Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om leje. (Friplejeboliger i lejede lokaler).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, er den første på talerstolen. Værsgo.

Tak for det, formand. I den lov, som vi lavede i 2015, gav vi dengang mulighed for, at man kunne anvise fra kommunen og gøre aftalesystemet for friplejeboliger mere fleksibelt, og det har vi så evalueret. Og vi er så kommet frem til, at vi gerne vil åbne op for, at der kan etableres friplejeboliger i lejede lokaler. Man kan huske, at før blev taksten jo fastsat ud fra et landsgennemsnit, og det betød, at nogle kommuner kom til at betale en udgift, som var langt højere end udgiften for en borger i kommunens egne plejeboliger, og det var et af de problemer, som vi forsøgte at løfte dengang, og som både kommuner og leverandører pegede på.

Ifølge regeringen bliver der nu mulighed for gøre brug af friplejeboliger i lejede lokaler, hvilket selvfølgelig er begrænset af, at det tilhørende serviceareal også er underlagt plejeboligloven, og det betyder, at en ejer kan få den samme sikkerhed for lejemålet, som hvis det var omfattet af erhvervslejeloven. Da det er under forudsætning af, at der ikke kommer højere husleje eller forringet retsstilling for beboerne, der fortsat er underlagt lejeloven, som regeringen anfører i lovforslaget, kan vi fra Socialdemokratiets side støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ja, lovforslaget her er nemlig relevant i forhold til den lov, der i 2015 gjorde det muligt at drive friplejeboliger i lejede lokaler, og det blev vedtaget af et enigt Folketing med undtagelse af Enhedslisten.

Loven blev dengang udformet, sådan at forholdet mellem ejendommens ejer og en friplejeboligleverandør blev omfattet af boliglejereguleringslovgivningen – ja, det er et kludret ord. Det har vist sig ikke at være hensigtsmæssigt, da en friplejeboligleverandør anvender lokalerne til erhvervsmæssig drift af plejevirksomhed, og det bør derfor være omfattet af erhvervslejeloven. Det skulle gerne medføre en større aftalefrihed mellem de to parter til fordel for beboerne.

Ændringen, som hr. Kaare Dybvad også var inde på, skulle ikke have nogen konsekvenser for huslejeniveauet i de omfattede friplejeboliger, hvilket bl.a. Danske Seniorer også lægger vægt på i deres høringssvar, og derfor kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak for det. Så er det fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Som det er de fleste bekendt, blev der i 2015 vedtaget en række ændringer af friplejeloven. Her blev det bl.a. muligt at drive friplejeboliger i lejede lokaler. Med de nuværende regler er lejeforholdet mellem en ejendoms ejer og friplejeboligleverandøren, når friplejeboligleverandøren altså etablerer boliger i lejede lokaler, omfattet af boliglejelovgivningen. Det forhold ændrer vi på med forslaget her, så lejeforholdet mellem de to parter fremover vil være omfattet af erhvervslejeloven.

Ændringen vil betyde en øget aftalefrihed mellem en ejendoms ejer og friplejeboligleverandøren, idet de to parter i højere grad vil kunne aftale de vilkår, som de anser for mest hensigtsmæssige i det konkrete lejeforhold. Og dermed begrænses muligheden for at drive friplejeboliger i lejede lokaler ikke længere af en uhensigtsmæssig regulering. Ved netop at fjerne denne uhensigtsmæssige regulering vil vi kunne understøtte muligheden for at drive friplejeboliger i lejede lokaler, og det vil styrke potentielle udlejeres interesse i at tilbyde egnede lokaler til friplejeboligleverandører.

Det er derfor Venstres forventning, at forslaget her vil bidrage til at øge udbuddet af lokaler, som friplejeboligleverandøren kan leje. På den måde kan vi styrke friplejeboligmarkedet, og således vil forslaget her også gavne potentielle lejere. I den forbindelse er det dog vigtigt for mig at understrege, at forslaget ikke ændrer på beboernes vilkår i fremlejeforhold. Også det fremgår af selve lovteksten.

