Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: +45 7221 8899
www.fstyr.dk
KAGR
Sagsnr.: TS21200-00073
Dato: 10-11-2017
Notat til brug for teknisk gennemgang af L 28
Forsøgsordninger
Med lovforslaget lægges op til, at der indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse i færdselsloven, der giver ministeren hjemmel til at fast-
sætte nærmere krav for anvendelse af små motoriserede køretøjer,
herunder eksempelvis bestemmelser om alders- og hastighedsgræn-
ser, krav om kørekort til de pågældende køretøjer, brug af signaler
mv.
De små motoriserede køretøjer er alle omfattet af færdselslovens de-
finition af et motordrevet køretøj, da de alle er forsynet med en motor
som drivkraft. Køretøjerne er dog ikke alle umiddelbart dækkede af
den typeinddeling af motordrevne køretøjer, som fremgår af færdsels-
lovens kategorier i § 2.
Da køretøjerne ikke hidtil har kunnet anvendes lovligt på færdselslo-
vens område, findes der ikke erfaringer med disse køretøjer, og det vil
derfor være vanskeligt på nuværende tidpunkt at vurdere, hvorvidt de
mest hensigtsmæssigt skal placeres i eksisterende kategorier, eller
om der skal laves nye kategorier i færdselsloven. Der er således be-
hov for at tilvejebringe sådanne erfaringer og viden om køretøjerne
generelt, hvilket kan ske gennem de foreslåede forsøgsordninger.
Når der er opnået et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag gennem disse
forsøgsordninger, vil der blive taget stilling til, hvordan køretøjerne
skal indarbejdes i færdselsloven. En eventuel permanentgørelse af
forsøgsordningerne vil kræve en senere ændring af færdselsloven,
hvorfor Folketinget her igennem vil blive del af denne proces.
Udenlandske erfaringer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen iværksatte i efteråret 2015 en
screening af en række andre europæiske landes regulering af alterna-
Side 1 (12)
Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen