Det næste punkt på dagsordenen er:

48) 1. behandling af lovforslag nr. L 240:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven. (Freds- og ærekrænkelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 16.05.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Vi skal i gang med at behandle et set gennem socialdemokratiske briller meget vigtigt lovforslag, der har det hovedformål først og fremmest at få opdateret vores straffelovs bestemmelser om det, der hedder freds- og æreskrænkelser, så vi kan sikre, at loven er tidssvarende og ikke mindst kan følge med den teknologiske udvikling. Det er godt. Og jeg kan allerede nu annoncere, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget fuldt og helt.

Der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling jo giver uanede muligheder; den gør os mere fleksible, den gør os mere uafhængige af tid og sted, men de samme muligheder åbner altså også op for nye typer af misbrug og også overgreb. Den teknologiske udvikling har naturligvis medført større krav til, hvad man sådan kan kalde digital dannelse. Der er ingen tvivl om, at der med det, man ser der sker i det digitale univers, bl.a. i medierne, er behov for at få skabt en debat og en dialog om, hvad der er acceptabelt, og hvad der er ikke er det. Det synes vi også det her lovforslag skal bidrage til.

For det er svært at finde ud af, hvad man kan, og hvad man ikke kan, for alle er jo på sin vis nye i den digitale tidsalder. Ingen kan fortælle os, hvordan vi bør gøre det, men vi bør have nogle pejlemærker for, hvordan vi skal opføre os i den digitale verden, ligesom vi har det for, hvordan vi opfører os i den fysiske verden. Der dukker hele tiden nye fænomener op, som kan få meget store konsekvenser; senest har vi haft historier om hævnporno, løbende har vi historier om uberettiget overvågning, andre historier vælter også ind om deling af billeder og videoer uden samtykke og ikke mindst digital mobning. Det er alle sammen fænomener, som er ubehagelige for dem, det går ud over, og på ingen måde noget, som er acceptabelt.

Derfor er det her en helt ny arena, vi bevæger os ind på i de her år uden klare og fastsatte spilleregler, de kunne i hvert fald godt være mere up to date, og det er det, vi synes er godt ved det her lovforslag, altså, at der bliver lavet en ny bestemmelse i straffeloven om uberettiget overvågning af en persons færden ved hjælp af en gps eller andet apparat; det er noget, som Socialdemokraterne selv har efterspurgt. Det kan ikke være sådan, at man har lov til at benytte gps'er til uberettiget at overvåge folk med, uden at de ved det. Altså, for almindelige folk virker det helt absurd, men ikke desto mindre har der været behov for at skærpe lovgivningen her.

Vi synes også, det er ganske fornuftigt, som det også påpeges i lovforslaget, og hvor vi er inde på mediernes domæne, at hvis navne- og referatforbuddet, der er nedlagt i retssalen, bliver brudt, hæves bødestraffen nu ganske betragteligt – den bliver faktisk femdoblet. Vi synes også, det er rimeligt, at der ikke mindst på grundlag af de sager, som vi har set og hørt om i medierne, sker en forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse, altså af niveauet for det, som dem, der lider den her skade, får og kan få i godtgørelse. Hvis navne- og referatforbuddet bliver brudt og der har været tale om en æreskrænkelse i den forbindelse, hvad kan de så få i erstatning? Ja, den bliver nu tredoblet. Vi synes, at det er vigtigt, at der helt generelt i det her lovforslag er fokus på medierne og de ansvarshavendes ansvar i den her sammenhæng.

Der er ingen tvivl om, at det særlig i medierne allerede har skabt lidt debat, men jeg håber, at medierne også er opmærksomme på, at det her er noget, vi er nødt til at have bedre fat om. Der er og skal ikke være tvivl om, at det ikke skal kunne betale sig at spekulere i, om man kan gå over grænsen for freds- og æreskrænkelser, og det gælder også medierne, og derfor er der behov for, at vi får skærpet sanktionerne på de her områder.

