L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om den forventede årlige udvikling i antallet af læger i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 241

–

Forslag til

finanslov for finansåret 2019) af 31. august 2018 stillet efter ønske

fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den forventede årlige udvikling i antal læger, der er beskæfti-

get i den offentlige sektor frem mod 2025, således at ministeren i svaret bedes

forudsætte en offentlig forbrugsvækst svarende til det opdaterede grundforløb

samt at andelen af læger ud af den samlede offentlige beskæftigelse holdes kon-

stant, og vil ministeren sammenholde den forventede udvikling i antal læger med

den forventede udvikling i antallet af kontakter med sundhedsvæsenet?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at

Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 241) af 31. au-

gust 2018

Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 241) af 31. august 2018

besvares sam-

let nedenfor.

Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3

pct. om året. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investe-

ringer i danskernes tryghed og sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt

sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over

sammensætningen af offentligt ansatte på personalegrupper.

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,

august 2018, forudsættes real-

væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.

0,4 pct. årligt fra 2017 til 2025. Det giver

–

med en antagelse om konstant løn-

sumskvote i årene frem mod 2025

–

anledning til et beregningsteknisk fald i den

offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 beskæftigede fra 2017 til 2025,

jf. tabel 1.

Det

bemærkes, at der er tale om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den

afspejler således ikke politiske beslutninger om lønsumskvoten eller sammensæt-

ningen af det offentlige forbrug de kommende år. Hvis man tager udgangspunkt i

en anden sammensætning af det offentlige forbrug, kan den offentlige beskæfti-

gelse være stabil eller ligefrem stigende.

Det bemærkes, at der udover den gennemsnitlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-

lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om den forventede årlige udvikling i antallet af læger i den offentlige sektor frem mod 2025 med en offentlig forbrugsvækst, der svarer til det opdaterede grundforløb, til finansministeren

Side 2 af 4

prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige

forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse.

I forhold til ovenstående tekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige

beskæftigelse, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem

realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse.

Sammenhængen mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse

afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produce-

res i den offentlige sektor

–

og dermed af offentligt ansatte

–

og hvor stor en del,

der købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører

–

og dermed

produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv

et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for

hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte frem-

for fx privat ansatte.

Væksten i det demografiske træk er beregnet til i gennemsnit 0,65 pct. årligt i

2019-25. Et forløb med en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske

træk vil beregningsteknisk give anledning til en stigning i den offentlige beskæfti-

gelse på ca. 6.000 beskæftigede fra 2017 til 2025.

Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter

og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som

et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk tager

blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og

indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitik-

ken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere res-

sourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af læger som en andel af det

samlede antal ansatte i den offentlige forvaltning og service. Det skyldes, at der

ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med en

tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør således ikke tal for

den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier.

Antallet af offentligt ansatte læger er i stedet opgjort på baggrund af data fra

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og

kommunalt ansatte. Ifølge KRL var der ca. 18.000 læger ansat i regioner og kom-

muner i 2017.

En opgørelse baseret på KRL er imidlertid ikke direkte sammen-

lignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Statistiks

nationalregn-

skab,

som ligger til grund for Finansministeriets tekniske forudsætninger om ud-

viklingen i den offentlige beskæftigelse, og det beregningstekniske eksempel ne-

denfor er således behæftet med væsentlig usikkerhed.

I forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at den offent-

lige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i 2018 svarer til seneste

skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Det bemærkes, at Finansministeriet i opgørelsen af antallet af læger i modsætning til tidligere opgørelser inkluderer kom-

munallæger, der i 2017 omfatter ca. 120 ansatte.

Side 3 af 4

Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af læger skal udgøre en

konstant andel af den samlede offentlige beskæftigelse frem mod 2025, svarer det

til, at antallet af læger udvikler sig proportionalt med den samlede offentlige be-

skæftigelse. Under denne forudsætning giver

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-

giftslofter 2022,

august 2018 beregningsteknisk anledning til et omtrent uændret

antal læger fra 2017 til 2025,

jf. tabel 1.

Tilsvarende giver et forløb med en offentlig

forbrugsvækst svarende til det demografiske træk beregningsteknisk anledning til

et tilnærmelsesvist uændret antal læger fra 2017 til 2025. Det skal understreges, at

det i praksis er op til de enkelte statslige, kommunale og regionale institutioner at

fastsætte antallet af ansatte i forskellige stillingskategorier inden for de givne øko-

nomiske rammer. Såfremt der prioriteres flere midler til sundhedsområdet, vil

dette afhængig af den konkrete udmøntning kunne give anledning til en stigning i

antallet af læger. Fordelingen af den offentlige beskæftigelse på forskellige perso-

nalegrupper er således beregningstekniske og ikke en følge af politiske beslutnin-

ger fra centralt hold. Tabellen kan derfor ikke tages som udtryk for regeringens

politik.

Finansministeriets kender ikke til en vurdering af den forventede udvikling i antal-

let af kontakter til sundhedsvæsenet.

Tabel 1

Antal beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og antal offenligt ansatte læger, 2017-2025

2017

1.000 beskæftigede

Grundforløb

Offentlig forvaltning og

service

Årlig ændring

Læger

Årlig ændring

818

819

820

818

-3

816

-1

814

-2

814

812

-2

809

-3

-9

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Ændring,

2017-25

Forløb med off. forbrugs-

vækst svarende til væk-

sten i det demografiske

træk

Offentlig forvaltning og

service

Årlig ændring

Læger

Årlig ændring

818

819

822

821

-1

822

823

824

Anm.: 2017-tallet angiver det senest observerede årstal Grundet afrunding stemmer år-til-år ændringen ikke

nødvendigvis overens med udviklingen i niveauet. Antallet af offentligt beskæftigede personer er opgjort

inkl. orlov, der efter hovedrevisionen er det primære beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Antallet af

offentligt ansatte læger i 2017 er opgjort på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

(KRL). Læger omfatter stillingskategorierne under overenskomstområderne overlæger,

speciallægekonsulenter, sygehuslæger, underordnede læger samt kommunallæger. Det bemærkes, at Finans-

ministeriet ved tidligere opgørelser af læger ikke har inkluderet kommunallæger, som i 2017 omfattede ca.

120 ansatte. Antallet af ansatte omfatter tjenestemænd, overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv

Side 4 af 4

ekstraordinært ansatte og elever. Udviklingen i antallet af læger er beregnet under forudsætning om en pro-

portional udvikling i antallet af beskæftigede i den offentlige forvaltning og service og antallet af offentligt

ansatte læger. Det forudsættes således, at læger udgør en fast andel af den samlede offentlige beskæftigelse. I

forløbet med en offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk er det lagt til grund, at

den offentlige forbrugsvækst fra 2019 til 2025 svarer til væksten i det demografiske træk, mens realvæksten i

2018 svarer til seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022

(august 2018), Kommunernes og

Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.

Det bemærkes som tidligere nævnt, at eksemplet i tabel 1 ikke afspejler en konkret

politisk målsætning eller prioritering, men er udelukkende et beregningsteknisk

regneeksempel under de givne forudsætninger.

Ovenstående beregning af udviklingen i antallet af læger skal således alene ses som

et beregningsteknisk eksempel, hvor antallet af læger forudsættes at udvikle sig

proportionalt med den samlede offentlige beskæftigelse. Der er således ikke tale

om en vurdering af virkningen af regeringens økonomiske politik på antallet af

offentligt ansatte læger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister