Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Trine Bramsen. Værsgo.

Lovforslaget her handler særlig om, hvordan vi som samfund behandler børn – børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, for svigt og for overgreb. Det er derfor et stort ansvar, der hviler på vores skuldre ved dagens lovbehandling. For helt ærligt: Vi har ikke gjort det godt indtil nu. Igen og igen har vi set, hvordan sager om rædselsfuldt og utilgiveligt misbrug af sagesløse børn er blevet skrinlagt på grund af forældelsesfrister, og vi har set, hvordan myndighederne har kunnet slippe for erstatningsansvar, selv om misbrug og overgreb er foregået, mens de havde ansvaret for de misbrugte børn.

Lad mig lige stoppe op ved det sidste: mens myndighederne havde ansvaret for anbragte børn. Når børn fjernes fra deres forældre på grund af forældrenes manglende forældreevne, er det samfundets opgave og myndighedernes ansvar at passe på de børn – børn, der allerede har oplevet den værste start på livet. Når de børn så yderligere misbruges eller udsættes for overgreb, mens de er i myndighedernes varetægt, er det et massivt svigt, et så massivt svigt, at der nærmest ikke findes ord for det.

I dag forsøger vi at gøre lovgivningen bedre for seksuelt misbrugte børn, for anbragte børn udsat for overgreb og for voldtægtsofre. Forslaget udspringer af et beslutningsforslag fra sidste samling, hvor et flertal pålagde regeringen at ændre lovgivningen for netop børn i misbrugssager. Med lovforslaget her ophæves forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn, og desuden ophæves forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat for overgreb.

Med lovforslaget foreslås det også, at der indføres en nedre grænse ved 150.000 kr. i tortgodtgørelse i grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og at godtgørelsesniveauet i alle sager om seksuelle krænkelser forhøjes med cirka en tredjedel. Endvidere forhøjes niveauet i sager om fuldbyrdet voldtægt med yderligere cirka en tredjedel. For voldtægtsofre foreslås det, at anmeldelsesfristen til politiet på 72 timer for at kunne søge offererstatning ophæves. Det var noget, vi diskuterede, da vi gennemgik hele voldtægtsområdet og satte massivt ind for at få nedbragt antallet af ofre. Den her 72-timersregel gælder også for ofre for incest og for børn, der har været udsat for et seksuelt misbrug.

En mindre, sidste ting, som justitsministeren har fået med ind i det her lovforslag, er, at det fremover bliver den minister, som Ankestyrelsen hører under, der er bemyndiget til at indstille medlemmer til Erstatningsnævnet.

Som nævnt har Socialdemokratiet tidligere været med til at pålægge regeringen de ændringer af lovgivningen, som vi behandler her i dag, som handler om både det med børn, erstatningsansvar og 72-timersreglen for ofre, og derfor skal jeg meddele, at vi selvfølgelig kan støtte forslaget her i dag, og at det er historisk, at vi sikrer bedre vilkår for de børn, vi i alt for mange år har svigtet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

I forslaget her lægges der op til en fjernelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug af børn. Når det handler om seksuelle overgreb mod børn, er der uden tvivl tale om en af de allerværste former for forbrydelser, som mennesker kan begå. Som det er i dag, forældes de her sager efter et vist antal år, og når forældelsen så nås, er der ikke mulighed for at få stillet gerningsmanden til ansvar. Med forslaget fjernes forældelsesfristen for seksuelle overgreb mod børn, og det er rigtig, rigtig godt.

I nogle af de sager, der har været fremme, vil det jo være sådan, at børnene når at blive voksne, inden man kan tage sagerne op og eventuelt få stillet den ansvarlige til regnskab, og der kan altså gå rigtig mange år, før det kommer til at ske, hvorfor fjernelsen af forældelsesfristen selvfølgelig er rigtig fornuftig. Jeg har hæftet mig ved, at et par af de organisationer, der har indleveret høringssvar, f.eks. Landsorganisationen Mod Seksuelle Overgreb og Landsforeningen Spor, har efterlyst, at afskaffelsen af forældelsesfristerne bør gennemføres med tilbagevirkende kraft. Det er jo ikke noget, som forslaget her lægger op til. Det havde vi ellers ønsket os, og derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at det ikke kommer til at ske med det her forslag. Vi så gerne fra Dansk Folkepartis side, at fjernelsen af forældelsesfristen ville komme til at virke med tilbagevirkende kraft.