Socialdemokratiet støtter altså lovforslaget. Vi synes, der er behov for, at lovgivningen her bliver bragt ind i den digitale tidsalder, og vi håber på, at vi fremadrettet kan få en god debat om, hvad det er for en adfærd, vi skal have i den digitale verden. Det gælder os som brugere, såvel som det gælder medierne, der bl.a. skal påtage sig et ansvar for, hvad det er for en adfærd, som også finder sted i deres regi. Så med disse ord kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et stort forslag, regeringen har fremsat i den her runde, og som bygger på et grundigt arbejde fra Straffelovrådet, som er kommet med en række indstillinger og forslag, som indgår i det her forslag. Jeg synes, det på mange måder er et positivt forslag, der er lagt op til fra regeringens side.

Man slår hårdt ned på uberettiget brug af gps, skærper de muligheder, der er for, at man kan komme efter folk, der på den her måde udsætter andre for overgreb i forhold til deres ret til privatliv. Vi ser meget, meget positivt på, at regeringen er kommet efter den her sag. Det er jo noget, der tidligere har været fokus på i et par sager i medierne. Så det er meget positivt, at regeringen har valgt at omfatte det i forslaget.

Der lægges også op til, at man på straffronten kigger en lang række af bøderne igennem, når det kommer til freds- og ærekrænkelse. Der vil jeg særlig bemærke den del, der angår ansvarshavende redaktører, hvor man jo lægger op til, at bødeniveauet femdobles. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi jo håber, at det her kan give et klart adfærdsregulerende signal, så man sikrer, at det ikke bliver en sport at gå lige til grænsen for, hvad man kan tillade sig i forhold til folks privatliv, i forhold til at krænke folk i medierne.

Vi håber helt klart på, at det i hvert fald vil få betydning, at man femdobler bødestraffen, når det kommer til brud på navneforbud og referatforbud, så man ryger helt op på, at bødesatsen for førstegangsforseelser vil ligge på omkring 25.000 kr. og på 50.000 kr. for andengangstilfælde. Det her drejer sig altså om nogle meget grove krænkelser, så det er utrolig positivt, at det i hvert fald medtages, ligesom det er positivt, at man vil kigge på tortgodtgørelsen, som i øjeblikket ligger på mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. Det foreslår regeringen så tredoblet, men jo samtidig også fremskrevet, så beløbet udvikler sig og ikke bare fryser fast i 2018-niveau. Det er sådan set fint.

Så ligger der nogle tanker i forhold til sletning af billeder og udtalelser. Straffeloven giver ikke mulighed for det i dag, og det er noget af det, man ønsker at sætte ind i lovgivningen. Det er også noget af det, vi kan bakke fuldstændig op om og anbefale.

Det drejer sig som sagt om et meget stort forslag. Det er også derfor, jeg egentlig synes, det er værd at rose, at regeringen har fremsat det nu. Så kan vi få tid til at diskutere det igennem hen over sommeren, og så regner jeg selvfølgelig med, at ministeren disker op med noget kaffe og nogle embedsmænd, som vi så i Retsudvalget kan stille nogle spørgsmål, og at vi kan få afdækket det, der måtte være, inden vi kan behandle forslaget videre.

Vi ser i hvert fald meget velvilligt og positivt på forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for de positive bemærkninger om lovforslaget, der allerede er faldet fra Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis side.

Hensigten med lovforslaget er jo, hvis man skal sige det kort, at gøre livet lettere for de ofre, der er, for freds- og ærekrænkelse, og at gøre livet sværere for gerningsmændene, som typisk er massemedier, men som jo også kan være andre, der ytrer sig eksempelvis på sociale medier.

Lovforslaget bygger ganske rigtigt på en betænkning fra Straffelovrådet, men bygger jo altså også på et beslutningsforslag, der blev fremsat i samlingen 2014-2015. Det blev fremsat af mig selv og hr. Preben Bang Henriksen – jeg synes jo, det er nok så vigtigt, at vi får credit for det, for rigtig mange af de forslag, der ligger i lovforslaget, er en til en de samme, som stod i beslutningsforslaget.

I Herning blev en ung pige dræbt, og politiet sigtede en person for drabet. Ekstra Bladet fandt anledning til at lave en forside, hvor personens fornavn blev nævnt, og efter det stod der: Sigtet for Maria-drabet; med store bogstaver stod der: Genert og pigesky; og med lidt mindre bogstaver stod der: Hun blev kvalt med sine strømper. Og så var der ellers et stort billede af den pågældende.