Det er Venstres forventning, at det her forslag vil gavne de involverede parter med henblik på øget aftalefrihed og frihed til at aftale de vilkår, som parterne finder mest hensigtsmæssige i de konkrete forhold, uden at det har negativ indflydelse på beboerne, og det giver i vores optik rigtig god mening. På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre støtter det her forslag.

Jeg skal også meddele på vegne af Det Konservative Folkeparti, at de støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen er vist ikke nået frem endnu, så vi går videre til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Jeg har fået oplyst, at hr. Søren Egge Rasmussen er på vej. Værsgo til fru May-Britt Kattrup.

Tak for det. Formålet med det lovforslag, vi behandler, er at øge aftalefriheden i lejeforholdet mellem en friplejeboligleverandør og ejendommens ejer. Forslaget handler om at lette adgangen til at etablere friplejeboliger i lejede lokaler. Helt konkret vil lovforslaget betyde, at lejeforholdet mellem den lejer, der ønsker at drive friplejeboligvirksomhed, og ejendommens ejer fremadrettet vil være omfattet af erhvervslejeloven og ikke af lejeloven og boligreguleringsloven, som det er tilfældet i dag. Det vil i højere grad end i dag give frihed til parterne til selv at aftale de præcise vilkår for lejemålet. På denne måde ændres retsgrundlaget for lejekontrakten mellem ejer og friplejeboligleverandør, så der sikres en større frihed, og det forventes at tiltrække flere aktører på udbudssiden. Det vil i sidste ende betyde bedre og billigere friplejeboliger, samtidig med at beboerne fortsat vil være beskyttet på samme måde som i lejeloven.

I Liberal Alliance støtter vi derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal gøre det relativt kort. Det er forklaret, at forslaget ændrer lejelovens anvendelsesområde, således at lejemål, der skal bruges til drift af friplejeboliger, fremover omfattes af erhvervslejeloven.

Med forslaget ændres det alene, hvilken lovgivning hovedlejekontrakten mellem ejendomsejeren og udbyderen af friplejeboliger er omfattet af. Det er som udgangspunkt, mener vi, mere korrekt, at lejeaftalen er en aftale om et erhvervslejemål, og beboernes retsstilling ændres ikke af dette.

Derfor støtter vi forslaget.

Tak. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Det her lovforslag gør det muligt at udleje sin ejendom til et friplejehjem, og det kan Radikale Venstre godt støtte. Vi ser ingen grund til, at udlejere ikke må det, og vi noterer os, at ministeriet svarer Ældre Sagen, at den ældres retsstilling ikke ændres.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Denne gang går vi så videre til SF. Værsgo.

Tak for det. Dette forslag vil, som det allerede er sagt, lægge friplejeboliger ind under erhvervslejelovgivningen, fordi det angiveligt skulle være mere fleksibelt. I det konkrete tilfælde vil det betyde, at huslejen stiger, fordi der er aftalefrihed og ikke regulering.

Det er sådan en form for fleksibilitet, som SF lige præcis ikke er tilhænger af. Den kan nemlig bl.a. betyde, at et antal huslejeregulerede lejligheder overgår til friplejeboliger, fordi det giver udlejeren en gevinst, og dermed giver det færre forholdsvis billige lejligheder til rådighed for øvrige borgere.

Derfor er SF på lige fod med Lejernes Landsorganisation imod det her forslag.

Tak for det. Og så er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, nået frem og får hermed lov til at få ordet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige meget tydeligt, at Enhedslisten er imod det her lovforslag, fordi det jo medfører, at der bliver en friere huslejefastsættelse, når lejemålet går over til, at det bliver omfattet af erhvervslejeloven i stedet for som nu af boliglejeloven.