Forslaget her har jo også til hensigt at fjerne den nuværende forældelsesfrist for erstatnings- og godtgørelseskrav, som kan rejses mod offentlige myndigheder, der ikke har levet op til deres ansvar over for børn. Det er en særlig forpligtelse, f.eks. vores kommuner har i sager, der handler om børn, hvorfor det også er særlig vigtigt, at kommunerne er ekstra påpasselige med at sørge for, at tingene selvfølgelig er i orden. Når vi med samme forslag gør op med forældelsesfristen i forhold til selve forbrydelsen, skal forældelsesfristen for krav på erstatning og godtgørelse selvfølgelig også fjernes.

I bemærkningerne til forslaget fremgår, at regeringen definerer overgreb ved de strafbare handlinger mod børn, der er omfattet af straffelovens §§ 24-26. Det vil altså sige, at det er en bred vifte og type af overgreb, hvor der nu gives mulighed for, at man kan søge erstatning for at have været udsat for det her, når myndighederne ikke har reageret tilstrækkeligt. Forslaget her er altså noget bedre end det, regeringen præsenterede i sit oprindelige udspil, og jeg vil gerne rose regeringen for, at man har lyttet til nogle af de ønsker, der har været fra forskellige partier.

Der er også et forslag om at opjustere tortgodtgørelsen med omkring en tredjedel og for fuldbyrdet voldtægt med to tredjedele, og så sættes der en nedre grænse på 150.000 kr. for seksuelt misbrug af børn. Vi støtter selvfølgelig varmt, at niveauerne for tortgodtgørelse stiger. Det er der virkelig behov for. For der har været nogle sager, hvor niveauet bare ikke har været rimeligt, og hvor det måske har virket mere som en hån end i virkeligheden for at vise en form for godtgørelse til ofrene. Om niveauet er perfekt, ved jeg ikke. Det kunne givetvis være højere, men det må vi se på i løbet af udvalgsbehandlingen.

Endelig fjernes 72-timersreglen for at anmelde voldtægt, og hvis man ønsker erstatning. Det har jo været et stort ønske fra Dansk Folkeparti i rigtig mange år, at vi kom af med den regel, så vi er godt tilfredse med, at den grænse med forslaget her fjernes. Normalt har argumentet for bevarelsen jo været, at det ville give de bedste betingelser for politiet – mulighed for at indsamle tekniske beviser og fange gerningsmanden – hvis man havde den her frist. Men jeg tror bare ikke, at folk, der måtte være meget traumatiserede efter et voldsomt seksuelt overgreb, tænker på 72-timersreglen. Og hvis de gør det, tror jeg ikke, at den er med til at få folk til at anmelde, slet ikke hvis der er gået 72 timer. Så der er simpelt hen ikke noget formål i at holde fast i reglen.

Så vi er på mange af de her områder rigtig godt tilfredse, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er fru Britt Bager. Værsgo.

På området for seksuelle krænkelser, herunder af børn, har vi ikke nogen grund til at være stolte. Alt for mange sager har illustreret mishandling, voldtægt og andre uhyrligheder uden eller med al for sen indgriben fra myndighedernes side. Ofte har det medført, at gerningsmanden eller kommunen er sluppet for såvel civilretligt som strafferetligt ansvar på grund af forældelsesfristen, og det selv om den pågældende kommune har sovet gevaldigt i timen.

Det her forslag har som nævnt af de tidligere ordførere rigtig mange forskellige ting samlet under én paraply. Generelt er der behov for at fremhæve, at seksualforbrydelser mod børn i fremtiden ikke kan blive strafferetligt forældet. Det offer, der af den ene eller anden grund først er klar til at tale om forbrydelsen efter mange år, kan ikke blive mødt med en kold afvisning fra politiets side. Det er dog også vigtigt at understrege, at vi lever i et retssamfund, og at det, uanset om forbrydelsen først anmeldes mange år senere, selvfølgelig skal kunne bevises, hvad der foregik.

Forslaget her regulerer også torterstatningen, som stiger markant. Om det så er nok, kan altid diskuteres, men det her er i hvert fald et stort skridt fremad. Forslaget indebærer også, at forbryderen selv skal betale erstatningen, men det er nok de færreste, der kan, og derfor kan Erstatningsnævnet nu udlægge erstatningen, så offeret er sikker på at få den udbetalt. Og så afskaffer vi reglen om anmeldelsespligt inden for 72 timer som forudsætningen, der hidtil har eksisteret, for at kunne få erstatning fra det offentlige.