Jeg tror ikke, man kan gøre sig noget begreb om, hvor hårdt det er først at blive varetægtsfængslet fuldstændig uberettiget – for den stakkels mand fra Herning havde absolut intet med drabet gøre – og så også skulle lide den tort, det er at se sig selv udstillet på forsiden af en af landets store aviser.

Det, der skete i den pågældende sag, var, at manden fik erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, men han gik aldrig videre med sagen, for systemet er i dag indrettet sådan, at hvis man ønsker at sagsøge et medie, skal man selv ud og antage en advokat. Man er, om jeg så må sige, på egen hånd, og det havde den pågældende altså ikke overskud til.

Anderledes var det for de to søfolk Eddy og Søren, som gennem længere tid fik udstillet deres privatliv – også i Ekstra Bladet – og der blev vist billeder af dem i ydmygende situationer. De havde et fagforbund i ryggen og havde derfor mulighed for at sagsøge det pågældende medie, men havde de nu ikke haft det, havde de været stillet på samme måde som den uskyldige fra Herning.

Der er også tale om kendte mennesker, som jo ganske rigtigt er kendte, men først og fremmest er de jo altså mennesker, og alle mennesker – også kendte mennesker – har altså ret til en vis beskyttelse af deres privatliv. Der er sager, hvor medier ligger på lur ved hospitalet for at afsløre, om nogen lider af en alvorlig sygdom, eller for at se, om nogen er gravid – det er jo normalt en lykkelig begivenhed, men man har jo som oftest lyst til selv at være den, der overbringer nyhederne, og ikke, at det skal overlades til et ugeblad eller en formiddagsavis.

I alle disse sagstyper ønsker vi altså at gøre det lettere for dem, der bliver krænket, bla. at sagsøge ved at give mulighed for, at man i de groveste sager altså kan henvende sig til politiet og ikke behøver selv at antage en advokat. Når der så er tale om et brud på straffelovens bestemmelser om ærekrænkelse og fredskrænkelse, skal man have mere i erstatning – vi taler om en tredobling af erstatningsniveauet – og det pågældende medie skal idømmes en bøde, der er tre gange så høj som i dag og fem gange så høj, hvis det er redaktøren.

Så er der også tale om en kraftig forøgelse af bødeniveauet ved overtrædelse af navneforbud. Det er sådan i dag, at hvis man overtræder et navneforbud, får man altså en bøde på sølle 5.000 kr., og det ønsker vi så femdoblet til 25.000 kr.

Endelig indgår det også som en del af lovforslaget, at krænkelserne jo i dag på grund af internettet lever videre. Altså, i gamle dage blev der pakket fisk ind i avisen, dagen efter den var kommet på gaden, men situationen i dag er en hel anden – avisartiklerne lever videre på internettet. Når man går ind og googler en person, kommer de her krænkende artikler frem. Der gør man det med lovforslaget til en pligt for det medie, som har bragt historien, også at sørge for, at artiklerne og billederne bliver fjernet fra internettet igen.

Så alt i alt er der rigtig mange gode initiativer i lovforslaget, som samlet set vil gøre, at de mennesker, som bliver hængt ud for noget, de ikke har gjort, eller som får krænket deres privatliv, altså får større sandsynlighed for, at retfærdigheden sker fyldest, og at de får en erstatning, der giver et plaster på såret, som er større end det plaster, man får i dag, og forhåbentlig vil det her også have en afskrækkende eller præventiv virkning over for typisk massemedier.

Der er ingen spørgsmål, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen tilbage til Folketinget. Værsgo.

Tak skal du have, og tak for ordet. Jeg kan ligesom de foregående ordførere tilslutte mig, at det her område er et område, som længe har trængt til en – hvad skal vi kalde det – modernisering, og derfor ser vi i Enhedslisten meget positivt på, at det nu vil ske. Når det er sagt, er det her jo også et ømtåleligt område, for lige så vel som at retten til et privatliv skal beskyttes, og lige så vel som at vi skal have et værn mod æreskrænkelse, lige så vel skal vi ikke krænke ytrings- eller pressefriheden. Det er på ingen måde nu, at der skal gøres mere indhug i ytringsfriheden eller i mediernes frihed, for vi har brug for den fjerde statsmagt til at kontrollere magthaverne. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi finder en balance, og det er lige præcis det, som Straffelovrådet har gjort i deres betænkning, som det her lovforslag bygger på.