Vi synes egentlig, der er et væsentligt spørgsmål, som skal afklares, og det er: Er friplejeboliger at betragte som boliger? Og kan erhvervslejeloven finde anvendelse ved regulering af lejekontrakter, jævnfør erhvervslejelovens § 1? Loven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. Det synes jeg egentlig virker som en rimelig klar formulering, som vel egentlig gør, at man ikke kan lave det her lovforslag, at man ikke kan lave den her ændring. Det vil da være meget væsentligt at få det udredt og klarlagt i en udvalgsbehandling.

Vi frygter meget, at det her lovforslag vil være med til at gøre det mere muligt at tjene penge på friplejeboligerne. Det vil sige, at det er private aktører, som måske har bedre mulighed for at komme ind og lave nogle konstruktioner, hvori indgår flere selskaber, som lidt lejer til sig selv, og så ender det med, at det sådan set bliver dyrere for de ældre. Og vores store bekymring ved det her lovforslag er, at der sker en yderligere liberalisering af noget, som vi egentlig synes skulle udvikle sig i offentligt regi i stedet for.

Så helt grundlæggende er vi imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er at gøre drift af friplejeboliger i lejede lokaler mere smidig og at øge aftalefriheden i lejeforholdet mellem ejendommens ejer og friplejeboligleverandøren. Lovforslaget vil medføre, at lejeforholdet mellem ejendommens ejer og en lejer, der skal drive friplejeboligvirksomhed i lokalerne, fremover vil være omfattet af erhvervslejeloven i stedet for som i dag af lejeloven og boligreguleringsloven, der regulerer boliglejemål.

Det vil give en større frihed for parterne til at aftale de vilkår, de finder hensigtsmæssige i det konkrete tilfælde. Som eksempel kan jeg nævne, at det efter friplejeboligloven er leverandøren, der over for lejerne og det offentlige har ansvaret for, at ejendommen og de enkelte lejemål er forsvarligt vedligeholdt, men når lejeaftalen, som det er i dag, omfattes af lejeloven, kan det ikke aftales, at friplejeboligleverandøren overtager en del af ejerens vedligeholdelsespligt. Dermed bliver friplejeboligleverandøren afhængig af, at ejeren lever op til sine forpligtelser, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Jeg vil gerne understrege, at det kun er retsgrundlaget for lejekontrakten mellem ejeren af ejendommen og friplejeboligleverandøren, der ændres. Beboerne vil ligesom i dag være fremlejetagere og beskyttet af lejeloven med de ændringer, der er fastsat i friplejeboligloven. Der sker altså ingen ændring i kontraktforholdet mellem friplejeboligleverandøren og beboerne. Den beskyttelse, der gælder i dag, vil også gælde efter den foreslåede lovændring. Ligesom i dag vil ejeren ikke selv kunne stå som udlejer i forhold til beboerne, medmindre ejeren selv er certificeret som friplejeboligleverandør, og så er der jo ikke tale om drift af virksomheden i lejede lokaler.

Det korte af det lange er, at friplejeboligleverandører driver en erhvervsmæssig virksomhed, der er tæt reguleret i lovgivningen, og at det i friplejeboligloven er bestemt, at virksomheden kan drives i lejede lokaler. Derfor er det kun rimeligt, at lejeaftalen mellem ejendommens ejer og friplejeboligleverandøren, dvs. de to erhvervsdrivende, skal være omfattet af de samme regler, som gælder for alle andre lejemål, der benyttes til erhvervsmæssig virksomhed, og det er kun det, som lovforslaget handler om.

Når vi nu foreslår, at forholdet mellem ejendommens ejer og friplejeboligleverandøren bliver omfattet af erhvervslejeloven, som er mere egnet til at regulere lejeforholdet mellem erhvervsdrivende, end lejeloven er, så forventer vi, at der vil komme flere aktører på udbudssiden, som indtil videre har været tilbageholdende med at investere i ejendomme egnet til friplejeboliger. Det må i sidste ende betyde, at det vil blive nemmere og billigere for friplejeboligleverandører, som ønsker at drive deres virksomhed i lejede lokaler, at finde egnede lokaler til formålet, og det er kun godt.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for de positive bemærkninger. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i denne positive ånd. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.