Summa summarum indebærer det her forslag en række helt åbenlyse reguleringer af forhold, som af offeret har været oplevet som urimelige hindringer, og som man har følt var en hindring for at få en retfærdig behandling. I Venstre er vi på offerets side, og vi stemmer med glæde for det her forslag. Jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de gør det samme.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går over til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Rune Lund. Værsgo.

Det her lovforslag er et lovforslag, som Enhedslisten støtter. Meget af det, der er i lovforslaget, er politik, som vi fra Enhedslistens side har kæmpet for i årevis – ting, som nu i dag står til at blive gennemført. Det er jo ikke mindst afskaffelsen af 72-timersreglen i offererstatningsloven – den bliver afskaffet i alle sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn. Det er en 72-timersregel, som vi har været modstandere af i årevis, fordi det er hamrende ulogisk med en frist i disse sager, f.eks. i forhold til ofre for voldtægt, på 72 timer, som det af åbenlyse grunde er svært at overholde på grund af den choktilstand og de traumer, der er forbundet med et alvorligt overgreb som voldtægt. Så vi er meget tilfredse med den del af lovforslaget, altså at det nu bliver til virkelighed efter en flerårig kamp for at få afskaffet den hamrende ulogiske 72-timersregel på de her områder.

Det samme gælder forældelsesfristerne for krav om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder, som har svigtet et barn, som har været udsat for overgreb. De forældelsesfrister bliver også afskaffet. Jeg noterer mig også, at der er en stramning i lovforslaget i forhold til det oprindelige udspil, som justitsministeren lagde frem, hvor det jo kun var en afskaffelse af forældelsesfristerne i forbindelse med børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Nu er det overgreb som sådan. Det er vi meget tilfredse med. Det har vi i de forhandlinger, der har været, klart meddelt var Enhedslistens holdning, også fordi der i Folketingssalen jo har været et flertal, som har udtrykt en klar tilkendegivelse af, at man ikke kun skulle afskaffe forældelsesfristen for børn, som har været udsat for seksuelt misbrug, men børn, som i det hele taget har været udsat for overgreb, og hvor offentlige myndigheder har svigtet det ansvar, som de har haft over for børn. Det kan f.eks. være børn, som har været udsat for vold eller har fået tæsk eller været udsat for anden nedværdigende behandling i en situation, hvor de offentlige myndigheder burde have forhindret dette.

Så bliver der indført en nedre grænse for tortgodtgørelse – det støtter vi – og det er også en rigtig god idé at gennemføre undersøgelser af myndighedernes håndtering af sager om seksuelt misbrug.

Den sidste del af lovforslaget handler om at fjerne forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Det er jo en meget svær og kompliceret debat. I det hele taget er der en lang række principielle problemstillinger i at fjerne forældelsesfristen som sådan, som man skal overveje grundigt. Sådan husker jeg også de diskussioner, vi havde ovre i Justitsministeriet, nemlig at her er vi ude at balancere helt ude på kanten af, hvad vi normalt anser for at være, hvad skal man sige, god retspolitik. Det skyldes jo, at vi har at gøre med en helt særlig gruppe i vores samfund, nemlig børn, og seksuelt misbrug af børn.

Der er da også nogle kritiske høringssvar. Østre Landsret udtaler sig kritisk, og det samme gør Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som finder det betænkeligt at afskaffe forældelsesfristerne, og de henviser bl.a. til, at jo ældre forhold, der er tale om, jo større er risikoen for materielt urigtige afgørelser, ikke mindst i sager om seksuelle overgreb, hvor det væsentligste bevis ofte vil være forurettedes forklaring. Høringsparterne henviser endvidere til, at de nuværende regler allerede giver vide muligheder for at behandle meget gamle overtrædelser, og at de gældende regler sikrer en hensigtsmæssig balance mellem de særlige hensyn til forurettede og hensynet til at træffe materielt korrekte afgørelser. Det er i hvert fald vigtigt, at det ikke, når den her forældelsesfrist bliver afskaffet, bliver opfattet, som om man så kan vente med at anmelde et seksuelt overgreb. Folk, der er blevet udsat for den her form for seksuelle overgreb, skal selvfølgelig hurtigst muligt anmelde det, sådan at bevisets stilling i de her sager er så stærk som overhovedet muligt.