Vi er i udgangspunktet positivt indstillet over for lovforslaget, men vi skal først se alle høringssvarene for at være sikker på, at balancen er holdt. Som jeg har forstået det, har regeringen ønsket at fremsætte det her forslag nu til behandling i salen i dag og så igen i næste samling, og derfor vil jeg bare starte med at give en positiv tilkendegivelse og se frem til udvalgsbehandlingen og til at se høringssvarene.

Tak til ordføreren. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance, som ordfører. Det er varmen, der påvirker os. Værsgo.

Tak. En fri presse skal have vide rammer for udfoldelse. Det er helt grundlæggende – punktum. Sådan må og skal det være i et frit samfund. Samtidig er det helt grundlæggende i et frit samfund, at folk ikke bare kan få krænket deres privatliv, uden det får konsekvenser for dem, der gør det, og vi kan selvfølgelig heller ikke have et samfund, hvor det kommercielt kan betale sig at bringe urigtige historier om andre mennesker eller krænke deres privatliv.

For nogle år siden, da Folketinget her i salen debatterede et beslutningsforslag om skærpelse af straffen for freds- og æreskrænkelser, var Liberal Alliances udgangspunkt, at man allerede på det tidspunkt ikke havde ret til at bringe urigtige historier om andre, og at man ikke havde ret til at krænke andre menneskers privatliv. Sådan var loven jo allerede. Men når der så alligevel sker krænkelser, må der være noget galt, og så må der være brug for, at nogen skal ændre noget, og derfor er det glædeligt, at vi med det her lovforslag sætter ind, hvor der er behov.

Det er fornuftigt, at man skærper sanktionerne over for medier og privatpersoner, der krænker privatlivets fred ved at sprede krænkende oplysninger til befolkningen; det er fornuftigt, at der med forslaget kommer bedre beskyttelse af ofre, ved at det bliver lettere og enklere at få fjernet krænkende oplysninger fra internettet, og ved at dommere kan pålægge den krænkende person eller andre, der måtte have rådighed over materiale, at fjerne det krænkende materiale fra internettet; det er fornuftigt, at man giver ofre bedre forhold, ved at anklagemyndigheden efter anmodning fra den krænkede kan føre sager; det er fornuftigt, at tortgodtgørelsen øges, så den økonomiske kompensation øges; og det er fornuftigt, at uberettiget overvågning af en persons færden ved brug af gps eller lignende teknologi bliver kriminaliseret, så vi beskytter folk imod overvågning.

Det er alt i alt et fornuftigt lovforslag, og vi støtter op om initiativerne, der øger respekten for privatlivets fred.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det er lovforslag L 240, vi behandler, og med det her lovforslag ønsker regeringen at styrke og modernisere beskyttelsen af den enkeltes privatliv mod freds- og ærekrænkelser. Lovforslaget kan man vel godt tillade sig at sige har sit udspring i den famøse SE og HØR-sag, hvor flere kendte danskere fik deres privatliv særdeles krænket. Lovforslaget har jo ikke været i høring endnu. Jeg forstår, at det her er sådan en indledende runde om det, og så bliver det genfremsat efter sommerferien. Derfor er det jo ikke sendt i høring, og vi har ikke fået høringssvar endnu. Derfor vil jeg også tillade mig at sige, at vi ikke har taget endelig stilling, og det er, fordi vi som et helt grundlæggende princip rigtig gerne vil høre de mennesker og organisationer, der bliver berørt af lovforslaget, helt generelt. Bl.a. mediebranchen, som bliver berørt af det, vil vi også gerne se høringssvar fra.

Men når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at vi umiddelbart er positive over for det her lovforslag. For det første er det et særdeles gennemarbejdet lovforslag, som i store træk bygger på Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser, og for det andet er vi enige med ministeriet i, at der er brug for en styrkelse og modernisering af straffelovens bestemmelser om freds- og privatlivskrænkelser særlig med henblik på den øgede digitalisering af vores samfund. Internettet har demokratiseret vores samfund. Flere end nogen sinde før har således mulighed for at komme til orde, men det har også en slagside. Skadevirkningerne er endnu større nu, når det gælder freds- og ærekrænkelser på nettet. Krænkelser kan brede sig lynhurtigt som en steppebrand, og det kan praktisk talt være fuldstændig umuligt at få fjernet krænkelserne. Derfor er vi særlig glade for den del af lovforslaget, som omhandler pligten til sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder.

