Det her lovforslag er et lovforslag, som Enhedslisten støtter.
Meget af det, der er i lovforslaget, er politik, som vi fra Enhedslistens side har kæmpet for i årevis – ting, som nu i dag står til at blive gennemført.
Det er jo ikke mindst afskaffelsen af 72-timersreglen i offererstatningsloven – den bliver afskaffet i alle sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn.
Det er en 72-timersregel, som vi har været modstandere af i årevis, fordi det er hamrende ulogisk med en frist i disse sager, f.eks.
i forhold til ofre for voldtægt, på 72 timer, som det af åbenlyse grunde er svært at overholde på grund af den choktilstand og de traumer, der er forbundet med et alvorligt overgreb som voldtægt.
Så vi er meget tilfredse med den del af lovforslaget, altså at det nu bliver til virkelighed efter en flerårig kamp for at få afskaffet den hamrende ulogiske 72-timersregel på de her områder.
Det samme gælder forældelsesfristerne for krav om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder, som har svigtet et barn, som har været udsat for overgreb.
De forældelsesfrister bliver også afskaffet.
Jeg noterer mig også, at der er en stramning i lovforslaget i forhold til det oprindelige udspil, som justitsministeren lagde frem, hvor det jo kun var en afskaffelse af forældelsesfristerne i forbindelse med børn, der har været udsat for seksuelt misbrug.
Nu er det overgreb som sådan.
Det er vi meget tilfredse med.
Det har vi i de forhandlinger, der har været, klart meddelt var Enhedslistens holdning, også fordi der i Folketingssalen jo har været et flertal, som har udtrykt en klar tilkendegivelse af, at man ikke kun skulle afskaffe forældelsesfristen for børn, som har været udsat for seksuelt misbrug, men børn, som i det hele taget har været udsat for overgreb, og hvor offentlige myndigheder har svigtet det ansvar, som de har haft over for børn.
Det kan f.eks.
være børn, som har været udsat for vold eller har fået tæsk eller været udsat for anden nedværdigende behandling i en situation, hvor de offentlige myndigheder burde have forhindret dette.
Så bliver der indført en nedre grænse for tortgodtgørelse – det støtter vi – og det er også en rigtig god idé at gennemføre undersøgelser af myndighedernes håndtering af sager om seksuelt misbrug.
Den sidste del af lovforslaget handler om at fjerne forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn.
Det er jo en meget svær og kompliceret debat.
I det hele taget er der en lang række principielle problemstillinger i at fjerne forældelsesfristen som sådan, som man skal overveje grundigt.
Sådan husker jeg også de diskussioner, vi havde ovre i Justitsministeriet, nemlig at her er vi ude at balancere helt ude på kanten af, hvad vi normalt anser for at være, hvad skal man sige, god retspolitik.
Det skyldes jo, at vi har at gøre med en helt særlig gruppe i vores samfund, nemlig børn, og seksuelt misbrug af børn.
Der er da også nogle kritiske høringssvar.
Østre Landsret udtaler sig kritisk, og det samme gør Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som finder det betænkeligt at afskaffe forældelsesfristerne, og de henviser bl.a.
til, at jo ældre forhold, der er tale om, jo større er risikoen for materielt urigtige afgørelser, ikke mindst i sager om seksuelle overgreb, hvor det væsentligste bevis ofte vil være forurettedes forklaring.
Høringsparterne henviser endvidere til, at de nuværende regler allerede giver vide muligheder for at behandle meget gamle overtrædelser, og at de gældende regler sikrer en hensigtsmæssig balance mellem de særlige hensyn til forurettede og hensynet til at træffe materielt korrekte afgørelser.
Det er i hvert fald vigtigt, at det ikke, når den her forældelsesfrist bliver afskaffet, bliver opfattet, som om man så kan vente med at anmelde et seksuelt overgreb.
Folk, der er blevet udsat for den her form for seksuelle overgreb, skal selvfølgelig hurtigst muligt anmelde det, sådan at bevisets stilling i de her sager er så stærk som overhovedet muligt.
Så det giver anledning til en lang række, hvad skal man sige, principielle overvejelser.
Vi er også fra Enhedslistens side langt hen ad vejen enige i, at det ikke er uproblematisk at gøre det her, men vi synes alligevel, at der er ting, der taler for at gøre det – også i de sager, vi har set rundtomkring.
Der har været overgreb på børn, som har været i den katolske kirkes varetægt rundtomkring, og det er børn, som senere er blevet voksne, og som ikke kan rejse sag, fordi der har været en forældelsesfrist.
Det er et eksempel på en type sager, hvor man kan sige, at den type sager vil kunne rejses i dag.
Så man kan tale for og imod.
Men også denne del af lovforslaget støtter vi fra Enhedslistens side, selv om det også er noget, som, hvad kan man sige, indeholder nogle principielle retspolitiske overvejelser.