KL
Til Justitsministeriet
L 31 Forslag til lov om ændring af lov om forældelse af fordrin-
ger mv.
KL er blevet opmærksom på, at der i forbindelse med udvalgsbehandlin-
gen af ovennævnte lovforslag (L31) den 24. november 2017 af DF og
EL
er blevet stillet spørgsmål til Justitsministeren om bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag. Ændringsforslaget indebærer, at den i lovforslaget
foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godt-
gørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder får tilbagevirkende kraft.
KL gør opmærksom på, at et sådant ændringsforslag vil indebære en
markant ændring af det oprindelige lovforslag.
Som anført i KL's høringssvar af 25. august 2017 til det oprindelige lov-
forslag vil afskaffelse af forældelsesfristerne kunne medføre, at der frem-
tidigt vil blive ført flere retssager om den omhandlede type krav mod of-
fentlige myndigheder, herunder kommuner. Dette vil indebære, at betyde-
lige offentlige midler fremtidigt vil blive brugt på retssagsførelse, herun-
der kommunale midler til betaling af advokater. Dette selv om det må for-
ventes, at myndighederne langt fra vil blive dømt i alle sager. Det bemær-
kes endvidere, at sådan lovgivning med tilbagevirkende kraft vil være
højst usædvanligt.
Det bemærkes i øvrigt, at en ophævelse af forældelsesfristen med tilba-
gevirkende kraft alt andet lige vil kunne betyde et øget antal retssager
mod kommunerne i forhold til det oprindelige lovforslag, om end det er
vanskeligt at skønne over antallet af potentielle sager, herunder sager
overdraget fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med opgave-
overdragelse i tidens løb. KL tager derfor forbehold for de økonomiske
konsekvenser i henhold til DUT-princippet.
På baggrund af ovennævnte skal KL, såfremt der er udsigt til at æn-
dringsforslaget vedtages, opfordre til, at lovgivningsprocessen lever op til
principperne for god lovkvalitet. De juridiske, administrative og økonomi-
ske konsekvenser bør belyses af Regeringen og det reviderede lov-
forslag sendes i høring, så høringsparterne kan forholde sig hertil. KL vil
i så tilfælde have mulighed for at afgive et høringssvar, der — ligesom
KL's høringssvar af 25. august 2017— vil skulle forelægges KL's besty-
relse.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Dato: 1. december 2017
Sags ID: SAG-2016-04457
Dok. ID: 2445807
Direkte: 3370 3379
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
"vv.kl.dk
Side 1 af 1