Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 25 Bilag 1
Offentligt
1800464_0001.png
HØRINGSNOTAT
Dato
J. nr.
5. september 2017
2017-3656
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om leje (Friplejeboliger i lejede lokaler)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 22. juni 2017 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om leje (Friplejeboliger i lejede lokaler). Høringsfristen
udløb den 9. august 2017.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget:
Danske Seniorer, Ejendomsforeningen Danmark, Lejernes Landsorganisation
og Ældre Sagen.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget:
Danske Ældreråd, Finans Danmark, Forbrugerrådet, KL og SFR Skattefaglig
Forening.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget:
Advokatrådet, BOSAM, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerfor-
eninger, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætter-
forening (Børsen), Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Udleje-
re, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervslejernes Landsorganisati-
on, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR - Danske Reviso-
rer, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Københavns kommune - plan og
arkitektur (Teknik- og Miljøforvaltningen), Selveje Danmark og SFI-Det Natio-
nale Forskningscenter for Velfærd.
4. Øvrige høringssvar
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke modtaget høringssvar fra høringspar-
ter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste.
L 25 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1800464_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-
ninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
1.
Beboernes retsstilling
Side 2/4
Danske Seniorer og Ældre Sagen
bemærker, at det er afgørende, at beboernes
retsstilling i fremlejeforholdet ikke forringes.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at lovforslaget
ikke berører beboernes retsstilling.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2. Konkurrencemæssige forhold
Ejendomsforeningen Danmark
påpeger, at lovforslaget vil medføre en konkur-
rencemæssig forskelsbehandling i forhold til kommunale plejeboliger i lejede
lokaler, idet hovedlejeforholdet i sådanne tilfælde vil være omfattet af boligleje-
lovgivningen i modsætning til hovedlejeforholdet for friplejeboliger.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at almene ple-
jeboliger kan opføres på lejet grund, men selve bygningerne skal tilhøre kom-
munen, når der er tale om kommunale boliger. Det vil således ikke være muligt
at drive almene plejeboliger i lejede lokaler.
Kommunerne kan oprette institutioner og botilbud, herunder botilbud efter
servicelovens § 108, i lejede lokaler. Lejemål om lokaler til denne anvendelse er
ikke lejeboliger og er således efter gældende regler omfattet af erhvervslejelo-
ven, uanset om lokalerne lejes hos almene boligorganisationer eller hos private.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Afledte konsekvenser i øvrigt
Lejernes Landsorganisation
anfører, at den forventelige konsekvens ved en
overgang fra en reguleret leje til en, der er baseret på markedsleje efter er-
L 25 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1800464_0003.png
hvervslejeloven, må være, at lejen må antages at blive højere. Udlejer har såle-
des en interesse i at leje ud til friplejeboliger fremfor direkte til beboelseslejere.
Man kan frygte, at udlejer vil være mindre tilbøjelig til at leje beboelseslejemål
ud til lejere, og at udbuddet af almindelige lejeboliger bliver mindre.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke,
at de gælden-
de regler giver friplejeboligleverandører mulighed for at drive plejevirksomhe-
den i egne lokaler, hvor
såvel boligerne som servicearealerne tilhører den certi-
ficerede friplejeboligleverandør. Desuden
har det siden 2015 efter
et meget
stort ønske blandt friplejeboligleverandørerne om at kunne drive deres virk-
somhed i lejede lokaler været muligt at drive plejevirksomheden i lejede loka-
ler.
Ejendommens ejer, som udlejer sine lokaler til friplejeboligleverandører, er i
sagens natur ikke interesseret i selv at drive plejevirksomheden, herunder leje
boliger direkte til borgere. Ejendommens ejer er kun interesseret i udlejning af
lokaler til friplejeleverandører og dette forholdet mellem to erhvervsdrivende
foreslås fremover at blive omfattet af erhvervslejeloven. Ejendommens ejer kan
kun udleje direkte til beboerne, hvis denne er certificeret som friplejeboligleve-
randør. I så fald vil der ikke være tale om friplejeboliger i lejede lokaler.
Forslaget vedrører således kun den del af friplejeboligmarkedet, hvor fripleje-
boliger drives i lejede lokaler. Forslaget forventes at styrke interessen hos de
potentielle udlejere til at tilbyde egnede lokaler til friplejeboligleverandører og
hermed øge udbud af lokaler, som friplejeleverandører kan leje, således at fri-
plejeboligmarkedet må antages at ville blive styrket.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 3/4
L 25 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1800464_0004.png
Høringsliste
Advokatrådet
BOSAM
Bygherreforeningen i Danmark
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Iværksætterforening (Børsen)
Danske Advokater
Danske Boligadvokater
Danske Seniorer
Danske Udlejere
Danske Ældreråd
Den Danske Dommerforening
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Ejendomsforeningen Danmark
Ejerlejlighedernes Landsforening
Erhvervslejernes Landsorganisation
Finans Danmark
Forbrugerrådet
Foreningen Danske Revisorer
Forsikring og Pension
FSR - Danske Revisorer
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen
KL (Kommunernes Landsforening)
Københavns kommune - plan og arkitektur (Teknik- og Miljøforvaltningen)
Landsforeningen ÆldreSagen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Selveje Danmark
SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Skatterevisorforeningen
Side 4/4