Så det giver anledning til en lang række, hvad skal man sige, principielle overvejelser. Vi er også fra Enhedslistens side langt hen ad vejen enige i, at det ikke er uproblematisk at gøre det her, men vi synes alligevel, at der er ting, der taler for at gøre det – også i de sager, vi har set rundtomkring. Der har været overgreb på børn, som har været i den katolske kirkes varetægt rundtomkring, og det er børn, som senere er blevet voksne, og som ikke kan rejse sag, fordi der har været en forældelsesfrist. Det er et eksempel på en type sager, hvor man kan sige, at den type sager vil kunne rejses i dag. Så man kan tale for og imod. Men også denne del af lovforslaget støtter vi fra Enhedslistens side, selv om det også er noget, som, hvad kan man sige, indeholder nogle principielle retspolitiske overvejelser.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Laura Lindahl. Værsgo.

Tak for det. Med forslaget her vil man afskaffe forældelsesfristen i sager vedrørende seksuelle overgreb mod børn. Det gælder både strafferetligt i forhold til gerningsmanden og erstatningsretligt i forhold til offentlige myndigheder. Herudover indeholder forslaget en afskaffelse af 72-timersreglen og en forhøjelse af tortgodtgørelsesniveauerne for den her type sager.

Når man i de fleste retssystemer opererer med en forældelsesfrist, handler det først og fremmest om en retssikkerhedsmæssig beskyttelse af en anklaget. Det er ikke rimeligt, hvis man for altid skal leve i frygten for at blive retsforfulgt på grund af en anklage, og det er et godt og grundlæggende princip. Men dette princip må altid afvejes i forhold til et offers retssikkerhed. I mange sager må det være en rimelig forventning, at anklagen rejses inden for helt almindeligt gældende forældelsesfrister, men sager om seksuelle overgreb mod børn har en helt særlig karakter. Rigtig mange ofre forliger sig først langt senere i livet med, hvad der er foregået i barndommen, og man kan ikke til den her type af ofre have en rimelig forventning om, at sagerne rejses inden for en bestemt tidshorisont. Derfor må hensynet til offeret og den almindelige retsfølelse i den her type sager veje tungere. I forhold til den del, som omhandler erstatningsansvar, er det et helt åbenlyst problem, at en kommune kan lave massive svigt og bagefter undslå sig ansvaret med henvisning til forældelsesfrister, som vi bl.a. har set i sagen i Slagelse. Liberal Alliance har længe været fortalere for det her forslag, og vi glæder os rigtig meget over, at det i dag er fremsat.

Men lad mig også sige meget klart her fra talerstolen, at vi i Liberal Alliance også er villige til at gå videre. Vi synes sådan set også, det kunne være interessant at se på forældelsesfrister, når det kommer til vold mod børn, fordi vi ikke vil acceptere, at der er børn, der udsættes for hverken seksuelle overgreb eller vold. I dag er det jo også sådan, at hvis man bliver udsat for systematisk vold i hjemmet, fra man er 5 til 7 år, så skal man have anmeldt det, inden man er 12 år, for ikke at møde forældelsesfrister. Der kan lige så vel være børn, som bliver udsat for vold i hjemmet i de tidlige år, som ikke har mulighed for at anmelde det, som ikke ved, at det skal anmeldes, som ikke er klar over, at det er forkert, før de er voksne.

Så i Liberal Alliance er der et klart budskab om, at lad os også kigge på at fjerne forældelsesfristerne, når det kommer til vold mod børn, og det må være næste skridt. Men det her er historisk, det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt at tage for børnene, der bliver udsat for seksuelle overgreb. Vi er bare ikke i mål endnu. Men det er et godt første skridt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Ulla Sandbæk. Værsgo.

Mange tak. Vi skal i dag behandle L 31. Lovforslaget har til formål at lempe nogle af de barrierer, seksuelt misbrugte børn oplever i forbindelse med deres søgen efter retfærdighed og placering af et ansvar. Det handler bl.a. om afskaffelse af forældelsesfristen for placering af et strafansvar hos gerningsmænd, som forgriber sig på børn. Alternativet hilser forslaget velkommen, nemlig at man med L 31 bl.a. vil afskaffe forældelsesfristerne for sådanne krænkelser.

Lovforslaget bidrager til, at flere sager potentielt anlægges, og at flere krænkede børn får afsluttet det kapitel i deres liv. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at forældelsesfrister er helt grundlæggende i en retsstat. Forældelsesfristerne tilskynder til at få anlagt sager, inden beviserne påvirkes af tidens gang. Som reglerne er indrettet i dag, afhænger forældelsesfristen af den pågældende forbrydelse, men seksuelt overgreb på børn er en af de mest afskyelige forbrydelser, et voksent menneske kan udsætte et barn for. Overgrebet kan have langvarige og traumatiserende konsekvenser for barnet, og et ansvar bør og skal placeres. Ofte går der jo, som alle ordførere har været inde på før mig, lang tid, før de børn, som har oplevet et seksuelt overgreb, kan placere et ansvar for de handlinger, som de har været udsat for.