I forhold til mediebranchen indeholder lovforslaget en række lovændringer, som ikke er en del af Straffelovrådets betænkning. Det drejer sig bl.a. om nedlæggelse af referat- eller navneforbud i private straffesager og skærpelse af straffen for overtrædelse af forbuddet og forhøjelse af tortgodtgørelse i sager om freds- og ærekrænkelser, som skal være særlig høj for aktører i mediebranchen, og endelig en udvidelse af medieansvarsloven, så mediestøtten fremover kædes sammen med medieansvarsloven og dermed Pressenævnet og de presseetiske regler. Umiddelbart er det også lovændringer, som vi kan støtte. Det virker fornuftigt, at modtagerne af mediestøtten også bliver underlagt Pressenævnet og de presseetiske regler. Men igen: Her vil vi gerne se mediebranchens kommentarer til lovforslaget.

Så alt i alt er vi positivt stemt over for lovforslaget og glæder os til at se høringssvarene og til at debattere det endnu en gang efter sommerferien.

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det er et længe ventet forslag, for der er jo ingen tvivl om, at vores regler på området overhovedet ikke har afspejlet den virkelighed, vi lever i, og navnlig ikke har givet ofrene for æres- og fredskrænkelser den beskyttelse, som vi som samfund skylder dem. Men intet ondt ord om ventetiden eller den lidt usædvanlige proces med fremsættelse nu og så genfremsættelse efter sommerferien, for til gengæld bygger lovforslaget jo på et grundigt arbejde, ikke mindst Straffelovrådets betænkning, og også på et beslutningsforslag, som det har været nævnt her. Det giver os også god mulighed for at høre interessenterne, hvad de mener og har af input til lovforslaget, inden det så genfremsættes, når Folketinget samles igen til oktober. Så det er vi rigtig glade for. Vi synes, det er en rigtig god og fornuftig proces. Vi kunne måske godt have ønsket os, at man brugte en tilsvarende proces på andre dele af retsområdet, men her hilser vi den i hvert fald velkommen.

Vi er glade for stort set alle dele af forslaget, og jeg vil nævne nogle af dem: indførelsen af betinget offentlig påtale af de groveste æreskrænkelser gør, at samfundet stiller sig op ved siden af ofret og hjælper, hvor man i dag har stået meget alene selv i situationer, der har været meget voldsomme, og hvor der har været tale om meget grænseoverskridende overgreb og meget ulige magtforhold.

Men da jeg læste fremsættelsestalen første gang, blev jeg en lillebitte smule bekymret for, om det åbnede op for lidt for mange processer – altså, at vi kunne trække hinanden i retten, også på baggrund af den lidt hårde offentlige debat, vi har, og vi nok altid har haft. Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om at blive kaldt landsforræder hver anden dag, men jeg synes omvendt også, det ville være lidt underligt, hvis jeg skulle trække folk i retten for det. Men sådan, som jeg forstår det, er der tale om de groveste freds- og æreskrænkelser og altså ikke de der øgenavne, vi indimellem kommer til at kalde hinanden – og det kan vi selvfølgelig øve os på at lade være med. Målet her er ikke, at vi skal begynde at trække hinanden i retten for at deltage i den offentlige debat, men det er, at vi kan komme ofre for meget, meget voldsom bagvaskelse, voldsomme injurier til undsætning, og at samfundet kan stille sig på deres side. Så det kan vi bestemt støtte op om.

Vi synes også, at det er vældig fornuftigt, at vi nu giver mulighed for, at man i forlængelse af en dom også bliver pålagt at fjerne æreskrænkende materiale. Der har været sager for nylig, hvor spørgsmålet jo var, at ja, nu var der faldet en dom, men det dér materiale lå stadig væk frit tilgængeligt, og hvad skulle der ske med det? Der er det her jo et konkret svar på, hvad der så skal foretages. Det er rigtig godt og fornuftigt.

Det præciseres også, at man kan give navne- og referatforbud i private straffesager – det er også fornuftigt. Vi hilser også de her markante forøgelser af bødestraffen for freds- og æreskrænkelser og overtrædelser af referatforbud velkommen, tilsvarende også forøgelsen af tortgodtgørelsen. Det synes vi også er meget fornuftigt og helt proportionalt med det overgreb, det er at blive udsat for den her type æres- og fredskrænkelser.

Endelig er vi også meget glade for det, der bliver lagt op til på medieområdet. Det er noget, vi har talt om i flere år, og jeg ved, at det juridisk har været rigtig svært at komme i mål med, altså at medier, der får mediestøtte, skal være omfattet af medieansvarsloven og tilmeldt Pressenævnet. Jeg kan ikke helt forstå, om det er det, der ligger i den formulering, der står, nemlig at de bliver omfattet af medieansvarslovens særlige ansvarssystem. Om det så er Pressenævnet eller noget andet – det bliver der nikket til at det er – så lyder det i hvert fald rigtig fornuftigt og er noget, vi har efterlyst, og vi er rigtig glade for, at regeringen også har taget det med i sit forslag.

Så alt i alt er vi meget positive, og vi glæder os selvfølgelig til at høre, hvad interessenterne på området har at sige. Det er selvfølgelig også voldsomt, når man lægger op til så kraftige bødeforøgelser over for medierne, for vi er ellers store tilhængere af den frie presse, men jeg synes, det er helt fair og rimeligt her. Men derfor ser jeg selvfølgelig alligevel frem til at høre, hvad medierne har at sige om det – om der er nogle betænkeligheder ved det. Så vi er meget positive over for forslaget, og vi ser frem til debatten med interessenterne og i øvrigt også i Folketinget, og har ellers en rigtig god fornemmelse af, at vi på det her område, som er så vigtigt et område og involverer os alle sammen, faktisk også kan blive enige om noget, som er temmelig – jeg vil ikke sige vidtgående, for det er så nødvendigt og gør i virkeligheden bare lovgivningen mere tidssvarende – men det er noget, der alligevel er så gennemgribende, at det er noget, vi måske kan blive enige om med et meget bredt flertal i Folketinget. Det synes vi vil være rigtig smukt, og vi forestiller os bestemt, at vi skal være en del af det flertal.

Tak til fru Zenia Stampe, og velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Folketinget halter bagefter udviklingen både i de traditionelle medier og i de nye eller nyere sociale medier. Det er godt, at vi nu lægger op til at modernisere loven, og når vi gør det, skal vi jo gå en skarp balancegang mellem eksempelvis ærekrænkelser og ytringsfriheden, samtidig med at vi kan se, at digitaliseringen giver os en række nye, voldsomme udfordringer. Lovforslaget, som vi ser det, er et forsøg på at følge med den udvikling.

SF er overordnet positive over for lovforslaget, men tager naturligvis først endelig stilling, når forslaget genfremsættes i næste samling. Det gør vi med udgangspunkt i, at alle jo har ret til et privatliv – sit eget vel at mærke. Men det er der så nogle medier, der fortolker sådan, at alle har ret til andres privatliv. I den forbindelse synes vi, det er godt, at der lægges op til at sætte kompensationen i vejret.

Jeg synes også kun, at det er ret og rimeligt, at mediestøtten kobles sammen med, at man også lægger ansvar over til udgiverne. Brud på referat- og navneforbud koster i dag stort set ingenting. Det kan jo betyde, at man på nogle redaktioner foretager sådan en økonomisk kalkule omkring brud på loven over for den fortjeneste, man kan få ved at bryde den. En stigning i bøderne kan forhåbentlig få de ansvarlige til at tænke sig om en ekstra gang.

Tak til hr. Hønge, og velkommen til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det kan have vidtrækkende konsekvenser, når nogle deler ukorrekte oplysninger, beskyldninger, informationer, artikler m.v., som man egentlig ikke havde tiltænkt offentligheden. Derfor har det altid været ulovligt at komme med den slags freds- og ærekrænkende udtalelser og udgivelser. Det bliver ikke mindre forkert af at dele den slags, når det foregår på Facebook og internettet generelt. Faktisk kan man argumentere for, at det er endnu mere problematisk, da det, der bliver offentliggjort på nettet, hurtigt kan sprede sig til hele verden, og det kan være meget, meget svært at komme af med det. Det er enormt svært at rydde op på nettet, når tingene først er blevet publiceret der.

