitsministeriet kan i den forbindelse endvidere henvise til det, som mini-

steriet har anført under pkt. 2.1 i den kommenterede høringsoversigt til lov-

forslaget, der blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 3. oktober

2017.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget og til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1, litra d.