Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt
1830688_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2017
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2017-0037-0009
578569
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan de omtalte afgrænsninger kunne tænkes at se ud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om de foreslåede ophævelser af
forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar og for er-
statnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder
også omfatter sager om vold mod børn, og vil ministeren i be-
nægtende fald stille et ændringsforslag eller yde teknisk bistand
til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at sager
om vold mod børn også omfattes af ophævelsen af disse foræl-
delsesfrister samt redegøre for sin holdning til et sådant æn-
dringsforslag?”
Svar:
1.
Med lovforslaget foreslås en ophævelse af forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Den straffe-
retlige forældelsesfrist foreslås ikke ophævet i sager om vold mod børn.
Endvidere foreslås en ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstat-
ning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds tilside-
sættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat for
overgreb. Ved overgreb forstås bl.a. sådanne strafbare handlinger mod et
barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 25
(forbrydelser mod liv og legeme). Ophævelsen af forældelsesfristerne for
erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder omfatter så-
ledes bl.a. sager om vold mod børn.
2.
Et ændringsforslag som indebærer, at forældelsesfristen for gerningsman-
dens strafansvar også ophæves for sager om vold mod børn, kan formuleres
på følgende måde:
Ӯ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af for-
dringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gernings-
mandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er-
statningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om over-
greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle
krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, in-
cest og seksuelt misbrug af børn m.v.)
(L 31)
2
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan de omtalte afgrænsninger kunne tænkes at se ud, til justitsministeren
Af (...):
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 93 b, stk. 2,
ændres »§ 226 eller § 227, stk.
1,« til: »§ 226, § 227, stk.1, eller §§ 244-246,«.
[Ophævelse af forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager
om vold mod børn]
2)
Nr. 3 affattes således:
»3.
I
§ 94, stk. 4,
udgår »§§ 210 og 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226,
§ 227, stk. 1, § 245 a, § 246, jf. § 245 a,«, og
2. pkt.
ophæves«.
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om vold mod børn]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets § 1, nr. 2, har til formål at ophæve forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Med den fo-
reslåede ændring ophæves forældelsesfristen for gerningsmandens stra-
fansvar tillige i sager om vold begået mod børn.
Den foreslåede ændring indebærer således, at der ikke indtræder forældelse,
når en lovovertrædelse, som er omfattet af § 244 om simpel vold, § 245 om
grov vold, § 245 a om kvindelig omskæring og § 246 om vold med døden
til følge, begås over for en person under 18 år.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af forældelsesfri-
sten for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn
og sager om vold begået mod børn. Med forslaget udgår de dele af § 94, stk.
4, der ikke længere finder anvendelse, som følge af ophævelsen af forældel-
sesfristen.”
3.
Justitsministeriet kan ikke støtte ændringsforslaget.
Med lovforslaget foreslås en ophævelse af forældelsesfristen i sager om
seksuelt misbrug af børn.
3
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan de omtalte afgrænsninger kunne tænkes at se ud, til justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
skal dette ses i sammenhæng med, at seksuelt misbrug af børn hører til nogle
af de allergroveste overtrædelser af straffelovens regler om seksualforbry-
delser, og at sådanne krænkelser kan have langvarige og traumatiserende
konsekvenser for barnet. Et barn, der er offer for seksuelt misbrug, kan der-
for have svært ved at fortælle om det seksuelle misbrug til andre, før barnet
er blevet voksent. Dette gør sig navnlig gældende i sager, hvor gernings-
manden er en af barnets nærtstående.
Justitsministeriet finder ikke, at der på samme måde er grundlag for ligele-
des at ophæve forældelsesfristen i alle sager om vold mod børn. En sådan
ophævelse vil f.eks. betyde, at en 18-årigs vold mod en 17-årig i nattelivet
aldrig vil forældes.
Det bemærkes i øvrigt, at høringsparterne ikke har stillet forslag om, at lov-
forslagets ophævelse af gerningsmandens strafansvar ligeledes bør omfatte
vold mod børn. Der henvises til pkt. 2.2 i den kommenterede høringsover-
sigt (REU 2017-18, L 31, bilag 1).
Justitsministeriet er dog positivt indstillet over for at se nærmere på foræl-
delsesfristen i sager om vold mod børn.
Efter Justitsministeriets opfattelse kræver dette dog grundige overvejelser,
herunder vedrørende afgrænsningen af de sager om vold mod børn, som
ikke skal kunne forældes. Justitsministeriet vil overveje denne afgrænsning
nærmere.
Et eventuelt initiativ om ophævelse af forældelsesfristen i visse sager om
vold mod børn bør efter Justitsministeriets opfattelse gennemføres på et se-
nere tidspunkt og ikke i forbindelse med behandlingen af nærværende lov-
forslag. Det vil bl.a. gøre det muligt at foretage en høring over en sådan æn-
dring.
4