Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt
1832836_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2017
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2017-0037-0009
602151
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tort godtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der in-
debærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for er-
statningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndighe-
der, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt
domstolslignende nævn, der skal vurdere de erstatningskrav og
godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, hvor kravene er
forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før lov-
ændringens ikrafttrædelse, men som ved ændringsforslag foreslås
også at blive omfattet af lovændringens ophævelse af forældel-
sesfristen, idet der om nævnet skal gælde følgende:
Nævnet kan træffe bindende afgørelse i de sager, der forelægges
nævnet, om hvorvidt der vurderes at være tilstrækkeligt og fyl-
destgørende grundlag for at rejse et erstatnings- og godtgørelses-
krav mod den pågældende forvaltningsmyndighed ved domsto-
lene.
Træffer nævnet en beslutning om, at der ikke er grundlag for at
rejse et erstatnings- og godtgørelseskrav afskæres muligheden for
at føre sagen videre og rejse det civilretlige krav ved domstolene.
Det uafhængige domstolslignende nævn skal således sikre, at
de erstatningskrav, der nu kan rejses ved at lovforslaget tillægges
tilbagevirkende kraft fsva. erstatnings- og godtgørelseskravene
mod forvaltningsmyndighederne, har en vis realistisk chance for
at blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Sam-
tidig skal nævnet sikre, at den skadelidte får en hurtig afklaring af
om der er grundlag for at anlægge en civilretlig sag imod den på-
gældende forvaltningsmyndighed.
Nævnet kan f.eks. bestå af en dommer, en advokat med speciale
i erstatningsret og en repræsentant fra Børns Vilkår.”
Svar:
1.
Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft
af forældelsesfristen for krav på erstatning eller godtgørelse mod forvalt-
ningsmyndigheder som foreslået af spørgeren, vil indebære, at krav, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden var forældede, genopstår. Justitsministe-
riet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 2 og 7 til lovforslaget.
Den af spørgeren foreslåede ordning indebærer endvidere, at disse fordrin-
ger ikke skal kunne indbringes for domstolene, medmindre det foreslåede
nævn forinden har truffet afgørelse om, at der er en vis realistisk chance for,
at kravet kan blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Det
foreslåede nævn skal således ikke foretage en materiel prøvelse af sagen,
men alene vurdere, om en sag skal kunne indbringes for domstolene.
2
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, til justitsministeren
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6,
stk. 1, 1. pkt., har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en
rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov,
når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder
og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolens)
praksis, at bestemmelsen skal fortolkes således, at den hjemler ret til at få et
retsforhold omfattet af artikel 6 indbragt for og endelig afgjort af en dom-
stol, der opfylder kravene i artikel 6, stk. 1. Bestemmelsen indebærer således
en ret til domstolsprøvelse (”access to court”). Konventionsstaterne kan un-
derkaste retten begrænsninger, forudsat at retten ikke begrænses eller udhu-
les på en sådan måde eller i et sådant omfang, at kernen i retten forringes,
og forudsat, at begrænsningen varetager et anerkendelsesværdigt formål, og
at der er proportionalitet mellem dette formål og det valgte middel. Hvis det
efter national ret ikke er muligt at indbringe en tvist vedrørende en borgerlig
rettighed eller forpligtelse for en domstol
i EMRK’s forstand, vil der alle-
rede af den grund foreligge en krænkelse af artikel 6.
Den af spørgeren forudsatte ordning indebærer, at et erstatnings- eller godt-
gørelseskrav, der er genopstået som følge af den foreslåede ophævelse af
forældelsesfristen for sådanne krav, alene vil kunne indbringes for domsto-
lene, hvis et administrativt nævn har truffet afgørelse om, at der er tilstræk-
keligt og fyldestgørende grundlag for at rejse et sådant krav. En borger vil
således være afskåret fra at rejse et sådant krav, hvis nævnet måtte finde, at
der ikke er et sådant grundlag. Nævnet vil imidlertid ikke selv kunne tage
materiel stilling til erstatnings- eller godtgørelseskravet.
Uanset om nævnet måtte blive indrettet på en sådan måde, at det opfylder
kravene i EMRK artikel 6, stk. 1, til en uafhængig og upartisk domstol, vil
en ordning som foreslået af spørgeren således kunne indebære, at en borger
vil være afskåret fra at få en reel domstolsprøvelse af sit erstatnings- eller
godtgørelseskrav, idet det foreslåede nævn netop ikke skal kunne foretage
en materiel prøvelse af sagen. Dette gælder også, selvom borgeren måtte
anlægge en sag ved domstolene til prøvelse af nævnets afgørelse, idet næv-
nets afgørelse ikke vil angå borgerens materielle erstatnings- eller godtgø-
relseskrav, men alene det processuelle spørgsmål om, hvorvidt der findes at
være tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at rejse kravet ved dom-
stolene.
3
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, til justitsministeren
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en ordning som den
foreslåede ikke vil være forenelig med den ret til domstolsprøvelse, som
følger af EMRK artikel 6, stk. 1.
Det bemærkes i øvrigt, at en ordning som den foreslåede vil rejse princi-
pielle spørgsmål i forhold til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den døm-
mende magt er hos domstolene.
Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet ikke at burde udar-
bejde ændringsforslaget.
4