I Det Konservative Folkeparti er vi overbeviste om, at respekten for privatlivets fred er en grundlæggende betingelse for at kunne leve et trygt liv. Den utrolige teknologiske udvikling, som vi har set de seneste år, skal ikke sætte spørgsmålstegn ved denne betingelse. Derfor er det vigtigt, at vores lovgivning er tidssvarende. Vi finder os ikke i krænkelser af privatlivet. Straffen skal stå mål med forbrydelsen, og vi skal først og fremmest hjælpe de ofre, der udsættes for krænkelser.

Med lovforslaget, som behandles i dag, skærpes straffen for freds- og ærekrænkende udtalelser, altså § 264. Den gennemsnitlige bødestraf ligger lige nu på 5.000 kr. Det foreslår regeringen at tredoble, uanset hvem der har begået overtrædelsen – journalister så vel som privatpersoner. For chefredaktører foreslås det at femdoble straffen.

Forslaget indeholder også en række initiativer, der skal hjælpe med at beskytte offeret. Her kan nævnes, at vi ønsker at tredoble godtgørelsen i disse sager. Dommeren skal have mulighed for at pålægge medier og udgivere på internettet at slette materiale, der vedrører en sag om freds- og ærekrænkelse. Det synes jeg er et fremragende element i det her lovforslag. Jeg har selv oplevet at blive beskyldt for noget, der var forkert, og selv om jeg senere blev renset og frikendt, så kan man stadig væk finde artikler med de løgnagtige beskyldninger på nettet. Så det at pålægge udgiverne at rydde op i usandheder på nettet er efter min opfattelse fremragende.

Desuden indeholder forslaget en kriminalisering af uberettiget overvågning ved hjælp af gps. Det er også et eksempel på, hvordan lovgivningen bliver opdateret til at være mere tidssvarende.

Vi ønsker at beskytte privatlivets fred. Alle danskere skal kunne leve deres liv i tryghed og vished om, at deres private billeder ikke deles på nettet, eller at der spredes falske beskyldninger mod dem. Internettet har accelereret mange vigtige processer i vores samfund til alles bedste, men det har også accelereret den hastighed, hvormed ulovligt indhold kan spredes. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen er tidssvarende.

Vi i Det Konservative Folkeparti er meget glade for det her lovforslag og ser frem til dets videre behandling i denne og næste folketingssamling.

Tusind tak til hr. Naser Khader, og velkommen til justitsministeren.

Tak for det. Allerførst vil jeg gerne takke ordførerne for den positive modtagelse, forslaget har fået her i salen. Jeg tror alle sammen, vi kan forestille os, hvor ubehageligt det må være at havne på forsiden af en landsdækkende avis med oplysninger om vores privatliv, som vi gerne vil holde for os selv, eller med en beskyldning om, at vi skulle have gjort noget strafbart. Noget tilsvarende gør sig gældende for opslag på Facebook, som hurtigt florerer rundt om hos folk i hele landet. Det siger sig selv, at det er noget, de fleste gerne vil være foruden.

Det er min holdning, at alle danskere skal kunne leve trygt og forvente respekt for deres privatliv. De seneste årtiers digitalisering betyder, at oplysninger via internettet spredes meget hurtigt, så hele befolkningen potentielt på meget kort tid kan gøre sig bekendt med dem. Samtidig kan det være vanskeligt og i visse tilfælde næsten umuligt at få slettet oplysningerne igen. Hvis f.eks. medierne via artikler på deres hjemmesider eller andre på internettet videregiver oplysninger om andres private forhold eller bringer æreskrænkende beskyldninger, kan det derfor krænke en persons privatliv meget, meget alvorligt, og mere alvorligt end tidligere. Heldigvis er risikoen for at komme på forsiden af en landsdækkende avis ikke stor, men når det sker, og når det er udtryk for en strafbar krænkelse af privatlivet, står konsekvenserne for gerningsmanden slet, slet ikke mål med konsekvenserne for offeret.

Der er derfor behov for på den ene side at skærpe konsekvenserne for at begå freds- og æreskrænkelser og på den anden side at hjælpe de ofre, som udsættes for krænkelserne. Det er også baggrunden for, at det er en del af regeringsgrundlaget, at regeringen vil foreslå en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer æreskrænkende beskyldninger.