For Alternativet er det vigtigt at fokusere på at hjælpe børnene og de unge, men heller ikke at gå på kompromis med tiltaltes retssikkerhed. Ofte er sager om seksuelt misbrug af børn præget af manglende beviser ud over vidneforklaringer fra barnet og den voksne. Her spiller det tidsmæssige aspekt en væsentlig rolle, for jo ældre forhold der er tale om, jo større er risikoen for forkerte afgørelser. Derfor er det vigtigt for Alternativet, at lovforslaget balancerer disse to hensyn: hensynet til den tiltalte og hensynet til barnet, hvilket vi mener at lovforslaget i høj grad gør.

Et andet element i lovforslaget er afskaffelsen af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse rettet mod forvaltningsmyndigheder, herunder kommuner, som ikke lever op til deres tilsynspligt over for anbragte børn. Særlig dette punkt i lovforslaget har været under offentlig debat i forbindelse med Esbjerg Kommunes frifindelse i en sag om svigt i forbindelse med seksuelt overgreb på tre søskendepar. Afskaffelsen af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse rettet mod forvaltningsmyndigheder sikrer, at børn og unge kan stille kommuner og andre forvaltningsmyndigheder til ansvar for deres manglende tilsyn. I den forbindelse skal det nævnes, at Børns Vilkår fra 2013 til 2016 drev et projekt, som støttede børn vedrørende erstatningssager. Projektet hjalp børn og unge op til 30 år, som havde været udsat for overgreb eller alvorlig omsorgssvigt, med at anlægge erstatningssag mod offentlige myndigheder for tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for barnet. Børns Vilkår konkluderer i deres evaluering af projektet, at forældelsesreglerne kan udgøre en barriere for børn, der har været udsat for overgreb, i forbindelse med anlæggelse af en erstatningssag, bl.a. fordi barnet måske først er klar til at anlægge sag mod det offentlige som voksen, og fordi sagerne er komplicerede og kan tage lang tid at udrede.

Afslutningsvis synes vi ikke, at det er rimeligt, at der skelnes mellem forsøg på voldtægt og fuldbyrdet voldtægt, når godtgørelsesniveauet skal fastsættes. De psykiske konsekvenser ved forsøg på voldtægt kan være lige så alvorlige som gennemført voldtægt, uden at man skal formindske det, som en gennemført voldtægt betyder. Vi så gerne, at man afskaffer denne forskelsbehandling, og vi stemmer naturligvis med stor glæde for lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Fru Zenia Stampe er ordfører på lovforslaget her, men i hendes fravær skal jeg læse Radikale Venstres ordførertale op til L 31.

Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest alvorlige forbrydelser i vores samfund. Desværre bliver mange overgreb først opdaget så sent, at det ikke længere er muligt at retsforfølge gerningsmanden og kræve erstatning fra en offentlig myndighed, som har svigtet. Det forsøger det her lovforslag at råde bod på ved at ophæve forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Forslaget indeholder tilsvarende en ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse fra offentlige myndigheder, der har svigtet deres forpligtelser over for børnene. Lovforslaget foreslår desuden en hævelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn samt sager om seksuelle krænkelser generelt og voldtægt.

Endelig indebærer forslaget, at fristen for politianmeldelse på 72 timer, som et offer skal overholde for at kunne søge om offererstatning, ophæves for voldtægtsofre, ofre for incest og børn, der har været udsat for et seksuelt misbrug. Radikale Venstre hilser ophævelsen af forældelsesfristen yderst velkommen, da ofrene for denne type forbrydelser er i så ekstremt sårbar en situation, at det er urimeligt at forvente, at de straks henvender sig til politiet.

Radikale Venstre støtter hele lovforslaget, som vi synes er yderst fornuftigt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Der findes enkelte forbrydelser, der er så alvorlige, at en forældelsesfrist ikke giver mening. Børnerådet og Børns Vilkår støtter jo i høringssvarene forslaget, men peger også på, at det kan være svært at løfte bevisbyrden, og at man derfor kan komme til at skuffe ofre, der havde håbet på at få ram på forbryderen. De indsigelser er dog ikke nok til, at vi ikke i SF vurderer lovforslaget som en styrkelse af ofrene. Seksuelle overgreb mod børn er præget af så mange komplekse problemer, at det giver mening at ophæve tidsfristen. Også de andre ændringer om voldtægt ser SF som en beskyttelse af ofrene.