Samtidig har vi jo modtaget en betænkning fra Straffelovrådet om freds- og æreskrænkelser, hvor rådet bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling stiller forslag om ændringer af reglerne om krænkelse af privatlivet. Det forslag, vi behandler i dag, følger op på det og har til formål at styrke respekten for privatlivet og øge beskyttelsen mod at blive hængt ud på sociale medier og i massemedierne.

Med lovforslaget vil regeringen for det første skærpe bødestraffen for krænkelse af borgernes privatliv. Straffen står i dag ikke mål med skadens omfang, når man har fået spredt oplysninger om private forhold eller private billeder i hele befolkningen. Det må ikke være sådan, at medierne i sidste ende kan tjene penge på at krænke borgernes ret til privatliv. Gennemsnitsstraffen for bøder for freds- og æreskrænkelser er i dag på højst 5.000 kr., og der er på ingen måde tale om et niveau, der afspejler krænkelsen ved lovovertrædelsen eller den gevinst, som den ulovlige oplysning måske kan have for mediet. Niveauet er alt, alt for lavt. Det gælder også, selv om journalister og især chefredaktører i visse tilfælde får bøder, der er lidt højere.

Der foreslås derfor en tredobling af bødestraffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om freds- og æreskrænkelser. Det gælder generelt, uanset hvem der har begået overtrædelsen. Det vil sige, at det jo ikke alene gælder for journalister, men at det også gælder for privatpersoner, der krænker nogle ved at videregive oplysninger på sociale medier. For chefredaktører, der har et særligt ansvar for at sikre, at medierne ikke krænker privatlivets fred, foreslås bødestraffen femdoblet. Bødestraffen for overtrædelse af navneforbud femdobles også, uanset hvem der har begået overtrædelsen.

For det andet vil regeringen med lovforslaget sikre en bedre beskyttelse af ofre, der har været udsat for en krænkelse. Lovforslaget indeholder derfor fem initiativer om det. Blandt initiativerne kan nævnes, at der foreslås en tredobling af niveauet for tortgodtgørelse ved freds- og æreskrænkelser. Det vil betyde, at ofrene får en økonomisk kompensation, der bedre afspejler den krænkelse, som de har været udsat for.

Samtidig ønsker regeringen, at det skal være lettere og enklere for ofrene at få fjernet de krænkende oplysninger fra internettet. Derfor foreslås det, at dommere får mulighed for at pålægge den person, som har krænket en anden, at slette det krænkende materiale fra internettet. Hvis andre har rådighed over materialet på internettet, vil man kunne pålægge dem at slette det.

Et andet initiativ, der skal sikre bedre beskyttelse af ofrene, er, at anklagemyndigheden efter anmodning fra offeret skal have adgang til at føre sager om grove æreskrænkelser. I dag skal man som udgangspunkt selv føre sagen og eventuelt betale omkostningerne.

Lovforslaget indeholder også en række andre forslag. Der er bl.a. en kriminalisering af uberettiget overvågning af en persons færden ved hjælp af gps eller andet lignende apparat. Den digitale udvikling har skabt et behov for, at der i straffeloven er en beskyttelse mod sådan en overvågning. Det er også et forslag, der spiller ind i kampen mod psykisk vold. Krisecentrene ser eksempler på, at der bruges gps'er, som f.eks. kan være sat ind i børnenes bamser, til at spore personer, der gemmer sig på et krisecenter.

Bortset fra det forslag ændrer lovforslaget i det store hele ikke på, hvad der er en krænkelse af privatlivet, men vi laver om på sanktionerne, hvis der sker en krænkelse, og så hjælper vi ofrene. Det er det, der er væsentligt for mig: at vi kan tage de her tiltag uden at indskrænke ytringsfriheden.

Regeringen ønsker en bred og åben debat om lovforslaget både i Folketinget og i offentligheden, og derfor er lovforslaget fremsat for Folketinget i denne samling for at kickstarte debatten, og efter debatten i dag vil lovforslaget eventuelt blive justeret, og så vil det blive sendt i offentlig høring. Og efter høringen vil lovforslaget blev fremsat for Folketinget igen til oktober. Tak.

Selv tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.