SF kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi giver ordet til justitsministeren.

Tak for det. Tak til ordførerne for de positive indlæg, vi har hørt her i dag. Det glæder mig meget, at der er opbakning til det her meget vigtige lovforslag, som skal sikre større retfærdighed for ofre for seksuelle overgreb – særlig for børn, der har været udsat for disse forfærdelige forbrydelser.

Seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, et menneske kan begå, og overgrebene sætter dybe spor i barnets fremtidige liv, og vi har derfor en forpligtelse til at sikre, at ofrene for disse overgreb oplever en større grad af retfærdighed. Med lovforslaget foreslår vi en bred vifte af initiativer, der bl.a. skal sikre ofrene en bedre og mere retfærdig adgang til retssystemet. Vi foreslår for det første en ophævelse af forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelle overgreb mod børn. Et barn vil ofte som følge af den skam og skyldfølelse, der er forbundet med seksuelle overgreb, have svært ved at fortælle andre om overgrebet, før barnet er blevet voksen. Med lovforslaget sikrer vi, at gerningsmanden til et seksuelt overgreb mod et barn altid kan blive stillet til ansvar for sine handlinger. Barnet får altså mulighed for at anmelde gerningsmanden på et tidspunkt, hvor barnet er blevet klar til at gøre op med det, f.eks. når barnet er blevet voksen, om end det selvfølgelig altid er bedst, at man anmelder det hurtigst muligt.

For det andet foreslår vi en ophævelse af de forældelsesfrister, som betyder, at børn, der ikke alene har været udsat for overgreb, men også er blevet udsat for et svigt fra en offentlig myndighed, ikke kan rejse et erstatningsgodtgørelseskrav mod myndigheden. Børn, der har været udsat for overgreb, er sårbare, og derfor skal vi sørge for, at myndighederne bliver holdt op på deres pligt til at passe på de børn. Med lovforslaget sikrer vi, at barnet på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne anlægge en erstatningssag mod eksempelvis en kommune, som har svigtet, da barnet blev udsat for et overgreb.

For det tredje foreslår vi en ophævelse af den såkaldte 72-timersregel for sager om voldtægt, incest og seksuelle overgreb mod børn. Som reglerne er i dag, skal et offer for en forbrydelse, der ønsker at søge om offererstatning, som udgangspunkt have anmeldt forbrydelsen til politiet, senest 72 timer efter forbrydelsen har fundet sted. Men sager om voldtægt, incest og seksuelle overgreb mod børn er præget af, at de ofte først sent kommer til politiets kendskab, hvilket kan betyde, at ofrene er afskåret fra at få offererstatning, og derfor foreslår vi, at anmeldelsesfristen på 72 timer ophæves i disse sager.

Sidst, men ikke mindst, indebærer lovforslaget en række forhøjelser af niveauerne for tortgodtgørelse, som bl.a. ofre for seksuelle krænkelser kan være berettiget til, og selv om ingen godtgørelse kan slette seksuelle krænkelser, kan en mere rimelig godtgørelse måske give offeret en oplevelse af større retfærdighed. Regeringen mener, at de nuværende niveauer for tortgodtgørelse i bl.a. sager om seksuelt misbrug af børn er for lave, og derfor lægger vi op til for første gang i mange år at forhøje niveauerne. Med forslaget forhøjer vi med cirka en tredjedel i alle sager om seksuelle krænkelser, en yderligere forhøjelse med cirka en tredjedel i sager om fuldbyrdet voldtægt og en minimumsgrænse på 150.000 kr. i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne mange gange for den positive modtagelse af lovforslaget og ser frem til den videre behandling, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelser under udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. På mange måder er det her jo et rigtig godt forslag. Men en af de ting, som vi synes kunne gøre det her forslag bedre, er, hvis man fjernede forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft. Så jeg vil egentlig gerne høre ministerens uddybning af, hvorfor det ikke er regeringens position i det her spørgsmål.

Ministeren.

Altså, det er ikke muligt at ophæve de strafferetlige forældelsesfrister med tilbagevirkende kraft. Det ville simpelt hen være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men med lovforslaget lægger vi simpelt hen snittet sådan, at et strafansvar, der ikke er forældet efter de nugældende regler, bliver omfattet af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.